Betydningen af Web 2.0 og Web 3.0

Hvorfor begyndte folk at bruge sociale netværk på internettet?

Der er mange årsager til, at folk begyndte at benytte sig af sociale og professionelle netværk på nettet. En af årsagerne er, at det øger folks mobilitet – såvel globalt som socialt. Med et onlinenetværk kunne man med Web 2.0 vedligeholde kontakter på tværs af landegrænser. På den måde kunne internettets anden generation medvirke til at skabe kontinuitet i ens liv: Man kunne ringe kvit og frit til hinanden via Skype, man kunne skrive med hinanden via en af de mange messenger-funktioner, man kunne debattere med hinanden over Facebook, eller man kunne vise hinanden opmærksomhed med en kort besked eller et hurtigt tillykke med fødselsdagen til bekendte, som man udelukkende holder kontakt til via de sociale medier.

Sociale netværk kan ligeledes være med til at øge den sociale mobilitet, fordi de demokratiserer adgangen til viden. Har man adgang til en computer, kan man få adgang til viden fra hele verden, og man kan endda selv være med til at publicere viden og dermed påvirke den måde, hvorpå viden skabes og defineres. Desuden er der på nettet stor frihed til at definere og præsentere sig selv, og man kan således fremstille sig, som man har lyst til.

Hvilken betydning har Web 2.0 haft for unge mennesker?

I et sociologisk studie fra 2006 (se kilder) konkluderede ph.d. ved School of Information ved University of California danah boyd, at årsagen til de sociale netværks popularitet dengang først og fremmest var, at de fysiske rum var for overvågede og kontrollerede til at kunne fungere som platforme for fri socialitet. I et rum som MySpace var der langt mere frihed, og derfor voksede de sociale netværks popularitet dag for dag. Boyds konklusion omkring de unges adfærd i 2006 lød således: “Unge skaber ikke digitale offentligheder for at skræmme forældrene. De gør det, fordi de mangler ungdommelige rum – steder at samles og se og blive set af jævnaldrende. […] At begrænse de unge til kontrollerede rum resulterer typisk i oprør og i nedbrudt tillid.”

I Faktalink-artiklen “Unge og sociale medier” kan du læse mere om, hvordan tendensen har udviklet sig siden de spæde år (https://faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-medier).

Hvilken betydning har Web 2.0 haft for økonomien?

Med Web 2.0 opstod, hvad nogle betegner som en ny økonomi. Nu var det ikke brugerne, der betalte for den udbudte service. Faktisk kunne man sige, at begrebet ‘bruger’ blev udvandet, da man ikke længere alene var bruger, men i stedet medproducent.

Professor Yochai Benkler skriver i sin bog The Wealth of Network (se kilder), at der er tale om et nyt økonomisk system – hverken kommunisme eller kapitalisme, men en økonomi baseret på samarbejde. Også virksomhedsstrategerne Don Tapscott og Anthony D. Williams anfører i bogen Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything (se kilder), at samarbejde er nøgleordet i fremtidens økonomi. Det anføres allerede i titlen, at det handler om at kombinere Wikipedias ånd med økonomisk tænkning.

I den optik kunne websites som Wikipedia, MySpace og YouTube måske opfattes som frontløbere for en ny produktionsmåde og et i stigende grad samarbejdende samfund. Det særlige ved denne form for økonomi er, at den bygger på en ressource – produktionen af frivillige fællesskaber – som de traditionelle virksomheder har svært ved at skabe og kontrollere, fordi de sædvanligvis bygger deres produktion op omkring kontrollerede arbejdsgange.

Men selvom sociale medier og andre platforme som udgangspunkt er gratis, tjener virksomhederne bag masser af penge alligevel. Det skyldes, at de kan videresælge de data om brugerne, som genereres, når vi deler information om os selv – ikke kun direkte i form af opslag, men også indirekte i form af de links og andre sider, vi klikker på. Alt det kan du læse mere om i Faktalink-artiklen om “Big data” (https://faktalink.dk/titelliste/big-data).

Hvordan kan man tjene penge på Web 2.0?

Hvor man tidligere hovedsageligt har tjent penge på licenser og patenter, skal man fremover vænne folk til, at det er igennem samarbejde om at udbygge viden, at vi alle og samfundet som sådan bliver rigere. Det er selvsagt en proces, og som det ser ud i dag, betyder det, at de få virksomheder, der kan forstå at tjene penge på autonomt og ukontrolleret samarbejde, bliver milliarder værd. Det betyder, at en vidensportal som Wikipedia bliver værdifuld, fordi den fungerer som en platform, der gør det muligt at styre brugernes frivillige og spontane samarbejde.

Det afgørende i denne nye økonomi er altså, at man er i stand til at forme og designe en platform, der stimulerer spontaniteten. Sites som Wikipedia og Facebook tjener rent faktisk penge på at udbyde plads til kontinuerlig spontan kreativitet og interaktion, nemlig via de reklamer, andre virksomheder køber på disse sites. Det samme gælder for reklame og kommunikation generelt i Web 2.0-tidsalderen. Hvis man skal benytte brugernes spontanitet og produktivitet som reklamemedium, må man designe budskaber, som bruges og spredes ved, at de for eksempel er sjove, nyttige, kontroversielle eller lader sig bruge som kanaler for kommunikation og socialitet. Nogle kalder dette nye økonomiske system for informationsøkonomi, andre for etisk økonomi og andre igen for Wikinomics.

Hvilken betydning kan Web 3.0 få?

Hurtighed, hemmelighed, hjælpsomhed og tilgængelighed. Med de fire ord kan betydningen af Web 3.0 bedst opridses:

  • Det hurtige drejer sig om den hastighed, hvormed teknologien er i stand til at filtrere information og give brugeren hurtigere og mere relevante resultater. Det sker bl.a. takket være kunstig intelligens og maskinlæring (når man giver computeren evnen til selv at lære uden at være programmeret til det).
  • Det hemmelige drejer sig om den sikkerhed, hvormed brugeren kan anvende internettet, uden risiko for at blive overvåget eller hacket.
  • Det hjælpsomme drejer sig om den brugervenlighed, som teknologien kan bidrage med i dag. Brugeroplevelsen foregår på et helt individuelt niveau, idet teknologien er i stand til at finde, filtrere og tilpasse al tilgængelig information på få millisekunder.
  • Det tilgængelige drejer sig om, at applikationer bliver tilgængelige på enhver enhed, som er forbundet til internettet, og Web3 er derfor for alvor allestedsnærværende – noget, som 5G-teknologien giver mulighed for.

Læs mere i Faktalink-artiklen om 5G og mobile netværk (https://faktalink.dk/5g-mobile-netvaerk)

Hvad er de største forskelle fra Web 1.0 til Web 2.0 til Web 3.0?

I artiklen “Hvad hvem hvor Web3” på Kommunikationsforum (se kilder) beskriver Gavin Wood, ideologen bag Web3, den historiske udvikling på internettet som et resultat af forskellige grader af centralisering og decentralisering. Som det skitseres i artiklen, var det oprindelige Web 1.0 konstrueret som et “decentralt kommunikationsnetværk”, som kunne modstå et omfattende atomangreb. Oven på dette decentrale internet begyndte virksomheder som Google og Facebook at bygge søgemaskiner og sociale netværk, som i starten nød godt af internettets decentrale struktur. “Men efterhånden som disse servicer blev større, mere magtfulde og rigere, begyndte de at lukke sig om sig selv for at skabe stærkt centraliserede monopoler,” som det fremgår af artiklen.

Videre lægger Gavin Wood vægt på, at Web 2.0 i sine unge år var en “boblende decentraliseret suppe af bloggere, youtubere, podcastere og billeddelere, men ret hurtigt blev alt dette indhold suget ind i centraliserede og magtfulde virksomheders servere”. Han ser selv resultatet som det internet, vi kender i dag med “datalækskandaler, manipulerende algoritmer, filterbobler og absurd rige og magtfulde techmilliardærer”. Det er denne udvikling, han ønsker, at Web 3.0 kan gøre op med én gang for alle – altså udviklingen fra et decentralt internet til et internet, der bliver ‘spist op’ af centrale aktører.

Hvad har Web 3.0 med tillid at gøre?

I Kommunikationsforums artikel “Hvad hvem hvor Web3” (se kilder) skriver journalist Peter Svarre følgende om fænomenet: “Kort sagt er Web3 et forsøg på at anvende blockchainteknologier til at decentralisere internettet, tage magten fra internettets fede katte og give den tilbage til skaberne af indhold og alle os almindelige brugere på internettet.” Han uddyber, at det for Web 3.0’s mest højtråbende ideologer ikke bare handler om en omkalfatring af internettet, men om et opgør med alle menneskeskabte autoriteter og politiske systemer: “Web3 er nemlig ikke bare en decentralisering af internettet, men i sin yderste konsekvens en decentralisering af tillid og autoritet overalt.”