Hvad er EU-forbeholdene?
Historien bag de fire danske EU-forbehold går tilbage til den 2. juni 1992, da et flertal af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning. Det danske nej satte stort spørgsmålstegn ved den brede folkelige forankring af EU-projektet. Af frygt for helt at ryge ud af EU-samarbejdet indgik de danske folketingspolitikere det såkaldte ’nationale kompromis’. Det gik ud på, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis vi kunne stå uden for EU-samarbejdet på i alt fire områder: unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt retlige og indre anliggender. På det efterfølgende EU-topmøde i Skotlands hovedstad Edinburgh lykkedes det daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) at forhandle en særaftale på plads om de fire forbehold. Den 18. maj 1993 blev der afholdt en ny folkeafstemning om Maastricht-traktaten med de fire forbehold, og denne gang stemte et flertal af danskerne ja. I de efterfølgende år skete store ændringer af EU, og nye medlemslande og traktater kom til. Hovedparten af de danske folketingspolitikere har længe ønsket at få afskaffet flere af eller alle fire forbehold, og også i dele af befolkningen er der ønske om at afskaffe nogle af forbeholdene. Der har to gange været afholdt folkeafstemninger om at afskaffe henholdsvis euro-forbeholdet (i 2000) og retsforbeholdet (i 2015), men begge gange stemte danskerne nej. Efter krigen i Ukraine og den øgede militære oprustning i EU-landene blev der den 1. juni 2022 stemt om at afskaffe forsvarsforbeholdet, og her stemte 66,9 procent af danskerne ja. Fremover vil Danmark derfor kun have tre EU-forbehold.