Justin Bieber og Baby ft. Ludacris
Justin Bieber og Baby ft. Ludacris musikvideo på YouTube.
Foto: VEVO/YouTube.com / Scanpix

YouTube

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. 2011. Opdateret af journalist og cand.comm Anne Anthon Andersen, maj 2017.
Top image group
Justin Bieber og Baby ft. Ludacris
Justin Bieber og Baby ft. Ludacris musikvideo på YouTube.
Foto: VEVO/YouTube.com / Scanpix
Main image
Dette klip, som er taget den 12. maj 2009, viser en YouTube video af en guatemalansk advokat Rodrigo Rosenberg, som undskylder landets præsident for at have arrangeret hans mord.
Dette klip, som er taget den 12. maj 2009, viser en YouTube video af en guatemalansk advokat Rodrigo Rosenberg, som undskylder landets præsident for at have arrangeret hans mord.
Foto: STR/Scanpix

Indledning

Med mere end en milliard brugere og visninger af flere hundrede millioner timers indhold hver dag er YouTube det mest populære forum, hvis du ønsker at se og dele videoklip på internettet. Man kan blandt andet finde videoklip under kategorierne musik, underholdning, sport, nyheder og politik. Den kolossale popularitet har skabt internationale YouTube-kendisser som teenageidolerne Bree og Justin Bieber. Også i Danmark skaber en række unge deres egen karriere via YouTube som professionelle YouTubere.  

YouTube er et eksempel på den udvikling af nettet, der kaldes web 2.0. Her er brugerne selv med til at skabe indholdet, hvilket er en sejr for det demokratiske internet, men som også har vist sig at have en problematisk bagside. YouTube har således være involveret i flere copyright-konflikter, fordi der ud over brugernes egne producerede videoklip også lægges populære musik- og filmklip ud på internetsiden. Senest er YouTube blevet mødt af massiv kritik for problemer  omkring annoncering, hvor virksomheder risikerer at blive eksponeret sammen med IS-relateret og terrorpropaganderende indhold eller andre kontroversielle video-klip. Det har fået en række internationale selskaber til at trække deres annoncer fra YouTube og presset YouTubes ejer Google til at lede efter en løsning.

 

Artikel type
faktalink

Indledning

Med mere end to milliarder visninger om dagen er YouTube det mest populære forum, hvis du ønsker at se og dele videoklip på internettet. Man kan blandt andet finde videoklip under kategorierne musik, underholdning, sport, nyheder og politik. Den kolossale popularitet har skabt særlige YouTube-kendisser, for eksempel teenagepigen Bree og teenageidolet Justin Bieber.

YouTube er et eksempel på den udvikling af nettet, der kaldes web 2.0. Her er brugerne selv med til at skabe indholdet, hvilket er en sejr for det demokratiske internet, men som også har vist sig at have en problematisk bagside. YouTube har således haft flere problemer med copyright-konflikter, fordi der ud over brugernes egne producerede videoklip også lægges populære musik- og filmklip ud på internetsiden. Samtidig kan den nemme adgang til alle slags videoklip give især børn ubehagelige oplevelser.

YouTubes historie og udvikling

Hvad er historien bag YouTube?

Skaberne af YouTube hedder Steve Chen, Chad Hurley og Jawed Karim. De tre kolleger arbejdede sammen for det amerikanske firma PayPal, da de en aften i februar 2005 for sjov optog videoklip med hinanden. Da de nogle dage senere ville udveksle videoklippene, løb de ind i problemer, fordi videoklippene var optaget med forskellige telefoner og kameraer og derfor med forskellige programmer. Det fik dem til at overveje muligheden af en internetside, hvor man nemt kunne udveksle videoklip.

Gennem de næste måneder udviklede de ideen, og i maj 2005 gav de offentligheden mulighed for at se et udkast af siden. I november 2005 investerede Venturekapitalvirksomheden Sequoia Capital, ifølge artiklen “Raw and Random” (se kilder), 3,5 millioner dollars i YouTube, og i december 2005 blev internetsiden lanceret. Fordi det havde været muligt at udveksle videoklip på siden i flere måneder, lå der allerede omkring tre millioner videoklip på YouTube, da internetsiden gik i luften.

Hvordan har YouTube udviklet sig?

I april 2006 investerede Sequoia Capital, ifølge artiklen “Raw and Random” (se kilder), yderligere otte millioner dollars i YouTube, som i sine første måneders levetid havde oplevet en enorm vækst. I løbet af sommeren 2006 var YouTube en af de hurtigst voksende websider, og ifølge en undersøgelse foretaget i juli 2006 af Nielsen/NetRatings (se kilder) var YouTube den internetside, der havde størst stigning i antallet af besøgende fra januar 2006 (med 4,9 millioner besøgende) til juni 2006 (med 19,6 millioner besøgende). Det er en vækst på 297 procent. Væksten er fortsat, og i 2011 melder YouTube selv, at de har mere end en milliard brugere verden over.

Hvilken rolle spiller Google?

I oktober 2006 blev det annonceret, at Google ville købe YouTube for 1,65 milliarder dollars, altså omkring 9,8 milliarder danske kroner. Købet skete efter, at YouTube havde indgået en række aftaler med mediefirmaer i et forsøg på at imødegå risikoen for sagsanlæg angående copyright (se Del 4). Forhandlingerne blev kraftigt omtalt i medierne, hvor det blev diskuteret, om YouTube virkelig var den enorme sum værd – man forventede, at YouTube ville løbe ind i flere og flere sagsanlæg om copyright. Den 13. november 2006 overtog Google YouTube, men  YouTube har siden været en af Googles mest succesrige dele af koncernens annoncetjeneste, og i 2016 var Googles omsætning på YouTube alene på over 5,5 milliarder dollar ifølge eMarketer, der udfører erhvervsresearch. Det svarer til omkring 38 milliarder kroner. Tallene fremgår af et Ritzau-telegram bragt i Kristeligt Dagblad i marts 2017 (se kilder).

Hvilke konkurrenter har YouTube?

YouTube er suverænt den største aktør inden for deling af video, men der findes et hav af andre steder at dele sine videoer. Mange bruger YouTube, fordi det er det mest kendte, mens andre vælger alternative sites for f.eks. at vise et specifikt tilhørsforhold, fordi ens venner bruger det, eller fordi det er funderet i ens eget land.

I november 2004 blev videofildelingstjenesten Vimeo lanceret af Zach Klein og Jake Lodwick. Ordet Vimeo er opfundet af Lodwick som en sammentrækning af video og me (mig) og er samtidig et anagram over ordet movie (film). Vimeo er grundlagt i New York og præsenterer sig selv om et site for filmskabere og videokunstnere. Siden lanceringen er Vimeo vokset til at have over 40 mio. månedlige brugere. Vimeo fungerer som et alternativ til YouTube, til hovedsagligt musik- og filmfolk, der er de primære brugere af Vimeo. F.eks. havde Britney Spears’ video ”Radar” premiere på Vimeo. Vimeo gav i oktober 2007 brugerne mulighed for at uploade film i HD (high definition) kvalitet og var de første på markedet til at understøtte HD.

Andre populære videofildelingssites er det franske dailymotion.com og det japanske nicovideo.jp.

YouTube i praksis

Hvad kan man finde på YouTube?

Man kan finde uendelig mange videoer og videoklip på YouTube. Man kan overordnet dele videoklippene ind i brugernes egne og de professionelt producerede:

· Brugerproducerede: Videoklippene har form af videodagbøger og videobesvarelser, men også korte sekvenser om eksempelvis kæledyr eller andre emner, der optager brugerne. YouTube har desuden vist sig at være medvirkende til, at de amerikanske borgere blev engagerede i den amerikanske præsidentkampagne op til valget 2008.

· Professionelt producerede: Består ofte af musikvideoer og små filmklip samt reklamer. YouTube prøver at komme reklamerne til livs, men det er meget vanskeligt, da de sjældent annonceres under firmaprofiler, men under private profiler. På den måde håber producenterne bag reklamerne, at de kan indgå i det, som kaldes viral marketing. Viral marketing er, når man bruger eksisterende sociale netværk til at markedsføre produkter. For eksempel ved at lave et sjovt videoklip, som brugerne så sender videre til deres private netværk.

Hvad kan man bruge YouTube til?

Man kan bruge YouTube på flere niveauer. Internetsiden er gratis, men for at kunne oprette videoklip samt for at kunne se alle videoer, kræves det, at man opretter en profil. YouTube er først og fremmest en internetside, hvor man kan uploade og afspille videoklip. Finder man et særligt sjovt eller interessant videoklip, kan man sende videoklippet videre til en ven via mail, ligesom man kan gemme det og lave playlister. I juni 2009 blev YouTubes automatiske deling til sociale netværk og webmail lanceret, hvilket gør det muligt – og let – at dele videoer på f.eks. Facebook og Twitter .

YouTube fungerer også som et socialt forum. Hvis man opretter en profil på internetsiden, kan man rate og anmelde de enkelte videoklip og komme med kommentarer til videoklippene – enten ved at lave en videobesvarelse eller ved at skrive kommentarer til de brugere, der har lagt videoklippene på siden. Emnegrupperne har derfor en social funktion, da man kan melde sig ind i grupper med folk, der har interesse for den samme type videoklip som én selv. I de enkelte fora diskuteres forskellige ting på samme måde som på hele YouTube, men bare kun inden for de enkelte emner.

Videoklippene sorteres efter, hvor mange brugere, der har været inde på det enkelte videoklip. På forsiden af YouTube kan man finde de mest populære videoklip.

Hvordan er YouTube en web 2.0-tjeneste?

YouTube bruges ofte som eksempel på den udvikling på internettet, der kaldes for web 2.0. Begrebet web 2.0 blev introduceret af mediemanden og Silicon Valley-guruen Tim O'Reilly i 2004 og dækker over en udvikling af internettjenester, hvis indhold primært skabes af brugerne selv. Den nye bølge af internettjenester er bygget op omkring brugernes aktive deltagelse. Udviklingen sættes i forhold til en tidligere generation af internetsider, der kaldes web 1.0 og er kendetegnet ved, at brugerne udelukkende fungerer som modtagere af den information, de finder på internetsiderne.

Et eksempel på, hvad der menes med udviklingen fra web 1.0 til web 2.0, er forskellene mellem Encyklopædia Britannica og Wikipedia. Forskellen på de to typer encyklopædier er altså, at hvor man passivt læser indholdet i Britannica, kan man aktivt gå ind og skabe, men også påvirke indholdet i Wikipedia.

Der er selvfølgelig stor forskel på et online leksikon og en videodelingstjeneste, men det grundlæggende princip er det samme. Der findes mange andre eksempler på web 2.0 internettjenester, blandt andet Facebook, MySpace, Flickr og del.icio.us. Fælles for dem alle er, at indholdet på internettjenesterne skabes, redigeres og diskuteres af brugerne.

Det særlige ved udviklingen fra web 1.0 til web 2.0 er, at den ikke kun handler om en teknisk udvikling, men i højere grad om en udvikling inden for brugen af internettet. Ved at brugerne kommer til orde på centrale internetsider og frit kan lægge deres meninger, billeder og videoklip ud på internettet, får de også medindflydelse på udviklingen.

YouTube har oprettet kanalen Citizen Tube, som er en blog for politisk og nyhedsrelateret stof fra borgerne selv. Der er breaking news-videoer, nye trends inden for brugen af YouTube blandt nyhedsorganisationer og andet. Igen et eksempel på, at brugergenereret indhold er en ny form for nyhedsdækning. Sammen med andre sociale medier som Twitter og Facebook er YouTube ofte det sted, hvor store nyheder spredes først.

YouTube er selv på Facebook og Twitter og vælger her nogle af dagens gode videoer ud sammen med en god historie. På den måde bliver YouTube et nyhedsmedie i sig selv, genereret gratis af brugerne.

En af de primære features ved YouTube er, at videoerne også kan ses på andre websites end youtube.com, oftest i andre sociale netværk og på blogs. Hver video fødes med egen HTML, som så kan ’embeddes’, dvs. sættes ind på en anden webside. YouTube tilbyder ikke links til de enkelte videoer, da de helst skal ses på youtube.com.

 

Udbredelsen af YouTube

Hvor populær er YouTube?

YouTube kan benyttes af alle med en computer og en internetforbindelse. Ifølge Alexa (se kilder) var YouTube i 2016 det andet mest besøgte website efter google.com. Stærkt efterfulgt af facebook.com. Det er også muligt at se YouTube på f.eks. sin mobiltelefon, på IPTV eller andet. Når man uploader en video, kan man selv definere, i hvilke formater ens video skal kunne ses.

Hvordan er YouTubes sociale indvirkning?

YouTubes enorme popularitet har medvirket til, at der er skabt decideret YouTube-kendisser. Et eksempel fra YouTubes unge år er den 16-årige pige, Bree, der går under brugerprofilen lonelygirl15. I løbet af et par måneder var der over 15 millioner seere til hendes videoer, der handler om kæresteproblemer, skænderier med forældre og andre teenageproblemer. I september 2006 kom det frem, at Bree i virkeligheden var den new zealandske skuespiller Jessica Rose. Det viste sig, at Rose og tre amerikanske filmfolk havde brugt YouTube til at eksperimentere med mulighederne inden for det nye medie. Bree er stadigvæk online og hendes videoklip er stadigvæk meget populære på YouTube. Historien om Bree kan ses som et eksempel på en sammensmeltning mellem virkelighed og fiktion på internettet, hvor det vigtige ved videoklippet ikke længere bliver, om det viser en sand historie, men om historien er god og overbevisende.

YouTube har ligeledes haft betydning for mange bands. Et eksempel er teenageidolet Justin Bieber, der allerede havde skabt sig et kæmpe navn, inden han udgav sin første cd, alene via videovisninger på YouTube. Pr. juni 2011 var hans video ”Baby” den mest sete på YouTube nogensinde med mere end 561.000.000 afspilninger. (se kilder).

Hvad bruger unge danske professionelle You-Tubere kanalen til?

En række danske unge har de seneste år skabt deres egne karrierer gennem You-Tube. Det gælder blandt andre 25-årige Eiqu Miller (Anders Møller), 20-årige Rasmus Brohave og 19-årige Johanne Kohlmetz, der ifølge artiklen "Syv danske You-Tube-stjerner: Derfor trækker vores videoer flere millioner afspilninger" (se kilder) var blandt de syv mest populære danske YouTubere i 2015.
"Jeg laver YouTube på fuldtid. Jeg valgte at droppe ud af handelsgymnasiet efter cirka halvanden måned, da jeg simpelt hen ikke følte for uddannelse på nuværende tidspunkt. Jeg vil i stedet smede, mens jernet er varmt, og udleve min drøm. Om et par år vil jeg genoptage uddannelsen," forklarer Rasmus Brohave i artiklen.

Hvis man som YouTuber får oparbejdet cirka 50.000 abonnenter på sin kanal, er der et potentiale for at gøre det til sit levebrød. De unge professionelle YouTubere har banet vejen for YouTube-netværk som nordiske Splay, der har specialiseret sig i at være bindeleddet med YouTube-stjernerne og virksomheder. Som betaling får Splay en procentdel af det, YouTuberen tjener på reklamer. Samtidig forsøger Splay at øge trafikken og indtjeningen for begge parter på YouTuberens kanal (se kilder).

Hvorfor er YouTube så populær?

Der er flere meninger om, hvorfor YouTube er blevet så udbredt. Overordnet kan man pege på tre grunde til internetsidens popularitet:

· YouTube rammer den nye generation på internettet ved, at brugerne aktivt medvirker til sidens indhold. De yngre generationer bruger hjemmevant smartphones, mobiltelefoner, digitale kameraer og internettet og vil derfor gerne selv være med til at skabe indholdet på internetsiderne.

· YouTube er brugervenlig, den er ganske enkelt nem at bruge. Sender man for eksempel et videoklip til en anden person via mail, afspilles videoklippet automatisk, når man klikker på det, uden at man behøver at lede efter en startknap eller lignende.                                                                                                                           

· YouTube har en omfattende samling af videoklip af kendte mennesker og historiske situationer. På internetsiden kan man for eksempel finde videoklip af Neil Armstrong, der lander på månen.

Debat om YouTube

Hvilke copyright-spørgsmål rejser YouTube?

Copyright-spørgsmålet er et af YouTubes store problemer. I februar 2006 bad tv-stationen NBC YouTube om at fjerne flere af dets programmer, som lå på YouTube. I den følgende måned ændrede YouTube på sine regler for at imødegå copyright-problematikken, så videoklip på sitet højest må være af ti minutters længde. NBC ændrede senere politik overfor YouTube, i takt med at sitets popularitet forøgedes, ifølge YouTubes presserum (se kilder). NBC begyndte således at se mulighederne for gratis opmærksomhed og reklame via YouTube, så i juni 2006 indgik tv-stationen et strategisk partnerskab med YouTube, og der blev annonceret en officiel NBC-kanal på YouTube, som viste klip af serien “The Office”, ligesom andre NBC-videoer vises. CBS, som også tidligere havde bedt YouTube fjerne sine videoer fra siden, fulgte i juli 2006 i NBC’s fodspor.

I september 2006 indgik YouTube, Warner Music og EMI en aftale om, at YouTube må vise pladeselskabernes musikklip til gengæld for, at de fik reklameplads på siden. Den 9. oktober 2006 fik YouTube en aftale hjem med Universal Music Group og Sony BMG Music Entertainment, som indvilligede i at donere materiale til websiden, ifølge artiklen “YouTube strikes content deals” (se kilder).

YouTube har desuden ligget i strid med underholdningsselskabet Viacom. Den 2. februar 2007 forlangte Viacom, der blandt andet ejer MTV samt filmstudierne Paramount og DreamWorks, at YouTube skulle fjerne mere end 100.000 videoer fra websiden. YouTube indvilligede, men konflikten eskalerede. I marts 2007 lagde Viacom sag an mod YouTubes ejere, Google, og forlangte en erstatning på over 1 milliard dollars for brud på ophavsretsloven. I juni 2010 blev sagen afvist af distriktsdomstolen i New York, og Google betegnede det som en kæmpe sejr for et demokratisk internet med brugergenereret indhold. Så længe YouTube fjerner de videoer, der er lagt på nettet uden tilladelse fra rettighedshaverne, kan man ikke forlange mere, sagde retten, ifølge artiklen ”YouTube slipper for retssag om milliarder” (se kilder)

For at sikre sig, at ingen får krænket deres ophavsret, har YouTube udviklet et særligt sæt værktøjer kaldet indholds-id, som kan identificere bestemt indhold på YouTube. Flere end 1.000 partnere bruger dagligt denne service for på den måde at finde ud af, om nogen af deres produkter ligger tilgængelige på YouTube og efterfølgende kunne tage stilling til, om de skal fjernes eller blive liggende.

Har YouTube særlige samarbejdsaftaler?

I 2011 har YouTube partneraftaler med både etablerede medievirksomheder som Sony Pictures og Universal Music Group, nye medievirksomheder som Mondo Media, Machinima og Next New Networks og dertil også almindelige brugere, som har leveret særligt mange hits på deres videoer. Samarbejdsaftaler går ud på, at partnerne får lov at lægge videoer på af mere end 15 minutters varighed mod at de kan få vist annoncer i sammenhæng med videoerne eller give brugerne mulighed for at leje dem og dermed tjene penge på at have videoer liggende på YouTube. Siden 2009 har YouTube haft individuelle videopartnerskaber, hvor de i særlige tilfælde kan invitere brugere til at blive samarbejdspartnere, som f.eks. med “David after dentist”, en video, der er set mere end 95.200.000 gange.

Hvis man i f.eks. en film eller en tv-udsendelse ønsker at bruge en specifik video fra YouTube, skal man kontakte den person, der har lavet eller uploadet videoen. Rettighederne ligger altså ikke hos YouTube, men hos den enkelte bruger.

Hvem har forbudt YouTube?

Flere institutioner og lande har forbudt eller haft forbud mod YouTube:

· Uddannelsesinstitutioner i USA: Mormonskolen Brigham Young University i UTAH har haft blokeret for adgangen til YouTube for at undgå, at de studerende har adgang til vold og porno på nettet, men har ophævet forbuddet igen.

· I følge Wikipedia er der pr. februar 2011 blokeringer af YouTube i Kina, Iran, Libyen, Tunesien og Turkmenistan (se kilder).

· Tyrkiet: Tyrkiet blokerede YouTube den 6. marts 2007, fordi der var en video på siden, som blev opfattet som fornærmende overfor Tyrkiet og grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, Atatürk. Den 9. marts sendte YouTube’s advokater beviser for, at den pågældende video var fjernet, og tyrkerne kunne efterfølgende igen få adgang til YouTube. Ifølge artiklen “Turkey revokes YouTube” (se kilder). I 2010 blev forbuddet ophævet i en uge, inden det blev genoptaget, ifølge artiklen ”Tyrkiet lukker for YouTube - igen” (se kilder). Siden da har forbuddet skiftevis været aktivt og passivt.

· Thailand: Fra den 8. til den 10. marts 2007 var adgangen til YouTube blokeret i Thailand uden nogen forklaring. Igen den 3. april blev adgangen til siden blokeret, denne gang udtalte regeringen, at det skyldtes en video, der fornærmede kong Bhumibol Adulyadej, ifølge artiklen “Thailand blocks access to YouTube” (se kilder). Kommunikationsministeren udtalte, at adgangen vil blive givet igen, når videoen var blevet fjernet. Først ville YouTube ikke fjerne videoen, men ifølge artiklen ”Thailand ophæver YouTube-forbud” (se kilder) indvilgede Google august 2007 i at installere et filter, der kunne blokere alle videoer, der ifølge myndighederne virkede diskriminerende.

Er der censur på YouTube?

Ledelsen af YouTube har udtalt, at der ikke bliver censureret på internetsiden. Der er dog tilfælde, hvor der er blevet fjernet særligt hadefulde og voldelige videoklip fra forsiden. YouTube har udarbejdet en række retningslinier, der siger, at hadefuld omtale ikke vil tolereres på internetsiden. Hvis man finder “upassende” videoklip på websiden kan man indberette det til YouTube, der bestræber sig på at se alle indrapporterede videoklip igennem og enten fjerne dem eller kontakte de personer, der har uploadet dem.

Hvordan kan You-Tube-annoncer skade virksomheder?

Senest er YouTube blevet kritiseret for, at mediets annoncesystem ikke er underlagt tilstrækkelig kontrol. Det betyder, at virksomheder, der køber annoncer på YouTube uforvarende kan komme til at støtte terrororganisationer og deres sympatisører via YouTubes annoncesystem. Det kan man læse i artiklen "Danske virksomheder risikerer at bidrage til Islamisk Stat med YouTube-reklamer" i Berlingske (se kilder). Det kan ske, fordi det er mere eller mindre tilfældigt, hvor annoncer ender afhængigt af en lang række ting som interesser, geografi og cookies, altså sporing af besøgte hjemmesider. I artiklen beskrives det, hvordan Berlingske har fundet en række eksempler, hvor annoncer for danske virksomheder som Bang & Olufsen, Aalborg Universitet, Forbrugerrådet Tænk og Telmore optræder på YouTube-klip, som de nødigt vil associeres med. Blandt andre YouTube-videoer med den officielle hymne for Islamisk Stat, videoklip, der forherliger jihad, og videoer om den pronazistiske gruppering Combat 18 ledsages af reklamer fra danske virksomheder.

"Som annoncør kan du være glad for den trafik, en reklame giver dig, men du aner ikke, hvor den kommer fra – om den kommer fra steder, du ikke vil reklamere og ikke vil sættes sammen med," forklarer Peter Kruse, der er IT-sikkerhedsekspert hos CSIS i artiklen (se kilder). Og hermed bliver virksomhederne ikke alene associeret med de kontroversielle klip. De kommer også til at betale direkte til afsenderen. Det sker, fordi de, der leverer indhold til YouTube, får annoncepenge baseret på antallet af klik, deres videoer genererer. YouTube lader alle med en konto uploade og dele videoindhold. Og hvert minut bliver der uploadet 400 timers video til tjenesten, som YouTube ikke screener. Derfor anerkender Google også, at der kan være kontroversielt indhold.
"Noget YouTube-indhold kan være kontroversielt, hvilket er grunden til, at vi kun tillader reklamer på videoer, der falder inden for vores retningslinjer for annoncering. Vores partnere kan også vælge ikke at reklamere på indhold, de anser for upassende, og vi arbejder med branchen for at hjælpe dem med at træffe kvalificerede valg. Når det kommer til indhold på YouTube, har vi klare retnings- linjer, der forklarer, hvilke typer af indhold vi tillader, og vi fjernet videoer, som er blevet anmeldt af brugerne, hvis indholdet ikke overholder vores regler, lyder det skriftlige svar fra Google i artiklen (se kilder). Risikoen for at komme til at støtte terrororganisationer og andre uønskede organisationer har fået en række selskaber til at droppe YouTube som kanal for deres reklamer. Det gælder blandt andre PepsiCo, Walmart, Dish, Starbucks og GM skriver Newz.dk (se kilder). Også teleselskaberne Verizon og AT & T og den amerikanske medicinalkonglomerat Johnson & Johnson har droppet deres annoncer hos YouTube. Kundeflugten har fået Google til at starte omfattende gennemgang af deres annoncepolitik, og arbejde på at skabe et redskab, der skal forhindre, at selskabers annoncer bliver vist i en sammenhæng, de ikke ønsker. Det kan man læse i artiklen "Annonceflugt fra Google tager til" i Kristeligt Dagblad (se kilder).