College og universitet

Hvilke muligheder er der?

For mange unge amerikanere handler High School-årene mest af alt om at skaffe sig adgang til college og universitetsuddannelser. Men en ting er at kunne komme videre i uddannelsessystemet, noget andet er at få plads på de bedste institutioner. På college og universitetsniveau er der nemlig meget stor forskel på uddannelsesstederne, og systemet beskrives ofte som elitært. I toppen af hierarkiet findes de såkaldte Ivy Leage universiteter. Det er private universiteter, som har opnået en status som de fineste af de fine. Her vil man helst ind, hvis man har store drømme om en guldrandet karriere. Ivy league universiteterne er lokaliseret i det nordøstlige USA og tæller kendte navne som Columbia University, Yale, Princeton og Harvard. Det er deres mål altid at ligge blandt de ti bedste universiteter i USA og blandt den bedste ene procent i verden. Udover en række andre private universiteter herunder kristne universiteter, findes de såkaldte statsuniversiteter. Mange statsuniversiteter er glimrende og nyder stor international anerkendelse. Et eksempel herpå er Berkeley, som er en del af University of California.

Hvad vil det sige at gå på college eller universitetet?

Når High Schoolen er overstået, er der mange unge, der rejser væk fra deres barndomsbyer for at gå på college. Ofte er afstandene så store, at man flytter til den by, hvor skolen er, og de fleste unge vælger at flytte ind på campus. Campus er et område omkring universitetet bebygget med kollegieværelser og studenterboliger, som har alle de faciliteter, der normalt hører til en skole. Sportshaller og baner, biblioteker, boglader, kantiner og restauranter. Derudover har hvert enkelt institut eller afdeling på universitetet sine lokaler og bygninger. Colleges behøver ikke være en del af et universitet, men alle universiteter har en afdeling for collegestuderende.

Hvad er college?

På USNEI’s hjemmeside (se kilder) fremgår det, at college svarer til, hvad vi i Danmark kalder grunduddannelse, basisår, bacheloruddannelse, eller mellemlang uddannelse. På engelsk kaldes disse år for undergraduate education, og de kan bruges på forskellige måder. Collegeuddannelsen, som er obligatorisk for alle, der ønsker en akademisk bachelorgrad eller højere, tager mellem tre og fire år og består grundlæggende af to dele. Et år eller mere med en bred introduktion til humanistiske fag som historie, filosofi, sprog og litteratur. Det hedder et filosofikum på dansk, men det er i modsætning til for eksempel Sverige og Norge afskaffet i Danmark. Herefter følger et længere forløb, hvor de studerende vælger et hovedfag og et eller flere sidefag. Disse fag kaldes for minor og major. Mange universiteter og colleges i USA satser på tværfaglighed, og derfor er der ofte krav om, at de studerende skal anvende viden fra hovedfaget på sidefagene og omvendt. Ønsker man at fortsætte sine fag fra en teknisk highschool - vocational eller technical education - tilbyder de fleste colleges mellemlange undergraduate-uddannelser, som tager omkring to år. Disse forløb har ikke noget filosofikum, men fokuserer på teknisk og direkte erhvervsrelateret uddannelse i et forløb, der typisk tager to års fuldtidsstudier. Mens man på den fireårige collegeuddannelse sigter mod at få en bachelorgrad, hedder graden for de kortere uddannelser “associate degree”.

Hvad er universitetet?

Efter at have opnået en bachelorgrad kan man fortsætte sine studier på graduateniveau. I modsætning til i Danmark, hvor man i de fleste tilfælde fortsætter på en overbygning, der svarer til grunduddannelsen, kan man i USA starte et nyt fag på graduateniveau, ifølge USNEI (se kilder). Stort set alle faggrupper bruger den såkaldte mastergrad som det næste skridt på den akademiske rangstige. Mastergraden tager mellem et og tre års fuldtidsstudier afhængig af, hvor og hvad man studerer. Udmærkelsen svarer til den danske kandidattitel, men eksisterer altså i flere former og kan opnås ved flere forskellige studieforløb end i Danmark. Grundlæggende opererer amerikanerne med to typer mastergrader. Den akademiske og den professionelle. Den akademiske gives blandt andet indenfor humaniora, samfunds- og naturvidenskaber. Den professionelle gives typisk i forbindelse med studier, der sigter på professionelle områder som handel, undervisning, journalistik og arkitektur. Begge grader sigter på at gøre de studerende bekendt med research, metode og forskning, og de afsluttes med et større skriftligt arbejde/speciale - kaldet theses på engelsk. Mens man i Danmark skal afslutte sin kandidatuddannelse med et speciale, kan man i USA vælge, om man vil skrive et speciale eller afslutte med mindre mundtlige eller skriftlige eksaminer. På den måde afslutter man med en form for eksamen, som man har været vant til gennem studiet. Denne form for studieafslutning er faktisk på vej ind i det danske system, hvor den gradvist bliver mere udbredt. Med den akademiske mastergrad i ryggen giver de amerikanske universiteter, ligesom de danske, mulighed for at blive ph.d. - doctor of philosophy. Det er den højeste akademiske grad, man kan opnå i USA. Ligesom mastergraden tager dette forløb mange forskellige former. Nogle steder startes det efter bachelorgraden, mens det de fleste steder følger efter opnåelsen af mastergraden. Generelt siger man, at det tager syv til otte år efter bacheloren at afslutte en ph.d. Studiet, som sigter mod at uddanne selvstændige akademiske forskere, består i flere års kurser og seminarer, som tages på graduateniveau, feltarbejde/research, undervisning og udfærdigelsen af en ph.d. afhandling. Muligheden for at lave en ph.d. gives kun til de allerbedste, men denne grad er mere udbredt i USA, end i Danmark, og de fleste velansete amerikanske universiteter har relativt store og prestigefyldte ph.d afdelinger, fremgår det af hjemmesiden http://educationusa.state.gov/index.htm (se kilder).

Hvad koster det at gå på college og studere på universitetet?

Til forskel fra skoleårene til og med High School koster al skolegang herefter penge. Prismæssigt ligger Ivy Leage universiteterne suverænt i spidsen med en årlig afgift for fuldtidsstudier og bolig på mellem 30.000 og 36.000 dollars. Statsuniversiteterne tilbyder de samme programmer, men for en pris, der svinger mellem 9.000 og 15.000 dollars. Ser man på mellemgruppen svinger privatuniversiteterne mellem 17.000 og Ivy Leage niveauet på omkring de 30.000 dollars, ifølge Digest of Education Statistics (se kilder). Der findes mange muligheder for at søge legater, men generelt er det kun de allerbedste, der har den mulighed. På collegeniveau er det normalt, at de studerende eller deres forældre betaler stort set alle udgifter, mens det bliver nemmere at søge penge, jo længere man kommer op i systemet. Afhængigt af præstationer tilbydes de studerende at fortsætte med forskellige andele af uddannelsen betalt af universitetet. På ph.d. niveau er det mange steder sådan, at de studerende får betalt det første forskerår af universitet. Skrider studierne planmæssigt fremad, og opnår den studerende gode karakterer, er mulighederne for at få finansieret det følgende år gode. Modsat forholder det sig, hvis man ikke præsterer det forventede. De fleste, der ikke opnår finansiering, vil hurtigt falde fra, da studier på dette niveau kræver meget tid og ikke let kan kombineres med erhvervsarbejde.