skilt
Sluk din mobil!
Foto: Mads Jensen / Ritzau Scanpix

Web 2.0

cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist og cand.komm. Anne Anthon Andersen. Juni 2015
Top image group
skilt
Sluk din mobil!
Foto: Mads Jensen / Ritzau Scanpix
Main image
Jacob Bøtter har været partner i Wemind A/S og forfatter til bogen NQ - 55 eksempler på involvering med sociale medier.
Jacob Bøtter har været partner i Wemind A/S og forfatter til bogen NQ - 55 eksempler på involvering med sociale medier.
Foto: Michael Daugaard / Scanpix

Indledning

Har du en profil på Facebook, LinkedIn, Instagram eller Twitter, så ved du også, hvad web 2.0 er. Hjemmesiderne er nemlig alle eksempler på den udvikling inden for webbaserede netværk og services, der handler om at få brugerne til at skabe indhold, netværke og dele information online. Men hvad betyder denne udvikling for samfundet som helhed? Nogle kommentatorer hævder, at web 2.0 fører til mere demokrati, mens andre er mere skeptisk indstillede.

Uanset hvad er web 2.0 tanken, hvor alle principielt har mulighed for at bidrage, efterhånden blevet en fast integreret del af vores internet- og debatkultur.

 

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til web 2.0

Hvad er web 2.0?

I skrivende stund får man 1,6 milliarder resultater, når man søger på ‘web 2.0’ på Google. Begrebet er altså uomtvisteligt blevet et fast og velkendt udtryk. Groft sagt er web 2.0 betegnelsen for den anden generation af hjemmesider og internetplatforme, som inddrager brugerne aktivt og skaber sociale relationer i cyberspace via de såkaldte social softwares som blogs, forums, wikies, chats osv.

Begrebet blev introduceret i 2004 af ireren og IT-iværksætteren Tim O’Reilly, da han arrangerede konferencen O’Reilly Media Web 2.0. Tim O’Reilly er en af de fremmeste fortalere for open source-bevægelsen, der kæmper for at gøre software frit tilgængeligt. Selvom termen indikerer, en helt ny udgave af World Wide Web, er der ikke tale om en fundamental ændring af den grundlæggende teknologi. Web 2.0 refererer i stedet til ændringer i den måde, hvorpå softwareudviklere og brugere benytter websites. Udviklingen sættes i forhold til det, man kalder web 1.0, som svarer til første generation af onlinetjenester. Det er nemmest at karakterisere de to generationer ved at sætte dem overfor hinanden: Hvor web 1.0 er kendetegnet ved, at brugerne udelukkende fungerer som modtagere af den information, de finder på internetsiderne, så handler web 2.0 om at få brugerne til selv at levere indholdet til hjemmesiderne – gerne i samarbejde med hinanden.

Hvad er forskellen på web 1.0 og web 2.0?

Det er nemmest at karakterisere de to generationer ved at sætte dem over for hinanden: Hvor web 1.0 er kendetegnet ved, at brugerne udelukkende fungerer som modtagere af den information, de finder på internetsiderne, så handler web 2.0 om at få brugerne til selv at levere indholdet til hjemmesiderne – gerne i samarbejde med hinanden.

I artiklen “What is web 2.0” (se kilder) forklarer Tim O’Reilly forskellen på web 1.0 og web 2.0 ved at anføre eksempler på termer knyttet til de forskellige generationer:

Web 1.0                                                        Web 2.0

Double Click                                                   Google AdSense

Ofoto                                                             Flickr

Akamai                                                          Bit Torrent

mp3.com                                                        Napster

Britannica Online                                            Wikipedia

Personal websites                                           Blogging

Page views                                                     Cost per click

Publishing                                                       Participation

Directories                                                      Taggin

Hvordan kan Netcape og Google relateres til web 1.0 og web 2.0?

Netscape er en amerikansk computerservicevirksomhed grundlagt i 1994. Virksomhedens hovedprodukt var webbrowseren, og dens strategi var at benytte sin dominans på browsermarkedet til at etablere et marked for dyre serverprodukter. Ideen var, at hvis Netscape kunne sidde på standarderne for, hvad der eksisterede af indhold og applikationer i browserverdenen, så ville de få den samme slags markedskræfter, som Microsoft har på pc-markedet.

Google begyndte sit liv som en webapplikation, der blev leveret som en onlineservice. Hos Google eksisterer ingen skemalagte software releases, altså frigivelser af software; virksomhedens produkter udvikles i stedet løbende, og der sælges ikke licenser, men i stedet udbydes virksomhedens tjenester som open source operationssystemer, som brugerne opfordres til selv at skabe indhold til.

Ideen bag web 2.0 kan altså relateres til det skift, nogle websites har undergået fra isolerede informationssiloer til forbundne computerplatforme, der leverer frit tilgængeligt software til brugerne, og som brugerne selv kan videreudvikle.

Hvad er en Wiki?

En software, der i høj grad er blevet synonym med den udvikling, der kaldes web 2.0, er den såkaldte Wiki. En Wiki gør det muligt for brugerne at samarbejde om at forfatte dokumenter. Blandt det, der karakteriserer Wiki-teknologien, er den lethed, hvormed hjemmesider kan skabes og opdateres. I de fleste tilfælde er der ingen kontrolinstanser på sådanne sider ud over brugernes kontrol og redigering af hinandens skriverier. I mange tilfælde kan folk frit redigere i hinandens tekster, uden at de behøver registrere sig med en brugerkonto. Et af de bedst kendte eksempler på en Wiki er det brugergenerede onlineleksikon Wikipedia.

Forskellen på onlineversionen af Encyklopædia Britannica og Wikipedia eksemplificerer udviklingen fra web 1.0 til web 2.0. Førstnævnte fungerer udelukkende som et opslagsværk, hvor man kan slå definitioner af ord op og læse, hvad de ord betyder, som bogudgaven tilbyder. På Wikipedia kan man også slå ord op, men opslagene er skrevet af brugerne selv, som løbende redigerer dem, som fakta ændrer sig, eller hvis de finder fejlagtige informationer.

Web 2.0 sites

Hvilke hjemmesider er karakteristiske for web 2.0?

En lang række af hjemmesider er blevet synonyme med web 2.0 og med alle de termer, der knytter sig hertil såsom blogs, Wikis, podcasts, RSS feeds, netværk, interaktion og brugergenereret indhold. I det følgende bliver de mest kendte web 2.0-hjemmesider gennemgået i kronologisk rækkefølge.

Hvad er MySpace?

I 1999 gik MySpace, der er skabt af Thomas Anderson og Christopher De Wolfe, i luften. Oprindelig var det et musik-community, men efterhånden udviklede det sig til et socialt netværk, hvor alle gratis kunne oprette en profil og socialisere med idoler samt nye og gamle venner over hele verden. Ligesom på Facebook kan man dele videoer, billeder og skrive om sig selv. Siden havde sin storhedstid fra 2005 til starten af 2008, hvor det var det mest besøgte sociale netværk i cyberspace. I 2008 blev sitet overhalet inden om af Facebook, der satsede hårdt på at forbedre og udvikle fænomenet ”social netwoking”. Der har været gjort flere forsøg på at redesigne og dermed relancere sitet, men det er endnu ikke lykkedes at komme op højde med de nyere sociale medier.

I januar 2015 havde MySpace over en milliard registrerede brugere. (se kilder).

Hvad er Wikipedia?

Wikipedia er et gratis onlineleksikon, der har eksisteret siden januar 2001. Siden er skabt af amerikanerne Jimmy Wales og Larry Sanger og ejet af non-profit-virksomheden Wikimedia Foundation Inc., men den står kun for platformen, selve indholdet skabes og opdateres løbende af brugerne.

Ifølge Reuters’ artikel “Wikipedia remains go-to site for online news” (se kilder) er det den største, hurtigst voksende og mest besøgte onlinetjeneste for informationssøgning. I december 2007 havde Wikipedia omkring 9 ¼ million onlineartikler skrevet på 253 sprog, hvoraf den engelsksprogede del er den mest udbyggede. I juni 2010 var der over 3.320.000 artikler på den engelske udgave af Wikipedia.

Hvad er LinkedIn?

LinkedIn er et internationalt netværk, skabt af amerikaneren Dan Nye og lanceret i maj 2003. Hovedformålet med sitet er professionel networking, og alle registrerede brugere får en side, hvor de kan skrive oplysninger om uddannelse og jobtitel samt oprette lister med såkaldte connections, altså personer, de kender og stoler på i forretningssammenhænge. Dette personindeks kan benyttes på forskellig vis:

· Et netværk er bygget op således, at man kan se profilerne på alle sine kontakter, og så kan man se navnene på de personer, der er i deres netværk og videre i denne gruppes netværk. Det betyder altså, at man kan se kontakter i tre led, hvilket eksempelvis kan benyttes til at blive introduceret til en, man ønsker at kende, gennem en gensidig kontakt.

· Man kan skrive anbefalinger af sine kontakter på deres sites.

· Det kan benyttes til at finde jobs, personer og arbejdsmuligheder udbudt eller anbefalet af andre i ens netværk.

· Arbejdsgivere kan udbyde jobs og lede efter egnede kandidater.

· Jobsøgende kan søge efter jobs og undersøge, om nogle af deres eksisterende kontakter kan introducere dem.

Ifølge Wikipedia (se kilder) rundede LinkedIn den 18. april 2014 et samlet antal på 300 mio. registrerede brugere. Det er blevet almindelig praksis, at virksomheder ansætter såkaldte headhuntere, hvis primære opgave er at identificere og rekruttere nye aktiver i form af de bedst kvalificerede medarbejdere via netop LinkedIn.

LinkedIn har også fået en funktion lignende det, man hos Facebook kalder en ”wall” eller væg, hvor man som bruger kan udgive statusopdateringer og dele, som oftest fagligt relevant, indhold med sine professionelle kontakter online.

Hvad er Skype?

Skype er skabt af to iværksættere, svenskeren Niklas Zennström og danskeren Janus Friis. Det er et open source softwareprogram, det vil sige en gratis og frit tilgængelig onlineservice, der siden 2003 har udbudt billig telefoni. Et Skype-opkald fra computer til computer er gratis, uanset hvor i verden man befinder sig, mens opkald til fastnet og mobiltelefoner udbydes til billige penge i forhold til andre telefoniudbydere. Desuden tilbyder Skype en art messenger-funktion, filoverførsel, videotelefoni og videokonferencer.

Ifølge hjemmesiden www.techradar.com (se kilder) rundede Skype i juni 2013 299 millioner registrerede brugere. Siden 2011 har Skype været ejet af Microsoft.

Hvad er Second Life?

Den virtuelle verden Second Life er ejet af virksomheden Linden Lab, der blev grundlagt i 1999 og ejes af Philip Rosedale. Selve hjemmesiden blev lanceret i 2003, men den blev først for alvor et verdenskendt fænomen sidst i 2006. I Second Life kan man skabe sin egen figur, købe huse, strande, tøj, og hvad man ellers måtte begære. Desuden kan man møde venner, gå på arbejde og tjene penge. Den virtuelle møntfod hedder Linden Dollar og kan veksles til amerikanske dollars i den virkelige verden. Kursen kan ses på Second Lifes hjemmeside (se kilder).

Der er flere store nationale og internationale virksomheder på sitet, og her er mange af medarbejderne tro kopier af dem, man kan finde i de respektive virkelige virksomheder. Ifølge artiklen “Danske firmaer vrimler ind i Second Life” (se kilder) har blandt andet Computerworld, Folkekirken, Syddansk Universitet, Skat, Røde Kors og Danfoss etableret sig i den virtuelle verden. Andre af sitets brugere skaber de såkaldte avatarer, det vil sige en digital repræsentation af sig selv på hjemmesiden, der ser ud, som de kunne drømme om at se ud. Det er således en unik mulighed for at skabe et alter ego, som er alt det, man kunne ønske sig. I filmen ”Min Avatar og mig” af Bente Milton og Mikkel Stolt (se kilder), kan man få et levende indblik i den altopslugende Second Life-verden.

Hvad er Facebook?

Den 4. februar 2004 blev Facebook etableret af den tidligere Harvard-studerende Mark Zuckerberg. I første omgang var det en hjemmeside for studerende ved Harvard College, men i løbet af et par måneder blev den udvidet til MIT (Massachusetts Institute of Technology), Boston University, Boston College og alle Ivy League-universiteterne. Fra september 2006 har Facebook været tilgængeligt for alle på 13 år og derover. Brugere kan vælge at tilmelde sig et eller flere netværk såsom arbejdspladser, skoler eller geografiske regioner. Facebook bliver til forskel fra f.eks. Twitter primært brugt til at genetablere eller holde kontakt med folk, man kender off-line.

Sitet har mange særlige features:

· The Wall: Minder om kommentarboksen på MySpace. ‘Væggen’ ligger offentligt tilgængelig på brugerens profil, og her kan ens venner skrive kommentarer, sende videoklip eller lignende. På den måde minder det om offentlige sms’er.

· Marketplace: I maj 2007 introduceredes en markedsplads, hvor brugere frit kan annoncere inden for kategorierne ‘til salg’, ‘bolig’ og ‘arbejde’.

· Pokes: En bruger kan ‘poke’ sine venner, hvilket er en form for opmærksomhedsfeature. Hvis man bliver ‘poked’, er det et tegn på, at ens ven gerne vil have opmærksomhed.

· Status: Her kan hver enkelt bruger skrive, hvad han/hun laver, hvordan vedkommende har det, dele indhold som artikler, videoer og billeder med sine venner. Det kan også være holdninger, man ønsker at dele for at appellerer til debat og kommentarer.

· Applications: I maj 2007 lanceredes the Facebook Platform, som gør, at udviklere kan skabe applikationer, det vil sige softwaretilføjelser, der fungerer sammen med Facebook. Det betyder, at alverdens spil som skak og scrabble nu er tilgængelige på Facebook. Ifølge hjemmesiden Inside Facebook.com (se kilder) var der i 2012 omkring 9 millioner tilgængelige apps på Facebook.

I forhold til hjemmesider som MySpace og LinkedIn er der stort fokus på social interaktion på Facebook. De mange spil samt featuren ‘poke’ gør, at man kan interagere direkte med hinanden via mere end ord, og featuren ‘status’ gør, at man kan følge med i sine venners humør, selv når man ikke lige ser eller taler med hinanden. Alt sammen betyder det, at sitet er blevet en af de absolut mest populære web 2.0-tjenester. Ved udgangen af 2014 havde Facebook ifølge danskemedier.dk (se kilder) 1,4 milliarder brugere.

Hvad er YouTube?

YouTube blev grundlagt i februar 2005 af Steve Chen, Chad Hurley og Jawed Karim, der mødte hinanden, da de alle arbejdede i det amerikanske firma PayPal. YouTube er et gratis videodelings-website, hvor brugere kan uploade, se og dele videoklip med hinanden. Samtidig fungerer det som et socialt forum, hvor brugerne kan rate, anmelde og kommentere de forskellige videoklip. YouTube har haft stor betydning for mange bands og videokunstnere, der igennem sitet har kunnet promovere sig selv. Også politikere benytter flittigt mediet. Ifølge You Tube selv har siden over en milliard brugere om måneden (se kilder). Siden november 2006 har YouTube været ejet af Google, men YouTube fungerer fortsat som selvstændig virksomhed, og det er stadig brugerne, der står for størstedelen af indholdet. Der bliver hvert minut uploadet 300 timers video til Youtube. Se desuden Faktalink om YouTube (se kilder).

Hvad er Twitter?

Twitter blev skabt i 2006 af web-udvikleren Jack Dorsey. Konceptet er den såkaldte microblogging, hvor brugerne udveksler små beskeder på max 140 tegn. På Twitter kaldes disse små blog posts ”tweets”, hvilket direkte oversat til dansk betyder ”pip” – deraf firmaets logo, der forestiller en lille fugl. De tweets, man sender ud på Twitter via enten computer eller telefon, kan ses af dem, der følger en – ligesom man som bruger kan følge og kommentere andre brugeres tweets, når man følger dem. I Twitter-sammenhæng anvendes tegnet hashtag (#) til at markere nøgleord eller emner i et tweet. På den måde kan man søge på forskellige emner i sidens søgefunktion og finde frem til tweets, der behandler emner, man interesserer sig for.

Twitter bruges særligt til at etablere og pleje fællesskaber omkring interesser. Det er derfor mere udbredt på Twitter end på Facebook, at man følger og er i dialog med folk, man ikke kender uden for cyberspace – det være sig kendisser eller almindelige privatpersoner. Twitter er i det hele taget mere åbent end Facebook, idet man kan følge, hvem man vil, uden at vedkommende først skal acceptere det.

Mediet har desuden vist sig effektivt, når det kommer til at udbrede nyheder på rekordtid. Det sås blandt andet i forbindelse med det arabiske forår, hvor demonstranterne anvendte tweets for at samle folk til opstand og dele begivenhederne med resten af verden.

Twitter er et af de sociale medier, der så småt begynder at hale ind på Facebook. I 2013 havde Twitter ifølge virksomhedens egne opgørelser 200 millioner aktive brugere (se kilder).

Hvad er Instagram?

Instagram er et socialt netværk baseret på billed- og videodeling via mobiltelefoner, der blev lanceret i 2010 af Kevin Systrom og Mike Krieger.

Et kendetegn ved Instagram er, at sitet formaterer de fotos, man lægger op, så de bliver kvadratiske ligesom polaroid-billeder. Desuden kan man lægge forskellige digitale filtre ned over sine billeder, så de f.eks. får patina og kommer til at ligne gamle gullige billeder fra længe før digitalkameraets tid. Man kan dele sine billeder med venner på Instagram og på andre sociale netværk som Facebook.

På Instagram kan man selv vælge, om man kun vil dele billeder med venner eller have en åben profil, som alle kan se.

Ifølge Instagrams topchef og medstifter Kevin Systrom, rundede Instagram ved udgangen af 2014 300 millioner brugere, der deler 70 millioner billeder og videoer hver dag. Det udtalte han til Ritzau (se kilde).

Hvad er internet-tv?

De fleste tv-stationer, såvel internationale som nationale, er efterhånden begyndt at vise deres programmer online. Således lancerede TV2 den 6. december 2004 internetkanalen Sputnik, der mod betaling giver adgang til en række af TV2’s egne programmer, et stort udbud af film samt eksklusive programmer, koncerter og sport. Også på public service-stationen DR’s hjemmeside, kan man i dag se de fleste af stationens programmer via internettet.

Der findes dog også web-tv-tjenester, der udelukkende satser på streaming af tv via nettet. En af de mest succesfulde af slagsen herhjemme er amerikanske Netflix, der kom til Danmark i 2012. Hos Netflix kan man mod et månedligt beløb frit streame tv-programmer og film, når man vil. Udover at have købt rettighederne til forskellige allerede eksisterende tv-serier og film har firmaet også selv produceret indhold heriblandt den anmelderroste serie ”House of Cards” om demokratiets magtspil i amerikansk politik og serien ”Orange Is the New Black” om livet i et kvindefængsel. Fra at have været streamingtjeneste med hovedfokus på at distribuere andres indhold har Netflix ifølge Ekstra Bladet (se kilder) siden 2013 haft et erklæret mål om i højere grad selv at skabe indhold med fem egenproducerede serier om året.

Betydningen af web 2.0

Hvorfor søger folk sociale netværk på internettet?

Der kan være mange årsager til, at folk benytter sig af sociale og professionelle netværk på internet. En af årsagerne er, at det øger folks mobilitet – såvel globalt som socialt. Med et onlinenetværk kan man vedligeholde kontakter på tværs af landegrænser. På den måde kan de medvirke til at skabe kontinuitet i ens liv: Man kan ringe kvit og frit til hinanden via Skype, man kan skrive med hinanden via en af de mange messenger-funktioner, man kan dyste med hinanden over Facebook, eller man kan vise hinanden opmærksomhed med en kort besked eller et hurtigt tillykke med fødselsdagen til bekendte, man udelukkende holder kontakt til via de sociale medier.

Sociale netværk kan ligeledes være med til at øge den sociale mobilitet, fordi de demokratiserer adgangen til viden. Har man adgang til en computer, kan man få adgang til viden fra hele verden, og man kan endog selv være med til at publicere viden og dermed påvirke den måde, hvorpå viden skabes og defineres. Desuden er der på nettet stor frihed til at definere og præsentere sig selv, og man kan således fremstille sig, som man har lyst til.

Sociale medier fylder stadigt mere i hverdagen – ikke mindst for unge. For de unge mellem 13 og 23 år gælder det, at tre ud af fire dagligt bruger sociale medier som f.eks. Facebook og Instagram og er logget ind her 24 timer i døgnet. Betydningen af sociale medier for unge beskrives i en særskilt Faktalink-artikel.

Ph.d. ved School of Information ved University of California, Danah Boyd, konkluderer i sit sociologiske studie “Identity Production in a Networked Culture: Why Youth Heart MySpace” (se kilder), at årsagen til de sociale netværks popularitet er, at de fysiske rum er for overvågede og kontrollerede til at kunne fungere som platforme for fri socialitet. I et rum som MySpace er der langt mere frihed, og derfor vokser de sociale netværks popularitet dag for dag. Hendes konklusion omkring de unges adfærd lyder: “Unge skaber ikke digitale offentligheder for at skræmme forældrene. De gør det, fordi de mangler ungdommelige rum – steder at samles og se og blive set af jævnaldrende. [...] At begrænse de unge til kontrollerede rum resulterer typisk i oprør og i nedbrudt tillid.”

Hvad betyder web 2.0 for økonomien?

Med web 2.0 er der opstået, hvad nogle betegner som en ny økonomi. Nu er det som regel ikke brugerne, der betaler for den udbudte service. Ja faktisk kan man sige, at begrebet bruger er blevet udvandet, da man ikke længere alene er bruger, men i stedet er medproducent.

Professor Yochal Benkler skriver i sin bog “The Wealth of Network” (se kilder), at der er tale om et nyt økonomisk system – hverken kommunisme eller kapitalisme, men en økonomi baseret på samarbejde. Også virksomhedsstrategerne Don Tapscott og Anthony D. Williams anfører i bogen “Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything” (se kilder), at samarbejde er nøgleordet i fremtidens økonomi. Det anføres allerede i titlen, det handler om at kombinere Wikipedias ånd med økonomisk tænkning.

I den optik kan websites som Wikipedia, MySpace og YouTube måske opfattes som frontløbere for en ny produktionsmåde og et i stigende grad samarbejdende samfund. Det særlige ved denne form for økonomi er, at den bygger på en ressource – produktionen af frivillige fællesskaber – som de traditionelle virksomheder har svært ved at kontrollere, fordi de sædvanligvis bygger deres produktion op omkring kontrollerede arbejdsgange.

Hvordan kan man tjene penge i den nye form for økonomi, Wikinomics?

Hvor man tidligere hovedsageligt har tjent penge på licenser og patenter, skal man fremover vænne folk til, at det er igennem samarbejde om at udbygge viden, at vi alle og samfundet som sådan bliver rigere. Det er selvsagt en proces, og som det ser ud i dag, betyder det, at de få virksomheder, der kan forstå at tjene penge på autonomt og ukontrolleret samarbejde, bliver millioner værd. Det betyder, at en vidensportal som Wikipedia bliver millioner værd, fordi det fungerer som en platform, der gør det muligt at styre brugernes frivillige og spontane samarbejde. Det afgørende i denne nye økonomi er altså, at man er i stand til at forme og designe en platform, der stimulerer spontaniteten. Sites som Wikipedia og Facebook tjener rent faktisk penge på at udbyde plads til kontinuerlig spontan kreativitet og interaktion, nemlig via de reklamer, andre virksomheder køber på disse sites.

Det samme gælder for reklame og kommunikation generelt i web 2.0-tidsalderen. Hvis man skal benytte brugernes spontanitet og produktivitet som reklamemedium, må man designe budskaber, som rent faktisk lader sig bruges og spredes ved, at de for eksempel er sjove, nyttige eller rent faktisk lader sig bruge som kanaler for kommunikation og socialitet.

Nogle kalder dette nye økonomiske system for informationsøkonomi, andre for etisk økonomi og andre igen for wikinomics.

Debat om Web 2.0

Hvilken kritik rettes mod Wikipedia?

Det brugergenererede indhold, der er et af kendetegnene ved web 2.0, er blevet kritiseret for manglende troværdighed. For hvem er afsenderen af informationer? Især Wikipedia er blevet kritiseret for at være utroværdig og udbyde ukorrekt viden. Undersøgelser – blandt andet “Creating, Destroying, and Restoring Value in Wikipedia” (se kilder) – viser dog, at misinformation, for eksempel ved, at nogle udnytter muligheden til at promovere sig selv eller et bestemt synspunkt, kun har kort levetid på Wikipedia. En undersøgelse foretaget af professor og leder for Center for Leksikografi ved Aarhus Universitet, Henning Bergenholtz, som refereres i artiklen “Wikipedia er mest troværdige leksikon” (se kilder), konkluderede desuden, at Wikipedia er et mere nøjagtigt opslagsværk end langt de fleste andre ordbøger, leksika og encyklopædier. Ifølge Bergenholtz er det netop mekanismen med, at mange kan rette i artiklerne, der gør Wikipedia meget troværdigt. Hvis nogen skriver noget forkert i en artikel, vil fagfolk og andre, der ved meget om emnet, hurtigt rette det, og som professoren anfører, er der ikke samme mulighed i et trykt leksikon.

Hvordan web 2.0 anskues som et demokratisk redskab?

Da det engelske Time Magazine i 2006 fremhævede ‘You’ som årets person 2006, fremhævede det den hastigt voksende succes af online samarbejde mellem millioner af brugere verden over. I artiklen “Time’s Person of the Year: You” (se kilder) hedder det: “Hvis du ser på året 2006 [...], er det en historie om fællesskab og samarbejde på en skala i hidtil uset omgang. Det er en historie om det kosmiske kompendium af viden, Wikipedia, om millionkanal-folkets netværk YouTube og om online metropolen MySpace. Det er en historie om de mange, der vrister magt fra de få, og som hjælper hinanden for ingenting, og om hvordan det ikke kun vil ændre verden, men også den måde, hvorpå verden ændres.” Pointen er, at den almindelige borger via web 2.0-sites kan være med til at påvirke verden. I hvor stor udstrækning dette virkelig er muligt, er der dog uenighed om.

Siden de dialogiske mediers opståen har der været en forestilling om, at de med deres dialogiske form og brede tilgængelighed kan være med til at fremme demokratiet. Denne tanke blussede særligt op omkring det arabiske forår i 2011, hvor det de sociale mediers rolle i at samle og fremme den folkelige modstand blev fremhævet i den vestlige mediedækning af begivenhederne. Med de sociale medier blev det sværere for de totalitære styrer at kontrollere informationsstrømmen. I artiklen ”Facebook og Twitter var afgørende for uro” på Viden.jp.dk (se kilder) udtaler direktøren for det Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo, Jakob Erle: ”Demonstrationerne havde ikke haft samme omfang, hvis det ikke havde været for de sociale medier.” I samme artikel siger ekspert i sociale medier, Thomas Bigum desuden: ”Magten kommer tilbage til folket, for de sociale medier er med til at mobilisere folk og få sandheden frem.” De sociale medier tilskrives altså her n stor del af æren for, at det lykkedes at få sandheden frem og samle så mange mennesker i et oprør mod undertrykkende regimer.

Hvilke begrænsninger ligger der i web 2.0 som demokratisk redskab?

I takt med at vi er kommet på større afstand af både de sociale medier og begivenhederne omkring det arabiske forår, har flere eksperter forsøgt at nedtone og nuancere begejstringen. I artiklen ”Tjener sociale medier demokratiet?” fra Videskab.dk (se kilder) fremhæver antropolog Steffen Dalsgaard blandt andet med afsæt i forskeren Evgeny Mozorov, hvordan internettet og de sociale medier i også er med til at give magthaverne bedre mulighed for at overvåge og kontrollere borgerne. Han påpeger desuden, at TV spillede den absolut største rolle i udbredelsen af billeder og i nyheder fra begivenhederne under det arabiske forår, da mange almindelige borgere i de pågældende lande slet ikke havde adgang til internet. Dalsgaard refererer en undersøgelse, som har vist, at kun 6 procent brugte Facebook og hele 84 procent brugte TV til at holde sig opdateret med begivenhederne under det arabiske forår. Når det alligevel var historien om de sociale mediers rolle, der trængte igennem, skyldes det ifølge ham dels, at det er en mere interessant fortælling, og dels at det typisk er de veluddannede engelsktalende borgere, der netop har adgang til internet og sociale medier, som de udenlandske journalister har kunnet kommunikere med (se kilder).

Hvem deltager især i debatten på sociale medier?

Det er dog ikke kun i de arabiske lande, at sociale netværk ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at alle på demokratisk vis bliver hørt. I artiklen ”Sociale medier er ikke en social klasseknuser” fra 2013 (se kilder), forklarer ph.d. i statskundskab, Nils Gustaffson, hvordan hans afhandling ”Leetocracy – Political participation, social network sites and inequality” om deltagelsen i den politiske debat på de sociale medier er nået frem til en lidt skuffende konklusion. Selvom medierne giver alle lige adgang, er det nemlig online som offline de mest uddannede, der deltager i debatten. Faktisk spiller uddannelsesniveau ifølge Gustaffson en endnu større rolle for deltagelsen i den politiske debat online end i livet uden for cyberspace. De nye medier giver altså de, der i forvejen har lyst og overskud, bedre muligheder for at udbrede deres holdninger, men mindsker ikke som sådan uligheden. Om tendensen til at se de nye medier som demokratiredskaber siger han: ”Det er en stor og velkendt misforståelse, at det er teknologien, der driver samfundets forandringer. Hvis jeg stillede mig ned på gaden og sendte et tweet ud om, at alle i Malmø skulle komme på gaden og demonstrere nu, så tvivler jeg stærkt på, at der ville dukke 300.000 mennesker op. Det er selvfølgelig altid den bagvedliggende undertrykkelse, der styrer en revolution, og ligesom trykkepressen har været mediet før, er de sociale medier blevet det nu.” Ifølge Gustaffson kan de sociale medier altså ikke i sig selv revolutionere samfundet, men de kan være et brugbart redskab for forandringer, der måtte være på vej.

Fremtidens web

Gymnasieelever på Borupgård gymnasium i Ballerup.
Gymnasieelever på Borupgård gymnasium i Ballerup.
Foto: Torben Klint / Scanpix

Hvordan bliver web 3.0?

Udviklingen mod et web 3.0 er allerede i fuld gang. Som det forklares, når man søger på web 3.0 i Macmillan Dictionary (se kilder), går denne 3. generation af internettet også under betegnelsen det intelligente eller det semantiske web. Som kommunikationskonsulent Esben Norrbom skriver i en artikel på kommunikationsforum.dk (se kilder), betyder det semantiske web et internet, der ikke bare kan forstå enkelte tegn, men også er kodet til at kunne forholde sig til hele sætninger. Det semantiske web er således i stand til at forstå ordene i en kontekst og kan skabe associationer mellem forskellige fænomener. Visionen er, at internettet og dets søgemaskiner på et tidspunkt ikke bare vil kunne give os svar på vores spørgsmål, men også forstå og handle på vores forespørgsler. Som Norrbom skriver: ”Når du om få år søger på nettet efter en restaurant, vil den kunne klare både udvælgelse, reservation, betaling, aflysning af andre aftaler, synkronisering med dine gæsters kalender samt valg af velkomstdrinks med et enkelt klik.”

Norrbom beskriver det kommende web som en stor database, der forstår de enkelte søgninger i den relevante kontekst og afgrænser disse samtidig med, at den vil være uendelig som en traditionel søgemaskine. Hvor en google-søgning i dag vil give en uendelig mængde af resultater, vil den med web 3.0 begynde selv at udvælge de resultater, som passer til den enkelte bruger. Inden for it-kredse omtales denne uendelige database som ”the cloud” – et sted, hvor alle data vil svæve ubegrænset rundt mellem hinanden og udveksle informationer. Det er stadig mennesket, der via sine internetvaner, og de tags, man efterlader sig på forskellige hjemmesider, fodrer nettet med de data, som det trækker på, når det udvælger de relevante informationer. Men som Norrbom forklarer, vil mennesket i fremtiden via et nyt og mere omfattende tagging-system – det såkaldte RDF – skulle bidrage med langt færre informationer manuelt. Web 3.0 vil desuden kunne trække på og kommunikere med data fra fysiske ting uden for cyberspace via indbyggede chips. Gennem disse vil madvarer i køleskabet f.eks. selv kunne sende besked til nettet, når de er for gamle, så indkøbslisten automatisk bliver opdateret.

Hvor langt er web 3.0 fra at blive realiseret?

Forestillingen er et internet, der kan ræsonnere på kvasi-menneskelig vis og klare en række praktiske gøremål, så vi slipper for at bruge unødig tid foran skærmen. Firmaer som Microsoft og Google arbejder allerede på projekter, der fungerer på den måde. F.eks. arbejdes der på teknologier, der forudser det næste sanghit ved at mime information fra forskellige musikwebsites. I fremtiden, forudser artiklen “Entrepreneurs See a Web Guided by Common Sense” (se kilder), vil der blive skabt systemer, som kan fungere som personlige rådgivere inden for områder som finansiel planlægning og uddannelsesmæssig rådgivning.

Udviklingen frem mod dette intelligente, semantiske web sker dog ikke fra dag til dag, men kommer langsomt snigende gennem forskellige nye og mere intelligente applikationer og sider, der i stadig stigende grad er i stand til at læse brugerens individuelle behov. Se blot på de forskellige internetreklamers stigende evne til at tilpasse sig vores individuelle forbrugsmønstre, når vi færdes på forskellige hjemmesider. Det store spørgsmål er, i hvor høj grad vi i sidste ende tør og kan overlade vores liv til teknologien?

Kilder til baggrund

Undersøgelser

Department of Political Science, Lund University, 2013.

Bøger

Haug, Astrid og Anna Ebbesen:
Lyt til elefanterne – Digital kommunikation i praksis. Gyldendal Business, 2009.
Manivic, Lev:
Language of New Media. MIT Press, 2001.
Saxberg, Jacon Friis og Natasha:
Twitterbogen. Forlaget Libris, 2009.

Film

Fincher, David:
The Social Network. Colombia Pictures, 2010.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Web 2.0

Kilder citeret i artiklen

Priedhorsky, Reid, Jilin Chen, Shyong K. Lam, Katherine Panciera, Loren Terveen og John Riedl:
Creating, Destroying, and Restoring Value in Wikipedia. Department of Computer Science and Engeneering, University of Minesota. 2007-01-24.

Hjemmesider

Stats. 2013.
The Associated Press:
Number of Active Users at Facebook over the years. Yahoo News, 2013-05-01.
Jyllands-Posten. Viden.jp.dk, 2011-02-01.
Macmillandictionary.com, 2010-05-13.
Kommunikationsforum.dk, 2007-11-21.
Wikipedia er mest troværdige leksikon. www.dr.dk. 2007-11-01.

Film

Milton, Bente og Mikkel Stolt:
Min Avatar og mig. Milton Media ApS. 2010.

Bøger

Benkler, Yochal:
The Wealth of Network. Yale University Press. 2006.
Tapscott, Don og Anthony D. Williams:
Wikinomics : How Mass Collaboration Changes Everything. Portfolio. 2006.