Hvordan har har interessen for bæredygtighed udviklet sig de seneste år?
Bæredygtighed og grøn omstilling er rykket markant længere op på dagsordenen både i Danmark og internationalt. I Danmark var klima og bæredygtighed det vigtigste punkt for vælgerne op til Folketingsvalget i 2019, skriver Information 12. februar 2019 (se kilder), og valget blev af flere – blandt andet den nyudnævnte statsminister og eksperter – omtalt som Danmarks første klimavalg, skriver Dr.dk den 12. juni (se kilder). Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 var klima og bæredygtighed ifølge en rapport publiceret af Europa-Parlamentet (se kilder) det næst-vigtigste emne for vælgerne, kun overgået af økonomisk vækst, mens det ifølge en anden rapport beskrevet den 12. februar 2019 i Information (se kilder) var det vigtigste emne. Forud for FN-klimatopmødet i Madrid i december 2019 forberedte Europa-Parlamentet en afstemning om, hvorvidt EU skal erklære en klima-nødsituation, skriver The Guardian (se kilder). Selv i USA, som er ved at trække sig ud af Paris-aftalen, ser klima ud til at blive et vigtigere emne ved præsidentvalget i 2020, end det tidligere har været, skriver New York Times (se kilder). Globalt set var en ildevarslende rapport fra FN’s klimapanel i 2018 med til at skubbe til klima- og bæredygtighedsdebatten verden over, skriver Information i en artikel den 8. oktober 2018 (se kilder). Rapporten slog fast, at det vil kræve en bæredygtig omstilling uden fortilfælde at nå Paris-aftalens mål om, at klodens temperatur skal stige maksimalt to og så tæt på halvanden grad som muligt, sammenlignet med temperaturen før den industrielle revolution, skriver Information i en anden artikel den 8. oktober (se kilder). I 2019 kom der endnu en rapport fra FN’s klimapanel, der slog fast, at ændringer i fødevareproduktionen er afgørende for, om den globale opvarmning kan bremses, skriver Information i november 2019 (se kilder). Sammen med mange andre rapporter om klimaændringer og tab af biodiversitet har FN-rapporterne været med til skubbe bæredygtighedsdebatten højere op på dagsordenen, og i takt med, at vælgerne har sat klima- og bæredygtighed højere er politikerne også blevet tvunget til at gøre det, skriver DR.dk i en artikel den 12. juni 2019 (se kilder).
Hvordan har debatten om bæredygtighed ændret sig?
Mens den politiske debat om bæredygtighed som beskrevet i Del 4 tidligere har haft fokus på, den videnskabelige debat om, hvor meget vi påvirker kloden og på den anden side en politisk og økonomisk debat om, hvor meget samfundet bør satse på bæredygtighed rent økonomisk, så har den de senere år fået endnu en dimension. Både i FN’s rapporter, ved Europa-Parlamentsvalget og i forbindelse med det danske Folketingsvalg i 2019 har der været stor debat om, hvordan den enkeltes liv og forbrug kan være mere eller mindre bæredygtigt. I 2018 blev ordet ”flyskam”, som dækker over skam ved at flyve, fordi det ikke er bæredygtigt, optaget på den svenske ordbogs liste over nye ord, og ordet er blevet udbredt i mange andre europæiske lande, blandt andet Danmark, skriver Berlingske (se kilder). Samtidig er der kommet stort fokus på landbruget og fødevareproduktion, og hvor meget oksekød, danskerne spiser er blevet et diskussionsemne og endda et emne, der diskuteres i Etisk Råd (se kilder), og som den grønne tænketank Concito har udgivet en rapport om (se kilder). Berlingske beskriver i en artikel den 24. februar 2019 (se kilder), hvordan den danske forbruger er begyndt at handle langt mere bæredygtigt. Det store fokus på, hvordan den enkelte kan leve mere bæredygtigt og klimavenligt er ifølge mange eksperter positivt, men andre advarer om, at ansvaret for klimakrisen ikke skal lægges på den enkelte borger og forbrugers skuldre, men skal løftes politisk og af virksomhederne. I et debatindlæg på Videnskab.dk skriver forskeren Morten Fibieger Byskov, at det store fokus på den enkeltes indsats for at leve mere bæredygtigt belejligt flytter fokus fra den indsats regeringer og virksomheder bør gøre (se kilder). Samme pointe kommer Politiken med i en signatur den 9. december 2018 (se kilder), hvor journalisten argumenterer for, at bæredygtighed ikke er en pligt for den enkelte, men samfundets ansvar.