Reformer, forhandlinger og tilbageskridt i 2010’erne

Hvordan forløb forhandlingerne frem til kupforsøget i 2016?

I begyndelsen af 10’erne så udsigterne til, at Tyrkiet ville blive medlem af EU, lysere ud end længe. Det skyldtes især en folkeafstemning om en stor reformpakke bestående af 26 forfatningsændringer, som 58 procent af de tyrkiske vælgere i 2010 stemte for. De 26 forfatningsændringer svækkede blandt andet militærets magt og ophævede den immunitet, som generalerne fra kuppet i 1980 indtil da nød godt af. De ville også give flere rettigheder til kvinder, børn og handicappede, øget sikkerhed mod statslig overvågning, give offentligt ansatte ret til at forhandle om løn- og arbejdsvilkår, ophæve forbuddet mod politiske strejker og muliggøre oprettelse af en ombudsmandsinstitution. I artiklen ”Et vigtigt skridt mod Europa”, bragt i Dagbladet Information (se kilder), beskrives det, hvordan folkeafstemningen bragte Tyrkiet ”en hel del tættere på EU-medlemskab”. Siden da udviklede situationen sig imidlertid anderledes. Den forfatningsændring, folkeafstemningen banede vej for, blev ikke til noget, og mens reformprocessen fortsatte i starten af 10’erne, så gik tempoet i reformerne ifølge EU-Kommissionens rapporter betydeligt ned. I flere perioder gik reformerne stort set i stå, blandt andet fordi den indre krise i EU og negative udtalelser om Tyrkiet fra politiske ledere i store EU-lande fik tyrkerne til at miste modet og gjorde det sværere for AKP-regeringen at motivere befolkningen til flere reformer. En stigende polarisering af tyrkisk politik, hvor den nationalistiske, sekulære og EU-kritiske fløj stod stejlt over for den EU-venlige AKP-regering og dennes støtter bremsede reformerne. Det vurderede forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Ziya Önis i oversigtsartiklen ”Recent foreign policy attitudes in Turkey” (se kilder).

Hvordan påvirker kupforsøget i 2016 Tyrkiets udsigt til EU-medlemskab?

I den anden halvdel af 10’erne var der især to begivenheder, der påvirkede Tyrkiets udsigt til at blive EU-medlemsland: Et fejlslagent kupforsøg i 2016, hvor en fraktion af det tyrkiske militær forsøgte at vælte præsident Erdogan, og en forfatningsændring i 2018, der gav præsidenten mere magt. I kølvandet på kupforsøget erklærede præsident Erdogan undtagelsestilstand, flere tusinde universiteter og skoler og flere hundrede medier blev lukket, der var massefyringer (mindst 150.000 statsansatte blev fyret) og masseanholdelser af over 55.000 mennesker, som DR.dk beskriver i artiklen ”Et år efter kupforsøget: Tyrkiet er hastigt på vej ned i et mørkt hul” (se kilder). Det var med til at forværre forholdet til EU, som det beskrives i artiklen. Det fik EU’s udvidelseskommissær til at understrege, at der skal ske afgørende fremskridt, når det kommer til respekten for menneskerettigheder, retsstaten, demokratiet og presse- og ytringsfriheden, før et EU-medlemskab kan komme på tale. ”Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er grundlæggende rettigheder i demokratiske samfund. Vi har brug for fremskridt på alle disse områder,” siger udvidelseskommissæren i artiklen ”EU til Tyrkiet: Medlemskab afhænger af respekt for menneskerettigheder”, bragt på DR.dk (se kilder).

Hvordan påvirkede forfatningsændringen i 2018 Tyrkiets udsigt til EU-medlemskab?

I 2017, et lille år efter kupforsøget, sendte præsidenten Erdogan også en række forfatningsændringer til folkeafstemning, og han sikrede sig et snævert ja hos befolkningen. I artiklen ”Tyrkerne stemmer ja til mere magt til Erdogan” beskriver TV2 (se kilder), hvordan forfatningen giver Erdogan mere magt ved at forandre Tyrkiet fra et parlamentarisk til et præsidentielt styre, give Erdogan mulighed for at blive siddende til 2029, give præsidenten mulighed for at udstede dekreter, opløse parlamentet ved politiske kriser og indføre undtagelsestilstand udenom parlamentet. Forfatningsændringen er dermed endnu et skridt væk fra de demokratiske reformer, EU stillede som betingelse for medlemskab. Og med vedtagelsen af forfatningsændringen er drømmen om tyrkisk medlemskab af EU død og begravet, skriver DR.dk i artiklen ”Korrespondent: Drømmen om tyrkisk EU-medlemskab er død og begravet” (se kilder). I artiklen fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund, at ideen om tyrkisk EU-medlemskab længe har været død, og at hverken Tyrkiet eller EU’s medlemslande tror på, at det er realistisk for alvor at genoptage forhandlingerne. I marts 2018 blev der afholdt et topmøde mellem EU og Tyrkiet, hvor udsigten til et medlemskab blev drøftet. Forud for mødet sagde Erdogan, at Tyrkiet fortsat gik efter et EU-medlemskab, men siden er der ikke sket nogle fremskridt i forhandlingerne.

Hvad handler kritikken af forholdene omkring ytrings- og pressefrihed om?

Både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet pegede tidligt i forhandlingsforløbet på, at Tyrkiet burde ændre de paragraffer i straffeloven, der gjorde det muligt at retsforfølge og straffe borgere, der udtalte sig kritisk om blandt andet præsidenten, militæret og ’tyrkiskheden’. Flere sager, hvor kendte tyrkiske forfattere og journalister, blandt andre nobelpristageren i litteratur Orhan Pamuk, blev anklaget for at have fornærmet tyrkiskheden, blev fremhævet som eksempler på, at der ikke var reel presse- og ytringsfrihed i Tyrkiet. Især paragraf 301 i straffeloven, der kriminaliserede fornærmelser af ’tyrkiskheden’, blev udpeget som problematisk. I flere rapporter fra 00’erne har EU-Kommissionen desuden påpeget, at mange journalister, der skriver kritisk om regeringen eller behandler tabubelagte emner, bliver retsforfulgt og udsat for forskellige former for pres, ligesom flere medier er blevet idømt meget store bøder. Desuden har de tyrkiske myndigheder flere gange blokeret adgangen til internetsider som YouTube. Alt dette underminerer pressefriheden i praksis, vurderer Kommissionen. Kritikken af ytrings- og pressefrihedens vilkår i Tyrkiet er kun taget til efter det fejlslagne kupforsøg. I kølvandet på det er mere end 150 medier blevet lukket, og mange journalister er blevet anholdt, skriver DR.dk i artiklen ”EU til Tyrkiet: Medlemskab afhænger af respekt for menneskerettigheder” (se kilder).

De forringede vilkår for journalister afspejler sig også i det faktum, at Tyrkiet på over ti år er røget over 45 pladser ned til nr. 154 ud af 180 lande på organisationen Journalister Uden Grænsers pressefrihedsliste ”World Press Freedom Index” (se kilder).

Hvad handler kritikken af de religiøse minoriteters forhold om?

Det er fra forskellige internationale organisationer blevet fremhævet, at især forholdene for landets kristne minoritet er blevet forværret; blandt andet har der været flere drab og attentatforsøg på kristne debattører, præster og aktivister. Det beskrives i artiklen ”I Tyrkiet er det blevet risikabelt at være kristen” i Dagbladet Information (se kilder).

EU er også kritisk over for det faktum, at religiøse mindretal fortsat møder mange restriktioner, når de ønsker at opføre bygninger til brug for deres aktiviteter, og at de ikke har mulighed for at uddanne egne prædikanter. Blandt andet er det græsk-ortodokse præseminarium på øen Halki tæt på Istanbul fortsat ikke blevet genåbnet, selv om tyrkiske ministre flere gange har varslet, at en genåbning var på vej.

Også den store muslimske minoritetsgruppe, alevierne, bør have bedre forhold, påpeger EU. Erdogan udviste i n periode en større åbenhed over for både alevier og kristne end tidligere regeringsledere; blandt andet har han mødtes med repræsentanter for både alevi-mindretallet og for flere kristne menigheder. Men møderne er ikke mundet ud i tilstrækkelige konkrete tiltag, og repræsentanter for mindretalsreligionerne udsættes stadig for trusler fra ekstremister, påpeger Kommissionen. Den kristne minoritets forhold beskrives i en reportage i Religionsrapport på P1 (se kilder).

Hvad handler kritikken af de kulturelle minoriteters forhold om?

Kritikken retter sig især imod kurdernes forhold, som blandt andet er blevet påvirket af kampen mod Islamisk Stat og borgerkrigen i Syrien. Selv om AKP-regeringen anlagde en langt blødere og mere åben kurs over for kurdiske ønsker om anerkendelse og kulturel selvbestemmelse og blandt andet oprettede en 24 timers statslig tv-kanal på kurdisk, lider det kurdiske mindretal fortsat under fattigdom og sociale problemer, ligesom der er rapporter om uretmæssige anholdelser og udbredt brug af tortur på politistationer i den sydøstlige del af landet, hvor det især er kurdere, der rammes. I forbindelse med borgerkrigen i Syrien og kampen mod Islamisk Stat forværredes forholdet mellem Tyrkiet og kurderne, som det beskrives i artiklen ”Største folkeslag i verden uden egen stat: Derfor hader tyrkerne og kurderne hinanden”, bragt på DR.dk (se kilder).

Regeringens såkaldte ’demokratiske åbning’ over for kurderne har kun skabt begrænsede resultater i praksis, vurderede EU-Kommissionen i sin Turkey Progress Report fra 2010 (se kilder). Af samme rapport fremgår det, at romaerne i Tyrkiet ligesom mange steder i det øvrige Europa udsættes for diskrimination. De har ringe muligheder for uddannelse og udelukkes i høj grad fra arbejds- og boligmarkedet.

Også i rapporter fra menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International (se kilder) og Minority Rights Group International (se kilder) påpeges det, at både det kurdiske mindretal og andre etniske og kulturelle minoritetsgrupper i Tyrkiet fortsat er udsat for menneskerettighedskrænkelser af forskellig art.