Hvad er buddhisme?
Buddhisme er verdens 4. største religion, men i modsætning til andre religioner anerkender den ikke eksistensen af nogen Gud. Derfor betragter buddhisterne da heller ikke buddhismen som en religion men som en vej mod dybere erkendelse og indsigt i midlet til at opnå befrielse fra genfødslernes kredsløb (2)
Hvor gammel er buddhismen?
Da buddhismen ikke er udsprunget af en Guds åbenbaringer, må den nødvendigvis have en menneskelig stifter. Stifteren var Siddharta Gotama, der levede ca. 560-480. Han fik ærestitlen Buddha, der betyder 'den oplyste'. For at adskille ham fra evt. fremtidige buddhaer, omtales han normalt under navnet Buddha Siddhartha, dvs. han, hvis mål er nået (1,2)
Hvem var Buddha?
Buddha voksede op som en overbeskyttet kongesøn. Ved sin fødsel var det blevet spået om ham, at han enten ville blive en kongelig enehersker med ry for sin magt og retfærdighed, eller han ville blive en buddha. Hvis kan skulle blive konge, måtte han aldrig få verdens elendighed at se.
Hans fader sørgede derfor for, at han aldrig kom uden for den isolerede paladsverden, men en dag besluttede Buddha sig for at ville se verden udenfor. Her mødte han alderdommen, sygdommene, døden og en asket, der søgte en metode til at overvinde disse lidelser.
Han forlod paladset og slog sig ned ved foden af et træ i Bodh Gaya og svor på, at her ville han blive, til han havde fundet den fulde og endegyldige oplysning.
Ifølge traditionen overvandt har her Mara, den største af alle dæmoner. Derpå samledes guderne omkring ham, og på en enkelt nat opnåede den mediterende Siddharta den endelige indsigt. Han var nu i stand til at blæse grådighedens, illusionens og hadets flammer ud, de flammer der havde bundet ham til genfødslerne og lidelsen. Han blev en buddha og formulerede sin indsigt i de fire ædle sandheder.
Buddha blev under træet i 49 dage og mediterede over sin nye indsigt. Derpå begav han sig ud i verden for at videregive sin indsigt (3)
Hvad er de fire ædele sandheder?
Vejen mod befrielsen starter med en erkendelse af 'De fire ædle sandheder om lidelsen':- Alt er lidelse (dukkha ), fordi alt er forgængeligt.
- Lidelsen opstår, fordi vi stræber efter noget illusorisk, som vi tror er varigt, og fordi vi er uvidende.
- Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben).
- Der er en vej ud af lidelsen, nemlig den såkaldte "ædle ottefoldige vej".
Hvad er den ædle ottefoldige vej?
I bestræbelserne for helt at undgå karma-belastning må man gennemleve et utal af eksistenser, hvor man langsomt forbedrer sin karma. Det er menneskets egne handlinger og konsekvenserne af disse (karma ), der bestemmer dets skæbne.
Til hjælp i disse bestræbelser har man på det praktiske plan Den ædle ottefoldige vej:
- Ret anskuelse, dvs. erkendelsen af de fire ædle sandheder.
- Ret sindelag, dvs. det modsatte af (det forkerte sindelag behersket) af begær, ond vilje og en voldelig mentalitet.
- Ret tale, det modsatte af forkert tale, dvs. løgn, løs snak og ukvemsord.
- Ret handlen, nemlig det modsatte af forkert handlen, dvs. drab, tyveri og et udsvævende liv.
- Ret vandel, det modsatte af forkert vandel, nemlig bedrageri, forførelse, sandsigeri, bondefangeri og åger.
- Ret stræben, det modsatte af forkert stræben, nemlig at leve uden "opmærksomhed".
- Ret opmærksomhed, dvs. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen.
- Ret fordybelse, en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er tømt for indhold.
(2)
Hvad erfarede Buddha?
Ved sine meditationer erkendte Buddha, at han ikke bestod af en evigt uforgængelig sjæl men af en ophoben af sindsgifte som uvidenhed, begær og had. For at slippe for den uendelige række af smertelige fødsler, sygdomme, dødslejer og genfødsler måtte han opgive sin livstørst og ikke blive ved med at klynge sig til livet.
I buddhismen opererer man derfor med følgende årsagskæde:
- uvidenheden, som forårsager
- handlinger (karma), som forårsager
- bevidsthed, som forårsager
- krop og individualitet, som forårsager
- de fem sanser og sindet, som forårsager
- sanseindtryk, som forårsager
- følelser, som forårsager
- begær, som forårsager
- bundethed, som forårsager
- tilblivelse, som forårsager
- genfødsel, som forårsager
- sygdom, sorg, smerte, aldring og død - altså lidelse
Begæret er altså det centrale punkt. Man kan begære mange ting, men begæret efter selve livet fører til konstant utilfredshed, da livet sjældent udformer præcist som man ønsker det, Derfor kan mennesket aldrig slappe af.
Uvidenheden er uvidenhed om, hvordan lidelsen opstår og kan bringes til ophør og uvidenhed om, at alle forestillinger om et "jeg" er forkerte. Selvet er en illusion. Ifølge buddhismen er "sjælen" eller "jeg'et" en midlertidig kombination af karma og de elementer, som alt i verden er opbygget af (1,2)
Hvordan er buddhismens menneskesyn?
Det buddhistiske menneskesyn er præget af troen på reinkarnation, samsara, men der er ikke tale om samme form for genfødsel, som den hinduistiske. Denne er en sjælevandring, hvor sjælen vandrer fra liv til liv i forskellige legemer.
Buddhisterne anerkender ikke sjælens eksistens. De betragter mennesket som en kombination af fem elementer:
- Materie - krop.
- Følelser - sansninger.
- Tanker/erkendelder - forestillinger/opfattelser.
- Potentialer - muligheder/vilje.
- Bevidsthed - fornuft.
Efter buddhistisk opfattelse sker der ved hver genfødsel det, at mennesket får en ny krop, nye følelser, nye tanker, nye potentialer og ny bevidsthed (1)
Hvad er genfødelsesverdenerne?
Mennesket anvender de fem elementer på forskellig vis gennem livet. Resultatet kaldes karma, og denne kan være positiv eller negativ alt efter, hvordan det enkelte menneske har levet.
Karmaens grad af positivitet er afgørende for, i hvilken verden genfødelsen finder sted. Buddhismen opererer med flere genfødelsesverdener:
- Gudeverdenen - en nydelsesverden, der kan sammenlignes med andre religioners paradisforestillinger. Alligevel er den ikke attraktiv, da man ikke herfra kan frigøre sig fra genfødslerne.
- Halvgudeverdenen - en verden præget af aggressiv krigeriskhed.
- Menneskeverdenen - den eneste verden, hvorfra mennesket kan blive udfriet. Den er domineret af sygdom, alderdom og død og er tilstrækkelig lidelsesfuld til, at mennesket kan motiveres til at arbejde sig frem mod udfrielse.
- Dyreverdenen - en verden domineret af dumhed og blinde instinkter. Dyrene æder hinanden og pines af mennesker.
- Åndeverdenen - er befolket af nogle stakkels væsener, der flakker omkring i søgen efter føde og legemlig eksistens.
- Helvederne - findes i kolde og varme mareridtsverdener, der kan sammenlignes med Hieronymus Bosch´s helvedesskildringer.
(1,4)
Hvordan udviklede buddhismen sig?
Buddhismens udvikling er foregået i tre stadier: Theravada (Hinayana dvs. Det Lille Fartøj), Mahayana (Det Store Fartøj) og Vajrayana (Diamantfartøjet).
Theravada er den ældste buddhisme, og hævder selv at kunne føre sin historie direkte tilbage til den historiske Buddha. Det er den retning, der klarest fastholder opfattelsen af Buddha som et ganske almindeligt menneske, der af egen kraft opnåede den evige befrielse fra lidelsen. I princippet vil alle kunne gøre det samme. Buddha viste vejen, men man skal selv gå den. Findes især på Sri Lanka, i Thailand, Laos, Cambodia og Myanmar (Burma).
Mahayana adskiller sig fra Theravada ved at den mediterende ikke blot stræber efter egen udfrielse men for udfrielse for alle levende skabninger. Mahayana opfatter Buddha som et åndeligt princip, der blev legemliggjort. Findes især i Tibet, Kina, Korea, Japan og Vietnam.
Vajrayana, eller den tantriske buddhisme mener ikke, at den endelige udfrielse nødvendigvis først sker efter et næsten uendeligt antal genfødsler, men kan opnås inden for et enkelt liv. Derfor er kravene til den enkelte meget store. Findes først og fremmest i Tibet, men er også den gren af buddhismen, der er mest udbredt i Vesten (1,4)
Illustrationer
Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.
Bodhi-træet. Martin Gray.
Buddhistiske munke ved en efterkommer af det træ, hvorunder Buddha fandt vejen.
Mahabodhi-templet. Martin Gray.
Fotografi af Mahabodhi-templet i Bodh Gaya, hvor buddhismen blev til. Templet er fra 500-tallet.
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Andresen, Esben Buddhismen. Gyldendal Uddannelse, 2002. 198 sider.
Bogen fokuserer på den tidlige buddhisme med vægt på den praktiske side af religionen Til brug ved undervisning i de gymnasiale uddannelser, på seminarier og grundstudier på universiteter.
Buddhismen. Tanker og livsformer. Af Jens Bruun, Christian Lindtner og Peter Boile Nielsen. 7. oplag. Gyldendal, 1992. 219.. Tanker og livsformer. Af Jens Bruun, Christian Lindtner og Peter Boile Nielsen. 7. oplag. Gyldendal, 1992. 219.
Beskrivelse af buddhismen i Indien, Tibet og Sri Lanka med hovedvægten på oversættelser of buddhistiske tekster.
Hvidtfeldt, Arild Buddhismen. Politikens Forlag, 1982. 306 sider.
Videnskabelig men letlæst gennemgang af den indiske buddhismes religions-historiske oprindelse og historiske udvikling. Videnskabelig men letlæst gennemgang af den indiske buddhismes religions-historiske oprindelse og historiske udvikling.
Ikeda, Daisaku: Buddhas Liv. Et fortolkende portræt. Cicero, 1990. 128 sider.
Portrætbeskrivelse på baggrund af primære og senere kilder, herunder et omfattende legendestof.
Knuset og køligheden. Af Steen Bonde, Michael Jahn og Pernille Aagaard. Den Nordiske Kristne Buddhistmission & IKON-Danmark, 1999. 98 sider.. Af Steen Bonde, Michael Jahn og Pernille Aagaard. Den Nordiske Kristne Buddhistmission & IKON-Danmark, 1999. 98 sider.
Beskrivelse af mødet mellem buddhisme, new age og kristendom.
Kulananda: Buddhisme. Borgen, 1998. 126 sider. Buddhisme. Borgen, 1998. 126 sider.
Beskrivelse af buddhismens oprindelse og udvikling i Østen og Vesten samt dens filosofisk-etiske indhold.
Lær at forstå Buddhas lære. Sphinx, 2000. 231 sider.. Sphinx, 2000. 231 sider.
Uddrag af essentielle buddhistiske tekster fra de mest populære indiske, tibetanske, kinesiske og japanske kilder.
Timelines of buddhist history. Buddha Dharma Education Association & BuddhaNet. Engelsk tekst.
Kronologi over buddhismens historie sammenholdt med verdenshistoriske begivenheder.
Østens visdom. Redigeret af C. Scott Littleton. Gyldendal, 2000. 176 sider.. Redigeret af C. Scott Littleton. Gyldendal, 2000. 176 sider.
En beskrivelse af fem filosofiske og religiøse traditioner i Asien. Der lægges vægt på nøgletemaer og centrale forestillinger set ud fra de kulturelle og historiske miljøer.
Videre links
Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.
BuddhaNet. Buddha Dharma Education Association. Engelsk tekst.
Meget omfattende side med artikler, eBooks, BuddhaZine, verdensvejviser og meget mere.
Diamantvejsbuddhisme. Karma Kadjy Skolen i Danmark. Dansk tekst.
Orientering om buddhisme, artikler, adresser og nyheder om skolen, hvor det er den tibetanske buddhisme, der praktiseres.
Epstein, Ron: Buddhism A to Z. Engelsk tekst.
Ordbog med forklaringer på buddhistiske begreber.
Kilder
- Knuset og køligheden. Af Steen Bonde, Michael Jahn og Pernille Aagaard. Den Nordiske Kristne Buddhistmission & IKON-Danmark, 1999. 98 sider.
- Jensen, Tim: Buddhisme. Dansk tekst.
http://www.sdu.dk/Hum/TimJensen/Rel/buddhisme.html - Østens visdom. Redigeret af C. Scott Littleton. Gyldendal, 2000. 176 sider.
- Religionshåndbogen. Redaktion: Peter Boile Nielsen. 2. udg. 1994. 368 sider.