Hvordan opstod Amnesty?
Det, der siden skulle blive til Amnesty International, begyndte ifølge organisationens hjemmeside (se kilder) i 1961, da den britiske advokat Peter Benenson skrev artiklen “The Forgotten Prisoners” (på dansk: “De glemte fanger”) til den engelske avis The Observer. Artiklen opfordrede læserne til at støtte op om en kampagne, der skulle løslade fanger, som sad indespærret på grund af deres religiøse eller politiske holdninger. Peter Benensons tanke var, at kampagnen skulle vare året ud, men det viste sig hurtigt, at problemet krævede mere fokus. Derfor oprettede han et kontor i London, og dermed var kimen til Amnesty International lagt. På kontoret i London blev der indsamlet og arkiveret informationer om samvittighedsfanger; den type fanger som Benenson havde omtalt i sin artikel. I mellemtiden havde artiklen cirkuleret i flere landes aviser, og snart fik kampagnen støtte fra frivillige rundt omkring i verden. Der blev oprettet grupper i de forskellige lande, og grundtanken var, at hver gruppe skulle ‘adoptere’ fanger fra tre lande: én fra et vestligt land, én fra et kommunistisk land og én fra et alliancefrit land. Med ‘adoptere’ mentes der, at gruppen skulle arbejde for den pågældende fange og skabe opmærksomhed omkring de menneskeretsstridige forhold, han eller hun sad indespærret for, for derigennem at få fangen løsladt. I begyndelsen var det udelukkende fangesagerne, der optog Amnestys opmærksomhed, men i dag er det menneskeretsstridige forhold i almindelighed.
Hvad er menneskerettigheder?
Menneskerettigheder er et sæt af rettigheder, man har i kraft af at være menneske, og som er gyldige for alle og ikke kan fratages én. Menneskerettigheder er således basale rettigheder, som man ikke kan prioritere eller gradbøje. Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 10. december 1948. Erklæringen består af 30 artikler, hvoraf de fleste af punkterne allerede indgår i størstedelen af FN-landenes grundlove. Menneskerettighedserklæringen kan læses på dansk i sin fulde udformning på Danmarks Nationale Menneskerettighedinstitutions hjemmeside (se kilder), hvor der også findes flere informationer om erklæringen.
Blandt de menneskerettigheder, Amnesty især kæmper for, kan for eksempel nævnes Artikel 5: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”, og artikel 6: ”Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt” (se kilder). Derudover kommer de artikler, der omhandler retten til at udtrykke sig frit, retten til religionsfrihed, retten til at leve frit psykisk og fysisk, retten til egenbestemmelse af seksuel orientering og så videre.
Læs mere i Faktalink-artiklen Menneskerettigheder
Hvordan har Amnesty udviklet sig internationalt?
Til at begynde med, var Amnesty ikke en egentlig organisation, men havde mere karakter af en bevægelse.
· I juli 1961 blev det første internationale Amnesty-møde afholdt, hvor repræsentanter fra England, Frankrig, Belgien, Irland, USA, Tyskland og Schweiz deltog.
· I 1962 blev den første researchtur iværksat. Turen gik til Ghana, og senere rejste Amnesty også til Tjekkoslovakiet, Portugal og Østtyskland. Samme år blevet Amnestys første årsrapport udgivet. Rapporten indeholder fakta om de første 210 samvittighedsfanger, Amnesty havde adopteret. Senere på året blev det på en international konference i Belgien vedtaget, at Amnesty skulle være en permanent organisation. Dermed var Amnesty International født.
· I 1963 blev det Internationale Sekretariat stiftet med hovedsæde i London.
· I 1969 blev Amnesty anerkendt som konsulent for UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Det skete i forbindelse med, at Amnesty nu havde opnået at få løsladt 2.000 samvittighedsfanger.
· Ved indgangen til 1970 var Amnesty blevet etableret i 27 lande og omfattede 850 grupper.
· I 1972 lancerede Amnesty den første internationale kampagne mod tortur, som i dag er et af Amnestys vigtigste fokusområder.
· I 1974 blev der skabt yderligere opmærksomhed omkring Amnesty, da Sean McBride, medlem af den Internationale Komité i Amnesty, blev belønnet med Nobels Fredspris for sit arbejde med menneskerettigheder.
· I 1977 blev hele organisationen belønnet med Nobels Fredspris, fordi Amnesty havde bidraget til at sikre et grundlag for frihed, retfærdighed og dermed for fred i verden.
· 1 1978 vandt Amnesty FN’s Menneskerettighedspris.
· I 1988 tog en række verdensstjerner, herunder Sting og Bruce Springsteen, på verdensturné med Amnesty. Turnéen hed Human Rights Now! og gruppen rejste rundt i 15 lande under stor mediebevågenhed.
· I 1990 var Amnestys medlemstal nået op på 700.000 fordelt på 150 lande.
· I 1991, da Amnesty holdt sit 30 års jubilæum, blev det besluttet, at det var på tide at udvide arbejdsfeltet til også at indbefatte arbejde med misbrug af væbnede oppositionsgrupper, gidseltagninger og fængslinger af personer grundet deres seksuelle orientering.
· I 1992 rundede Amnestys medlemstal 1 million medlemmer.
· I 1999 blev det vedtaget at udvide Amnesty Internationals arbejdsområde til også at indbefatte arbejdet med økonomiske forholds indvirkninger på menneskerettighederne, forstærket indsats i forhold til at beskytte flygtninge og et øget fokus på græsrodsaktivisme.
· I 2018 havde Amnesty International på verdensplan over 2 millioner medlemmer og over 5 millioner aktivister fra mere end 260 forskellige lande.
Hvorfor interesserer Amnesty sig for klimaforandringer?
I 2019 gik Amnesty Internationals globale menneskerettighedspris Ambassador of Conscience Award til Greta Thunberg og klimabevægelsen Fridays for Future (se kilder), og det er et godt billede på, hvordan Amnesty de seneste år er begyndt at forholde sig til klimaforandringer og til, hvordan de i fremtiden vil komme til at sætte basale menneskerettigheder rundt omkring på kloden under pres. På Amnesty Danmarks hjemmeside (se kilder) peger de blandt andet på, at antallet af mennesker, der sulter, risikerer at stige med 20 % på grund af klimaforandringer i fremtiden, og at flere mennesker i fremover vil blive tvunget til at forlade deres hjem eller måske endda miste livet på grund af naturkatastrofer. Ifølge Amnesty er landenes regeringer forpligtet til at handle og forsøge at mindske klimaforandringerne: ”Enhver stat har ansvar for at forebygge og mindske klimaforandringer og hjælpe sin befolkning med at tilpasse sig klimaforandringerne. Hvis klimaforandringerne fører til krænkelser af menneskerettigheder, er landenes regeringer ansvarlige for, at individer kan få oprejsning og erstatning,” skriver Amnesty Danmark på deres hjemmeside om klima og menneskerettigheder.
Hvordan er Amnesty organiseret?
· Det Internationale Sekretariat er Amnestys hovedsæde, der ligger i London. Her arbejder 320 lønnede og 100 frivillige, der kommer fra hele verden. Ifølge Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder) er det til det Internationale Sekretariat, at ofre, pårørende til ofre og andre henvender sig, hvis de mener, at de har en sag, Amnesty skal tage sig af. De ansatte er derfor beskæftiget med at indsamle og videreformidle informationer til Amnestys øvrige afdelinger og iværksætte Amnestys kampagner. Det Internationale Sekretariat samarbejder med medier, andre humanitære organisationer og menneskerettighedsforkæmpere i almindelighed.
· Det Internationale Råd træffer ifølge Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder) de største beslutninger inden for organisationen. Det Internationale Råd består af repræsentanter fra alle medlemslande samt Den Internationale Bestyrelse.
· Den Internationale Bestyrelse – eller International Executive Committee (IEC) – består af ni medlemmer, der vælges på Det Internationale Rådsmøde, eller Internatonal Council Meeting (ICM) som det normalt omtales. ICM afholdes hvert andet år, og det er her, at de afgørende beslutninger om Amnestys økonomi og politik bliver truffet. Det er også her, der drøftes, hvilke mulige ændringer organisationen skal foretage, for eksempel i tilfælde af ønsker om ændringer og udvidelser af Amnestys arbejdsområder. Bestyrelsens opgave er at holde øje med, at de beslutninger, der vedtages ved ICM, bliver ført ud i livet – altså en slags kontrolinstans over for Det Internationale Råd.
Hvordan er Amnestys økonomi?
Amnesty er økonomisk og politisk uafhængig, og er derfor ikke afhængig af statsstøtte. Amnesty Danmark modtager dog et mindre offentligt bidrag fra Kulturministeriets pulje til almennyttige organisationer. Amnestys midler indtjenes gennem medlemmernes frivillige arbejde og støtte, gennem private bidragsydere som for eksempel faglige organisationer og virksomheder samt gennem fonde.
For regnskabsåret 2017 havde Amnesty International ifølge rapporten “The 2017 financial results of the global Amnesty International movement” (se kilder) indtægter for 295 millioner euro, hvilket svarer til 2,2 milliarder danske kroner. Samme år havde organisationen udgifter for 2,15 milliarder. Halvdelen af udgifterne var udgifter til research, kampagner, uddannelse og Amnestys aktivistiske arbejde med at sikre opmærksomhed omkring krænkelser af rettigheder.
Hvordan arbejder Amnesty?
Ifølge Amnesty Internationals hjemmeside (se kilder) benytter Amnesty primært følgende metoder i deres arbejde:
· Amnesty sender eksperter ud i hele verden og taler med ofre
· Amnesty observerer retssager
· Amnesty interviewer lokale vidner
· Amnesty samarbejder med andre menneskerettighedsaktivister
· Amnesty informerer globale og lokale medier
· Amnesty udgiver rapporter om deres arbejde og undersøgelser
· Amnesty udsender og udgiver kampagnemateriale i form af dokumenter, løbesedler, plakater, annoncer, nyhedsbreve og på hjemmesider
· Amnesty iværksætter kampagner med international relevans. Organisationen forsøger for eksempel at bringe internationalt fokus på flygtninges rettigheder, blandt andet den syriske flygtningekrise.
Hvordan påvirker Amnesty offentligheden?
Amnesty forsøger også at mobilisere offentligheden til at lægge pres på regeringer, bevæbnede politiske grupper og virksomheder ved at:
· Foretage offentlige demonstrationer
· Udføre selvstændig overvågning. For eksempel bad Amnesty i en kampagne i 2019 deres mange aktivister om hjælp til via en smartphone eller computer at gennemse satellitfotos af byen Raqqa i Syrien for at kunne dokumentere de omfattende ødelæggelser, som de USA-ledede luftangreb havde haft.
· Mobilisere brevskrivningskampagner og underskriftsindsamlinger. Kampagnerne Skriv for Liv (se kilder) og Lifeline (se kilder) er eksempler på sådan kampagner. Her bruger Amnesty deres verdensomspændende netværk af medlemmer og aktivister, som sender breve og underskrifter til regeringer for at skabe fokus på en konkret sag, der udspringer af et af Amnestys hovedområder: Løsladelse af fanger, der holdes uretmæssigt fængslet.
· Mobilisere støttekoncerter
· Udføre lobbyarbejde
· Udsende e-mails og andre online aktioner
· Gruppeaktiviteter
· Samarbejde med studenterorganisationer
Hvad er Amnesty Youth?
Amnesty Youth er Amnestys ungdomsafdeling for unge, og i dag findes der 3.500 Youth-grupper i 70 lande. Under overskriften Youth, Power, Action! lancerede organisationen i 2017 en strategi (se kilder), hvori de understreger vigtigheden af at mobilisere unge mennesker i arbejdet for menneskerettigheder. Unge mennesker under 25 år udgør 42 % af den samlede globale befolkning.
I Youth-grupperne går grupper af unge sammen om at støtte Amnesty og skabe opmærksomhed omkring organisationens kampagner. Aktiviteterne udstikkes af sekretariatet, der seks gange om året sender Youth-grupperne en pakke med arbejdsmateriale. Pakken består typisk af plakater og film samt inspiration til events og aktiviteter, der kan øge fokus på bestemte mærkesager.
I Danmark findes 40 Youth-grupper fordelt på landets gymnasier. Amnesty Youth har sin egen selvstændige opbygning og struktur. De afgørende beslutninger træffes af Koordinationsgruppen, der samles en gang om måneden.