Hvordan ser det obligatoriske skoleforløb ud?
Hjemmesiden USNEI (se kilder) beskriver forløbet således: Alle delstater i USA kræver, at deres borgere går i skole i mindst tolv år, eller frem til de fylder sytten eller atten år. Der tilbydes gratis skolegang til alle, og det benytter størstedelen af amerikanerne sig af. Ifølge IES (se kilder) går 85,8 procent i folkeskole, mens 10,6 procent går i privatskole. De sidste 3,6 procent bliver undervist hjemme.
Uanset om man vælger privat eller offentlig uddannelse starter skolegangen i fem eller seksårsalderen. Mange børnehaver er begyndt at eksperimentere med undervisning allerede fra tre års alderen, men det er ikke lovpligtigt endnu. Denne form for skolegang kaldes for Preschool eller Nursery School. Ligesom i Danmark starter skolen for de fleste med et år i en børnehaveklasse i alderen fra fem til syv. Herefter starter det undervisningsforløb, som vi i Danmark kender som første til tiende klasse.
Hvor danske elever ofte bliver på den samme skole skifter amerikanerne skole midt i forløbet. Den amerikanske Elementary School går fra første til fjerde eller femte klasse. I femte eller sjette klasse skifter man til Middle School eller Junior High, som fortsætter til og med niende klasse. Niende til tolvte år tilbringer flertallet på en High School svarende til det danske gymnasium, HF eller studenterkursus. Til forskel fra Danmark skal alle gå på High School, og ligesom i Danmark er det her, man kvalificerer sig til de videregående uddannelser - college og universitet. Men High School-årene kan også bruges på at uddanne sig til erhvervsspecifikke og tekniske jobs som mekaniker, bankmand, bygningskonstruktør eller lignende. Disse uddannelser som i Danmark ville svare til EFG eller lærlingeuddannelserne, hedder i USA Vocational eller Technical education og anses i flere tilfælde for at være en del af High School-systemet.
Hvordan ser karaktersystemet ud?
Amerikanske elever bliver bedømt med karakterer meget tidligt. Allerede fra det første år anvendes de såkaldte report cards. Her får eleverne karakterer i samtlige fag og i mange tilfælde bedømmes elevens sociale evner også.Det mest anvendte system går fra A til F. De enkelte karakterer kan gradbøjes med minus og plus således, at A+ er den højest mulige og F- er den laveste.
Et andet og vidt udbredt system giver karakterer fra 60 til 100 hvor 100 er det højeste og under 60 betyder dumpet. Ligesom i Danmark findes det såkaldte bestået/ikke bestået-system også. Det bruges på mange universiteter til stopprøveeksaminer, som skal bestås, for at man kan gå videre i uddannelsesforløbet. Overvejende anvendes systemet på kreative uddannelser, hvor vurderingen af den enkelte elevs præstationer ofte er meget subjektiv.
Hvad betyder karaktererne for den videre skolegang?
I USA er karaktererne afgørende for den videre skolegang. I de lave klasser til og med Junior High giver karaktererne adgang til næste klassetrin. Hvis man scorer lavere end minimumskravet, må man blive på samme klassetrin endnu et år. Da alle skal gå i High School, betyder karaktererne ikke noget i forhold til, om man bliver optaget eller ej. Til gengæld afgør de hvilke fag, man kan få på højt niveau. Det kan i sidste ende afgøre, hvilket college, man kommer ind på, eller hvilke fag man kan læse på universitetet.
Fordi uddannelsessystemet i USA er decentraliseret, er der ikke noget karaktersystem, som alle skoler skal bruge. Det giver visse problemer, når High School-eleverne kæmper om at komme ind på det rigtige college, fordi karaktererne bruges forskelligt og derfor ikke kan ligge til grund for en generel bedømmelse. For at imødekomme de store regionale forskelle har private firmaer udviklet en række bedømmelsestests, hvoraf to ifølge USNEI (se kilder) bruges på de fleste High Schools i dag. Det drejer sig om den såkaldte SAT test - Scholastic Aptitude Test (prøve i studiemæssige færdigheder) og ACT, American college test (amerikansk college prøve). I stedet for karakterer bliver udfaldet af disse prøver brugt til at afgøre, hvem der kan komme ind på hvilke colleges. Prøverne er meget generelle i deres indhold. Eleverne bliver testet i de samme færdigheder indenfor primært engelsk og matematik, men også i andre områder som geografi, biologi, historie og samfundsfag.