Hvad sker der nu, hvor Storbritannien har forladt EU?
Storbritannien trådte formelt ud af EU den 28. januar 2020, og siden har de britiske sæder i Europa-Parlamentet stået tomme. EU har nu 27 medlemslande i stedet for 28. Forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien er i fuld gang, men for den gængse EU-borger vil der gå et stykke tid, før Brexit kan mærkes, skrev DR i artiklen ”Briterne har sagt farvel til EU: Det kommer det til at betyde for dig” den 31. januar 2020 (se kilder). Frem til udgangen af 2020 vil Storbritannien følge den overgangsordning, som skilsmisseaftalen mellem Storbritannien og EU lagde fast, og alt vil være, som det er nu, skrev DR.dk i artiklen ”Nu kommer brexit faktisk” den 13. december 2019 (se kilder). Det betyder, at Storbritannien vil følge EUs regler, EU-borgere vil frit kunne rejse til Storbritannien, og britiske virksomheder vil have samme adgang til EUs indre marked, som det har nu. Derefter vil konsekvenserne begynde at blive tydelige for almindelige borgere. Der skal indføres et indrejsesystem, da man ikke længere vil kunne rejse frit mellem Storbritannien og andre EU-lande, danske fiskere vil kun kunne fiske i britisk farvand, hvis der opnås enighed om det i forhandlingerne, britiske virksomheder vil ikke have adgang til EUs indre marked, der vil komme told og afgifter på varer, der handles til eller fra Storbritannien, og der skal indgås en aftale om et fortsat politi- og anti-terror-samarbejde. Tvivlen omkring, hvorvidt Brexit ville blive gennemført, er altså forsvundet, men er blevet afløst af tvivl om, hvordan Brexit kommer til at kunne mærkes for borgere i Storbritannien og i de tilbageværende EU-lande.
Hvordan er forholdet mellem EU og Storbritannien, efter at Storbritannien er trådt ud af EU?
Storbritannien trådte som det første land nogensinde ud af EU den 28. januar 2020, og dermed har landet indledt et nyt forhold til EU og de resterende medlemslande. De første 11 måneder, frem til udgangen af 2020, vil forholdet som beskrevet ovenfor stort set være som før Brexit, men det er endnu uklart, hvordan forholdet bliver efter overgangsperioden på 11 måneder. Storbritannien og EU skal forhandle de nye aftaler på plads inden udgangen af 2020, og især forhandlingerne om handelsaftalen ventes at blive hårde og langstrakte. Frihandelsaftalen er det helt centrale punkt i forhandlingerne om det fremtidige forhold, for den skal regulere, under hvilke betingelser EU-medlemslande og Storbritannien vil have adgang til hinandens markeder. EU er det marked, Storbritannien handler mest med, og derfor er den fortsatte handel mellem Storbritannien og EU særdeles vigtig for Storbritannien såvel som for mange EU-lande. Det gælder også Danmark, da Storbritannien i 2017 var Danmarks fjerdestørste eksportmarked, fremgår det af et Ritzau-telegram bragt af Jyllands-Posten i 2018 (se kilder), og ifølge artiklen ”Nu går anden brexit-halvleg i gang: Det skal briterne og EU forhandle om” på DR.dk (se kilder) er 45.000 danske arbejdspladser afhængige af eksport til Storbritannien.
Udover frihandelsaftalen skal der blandt andet forhandles om, hvorvidt der skal lægges told på de varer, der sælges mellem EU-lande og Storbritannien, om Storbritannien skal leve op til de samme miljø-, bæredygtigheds- og sundhedskrav som de øvrige EU-lande, og hvordan Storbritannien og EUs samarbejde skal være, når det kommer til forsvar, sikkerhed og politiefterretningsarbejde, skriver DR.dk den 29. januar 2020 i artiklen ”Nu går anden brexit-halvleg i gang: Det skal briterne og EU forhandle om” (se kilder).
Overgangsaftalen kan i princippet forlænges to år, men det har Boris Johnson lovet ikke vil ske. Ifølge artiklen ”Ryborg: Nu kommer brexit faktisk” på DR.dk den 13. december (se kilder) er det imidlertid et kapløb mod tiden at få aftalerne forhandlet på plads. Den 1. februar 2020 sagde EUs Brexit-forhandler Michel Barnier, at det vil være tæt på umuligt at nå til enighed om ”hvert eneste aspekt af dette nye partnerskab på under et år”, og at det vil kræve længere tid at blive enige om hvert eneste punkt i aftalen”, skriver Ritzau Finans (se kilder). Han lægger dermed op til en forlængelse af overgangsperioden, mens premierminister Boris Johnson insisterer på, at forhandlingerne skal være færdige, inden overgangsperioden udløber med udgangen af 2020.