Hvad betyder klimaforandringer for de truede dyr?
Forandringer i klimaet spiller en afgørende rolle for en række udsatte dyrearters muligheder for overlevelse, fordi klimaforandringer er med til at ændre på den natur, dyrene lever i. F.eks. er rensdyret Skovkaribuen, der lever i det sydlige Canada og nordvestlige USA, under pres, fordi forandringer i klimaet har udryddet dens levesteder og skabt knaphed i føden. Den globale opvarmning giver mere sne og islag som en skorpe over det lav, den lever af om vinteren, mens tørke til gengæld dræber lavet i sommerperioden. Et andet eksempel er polarræven, hvis adgang til føde forringes, når tundraen smelter og der hermed vil være færre sælådsler på isen. Ligeledes trues isbjørnen af det varmere klima. Isbjørnen lever, jager og får sine unger på havisen, men klimaforandringerne gør, at isen tør tidligt i foråret og først sent på efteråret er tyk og sikker igen. I Grønland er perioden uden havis flere steder blevet otte uger længere. I artiklen ”Varmere klima udsulter isbjørnene” på Ingeniøren.dk (se kilder) kan man læse om, hvordan canadiske forskere har registreret et drastisk fald i isbjørnenes kropsvægt i løbet af de seneste 30 år. Et fald, der kan kædes sammen med, at isen i denne årrække er brudt tidligere og tidligere op om foråret. De drægtige hunner i den sydvestlige del af Hudson Bugten er i gennemsnit ca. 75 kg lettere i dag, end de var for 25 år siden, hvor de vejede omkring 300 kg. Udsultningen af isbjørnene kan gøre, at de på sigt bliver ude af stand til at gennemføre en graviditet og opfostre unger. På National Geographic’s hjemmeside findes et galleri med eksempler på dyr, der bliver hårdt ramt af klimaforandringer og dyr, der formentlig vil kunne klare sig (se kilder).
Hvordan bidrager skovrydning til, at dyrearter uddør?
Når mennesker fælder skov for at dyrke landbrug, drive træindustri, bygge infrastruktur og udvide byområder, indsnævrer det en række dyrearters muligheder for at overleve. Et skovområde er nemlig det miljø på land, hvor liv har størst potentiale for at opstå og udvikle sig. Ni ud af ti arter, der lever på land, lever i skove. Det kan man læse i artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder). Ifølge artiklen anslår den ikke statslige organisation, der arbejder for bæredygtig behandling af naturens ressourcer, World Resources Institute, at omkring halvdelen af verdens samlede skovareal er blevet ryddet eller kraftigt nedbrudt, mens kun 15 % af verdens oprindelige skovareal er forblevet urørt.
”Rigtig mange af verdens arter er tilpasset skov, så massiv afskovning vil selvfølgelig føre til massiv uddøen, hvilket vi jo også har set, at det har gjort,” siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og en af de førende danske forskere på området, i artiklen.
Hvilken konsekvenser vil klimaforandringer få for dyrelivet i Danmark?
På Danmarks Naturfrednings hjemmeside (se kilder) kan man læse om, hvad de kommende års klimaforandringer vil betyde for det danske dyreliv. Sammenfattende vil konsekvenserne af klimaforandringerne ifølge hjemmesiden være, at:
- arter vil bevæge sig nordpå – primært de almindelige vidt udbredte og mest mobile arter.
- pattedyrenes udbredelsesgrænse vil rykke 100 km nordøst for hver grad, temperaturen stiger.
- antallet af fuglearter kan forventes at være konstant i Danmark, men der vil ske en udskiftning med 20 %, hvilket vil sige at 20 % af de nuværende arter vil forsvinde, mens andre 20% nye arter vil komme til.
- antallet af pattedyrsarter i det nordligste Skandinavien vil næsten fordobles, og Danmark – især Jylland, der er landfast med kontinentet – vil få flere arter.
Hvordan truer bifangst visse dyrearter?
Millioner af skildpadder, fugle og havpattedyr som delfiner og søløver dør hvert år som såkaldt bifangst. De bliver fejlagtigt fanget ind i et fiskenet eller en såkaldt langline og herefter smidt døde ud over rælingen igen. Blandt dem er truede arter, mens andre er nøglearter med afgørende betydning i deres økosystem. Derfor er bifangst en væsentlig trussel mod både enkelte arters overlevelse og økosystemet. Blandt arter, der er truet af bifangst, er albatrosserne, som lever langs kysterne i Sydamerika. De følger efter fiskebådenes lange fiskeliner med madding, bliver fanget af linens kroge og drukner. Langlinefiskeri har blandt andet medvirket til, at 19 ud af 21 albatrosarter i dag er på randen til at uddø. Et studie foretaget af danske forskere og udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS i marts 2014 viser, at langliner alene er skyld i, at 320.000 havfugle dør om året, mens den anden store synder, ’gællenet’, utilsigtet fanger hele 400.000 fugle om året. Men de tal dækker langt fra al bifangst, vurderer forskerne bag undersøgelsen: ”At gætte på, at sidefangst er skyld i 1.000.000 døde havfugle om året, er nok ikke helt ved siden af. Resultatet er desværre ikke et chok, men det er stadig nogle svimlende høje tal,” fortæller havbiolog ved den internationale rådgivnings- og forskningsorganisation Institut for Vand og Miljø DHI Hørsholm Ramunas Zydelis i artiklen ”Verdenskort: se hvor fiskerne slår flest havpattedyr og fugle ihjel” på Videnskab.dk (se kilder).
Hvordan er ulovlig handel med dyr en trussel mod en række arter?
Ifølge den hidtil mest omfattende FN-rapport om såkaldt ’wildlife’-kriminalitet ”World Wildlife Crime 2016” foretaget af FN-organisationen til bekæmpelse af narkotika og anden kriminalitet (UNODC) vedrører ulovlig handel med dyr meget mere end den velkendte illegale handel med stødtænder fra elefanter, horn fra næsehorn og tigerkropsdele. Således omfatter den globale wildlife-kriminalitet næsten 7.000 dyre- og plantearter, kan man læse i artiklen ” Første samlede kortlægning af Wildlife-kriminalitet” på netnatur.dk’s hjemmeside (se kilder).
Illegal handel med truede dyr løber årligt op i over 100 milliarder kroner. Samtidig bliver der årligt skudt over 22.000 elefanter, i 2013 slog krybskytter over 1000 næsehorn ihjel alene i Sydafrika. Det fremgår af Ritzau-nyheden ”Cameron vil stoppe massakrer på truede dyr” (se kilder). Af artiklen ”Verden har fået flere tigre” på Dr.dk (se kilder) fremgår det desuden, at de nyeste tal, offentliggjort i april 2016, viser, at der er omkring 3.900 tigre tilbage i den vilde natur (se kilder).
I kronikken ”Handlen med truede dyr skal stoppes” (se kilder), skrevet af tidligere generalsekretær for Verdensnaturfonden WWF, Gitte Seeberg, kan man læse, at ulovligt salg af næsehornshorn er steget eksplosivt. Hvor krybskytter i 2007 skød 13 næsehorn i Sydafrika, nedlagde de 668 i 2012. Hovedårsagen til stigningen er, at vietnameserne har fået fornyet tro på, at medicin fremstillet af hornene kan kurere kræft, efter at en kendt personlighed i Vietnam offentligt har hævdet, at vedkommende var blevet kureret for kræft ved at tage medicin fremstillet af knust næsehorn.
Udbruddet af Coronavirus COVID-19 har været kædet sammen med et marked med vilde dyr i den kinesiske millionby Wuhan. Derfor har Coronapandemien også blæst liv i debatten om konsekvenserne af illegal handel med truede dyrearter. Som konsekvens af Coronakrisen har Kina forbudt al handel med vilde dyr, kan man læse i artiklen ”Nye tal viser færre drab på næsehorn i Sydafrika” på globalnyt.dk (se kilder).
Hvordan har omfanget af ulovlig handel med truede dyr udviklet sig de seneste år?
Værdien af handel med truede dyr er blevet big business. Således handles der hvert år for over 108 milliarder kroner på verdensplan – og tallet er stigende. Faktisk er det så lukrativt at handle med truede dyr, at det kun overgås af menneskehandel, møntfalskneri og narkotikasalg, viser en ny undersøgelse lavet af WWF (Verdensnaturfonden) ifølge artiklen ”Handel med truede dyr eksploderer” på Dr.dk (se kilder).
På hjemmesiden for CITES-konventionen (se kilder), der er en aftale mellem 80 lande, findes en graf, der viser, hvordan handlen med vilde dyr er steget eksplosivt, siden konventionen trådte i kraft i 1973. Mens der i 1980’erne er opgjort under 100.000 handler, blev der i 2013 gennemført over en million. CITES estimerer, at den årlige handel er billioner af dollars værd og inkluderer hundrede millioner plante- og dyrearter (se kilder).
Hvilke arter er særligt udsatte for krybskytteri?
Krybskytteri er ifølge Verdensnaturfonden, WWF, mest udbredt i Asien og Afrika. En krybskytte er en person, der jager ulovligt for at tilegne sig føde eller værdier i form af dyrets pels, klør, tænder eller andet af stor værdi. Krybskytteri bærer en stadigt større del af skylden for, at bestanden af en række arter er blevet så lille, at dyrene er blevet klassificeret som truede. Blandt de dyr, som er truet af krybskytteri, er næsehorn, elefanter, tigre og geparder, hvis horn, skind og tænder er i høj kurs. Da disse dyrearter i forvejen er truede, udgør krybskytteriet en omfattende trussel mod bestanden. I artiklen ”Stadig katastrofalt mange næsehorn bliver dræbt af krybskytter” (se kilder) kan man læse, at krybskytter hver dag dræber i snit tre næsehorn, mens der i gennemsnit bliver dræbt en elefant hvert 15. minut. Her fremgår det også, at verdens samlede bestand af tigre er faldet drastisk, så der kun er omkring 3.900 tigre tilbage, og at 30.000 elefanter om året bliver nedlagt af krybskytter, der vil have fat i deres stødtænder (se kilder).
I artiklen ”Nye tal viser færre drab på næsehorn i Sydafrika” kan man læse, at man for femte år i træk kan fejre en nedgang i antallet af drab på næsehorn, efter at der fra 2008 til 2015 var registreret en voldsom stigning i antallet af næsehornsdrab.
Mens der i 2018 blev registreret 769 drab på næsehorn registrerede myndighederne i 2019, at 594 næsehorn var blevet dræbt af krybskytter.
”Et fald i krybskytteri i fem år i træk er en afspejling af det flittige arbejde af mænd og kvinder, der sætter deres liv på spil dagligt for at bekæmpe næsehornskrybskytteri, og ofte kommer i direkte kontakt med hensynsløse krybskytter,” siger Sydafrikas miljøminister Barbara Creecy i artiklen.
Til gengæld blev mindst 130 næsehorn ofre for krybskytter i Namibia og Zimbabwe i samme periode – næsten 200 procent flere end i 2014.
Ud over de omfattende drab på truede dyrearter er krybskytteriet også med til at finansiere terror, konflikter og korruption. Det viser en undersøgelse fra FN og Interpol, som i 2014 udgav rapporten ”The Environmental Crime Crisis” om miljøkriminalitet. Rapporten konkluderer, at handel med eksotiske og truede dyrearter omsætter for over 65 milliarder kroner årligt. Det kan man læse i artiklen ”Terrorister tjener milliarder på at ødelægge miljøet” på jp.dk (se kilder).
Hvilke truede dyrearter har fået et comeback?
Der findes eksempler på, at initiativer til beskyttelse af truede dyrearter virker, og at udviklingen kan vendes. For eksempel viste en opgørelse over bestanden af tigre i Nepal i 2018, at der nu var 235 tigre i landet, knap en fordobling siden 2009. Ligeledes er bestande af indiske næsehorn gået frem. Antallet af indiske næsehorn er vokset fra 20 for 100 år siden til cirka 3.557, som i dag lever i Nepal og Indien. En del af årsagen til at det er lykkedes at beskytte det nepalesiske næsehorn er, at man i Indien og Nepal har været gode til at oprette nationalparker, hvor man nemt har kan overskue bestanden, beskytte den. Desuden bliver indkomsten fra besøgende turister brugt til natur- og dyrebeskyttende initiativer. Også bjerggorillaen er en truet dyreart, som det er lykkedes at passe på. Her er bestanden steget fra 786 i 2010 til 1.004 i 2018 pga. særlige indsatser som for eksempel vagter, der har skærmet dyrene for at blive ofre for krybskyttejagt. Kæmpepandaen, som er Verdensnaturfondens WWF’s ikon, er også i fremgang. En opgørelse fra 2014 viste, at den er oppe på 1.800 registrerede individer, og det er en stigning på 3 % siden 2003, blandt andet som resultat af et intensivt avlsprogram i Kina, kan man læse i artiklen ”Tre truede dyrearter der har fået comeback” på Dr.dk (se kilder).