Hvad er verdensarv?
Verdens byer og landskaber ændrer sig med stor hastighed i takt med den teknologiske udvikling. Det har gennem tiden ført til stadig større opmærksomhed på at bevare de bygninger og naturområder, som samfundet finder særligt værdifulde. Over hele kloden har forskellige samfund i mange år bevaret udvalgte dele af tidligere tiders monumenter og naturlandskaber. Men efter Anden Verdenskrig, hvor enorme kulturværdier gik tabt, blev der fra de Forenede Nationers (FN) side i stigende grad sat fokus på at få en samlet global indsats for at bevare det, man kalder verdensarv. Verdensarv kan både være naturlandskaber og menneskeskabte bygninger, bydele eller eksempelvis monumenter, som man mener er så unikke og specielle, at de er værd at bevare for eftertiden.
Verdensarv er i dag alt fra Kronborg Slot i Helsingør til en særlig smuk og unik nationalpark som Simien Nationalpark i Etiopien. Et vigtigt element ved verdensarven er, at den skal være værdifuld for hele menneskeheden og ikke bare en enkelt religiøs eller etnisk gruppe. Til at beskytte verdens kultur- og naturarv har langt de fleste medlemmer af FN skrevet under på ”Verdensarvskonventionen” fra 1972, der forpligter det enkelte land til at beskytte sine bevaringsværdige natur- og kulturområder. Til at udvælge hvilke steder, der skal på listen over verdens naturarv, har FN dannet organisationen UNESCO. Indtil videre har UNESCO’s World Heritage Center i følge deres hjemmeside sat 1007 forskellige steder på verdensarvslisten (se kilder).
Hvad er UNESCO?
UNESCO er en forkortelse for United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation. UNESCO er altså FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. UNESCO blev stiftet ved afslutningen af anden verdenskrig i 1945 og har hovedkvarter i Paris. Organisationen støtter både en lang række videnskabelige formål og kampen mod analfabetisme, men er nok bedst kendt i offentligheden for dens arbejde for at udvælge og bevare verdensarven. Det sker konkret ved, at UNESCO’s World Heritage Center i samarbejde med de enkelte lande udvælger en række menneskeskabte eller naturlige steder over hele kloden, som man mener er særligt bevaringsværdige. De udvalgte steder kommer med på UNESCO’s verdensarvsliste, hvilket betyder, at stederne er fredede og ikke må ændres. Hvis en middelalderbydel er på UNESCO’s verdensarvsliste, må man eksempelvis ikke bare rive bygningerne ned og i stedet bygge højhuse. Det enkelte land er forpligtet til at bevare de udvalgte områder.
Hvorfor udvælger man bestemte steder som verdensarv?
UNESCO udvælger naturlige og kulturelle steder og områder som verdensarv af flere grunde. For det første fordi man vil sætte fokus på de udvalgte steders helt unikke karakter. Samtidig er en vigtig årsag at frede stederne mod ændringer, så man også i fremtiden kan have glæde af dem. Som UNESCO skriver på sin hjemmeside:
”Arv er det fra vores fortid, vom vi lever med i dag, og som vi giver videre til de fremtidige generationer. Vores kultur- og naturarv er begge uerstattelige kilder til liv og inspiration.” (se kilder).