Hvad er ytringsfrihed?
Ytringsfrihed vil sige, at man inden for lovens rammer kan sige sin mening – både på skrift og i tale, eller i form af tegninger. Man kan sige, at ytringsfrihed er det modsatte af censur. Ifølge Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed (se kilde 1) betyder ytringsfrihed, at ”alle borgere kan udtrykke det, de vil”. Der hører dog en række juridiske begrænsninger med, heriblandt at man ikke må udtrykke sig racistisk eller opfordre til vold.
Historisk går ideen om ytringsfrihed tilbage til det antikke Grækenland og menes at være opstået som princip i slutningen af det 6. århundrede f.Kr. Med den engelske lov Bill of Rights fra 1689, som lagde fundamentet for Storbritanniens grundlov, blev ytringsfrihed – på engelsk ’freedom of speech’ eller ’freedom of expression’ – ophøjet til forfatningsmæssig ret. I oplysningstiden blev princippet udbredt af filosoffer som Spinoza, Locke, Hume, Diderot, Kant og Voltaire. Et berømt citat, som en engelsk forfatter i 1960 tilegnede Voltaire, lyder: ”Jeg foragter Deres mening herom, men jeg vil med mit liv forsvare Deres ret til at ytre den.” Citatet stammer altså ikke fra Voltaire selv, men er blevet kendt som en spidsformulering af ytringsfrihedens og demokratiets essens, som det fremgår af bogen ”Kampen om ytringsfriheden” af den færøske professor Heini í Skorini (se kilde 2).
Som det første land indførte Sverige trykkefrihed i 1766. Det daværende Danmark-Norge fulgte efter i 1770, om end retten senere blev begrænset igen. Mod slutningen af 1700-tallet blev trykkefrihed indført som led i uafhængighedsoprørene i Frankrig og USA. Med den danske grundlov fra 1849 blev ytringsfrihed en del af dansk lovgivning.
I dag betragtes ytringsfrihed som et princip, der gælder for alle og kaldes derfor for en universel rettighed. Ytringsfriheden er bl.a. beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se kilde 3) og i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (se kilde 4).