Tvangsanbringelser i andre lande

Hvor mange børn bliver tvangsfjernet i andre lande?

I de øvrige nordiske lande fjernes omkring halvt så mange børn og unge uden for hjemmet som i Danmark. Det fremgår af rapporten "Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet – en forskningsoversigt" (se kilder). Rapporten, der baserer sig på tal fra 1995-1996, viser, at omtrent 9 promille af de danske 0-17-årige var anbragt uden for hjemmet, mens det gjaldt 5-6 promille i de øvrige nordiske lande. Andelen af tvangsanbringelser var omkring 10% i Danmark, mens det i Sverige gjaldt 31%. I Norge og Finland er alle anbragte børn anbragt med en eller anden grad af tvang, fordi reglerne er anderledes end i Danmark. 

Hvorfor er der forskel på andelen af tvangsfjernede i Danmark og andre lande?

Mange eksperter mener, at det skyldes, at den forebyggende indsats er for ringe. Den forklaring hælder psykolog Elisabeth Bruhn Thomsen til i artiklen "Svigt på første klasse" i Psykolog Nyt nr. 1/2004 (se kilder): "Når professionelle ikke ser andre muligheder end at gribe til anbringelse uden for hjemmet, er det, fordi der er noget rivende galt med den danske forebyggelses- og behandlingsindsats over for truede familier. (…) Fire ud af ti børn bliver anbragt uden for hjemmet, uden at man forudgående har forsøgt sig med andre indsatser. Det er dybt problematisk, at man ikke griber ind med familiebehandling længe før." 

Hvilke argumenter er der for at tvangsfjerne færre børn i Danmark?

Mange tvangsfjernede børn tilhører en gråzone, hvor det er sagsbehandlernes fordomme og normer, der afgør, om børnene fjernes. Disse børn fjernes ofte alene på baggrund af en mistanke om misrøgt, vold eller incest, ikke på baggrund af beviser. Dette argument fremføres af foreningen Danmarks Børn, blandt andet af foreningens næstformand, Kirsten Skovbo, i debatindlægget "Tvangsfjernede børn havner i et emotionelt koldt tomrum" i Politiken 14. maj 2005 (se kilder). 

Hvilke argumenter er der for at tvangsfjerne flere børn i Danmark?

Flere tvangsfjernelser er bedre end mange 'skjulte tvangsfjernelser': Nogle eksperter mener, at flere børn burde tvangsfjernes i stedet for at blive fjernet med samtykke fra forældrene. Mange forældre samtykker nemlig, fordi de ikke ser andre udveje, og dermed mister de muligheden for at få blandt andet advokatbistand. Det påpeger psykolog Elisabeth Bruhn Thomsen i Psykolog Nyt nr. 1/2004 i artiklen "Svigt på første klasse" (se kilder): "I virkeligheden er der alt for mange frivillige anbringelser og for få tvangsfjernelser. I sidstnævnte tilfælde er der nemlig større chancer for, at der leves op til intentionerne bag serviceloven, og at sagerne bliver grundigt belyst. Med færre tvangsanbringelser er tendensen, at der opstår demokratisk underskud i forhold til de svagest stillede familier i samfundet. De får ikke muligheden for at få advokat stillet til rådighed og afprøvet deres rettigheder."

Samfundet skal i højere grad tage vare på barnets tarv og tage mindre hensyn til forældrene: Det argument fremførte Socialdemokraternes daværende formand, Helle Thorning-Schmidt, i artiklen "Vi skal tvangsfjerne nogle flere børn" i Politiken 27. februar 2005 (se kilder): "Når det for eksempel mislykkes at få forældrene ud af et stofmisbrug, er børnene stadig i klemme. Forældrene kan man give en chance til, men i mellemtiden er der så stjålet et eller to meget vigtige år af børns liv. Derfor skal vi ikke være så bange for at gribe ind."