Voodoo-ritualer og magi

Citat
For den dansende opleves det som om jeg'et forsvinder, og nye og ukendte kræfter vælder frem i kroppen"

Voodoo-ritualer

Ritualerne i voodoo er mangfoldige og komplekse. Den enkelte præst har sine egne favoritter og hemmeligheder, så disse beskrivelser vil blot være eksempler.

Hvad sker der under en 'gudstjeneste'?

Præsten eller præstinden sidder i en stol og ceremonien begynder med nogle katolske bønner og salmer under raslen med skralden "asson", og straks herefter hidkaldes loa'en "Legba". Der sprøjtes vand omkring pælen "poteau-mitan" og orkestret (oftest 3 på trommer) begynder gradvist at spille på trommer. Under ceremonien i templet danser man til rytmen fra trommer. Der ofres kalve, får eller høns til ånden for at opnå dens beskyttelse. Loa'en skal spise for at samle kræfter til at beskytte de troende. Der males "vèvè" med symboler for ånden. En vévé kan laves af majsmel på jorden/gulvet. Der lokkes med trommerytmer, for at hidkalde ånderne. Præsten er ansvarlig for at de dansende kommer i ekstase og får forbindelse til deres ånd ved at ånden under dansen tager bolig i den dansende. Præsten tyder den dansendes kropssprog, når forbindelsen er nået, og derefter videregiver præsten åndens budskab til den dansende. Når den dansendes besættelse af loa'en er lykkedes, danser de andre deltagere også for at vise deres tilfredshed med loa'en. (2)

En ceremoni kan være betalt af et af menighedens medlemmer (2)

Hvad sker der under trancen?

Dansen vil tage form alt efter hvilken loa, der har besat den dansende. Det kan se voldsomt ud, for eksempel hvis Dambala besætter den dansende. Da vil danseren kaste sig mod jorden i kramper og kravle og rasle med tungen som en slange, fordi Dambala er symboliseret ved slanger. Den, der har været i trance, kan ikke selv huske det. Man forklarer trancen med at loa'en fordriver den ene af den dansendes 2 sjæle, "gros bon ange". Den dansende får en følelse af total tomhed ved dette, som ved en besvimelse. Hovedet ryster, knæene skælver. Herefter er det loa'en, der styrer den dansendes krop og tale (2)(3)

Hvordan ofrer man til loa'erne?

Der forberedes noget mad, som stilles foran loa'ens yndlingsdyr af den, der har betalt for ceremonien. Denne bærer et rødt tørklæde. Hvis dyret spiser maden, betyder det, at loa'en vil acceptere offeret. Derefter vaskes dyrets hovede, nakke og fødder med et udtræk af blade og dyret parfumeres. Den person, der ofrer, har selv været gennem et rensende bad før ceremonien. Dyret dræbes og giveren drikker nogle få dråber af dyrets blod og løfter dyret op på ryggen. De andre troende gnubber sig op ad dyret eller tegner et kors i panden med dets blod. Dyret rettes mod alle 4 verdenshjørner og bliver slagtet og tilberedt i templets forgård (2)

Hvad er en indviet og hvordan bliver man indviet?

En indviet kaldes "ounsi". En indviet er optaget i voodoo-menigheden. Loa'en har bosat sig i en indviets hovede for evigt. Det vil sige at den indviede har evig beskyttelse fra loa'en. Den troende kan få kaldet til at blive indviet gennem en drøm, under sygdom eller ved arv. Ritualerne for at blive indviet varer en uge. De klædes i hvidt, får et hvidt tørklæde om hovedet, hvorunder der er et omslag af medicinske urter. De går i samlet flok ind i templet, og de indespærres i kortere tid. De holder en streng diæt, og lærer først alt om loa'en, lærer om helbredende urter, og åndelig videnskab (2)(4)

Hvad er giftemål med en loa?

For at opnå ekstra beskyttelse kan den troende blive gift med en loa. Giftemålet kan arrangeres på initiativ fra den troende eller ved at loa'en har vist tegn på ønsket om at gifte sig. Brylluppet ligner et almindeligt jordisk (katolsk) bryllup. Der udfærdiges papirer, hvor også vidnerne skriver under. Den troende forbereder et værelse til loa'ens ankomst i hjemmet. Den troende må ikke have seksuelt samkvem med andre én bestemt dag om ugen (2) 

Hvad er et lykke-bad?

Lykkebadet foregår omkring jul for at opnå beskyttelse mod fjender fra en loa. Den troende parfumeres af præsten og smøres med de urter, der forbindes med den loa, der ønskes beskyttelse fra. Der bades i templet, hjemme eller i den flod, hvor loa'en formodes at bo. Nogle af de kendte badesteder, som tiltrækker mange pilgrimme, er mudderbadet ved Bassin-Saint-Nord i Plaine-du-Nord og vandfaldet Saut-d'Eau. Den troende skal ikke overdrive badningen, da det kan forvandle ham til en troldmand eller varulv (2)

Hvad gør man når nogen dør?

For at fortælle omverdenen om et dødsfald i familien, hænger nogen lilla (sorgens farve) gardiner op i vinduerne. En af de tilbageblevne bekendtgør dødsfaldet med et klageskrig, kaldet "rèl", og familie, venner og naboer samles.
For at adskille den døde fra de levende, skiller man sig af med den dødes tøj og andre personlige ejendele. Man afklæder og vasker den døde. Den der bader den døde, taler til den afdøde, fordi den døde formodes at tage alle disse informationer med sig til det hinsides.
Den afdødes sjæl kan være farlig for de overlevende så længe den endnu er i kroppen. Så med familien godt på afstand, indkapsler præsten den dødes sjæl i en krukke. Først frigør præsten den "lwa-mèt-tèt" (guddommelig ånd), der er i den afdøde. Præsten bruger en skralde, en "asson", til at hidkalde denne loa, der stadig er i den dødes hovede. Når den dødes hoved giver et lille ryk, er det tegn på at loa'en fjerner sig fra den afdøde. Denne loa tager måske bolig i et af de tilbageblevne familiemedlemmer, det vil sige den går i arv. Præsten putter herefter den afdødes sjæl i en krukke, sammen med hår-lokker og afklippede negle for at undgå at nogen misbruger den afdødes sjæl.
Familie, venner og naboer samles for at våge en nat. Mændene spiller kort, kvinderne laver te og kaffe. Der grædes, synges og bedes. Man taler om den døde og dennes liv og gerninger. Denne samling af den afdødes bekendte, er dog til for at hylde livet og afbøde frygten for døden.
Sørgeperioden varer fra 6 til 24 måneder, alt efter hvor tæt på den efterladte var på den afdøde. Når sørgeperioden er ovre, har den døde endeligt forladt de levendes verden (2)(4)

Hvordan foregår en voodoo-begravelse?

Nogle familier forgifter liget, for at være sikker på at den afdøde virkelig er død og dermed undgår at blive forvandlet til zombie.

Det er vigtigt at give udtryk for stor sorg under begravelsen, for at sikre den dødes velvilje mod de overlevende og for senere at få hjælp af den døde fra det hinsides. Hvis en voodoo-troende ikke overholder døds-ritualerne, risikerer han at den døde vil forpeste hans drømme eller påføre ham sygdom og ulykker (2)

Hvad sker der med de døde efter begravelsen?

De efterladte ofrer med jævne mellemrum til den døde, da denne stadig formodes at behøve mad og drikke under rejsen til det hinsides. For at den døde skal kunne holde varmen på rejsen, holder man krukken med den dødes sjæl over ilden. Potter og pander fyldes med olie, der sættes ild til. Dette symboliserer sjælens rejse. De efterladte spørger den døde til råds om alt fra afgrøders dyrkning til lotteri, da den døde formodes at være i forbindelse med voodoo-ånderne. Den døde kan give svar på spørgsmålene i den efterladtes drømme (2) 

Hvordan hyldes 'Gédé' (dødens ånd)?

Dødens ånd har sin egen helligdag den 1. eller den 2. november. Man gør gravstederne hvide og fylder urter omkring dem. Man besøger voodoo-templet. Nogle bliver besat af dødens ånd til morskab for andre, da den besatte fortæller sjofle historier ("Gédé" er også en fallisk ånd), spiser og drikker godt, udfører sjofle bevægelser, erotiske danse (2) 

3 vigtige voodoo-ritualer

De 3 vigtigste ritualer hedder Rada, Kongo og Creole. Rada bruges ved glædelige lejligheder. Kongo-ritualet er knap så populært (her ofrer man nogen gange hunde) og Creole bruges, når der er brug for magi (2)

Kan man anvende voodoo i fjendsk retning?

En voodoo-troende kan godt forsøge at manipulere en gud eller ånd til at gøre et andet menneske ondt. Misbrug af gudernes kraft fordømmes. Hvis en svag sjæl alligevel forsøger at skade andre ved gudernes hjælp skal det gøres forsigtigt, da magien kan vendes tilbage mod afsenderen (5)

En "baka" (figur, der forestiller en dværg, et lille monster eller et dyr) eller "gad" kan bruges i fjendtlig retning, men med fare for at det kræver offer hos afsenderen. Enten ved at den der bruger "baka" i en ond mening selv dør, eller en af de nærmeste dør (2)

Den der misbruger voodoo-kræfter, det vil sige forsøger at gøre andre ondt ved hjælp af voodoo, risikerer også at blive besat af griske ånder og forvandlet til et varulve-lignende dyr, der suger blod fra babyer. Det at være varulv kan dog også være nedarvet (2)

Hvad er en voodoo-dukke?

En dukke, hvorpå man for eksempel har sat noget af et menneskes hår, kan bruges til at udøve magi mod dette menneske. Ved at stikke sorte nåle i dukken kan en troldmand påføre dette menneske smerte, uanset hvor i verden han/hun befinder sig (4)(6)

Hvad er en voodoo-amulet?

"Bokor", den præst, der udøver sort magi, kan lave voodoo-amuletter eller talismaner af papir eller kobber- eller messing-plader, hvorpå der er tegnet eller ridset et symbol. Amuletten kan for eksempel indeholde et symbol, der hjælper til et godt job, der giver rigdom, gør en smukkere, sikrer held i kærlighed eller spil eller beskytter mod farer (4)

Hvad er en 'gris-gris'?

En "gris-gris" er en form for medicinpose eller lykke-pose. Navnet stammer fra fransk, hvor det betyder grå-grå, fordi poserne bruges både til godartet hvid og til ond sort magi. Ofte er posen lavet af rødt flannel, da rød formodes at være de fleste ånders yndlingsfarve. Posens indehold varierer alt efter, hvilken indvirkning den ønskes at have. Ofte indeholder posen noget fra ejermanden, for eksempel neglerester. Hvis posens formål er at øge sin ejermands seksuelle kunnen, kan den være lavet af en geds testikler (6)

Hvad er en 'ju-ju'?

En ju-ju er en figur af træ eller et kranium fra en hest, ko eller ged, der er malet med kors eller andre tegn. Den hænges op i huset, hvor den holder onde ånder borte (6)

Hvad er en voodoo-tromme?

Voodoo-trommen er vigtig, når de dansende under en ceremoni skal i forbindelse med loa'en. Der er 3 voodoo-trommer. Den største kaldes "maman", den næststørste "papa" og den mindste "boula" eller "cata" (7)

Hvordan hidkalder man ånderne/guderne?

Man kan hidkalde en "loa" (en ånd eller gud) ved for eksempel at tegne noget, der symboliserer "loa'en" på jorden. Man bruger mel eller kaffegrums til at tegne med. Tegningen på jorden kaldes en "vèvè". Den indeholder et symbol for hver "loa", der ønskes hidkaldt (2) 

Hvordan beskytter man sit hus og sine ejendele?

En "baka", leveret af en voodoo-præst, har til formål at beskytte ejerens hus og ejendele (2) 

Hvordan skræmmer man onde magter og dødsguder væk?

Lyden fra en asson (et rytmeinstrument) er uudholdelig for dødsguder og onde magter. Kun de store gudesjæle kan klare lyden. Resten skræmmes væk (8)

Hvordan vinder man i kærlighed?

Hvis en kvinde vil forføre en mand, skal hun få ham til at spise et stykke kød, som hun har gået med i sin sko i 3 dage. Hvis han spiser kødet, får hun magten over ham (4)

En anden metode er at kvinden stjæler en handske fra den begærede mand. Hun fylder handsken med sukker og stålstøv og sover med den under sin madras (6)

En kvinde kan også blande nogle få dråber af sit menstruationsblod i mandens mad (6)

En mand kan få hjælp fra en præstinde, der kan lave et kærlighedsmiddel af en indtørret kolibri, noget jungleblostpollen og nogle dråber blod og sæd fra manden. Denne blanding kastes i ansiget på den ombejlede pige (6)

Hvordan ødelægger man sjælen hos en fjende?

Man kan ødelægge sjælen, hvis man kan få fjenden til at spise en gryderet indeholdende kirkegårdsjord og stumper af knogler fra opgravede lig (4)

Hvordan kan man afgøre stridigheder?

Ved at anvende "wanga" (indkapslede overnaturlige kræfter) kan man påføre sin fjende sygdom eller anden svaghed. Brug af "wanga" påvirker kun den person, der stiles mod (2) 

Hvordan undgår man at blive forhekset?

"Wanga", der er overnaturlige kræfter indsamlet i for eksempel en flaske under sang og bøn, kan også bruges til at undgå at blive forhekset (2)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Cermonie à Agoue / Dieudonne Rouanez. Potomitan.
Maleri, der viser ceremoni til ære for Agwa, havets ånd.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Beckwith, Carol: The african roots of voodoo / Carol Beckwith and Angela Fisher. - National Geographic. - 1995, nr. 2. Side 102-113. Engelsk tekst.
Forfatterne skildrer en voodoo-ceremoni i Togo. Rigt illustreret med farvefotos.

Christoph, Henning: Voodoo - secret power in Africa / Henning Christoph, Hans Oberländer. Taschen. Köln, 1996. 240 sider. Engelsk tekst.
De 2 forfattere rejste til Benin for at få et indblik i voodoo-troen. De beskriver voodoo-troen, mangfoldige voodoo-ritualer og voodoo'ens betydning og vilkår i Benin. Bogen er rigt illustreret med farvefotos fra voodoo-ceremonier og ritualer.

Krarup Nielsen, Aage: Sorte sorgløse Haiti. Gyldendal. København, 1956. 139 sider.
Rejseskildring fra Haiti. Forfatteren deltager i en voodoo-ceremoni (side 56-62).

Laigaard, Jens: Trolddom. Borgen. København, 1991. 64 sider.
Heri side 26-31: Om voodoo-magi, guder og ceremonier.

Magiens kraft / ved Jørgen Pedersen. Lademann. København, 1993. 143 sider.
Heri side 80-89: Om voodoo-magi.

Man, myth and magic - an illustrated encyclopedia of the supernatural / editor: Richard Cavendish. Purnell. London, 1970-71. 7 bind. 3152 sider. Engelsk tekst.
Heri side 2967-2976: Om voodoo, ceremonier, ritualer.
/ optaget og annoteret af Richard Hill og Morton Marks. - Lyrichord LLST 7279. - Stereo, 30 cm (Grammofonplade).
Denne LP med trommemusik til forskellige voodoo-danse er optaget i Port-au-Prince i 1974. De enkelte rytmer er associeret med den loa, der ønskes forbindelse med.

Seabrook, William B.: Mysterierne ø. Schultz. København, 1950. 190 sider.
Rejseskildring fra Haiti hvor forfatteren blandt andet deltager i voodoo-ceremonier og får indblik i voodoo'ens magi og ritualer.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Haitian Art Collection - Voodoo Flags. The Electric Gallery.
Et online galleri udbyder omkring 30 voodoo-flag til salg. Flagene er vévé'er, der er broderede på satin eller silke. De er designede af voodoo-præster og indeholder mange voodoo-symboler.

 

Kilder

  1. Tingstedt, Borgny: Voodoo - frygtens religion. - Chaos. - 1988, nr. 4. Side 10-17.
  2. Hurbon, Laënnec: Voodoo. Thames and Hudson, 1995. 175 sider.
  3. Christoph, Henning: Voodoo. Taschen, 1996. 240 sider.
  4. Aarslef, Klaus: Mysteriet om Voodoo - slavernes magiske religion. Gyldendal, 1998. 44 sider.
  5. Singer, André: Guddommelig magi. DR, 1996. 192 sider.
  6. Magiens kraft. Lademann, 1993. 143 sider.
  7. Seabrook, William S: Mysteriernes ø. Schultz, 1950. 190 sider.
  8. Falk-Rønne, Arne: Klodens forunderlige mysterier. Roth, 1991. 303 sider.