Perspektiv på forholdet mellem EU og Tyrkiet

Hvor stor er sandsynligheden for, at Tyrkiet bliver medlem af EU?

Hvor stor sandsynligheden er for, at Tyrkiet nogensinde bliver medlem af EU, er meget svært at afgøre, men siden det fejlslagne kupforsøg i 2016, forfatningsændringen i 2018 og den politiske uro i 2019 er udsigterne dystre. Som det beskrives i Dagbladet Information-artiklen ”Arkitekten bag EU-Tyrkiet-aftalen før møde med Erdogan: EU er offer for sin egen tøven” (se kilder) centrerer forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet sig nu om det generelle forhold, en toldunion, flygtningeaftalen og visa-betingelser for tyrkere, der rejser ind i EU, og ikke om EU-medlemskab.

Om forhandlingerne genoptages afhænger af en lang række faktorer. Dels skal Tyrkiet leve op til de krav, EU stiller om politiske og økonomiske reformer, og med forfatningsændringen og kupforsøget har Tyrkiet bevæget sig længere væk fra og ikke tættere på EU-medlemskab, som det beskrives i DR-artiklen ”EU til Tyrkiet: Medlemskab afhænger af respekt for menneskerettigheder” (se kilder).

Desuden spiller EU’s interne forhold ind på Tyrkiets muligheder for medlemskab. I flere år betød arbejdet med at blive enige om en ny reform-traktat for EU, Lissabontraktaten, for eksempel, at EU ikke kunne optage nye medlemslande. Traktaten blev først omarbejdet, og siden skulle den godkendes i alle medlemslande for at træde i kraft. Desuden kræver det enighed blandt alle EU-lande, før et nyt land kan optages. Det vil sige, at holdningen blandt en del af EU-landenes stats- og regeringschefer skal ændre sig, før der kan skabes opbakning til tyrkisk medlemskab, og ifølge flere iagttagere går udviklingen snarere i retning af en mere anti-muslimsk, højrenationalistisk og Tyrkiet-fjendtlig holdning i mange EU-lande – både blandt vælgere og regeringer.

Endelig skal Europa-Parlamentet i sidste ende godkende optagelsen af et nyt land, så hvis et flertal af parlamentarikerne i Europa-Parlamentet er imod tyrkisk medlemskab, kan de afvise at optage Tyrkiet, selv om landet lever op til EU’s politiske, økonomiske og juridiske krav.

Hvad er holdningen til tyrkisk medlemskab blandt EU-borgere?

Holdningen blandt de nuværende EU-landes borgere er generelt skeptisk, og opbakningen er faldet markant med tiden: Mens 44 procent af EU's borgere i 1996 var modstandere af tyrkisk EU-medlemskab var modstanden i 2017 vokset til 76 procent, som det beskrives i rapporten “EU Public Opinion on Turkish EU Membership – Trends and Drivers” fra 2018 (se kilder). I Tyskland var det hele 86 procent af de adspurgte borgere, der var imod tyrkisk EU-medlemskab, mens det i Spanien – det land med mindst modstand – var 60 procent af de adspurgte borgere, der var imod medlemskab.

EU-forskere taler om ’udvidelsestræthed’; det vil sige, at EU-borgerne synes, at EU allerede har brugt rigeligt med kræfter og penge på udvidelsen med de øst- og centraleuropæiske lande, og at de derfor ikke ønsker flere udvidelser foreløbig.

Hvad er holdningen til tyrkisk medlemskab i Danmark?

I den danske befolkning er der ligesom i de øvrige EU-lande en udbredt skepsis over for ideen om tyrkisk medlemskab, og modstanden mod ideen er vokset en anelse siden optagelsesforhandlingernes start i oktober 2005. En meningsmåling foretaget af Rambøll Management for Jyllands-Posten i sommeren 2007 viste, at 55,7 procent af danskerne ikke ønskede at lukke Tyrkiet ind i EU, mens blot 29 procent var positive over for tanken. Ifølge en meningsmåling foretaget af samme analysebureau var tilslutningen til tyrkisk medlemskab i 2009 faldet yderligere, så hele to tredjedele af danskerne på det tidspunkt var imod tyrkisk medlemskab. Meningsmålingen fra 2007 refereres i Jyllands-Posten (se kilder), mens målingen fra 2009 og Marlenes Winds vurdering fremgår af en artikel i Dagbladet Information (se kilder). I 2016 viste en meningsmåling foretaget for Jyllands-Posten – som beskrives i artiklen ”Måling: 8 af 10 danskere betragter Tyrkiet som udemokratisk”, bragt i Jyllands-Posten (se kilder) – at to tredjedele af danskerne mener, at forhandlingerne om tyrkisk medlemskab af EU bør afbrydes, og at otte ud af ti danskere mener, at Tyrkiet er et ikke-demokratisk land. Også blandt danske politikere er der modstand: Langt de fleste partier ønsker enten en suspendering eller et fuldt stop af forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab, som det beskrives i artiklen ”S støtter stop for forhandlinger om Tyrkiet i EU), bragt på Fyens.dk (se kilder).

Hvilke EU-landes regeringer er positive eller negative over for tyrkisk medlemskab?

Opbakningen til tyrkisk medlemskab af EU er dalet hos de europæiske landes politikere i takt med, at den er dalet i befolkningerne. Flere stats- og regeringsledere har udtalt sig meget negativt om tyrkisk medlemskab, blandt andet Tysklands kansler Angela Merkel, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og den tidligere og nuværende regering i Østrig. Det beskrives i artiklen ”Turkey-EU relations: Which countries are for or against Turkish accession?”, bragt i Deutsche Welle (se kilder). Også den tidligere danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i 2017, at han ”slet ikke” kan se Tyrkiet blive medlem af EU, som det beskrives i DR-artiklen ”Løkke: Jeg kan ikke se Tyrkiet blive medlem af EU” (se kilder). I Deutsche Welle-artiklen beskrives det også, hvordan nogle lande er mere ambivalente. Mens de ikke kategorisk afviser et medlemskab for i stedet at fokusere på et partnerskab, som eksempelvis Tyskland og Frankrig gør, så har lande som Finland og Sverige, de baltiske lande og flere Middelhavslande udtalt, at de er åbne for at genoptage forhandlingerne om tyrkisk medlemskab af EU, hvis altså Tyrkiet kan leve op til de krav om især demokratiske og politiske reformer, EU stiller. Med Storbritanniens exit fra EU har Tyrkiet mistet en vigtig støtte. Storbritanniens daværende ministerpræsident David Cameron udtalte således under et besøg i juli 2010, at Tyrkiet efter hans mening vil bidrage til større politisk stabilitet i unionen, fordi Tyrkiet har et stort økonomisk potentiale og kan være med til at stabilisere Mellemøsten. ”Jeg vil forblive jeres størst mulige fortaler for et EU-medlemskab og for større indflydelse i toppen af det europæiske diplomati,” lød en del af Camerons tale ifølge et Ritzau/Reuters-telegram i Dagbladet Information (se kilder). Sveriges tidligere udenrigsminister, Carl Bildt, har også ytret sig positivt om tyrkisk EU-medlemskab og har tidligere kaldt AKP-regeringen ”ægte europæiske reformister”.

Hvad er holdningen til tyrkisk medlemskab blandt tyrkerne?

Et flertal i den tyrkiske befolkning var i en årrække positivt indstillet over for EU-medlemskab. Men siden optagelsesforhandlingernes start år er flere og flere blevet skeptiske over for ideen, blandt andet fordi de føler, at EU stiller for strenge krav til Tyrkiet, og fordi de frygter, at optagelsesforhandlingerne aldrig vil resultere i fuldt medlemskab. En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet A&G i efteråret 2006 viste, at næsten 70 procent af tyrkerne i 2004 erklærede sig enige i, at Tyrkiet ”helt sikkert skal være medlem af EU”. I 2005 var andelen faldet til 57,4 procent, og i 2006 var den helt nede på 32,2 procent. I 2020, knap 15 år senere, var opbakningen dog steget: Her viste en meningsmåling, der beskrives af EUObserver i artiklen ”Half the population wants Turkey to join EU, poll shows” (se kilder), at 53,7 procent af den tyrkiske befolkning ønsker at være en del af EU, mens 34,7 procent er modstandere af et EU-medlemskab. Især tilhængere af det pro-kurdiske parti ønsker EU-medlemskab – her er opbakningen på 72,1 procent – men også hos regeringspartiet AKP er opbakningen på over 50 procent. Yngre tyrkere (dem på 18-34 år) var større tilhængere af EU-medlemskab end de ældre. Det viser en nærmere gennemgang af meningsmålingen i mediet Duvar English (se kilder).

Holdningsændringen blandt tyrkerne samt de indenrigspolitiske forhold, der virker ind på tyrkernes holdning til EU, beskrives i bøgerne ”Tyrkiet – en del af EUropa?” og ”Tyrkiet – på vej gennem EU's nåleøje?” (se kilder) og analyseres desuden i oversigtsartiklen ”Recent foreign policy attitudes in Turkey. How to reverse the gradual shift away from Europeanization?”, udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier i november 2008 (se kilder).

Hvilke årsager kan der være til tyrkernes skepsis over for EU-medlemskab?

Tyrkernes skepsis over for EU-medlemskab kan til dels hænge sammen med, at EU-medlemskab ikke fremstår så økonomisk attraktivt, fordi EU’s krav medfører store økonomiske udgifter i forbindelse med de krævede reformer. Det vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Fabrizio Tassinari ifølge artiklen ”Tyrkiets EU-udsigt er mere usikker end nogensinde”, bragt i Ugebrevet Europa (se kilder). Her udtaler Tassinari: ”Hvis Tyrkiet skal leve op til bare de miljømæssige regler, der er i EU, vil det koste landet gigantiske summer. I en tid, hvor der er recession, er enhver regering nødt til at spørge sig selv, om det er den rigtige prioritering, eller om det måske er bedre at bruge pengene på arbejdsløshedsunderstøttelse.” Hun bakkes op af Tyrkiet-ekspert Daniella Kuzmanovic fra Københavns Universitet, der i samme artikel citeres for følgende vurdering: ”For tre-fire år siden var et af argumenterne for et EU-medlemskab i Tyrkiet den økonomiske gevinst. Men Tyrkiet har allerede et udvidet handelssamarbejde med EU, så mange spørger sig selv, om det ikke er bedre at klare sig med det og så uafhængigt af Europa at satse på nogle af de nye store spillere som Kina, Brasilien og Indien. Der er kommet tvivl om, hvorvidt EU i virkeligheden kan være en primus motor i forhold til økonomisk vækst. Om det ikke er bedre at knytte sig til større kraftcentre.”

De seneste år har flere andre faktorer påvirket tyrkernes ønske om et EU-medlemskab, vurderer Tyrkiet-eksperten Deniz B. Serinci i artiklen ”Ekspert: Forholdet mellem Tyrkiet og EU vil fortsætte som hidtil”, bragt i Jyllands-Posten (se kilder). Han peger på den lange ventetid som en grund til, at tyrkerne er blevet trætte og modløse af at vente på EU-medlemskab som en af grundene til den dalende opbakning, den politiske højredrejning i Europa som en anden, og på Tyrkiets økonomiske vækst som en tredje.

Hvilke alternativer er der til tyrkisk medlemskab?

Hvis et kandidatland ikke er i stand til på alle måder at opfylde EU’s krav til medlemskab, skal der ifølge EU’s regler opstilles et alternativ, som giver landet en stærk tilknytning til EU, men ikke samme rettigheder og pligter som egentlige medlemmer. Den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, har kaldt dette alternativ for et ’privilegeret partnerskab’. Hvad et sådant partnerskab mere præcist skal bestå i, er imidlertid ikke klart. Men det er blandt andet blevet nævnt, at det kan omfatte et omfattende handelsmæssigt samarbejde – i form af en udvidelse af den nuværende toldunion – samt eventuelt deltagelse i EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derudover har der været forhandlinger om at sikre tyrkiske borgere visumfrihed, når de rejser til EU-lande. Til gengæld vil et privilegeret partnerskab formodentlig ikke omfatte adgang til EU’s strukturfonde og landbrugsstøtteordningerne, og det vil sandsynligvis heller ikke give tyrkerne adgang til de øvrige EU-landes arbejdsmarkeder. Et privilegeret partnerskab vil således minde om de aftaler, EU laver med lande i sine nærområder – under den såkaldte EPN, Den Europæiske Naboskabspolitik, ”dvs. en aftale med EU, hvor Tyrkiet på en lang række områder har adgang til EU’s institutioner og markeder, men uden at landet bliver egentligt medlem af EU”, som det beskrives i mellemøstekspert Peter Seebergs analyse ”Det spanske EU-formandskab – en åbning for Tyrkiet?” (se kilder). Ideen om privilegeret partnerskab ser ud til at få bredere og bredere opbakning i EU, men det kan dog vende afhængig af eventuelle regeringsskifter i de større EU-lande, vurderer Tyrkiet-ekspert Ziya Önis i oversigtsartiklen ”Recent foreign policy attitudes in Turkey” (se kilder). Mulighederne i et privilegeret partnerskab analyseres i indslaget ”Privilegeret partnerskab til Tyrkiet” i Orientering på P1(se kilder).

Hvad vil der ske, hvis Tyrkiet får afslag på medlemskab?

I debatten om Tyrkiet og EU fremkommer både modstandere og tilhængere af medlemskab med forudsigelser om, hvordan Tyrkiet vil udvikle sig fremover. Fire af de mest almindelige refereres i bogen ”Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje?” (se kilder):

· Islamisme: De sekulære principper opgives, og islamiske værdier kommer til at danne grundlag for lovgivningen. Udenrigspolitisk orienterer Tyrkiet sig mod Mellemøsten og resten af den muslimske verden.

- Pantyrkisme: Tyrkiet forbliver sekulært, og der lægges øget vægt på de historiske og kulturelle bånd til tyrkisktalende grupper i Kaukasus og Centralasien. En slags kulturel nationalisme med udenrigspolitisk fokus mod nordøst vil udvikle sig.

· Nationalisme: Stat, nation og territorium defineres ud fra ’det tyrkiske’. Der er fokus på at bevare den sekulære stat og på snævre egeninteresser. En indadvendt udenrigspolitik, som dog er vestligt orienteret.

· ’Europæisering’: Visse af den nuværende tyrkiske statsideologis grundelementer fastholdes, men der åbnes for nyfortolkning. Den etniske mangfoldighed i landet accepteres, og religionsfriheden udvides. Fokus på liberale retsprincipper.

Bogens forfattere, Jesper Møller Sørensen og Erik Boel vurderer, at især det tredje scenario er sandsynligt, hvis Tyrkiet får afslag på medlemskab af EU, mens det fjerde scenario i så fald vil være usandsynligt. De to forfattere frygter, at Tyrkiet vil vende sig i en mere nationalistisk retning, hvis forhandlingerne trækker ud, og at tyrkerne i sidste ende kan vælge selv at afbryde forhandlingerne med EU. Selvom præsident Erdogan i 2018 fastholdt, at Tyrkiet stadig har det som strategisk mål at blive medlem af EU, tyder meget på, at Tyrkiet selv er ved at vende det europæiske fællesskab ryggen. Tyrkiet har flere gange lagt sig ud med EU og NATO, blandt andet i forbindelse med undtagelsestilstanden efter det fejlslagne kupforsøg, forfatningsændringen i 2018, kampen mod Islamisk Stat, indkøbet af et russisk luftforsvarssystem, og senest i forbindelse med stridighederne mellem Tyrkiet og Grækenland, som blussede op i sommeren 2020. Det beskrives i artiklen ”Hold vejret, og håb, tyskerne vil afværge, at Tyrkiet og Grækenland gør alvor af krigsretorik”, som blev bragt i Dagbladet Information (se kilder). Dermed er der ikke udsigt til, at forhandlingerne om tyrkisk medlemskab af EU kommer på sporet igen foreløbig.