Utilpassede unge

Artikel type
faktalink
journalist Ulrikke Moustgaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2004
Utilpassede unge. Unge drikker øl. Modelfoto. 2004. Foto: Scanpix Danmark
Utilpassede unge
Unge drikker øl. Modelfoto. 2004.
Foto: Scanpix Danmark

Gadebander, vilde piger og kriminelle unge. Det er nogle af de unge, vi kalder 'de utilpassede unge' i Danmark, og som fylder meget både i mediebilledet og hos politiske beslutningstagere, selvom deres antal ikke er særligt højt. Fælles for de unge er, at de ofte bliver beskrevet som uromagere, der skaber utryghed på gader og stræder. Men også at mange af dem lever et liv med lavt selvværd, ringe støtte fra voksne og meget vold.

Introduktion til Utilpassede unge

Indledning

Gadebander, vilde piger og kriminelle unge. Det er nogle af de unge, vi kalder 'de utilpassede unge' i Danmark, og som fylder meget både i mediebilledet og hos politiske beslutningstagere, selvom deres antal ikke er særligt højt. Fælles for de unge er, at de ofte bliver beskrevet som uromagere, der skaber utryghed på gader og stræder. Men også at mange af dem lever et liv med lavt selvværd, ringe støtte fra voksne og meget vold.

Hvad betyder det at være utilpasset?

Det er svært at sætte en fast definition på, hvad det vil sige at være utilpasset. Når medierne og politikere taler om utilpassede unge, handler det ofte om unge, der overtræder loven eller samfundets gældende normer for, hvordan man opfører sig - for eksempel ved at skabe utryghed på gader og stræder gennem truende eller kriminel opførsel.

Men at være utilpasset kan betyde mange ting alt efter, hvem der definerer begrebet. "Hellere utilpasset end tilpisset" lyder et graffiti-citat i rapporten "Utilpassedes perspektiver" fra Sociologisk Analyse 2002. Citatet betegner ifølge rapporten det problem, at samfundet ved at bruge ordet "de utilpassede unge" samtidig sætter nogle normer op for, hvad det vil sige at være "tilpasset" eller "normal" - normer som ikke alle kan eller vil rette sig ind efter.

Derfor bliver der også brugt mange forskellige betegnelser om de utilpassede unge - for eksempel 'vilde piger og drenge', 'rodløse unge', 'udstødte unge', 'udsatte unge', 'ustyrlige unge', 'særligt truede unge' osv.

Er de utilpassede unge kriminelle?

Der er sket en glidning fra at tale om unge kriminelle til unge utilpassede, fastslår rapporten "Utilpassedes perspektiver" fra Sociologisk Analyse 2002 (se kilder). Men at være utilpasset er ikke lig med at være kriminel, siger rapporten: ""Utilpassede" og "utilpasset adfærd" dækker over en form for afvigelse, som har lighedstræk, men som ikke er identisk med kriminel adfærd i strafferetslig forstand. Man kan være utilpasset uden at være kriminel og omvendt, og man kan være begge dele på en gang."

Er de utilpassede unge et nyt fænomen?

Siden afslutningen af 2. verdenskrig har man i Danmark talt om 'den farlige ungdom', fortæller bogen "Farlig ungdom. Ungdommen, samfundet og ungdomskommissionen 1945-1970" (se kilder), som er en del af Magtudredningen. Efter krigen nedsatte den daværende regering en ungdomskommission, der skulle belyse ungdommens levevilkår. Det skete "i en forventning om, at ungdommen tilpassede sig kravet om normale tider.

Besættelsestidens farlige ungdom, de unge mænd med skydevåben og de løsagtige unge piger, skulle disciplineres og uddannes," som der står i bogen. Dengang kaldte man de unge for 'den tilpasningsvanskelige ungdom', og man mente, at datidens utilpassede unge var dem, der hang på gaden, på gadehjørnerne og på trappeopgangene. 

Hvor mange unge er utilpassede i dag?

Den sociale Ankestyrelses undersøgte i 2000 35 danske kommuners erfaringer med utilpassede unge i rapporten "Kommunernes erfaringer med utilpassede unge" (se kilder). Undersøgelsen viste, at der er ca. 1.500 utilpassede unge i de 35 kommuner. Det svarer til cirka 42 unge per kommune. I alt skulle der så i landets 275 kommuner være 11.500 utilpassede unge. Men tallet er meget usikkert - ingen ved præcist hvor mange utilpassede unge, der er i Danmark, fordi der ikke er en fast definition på, hvad det betyder at være utilpasset, og fordi de danske myndigheder ikke har kontakt med alle unge i Danmark.

Man ved dog, at der findes omkring 2.100 såkaldt vilde piger i Danmark. Det viser rapporten "Pigeproblemer i kommunerne - en kortlægning" fra Socialministeriets Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge 2004 (se kilder). Derudover viste Rigspolitichefens rapport "Gadebander i Danmark" (se kilder) fra 1999, at der er 822 medlemmer af gadebander i Danmark.

Der findes ingen skøn på, hvordan udviklingen i antallet af utilpassede unge har været siden efterkrigstiden, da der som nævnt ikke findes faste fælles definitioner på, hvad det vil sige at være utilpasset, og det derfor er svært at lave sammenligninger.

Hvor i Danmark er der utilpassede unge?

Der er utilpassede unge overalt i Danmark. Det viste Den sociale Ankestyrelses undersøgelse "Kommunernes erfaringer med utilpassede unge" fra efteråret 2000 (se kilder). Her fremgik det at 34 ud af de 35 kommuner, styrelsen havde spurgt om deres erfaringer med utilpassede unge, havde de unge i kommunen.

Gadebander, som tidligere var et storbyfænomen, har også bredt sig ud over Danmark, fremgår det af artiklen "Provinsbyer slår bandealarm" i Politiken oktober 2000 (se kilder).

Mens bandekriminalitet tidligere mest var et problem i store byer som København, Århus og Odense, findes der nu også bander i mellemstore provinsbyer som Vejle, Randers og Helsingør.

 

De utilpassede unge

Hvem er de utilpassede unge?

Både piger og drenge hører til gruppen af utilpassede unge, men der er flest drenge, viser rapporten "Kommunernes erfaringer med utilpassede unge" (se kilder) fra Den sociale Ankestyrelse. Her spurgte Den sociale Ankestyrelse 35 kommuner om deres erfaringer med utilpassede unge. Undersøgelsen viste, at:

  • De fleste er drenge mellem 10 og 20 år.
  • Der er lige mange utilpassede unge med dansk baggrund som med anden etnisk baggrund end dansk.
  • De kommer fra familier med sociale problemer.

Rigspolitichefens rapport om gadebander fra 1999 (se kilder) viste derudover, at alle medlemmer af de gadebander, politiet kender, er drenge, som er i aldersgruppen 11-27 år, og at de fleste har anden etnisk baggrund end dansk.

Hvad er karakteristisk for utilpassede unge?

Utilpassede unge har på forskellig måde problemer med kontakt med voksne og andre unge, og nogle har problemer med stoffer og med kriminalitet. Det fremgår af rapporten "Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport" (se kilder) om et projekt, hvor 94 unge, der på forskellig måde er utilpassede, deltog i forskellige aktiviteter i København. De unge havde en række fællestræk:

  • Manglende selvværd.
  • Vanskeligheder med kontakt.
  • Mange, afbrudte anbringelser for eksempel på institution.
  • Nogle var uden fast bolig.
  • Svag eller problemfyldt familiekontakt.
  • Manglende voksenstøtte.
  • Stor livserfaring i en tidlig alder.
  • Negativ kontakt til socialforvaltningen og det sociale system bredt.
  • Afbrudte skoleforløb og andre skoleproblemer.
  • Kriminelle handlinger.
  • Brug af vold i stedet for ord.
  • En skæv døgnrytme.
  • Ingen eller kun ringe tilknytning til organiserede fritidstilbud.
  • Brug af rusmidler - selvdestruktive handlinger.
  • Drømme og forestillinger om fremtiden.

Hvor bor de utilpassede unge?

Selvom der også findes gadebørn i Danmark, har de fleste utilpassede unge et sted at bo eller tilbringe natten. Det siger Red Barnet i artiklen "Gadebørn i Danmark" på organisationens hjemmeside (se kilder). Nogle utilpassede unge bor eller sover hos deres forældre, andre på blandt andet institutioner, herberg, væresteder eller hos kammerater.

Hvorfor bliver man utilpasset?

Den sociale Ankestyrelses undersøgelse "Kommunernes erfaringer med utilpassede unge" (se kilder) viste, at mange af de utilpassede unges problemer for eksempel har at gøre med:

  • Manglende eller dårlig skolegang.
  • Svage forældre.
  • Kulturel rodløshed.
  • Lavt selvværd.

I bogen "Rodløs" af Kristina Lauritzen fra 2004 (se kilder) beskriver 12 utilpassede unge derudover, hvordan de er blevet svigtet af både skole og sociale myndigheder fra en tidlig alder og er blevet kastet rundt i systemet, uden at nogen har taget rigtig hånd om dem. Netop manglen på omsorg er også socialpædagog Esther Malmborgs forklaring i artiklen "2100 vilde piger i Danmark" i Socialpædagogen (se kilder). Hun vurderer, at de utilpassede piger er en konsekvens af samfundsudviklingen: At mange børn i dag vokser op i daginstitution, skole og fritidshjem og får megen materiel opmærksomhed, men måske ikke får dækket nok af basale behov som nærhed, tryghed og voksnes indlevelse og omsorg.

Hvad mener de unge selv?

Utilpassede unge ønsker generelt at være en del af samfundet. Det fastslog rapporten "Utilpassedes perspektiver" fra Sociologisk Analyse i 2002 (se kilder), hvor en række unge blev interviewet om deres liv og drømme.

Rapporten fastslog, at de unge har meget traditionelle ambitioner og fremtidsdrømme, for eksempel om at blive håndværker, og der er ikke meget forskel på moral og samvittighed mellem utilpassede og tilpassede unge.

Rapporten fastslog også, at de unge "gerne vil, men ikke helt evner at være med ved egen hjælp", i samfundet, og at de unge "vil meget gerne, men kan ikke styre sig i skæbnesvangre situationer."

Hvad er konsekvenserne af at være utilpasset?

Utilpassede unge risikerer at ende i kriminalitet eller stofmisbrug. Det viser Den sociale Ankestyrelses undersøgelse "Kommunernes erfaringer med utilpassede unge" (se kilder). En tredjedel af de utilpassede unge i kommunerne har nemlig problemer med kriminalitet og stofmisbrug. På langt sigt risikerer de også at blive marginaliseret, stigmatiseret og udstødt af samfundet.

Risikoelementer for de unge hænger ifølge rapporten også sammen med, hvor i Danmark, de unge bor: "Især de sjællandske kommuner peger på kriminalitetsproblemer - hvorimod de jyske kommuner især fremhæver stofmisbrugsproblemer. Stofmisbrugsproblemer er i øvrigt overvejende koncentreret til grupper bestående helt eller delvist af unge med dansk baggrund."

Hvad sker der med kriminelle utilpassede unge?

Unge under 15 år, der begår kriminalitet, kan ikke straffes efter straffeloven, fordi de er under den kriminelle lavalder. I stedet træder de sociale myndigheder ind for at forebygge, at den unge fortsætter sin kriminelle adfærd. De kan for eksempel tilknytte en kontaktperson til den unge. Eller de kan anbringe den unge uden for hjemmet.

I 2004 besluttede regeringen, at børn helt ned til 12 år kan anbringes på sikrede afdelinger uden at kommunerne skal søge om lov. Unge over 15 år kan godt blive straffet.

I 2001 blev den særlige ungdomssanktion indført. Den er et alternativ til fængselsstraf for unge mellem 15 og 18, der har begået grovere personfarlig kriminalitet. Straffen betyder, at den unge først skal være to til seks måneder på en sikret afdeling eller institution og bagefter i behandling. Domstolene bestemmer hvilke unge, der skal idømmes ungdomssanktion.

Hvad er en sikret institution?

En sikret afdeling eller institution er et sted, hvor de ydre døre og vinduer er konstant aflåst for at forhindre, at den unge stikker af. Nogle sikrede afdelinger er derudover supersikrede, og også den unges værelsesdør låses, hvis den unge er meget voldelig. I 1996 var der 321 anbringelser på sikrede afdelinger for unge. I 2003 var der 726, viser opgørelser fra Kommunernes Landsforening (se kilder).

Hvad er den nyeste tendens blandt utilpassede unge?

Der er kommet flere piger og yngre børn ind i gruppen af utilpassede unge, der begår kriminalitet eller voldshandlinger. En rundspørge blandt 22 kommuner i Danmark i 2001 foretaget af Dagbladet Politiken viser, at børn ned til otte-tolv år er et stigende problem i store dele af Danmark. De ryger hash, stjæler eller truer deres omgivelser. Enkelte begår endda overfald, lyder det i artiklen "Flere børn bryder loven" (se kilder). Flere og flere piger kommer også ind i gruppen af utilpassede unge. Det siger forskere og pædagoger i artiklen "Vil du ha' nogle slag? - det bli'r sgu i dag!" fra Politiken 2003 (se kilder). Antallet af voldelige piger både over og under den kriminelle lavalder stiger.

På ti år er antallet af piger mellem 15 og 19 år, der er blevet dømt for simpel vold, steget til næsten det firedobbelte.