Anbringelsessteder

Hvor kan børn anbringes?

Børn kan anbringes uden for hjemmet på forskellige typer af anbringelsessteder. Den mest almindelige form for anbringelse er familiepleje, men mange børn og unge anbringes på døgninstitution eller et andet socialpædagogisk opholdssted. Kostskoleophold eller anbringelse hos en familie i den anbragtes netværk eller slægt er en anden mulighed.

Kommunerne er forpligtet til løbende at føre tilsyn med barnets eller den unges forhold under opholdet og træffe afgørelse om f.eks. ændring af anbringelsessted og uddannelse.

Hvad er en døgninstitution?

Begrebet døgninstitution dækker over forskellige typer af institutioner, som har det til fælles, at beboerne opholder sig der døgnet rundt. Det kan være alt fra efterskoler til sikrede døgninstitutioner for kriminelle unge. Døgninstitutioner er opholdssteder, som drives af kommuner eller regioner for at sikre beboerne pleje, faglig hjælp, observation eller lignende døgnet rundt.

Hvad er familiepleje?

At et barn anbringes i familiepleje vil sige, at det fjernes fra eget hjem og anbringes i en anden familie. Ideen er, at barnet fortsat kan have en oplevelse af at høre til i et nært fællesskab i en familie i stedet for de mere anonyme omgivelser på en institution.

Hvordan udvælges og godkendes plejefamilier?

Plejefamilier skal godkendes af den kommune, de bor i. Det fremgår af § 66 i Lov om social service (se kilder):

I forbindelse med anbringelsesreformen er det besluttet, at alle plejefamilier skal gennemføre et kursus i at være plejeforældre. Det sker som reaktion på forlydender om store forskelle i kommunernes måde at godkende plejefamilier på.

Hvad er slægts- og netværksanbringelser?

Slægts- og netværksanbringelse er en form for familiepleje, hvor den plejefamilie, der vælges, er en del af barnets familie eller øvrige netværk. Ideen er at inddrage ressourcerne i barnets familie eller netværk og på den måde sikre, at barnet trods anbringelsen oplever en vis kontinuitet i sin tilværelse.

I andre lande, blandt andet Sverige, bruges slægtsanbringelser mere end i Danmark, og forskning fra flere lande peger på, at slægtsanbragte børn gennemsnitligt har bedre mulighed for at bevare kontakten med deres biologiske forældre end børn, der er anbragt andre steder.

Af en dansk undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet ”Slægtsanbringelser i Danmark” (se kilder) og de nyeste tal fra Danmarks Statistik fremgår det, at cirka 5 % af alle anbringelser i Danmark er slægtsanbringelser, og at de slægtsanbragte børn ifølge de kommunale sagsbehandlere klarer sig bedre udviklingsmæssigt end andre anbragte børn. Det kan dog skyldes, at de børn, der slægtsanbringes, generelt har det bedre på anbringelsestidspunktet end andre anbragte børn. Ifølge undersøgelsen har færre af de slægtsanbragte børn psykiske problemer og adfærdsproblemer.

Hvad er opholdssteder?

Opholdssteder er anbringelsessteder, der kan fungere som alternativer til familiepleje og døgninstitutioner. Det kan være særlige kollektiver, skibsprojekter og pladser på kost- og efterskoler. Ideen med at bruge den slags opholdssteder er, at kommunen kan få mulighed for at finde et optimalt anbringelsessted til det enkelte barn. Opholdsstederne skal godkendes som anbringelsessteder af kommunen.

Hvor mange børn anbringes på hver type anbringelsessted?

Ved udgangen af 2018 var fordelingen af anbragte børn på forskellige typer anbringelsessteder – ifølge Danmarks Statistik. Det fremgår af opgørelsen ”Fortsat færre anbragte børn i 2018”(se kilder):

  • Familiepleje: 8.703  
  • Døgninstitution: 2.366
  • Kostskole og lignende: 207
  • Eget værelse uden for hjemmet: 571  
  • Socialpædagogisk opholdssted: 1.921
  • Andet (akutinstitution, kommunalt døgntilbud eller skibsprojekt) og uoplyst: 55
  • Netværksplejefamilie: 1.041

Der findes ingen opgørelser over, hvordan tvangsanbragte børn placeres på forskellige typer anbringelsessteder sammenlignet med frivilligt anbragte børn.