Kommer der mere privatisering?
For skoler til og med High School niveau er der ikke noget, der tyder på, at det offentlige skolesystem i USA taber terræn til privatskolerne. Ifølge Digest of Education Statistics (se kilder) har antallet af elever, der går på en privatskole, været faldende siden 1985 set i forhold til det samlede antal elever i USA. Tilvæksten af elever til det offentlige er højere end det private.
De offentlige og private videregående uddannelser har oplevet en fordobling af indmeldelserne fra 1970 til i dag. Det samlede antal tilmeldte til private videregående uddannelser udgjorde 24 procent af det samlede antal tilmeldte på private og offentlige institutioner i 2004. Et forhold mellem offentligt og privat tilmeldte, der bortset fra årlige udsving ikke har ændret sig siden 1970.
Det kunne tyde på, at forholdet mellem private og offentlige universiteter og colleges vil forblive stabilt de kommende år.
Hvordan vil det gå med etnisk ligestilling?
Ifølge Digest of Education Statistics (se kilder) er der forbedringer at se indenfor ligestilling på uddannelsesområdet. I forhold til forskellen mellem mænd og kvinder er situationen faktisk blevet vendt på hovedet. I 1976 opnåede 167.000 mænd en kandidatgrad, mens tallet var 149.000 for kvinder. I 2004 steg antallet af kandidatuddannede mænd til 230.000, men det skal sammenlignes med 329.000 kvinder, der fik den samme uddannelse. Således er kvinderne på ret få år blevet dominerende i uddannelsessystemet, og nu taler nogle ligefrem om, at mænd i fremtiden vil blive undertrykt og skal have positiv særbehandling.
Antallet af personer fra etniske minoriteter, der får en uddannelse, ser også ud til at stige, ifølge Digest of Education Statistics (se kilder). I 1973 opnåede sorte amerikanere 6 procent af det samlede antal kandidatgrader. I 2004 var det steget til 9,4 procent. Den sorte befolkning er kun steget med omkring en procent siden 1980, så der er faktisk tale om en reel forbedring. Også latinoer sætter sig på en større del af kandidatuddannelserne. Procenten af det samlede antal kandidatgrader, der gik til latinoer i 2004, var 5,3 sammenlignet med 2,1 i 1980. Tallene skal ses med det forbehold, at antallet af latinoer er voldsomt stigende. I 1980 udgjorde de 6,5 procent af den amerikanske befolkning, mens tallet er steget til 14,1 i 2004. Heri er der ikke taget højde for de cirka 11 millioner illegale indvandrere, man regner med opholder sig i USA og primært kommer fra Syd- og mellemamerikanske lande. Set i det perspektiv vil latinoerne i fremtiden overtage rollen som den etniske gruppe, der klarer sig dårligst i det amerikanske uddannelsessystem.
Indenfor begge grupper klarer kvinder sig generelt bedre end mænd, og ligesom i det generelle billede ser tendensen ud til at fortsætte.
Hvordan vil det gå med økonomisk ligestilling?
På trods af disse tendenser bliver der stadig større økonomisk forskel på offentlige og private uddannelser, ifølge IES (se kilder). Der er tegn på, at private skoler indtil college-niveau bliver stadig dyrere. Det drejer sig om nogle religiøse skoler, men særligt om de ikke religiøse.
Ivy League universiteterne bliver også dyrere, selvom de statslige universiteter følger godt med i prisudviklingen. Det skal ses i forhold til, hvor meget dyrere de private universiteter er i forvejen. Det dominerende billede på de dyre universiteter er stadig af hvide børn af rige forældre. Den etniske sammensætning vil nok ændre sig, ligesom befolkningssammensætningen i hele USA. Men i et land, hvor der aktuelt bliver stadig større forskel på rig og fattig, vil disse universiteter formodentlig forblive et gode overvejende for den økonomiske elite.