Ytringsfrihed i Danmark og internationalt

Main image kapitel
Kashif Ahmad som sammen med sine to brødre har stiftet Nationalpartiet der vil fremme et samfund hvor danske værdier som respekt, tolerance og fredelig sameksistens er i fokus.
Kashif Ahmad som sammen med sine to brødre har stiftet Nationalpartiet der vil fremme et samfund hvor danske værdier som respekt, tolerance og fredelig sameksistens er i fokus.
Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Hvilke bestemmelser er der om ytringsfrihed i Danmark?

Ytringsfriheden er skrevet ind i Grundlovens §77: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Der er dog også en række begrænsninger på ytringsfriheden, som er skrevet ind i straffeloven, bl.a. i Racismeparagraffen (§266b) og Blasfemiparagraffen (§140). Det er strafbart at ytre sig racistisk, injurierende og ærekrænkende om andre på grund af deres hudfarve, seksualitet eller religion eller beskylde nogen for noget, som ikke er bevist. Desuden er der i den danske antiterrorlov regler om, at ikke må ytre sig på en måde, der kan opildne til terror. Offentlig ansatte må ytre sig i den offentlige debat, når de udtaler sig personligt og ikke som repræsentant for deres arbejdsplads. De kan dog være underlagt tavshedspligt, f.eks. må sagsbehandleren på et socialkontor ikke udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde.

Hvilke bestemmelser er der om ytringsfrihed internationalt?

I en række internationale konventioner findes der bestemmelser om ytringsfrihed. Det gælder f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 10, stk. 1: ”Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.” Denne og andre konventioner findes i dansk oversættelse på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside (se kilder).

Hvilke bestemmelser er der om ytringsfrihed i andre vestlige lande?

Ytringsfrihed er ikke absolut, og i de fleste lande er der juridiske rammer for, hvad man må ytre. Men hvor grænsen går, er forskelligt fra land til land, ofte afhængig af landenes historiske erfaringer med censur, forfølgelse af mindretal og udvikling af demokrati. Eksempler på disse forskelle fremgår af artiklen ”Taler vi om det samme, når vi taler om ytringsfrihed?” (se kilder):
· I Tysklands straffelov er der paragraffer, der gør det ulovligt benægte eller forherlige nazitidens forbrydelser eller at opfordre til had mod religiøse, etniske, nationale eller racemæssige grupper. Det er også forbudt at ytre nedsættende påstande om konkurrenters produkter.
· I Storbritannien blev blasfemiloven ophævet i 2008, og der er ingen lov imod benægtelse af holocaust eller imod antisemitisme. Men i 2006 blev det forbudt at tilskynde til religiøst had.
· I Frankrig må man frit kritisere religion og politiske holdninger, og der er ingen blasfemiparagraf, men det er forbudt at fornærme den franske præsident.
· USA har en forfatning, der sætter ytringsfriheden meget højt og sikrer retten til at ytre sig meget frit, også selv om de kan opildne til racistisk had. Offentlig latterliggørelse af magtfulde personer i den politiske og religiøse verden var engang forbudt, men er det ikke længere. Til gengæld har antiterrorlove, indført efter terrorangrebene den 11. september 2001, begrænset ytringsfriheden, idet det nu er forbudt at udtrykke støtte til terrorisme eller udbrede ideer, der kan føre til terrorisme.

Hvor er ytringsfriheden meget begrænset?

Ytringsfriheden er især begrænset i ikke-demokratiske lande. Men også lande med formelt demokrati er ytringsfriheden til tider meget begrænset. Der kan være tale om, at regeringer og regimer har vedtaget en række love, som begrænser ytringsfriheden, eller at ytringsfriheden trues, fordi personer, der kritiserer styret, bliver forfulgt, truet, fængslet og slået ihjel, til tider i uoverensstemmelse med landets love eller ved hjælp af en meget bred fortolkning af de love, der begrænser ytringsfriheden. Amnesty International har på sin temaside om ytringsfrihed (se kilder) blandt andet fokus på følgende lande og regioner, hvor ytringsfriheden er meget begrænset og under pres:
· Asien, bl.a. Kina, Vietnam og Sri Lanka
· Nordafrika og Mellemøsten, bl.a. Egypten og Syrien
· Tyrkiet
· Rusland
· Sydsudan
Den internationale organisation Index on Censorship nævner på sin hjemmeside (se kilder) en række af de samme lande samt lande.
Typisk er der en tæt sammenhæng mellem ytringsfrihed og pressefrihed. Pressefrihed er retten til at have ucensurerede frie medier i et land. Lande med begrænset pressefrihed har også begrænset ytringsfrihed. Det kan du læse og høre mere om på temasitet om ytringsfrihed på hjemmesiden for Avisen i Undervisningen (AiU) (se kilder).

Hvordan kan undertrykkende regimer misbruge ytringsfriheden og regler herom ?

Undertrykkende regimer kan misbruge ytringsfriheden ved at offentliggøre hadefulde angreb på sine modstandere og kritikere eller ved at lave propaganda mod bestemte grupper, som regimet ønsker at bekæmpe. Det var f.eks. tilfældet med propaganda mod jøder og andre minoriteter i Nazi-Tyskland. Desuden er der eksempler på, at regimer bruger juridiske begrænsninger i ytringsfriheden til at forfølge religiøse mindretal. Der er eksempler på, at forbud mod blasfemi bruges til at forfølge kristne mindretal i Pakistan og Saudi-Arabien. I artiklen ”Ytringsfrihed: Vesten og muslimske lande uenige om hadefulde ytringer” på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside (se kilder) citeres USA’s repræsentant i FN for følgende: ”Vi ser hele tiden eksempler på, at religionskrænkelses-begrebet bruges til at retfærdiggøre censur, kriminalisering og i nogen tilfælde voldelige og endda dødelige angreb på politiske, etniske og religiøse mindretal rundt omkring i verden.”