Hjælpeindsatser og sanktioner

Main image kapitel
Person står foran en elefant
WWF i Thailand går til kamp mod køb af elfenben.
Foto: Vichan Poti / Scanpix

Hvilke aktører arbejder for at redde truede dyrearter i Danmark?

I Danmark arbejder blandt andre Danmarks Naturfredningsforening for at redde truede dyrearter. Foreningen er helt konkret i gang med projekter, der skal redde de truede danske dyr odderen, sortegernet, birkemusen, hasselmusen og mårdyret. Foreningen kortlægger desuden bestanden af en række plante- og dyrearter i det mere omfattende biodiversitetsprojekt Det Store Naturtjek. Foreningen arbejder også med projekter om udvikling af teknologi, der skal nedbringe den massive nedlæggelse af harekillinger, rådyrlam og andet dyrevildt, som hvert år finder sted, når høsten går ind. På Danmarks Naturfredningsforeningen hjemmeside kan man i artiklen ”Projekt Vildtvenlig Høst” (se kilder) læse, at undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser peger på, at cirka 15 % af harekillingerne bliver slået ihjel i forbindelse med høsten i Danmark. For bestanden af harer, som i forvejen har været voldsomt faldende siden 1960’erne, er det en markant trussel, at så stor en del af ungerne går tabt på denne måde.

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der arbejder for en verden med en rig skovnatur, i samarbejde med folk, der lever i og af skoven. I Danmark prøver foreningen at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed.

Natursponsor.dk er en organisation, der opstod i 2015 og har som mål at samle 10.000 danske virksomheder, som vil være med til at sikre Danmarks dyreliv, rent drikkevand og den unikke danske natur ved at donere penge til naturbevarende projekter. På Natursponsor.dk kan man læse mere om organisationen.

Hvilke internationale organisationer arbejder for at redde truede dyrearter?

IUCN (International Union for Conservation of Nature) er en uafhængig international organisation, som arbejder for at fremme bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. IUCN blev grundlagt i 1948 med hovedkontor i Schweiz. Organisationen samler regeringer, ikke-statslige organisationer, forskere og erhvervsliv for at diskutere aktuelle miljøproblemer. De udgiver rødlister over truede dyre- og plantearter og oversigter over verdens store naturparker, og deres Rødliste over Truede Arter er den mest omfattende opgørelse over arters bevaringsstatus i verden. Ifølge IUCN’s opgørelser er 25 % af verdens pattedyr, 14 % af dens fugle og 41 % af padderne truet af udryddelse. Det kan man læse i artiklen ”Liste over truede dyr og planter fortsætter med at vokse” på Politiken.dk (se kilde).

Verdensnaturfonden WWF arbejder via forskellige indsatser for at sikre verdens natur med støtte fra over fem millioner mennesker verden over. På organisationens hjemmeside kan man læse om WWF’s overordnede fokusområder (se kilder):

· at udbrede viden og styrke menneskers muligheder for at beskytte dyr og natur

· at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med dyr

· at skabe teknologiske løsninger på bevarelse af natur og dyreliv

· at skabe øget opmærksomhed omkring dyrs værdi.

 

Hvordan er zoologiske haver med til at sikre truede dyrearter mod udryddelse?

Zoologiske haver over hele verden indgår i et avlssamarbejde for at styrke og sikre bestanden af truede dyrearter. På den måde er de med til at sikre, at der altid er et vist antal af arter, og i sjældne tilfælde sættes de overskydende dyr ud i naturen. Det er for eksempel sket med hjorteantiloper i Pakistan og gyldne løvetamariner i Sydafrika. Desuden laver zoologiske haver oplysningskampagner med det formål at oplyse om truede dyr. For eksempel lavede Zoologiske Have i København en stor biodiversitetsworkshop for 800 skolebørn i forbindelse med Østre Gasværks opsættelse af teaterforestillingen ”Cykelmyggen Egon møder Tommelise”. I anledning af det europæiske biodiversitetsår, 'Let It Grow', aktiverede en eksperter under skoletjenesten i København Zoo en række skoleklasser i naturværksteder, hvor de lærte om insekters liv, overlevelsesmuligheder og store betydning for biodiversiteten i Danmark (se kilder). Hvert år samles mange penge ind til sikring af de truede arter netop via disse kampagner i zoologiske haver. Det kan man læse om i artiklen ”De truede dyr og bevaringsarbejdet” på jp.dk (se kilder). Zoologiske haver laver også naturbevarende arbejde og rådgivning af lokale rundt om i verden i de områder, hvor de truede vilde dyr holder til.

Hvilke metoder har man brugt for at bekæmpe krybskytteri?

I 1980’erne forsøgte man i en periode præventivt at skære næsehornenes horn af for at komme krybskytternes jagt til livs. Men krybskytterne dræbte stadig dyrene for at få fat den sidste femtedel af hornet, der gemmer sig under huden. Derfor droppede man hurtigt den metode, som også var omstændelig, da hornene jo løbende voksede ud, og man derfor var nødt til jævnligt at beskære dem. Desuden frygtede man, at metoden ville medføre traumer for dyrene. En anden anvendt metode er at ansætte bevæbnede vagter i nationalparkerne, som skal bekæmpe krybskytterne – såkaldte anti-krybskyttekorps. 

Hvorfor er det så vanskeligt at stoppe krybskytterne?

Det er vanskeligt at stoppe krybskytterne, fordi den potentielle gevinst for krybskytterne er meget stor, og mange derfor er parat til at sætte livet på spil i jagten på de store beløb, som byttet kan give. Et enkelt horn fra et næsehorn kan for eksempel indbringe 175.000 kroner. I perioden fra 1985-2005 nedlagde krybskytter 447 næsehorn i nationalparken Kaziranga i Indien, som ellers er etableret for at udgøre et helle for de vilde dyr. Ligeledes blev adskillige parkbetjente dræbt af krybskytterne, mens betjentene på den anden side dræbte 90 krybskytter og anholdt 663. Det kan man læse i artiklen ”Kampen mod krybskytterne” på National Geographics hjemmeside (se kilder). Fra 1998 faldt antallet af nedlagte næsehorn i parken til under ni om året, men i 2007 blev der dræbt 18, og i løbet af alene de fem første uger af 2008 blev yderligere fem nedlagt.

Også i Kruger National Park i Sydafrika er kampen mod krybskytterne vanskelig. ”Der er en endeløs forsyning af krybskytter her i området. Kruger National Park er hjemsted for næsten 60 % af bestanden, og parken ligger lige på grænsen til Mozambique, hvorfra mange af krybskytterne kommer,” siger Ulrich Oberprieler, uddannelseschef ved National Zoological Gardens i Sydafrika i artiklen ”Næsehornets umulige kamp mod krybskytter” på jp.dk (se kilder).

Hvordan straffes ulovlig handel med truede dyr i Danmark?

Ifølge artiklen ”Ulovlig handel med vilde dyr vokser på BT.dk (se kilder) fik en dansk dyrehandler i 2006 en bøde på 100.000 kroner for at have haft truede dyr til salg på sin hjemmeside, bl.a. forskellige aber, ulvehvalpe og killinger af en los. På hjemmesiden Naturguide.dk kan man læse om Danmarks hidtil største sag om illegal handel med dyr. Den handler om ulovlig handel med 43 levende papegøjer og 11 papegøjeæg, hvoraf flere er at finde på IUCN’s rødliste over truede arter. Den samlede værdi af papegøjerne anslås til et femcifret beløb, og manden, som havde solgt dem, blev idømt en bøde på 650.000 kroner, da SKAT, Naturstyrelsen og politiet i fællesskab afdækkede sagen. Dengang kunne ulovlig handel med truede dyr kun straffes med op til 1 års fængsel i Danmark. Sagen fik Verdensnaturfonden til at fremsætte forslag om at hæve strafferammen for illegal handel med truede dyr  og give  politiet beføjelser til at foretage telefonaflytning, få adgang til mailkorrespondancer mv., som vil gøre det lettere at løfte bevisbyrden i sager om ulovligt handlede dyr (se kilder). I artiklen ”Her er de 10 mest eftertragtede truede dyr” på Globalnyts hjemmeside kan man læse, at WWF Verdensnaturfonden kritiserer den danske lovgivning for at være alt for slap sammenlignet med andre EU-landes for eksempel Holland, som straffer illegal handel med truede dyr med op til seks års fængsel (se kilder). EU fremlagde i marts 2016 en handlingsplan, som foreslår at hæve strafferammen til fire års fængsel for alvorlige overtrædelser af den internationale CITES-konvention om handel med truede dyr og planter. Det kan man læse i artiklen ”EU-kommissionen fremlægger handlingsplan: Wildlife forbrydelser skal koste fire års fængsel” (se kilder). Og i december 2017 blev strafferammen for illegal handel med truede dyr som led i finanslovsforhandlingerne hævet fra 1 til 6 år i Danmark, mens politi og toldere fik flere redskaber til at forhindre og efterforske illegal handel med dyr i Danmark – såkaldt wildlife crime. WWF Verdensnaturfondens krav til politikerne fik opbakning fra 17.000 danskere i en underskriftindsamling.

Hvordan kan turister uden at vide det medvirke til udryddelse af truede dyrearter?

Når turister køber souvenirs fremstillet af truede dyr eller planter, er de med til at støtte ulovlig nedlæggelse og handel. ”Der er sjældent tale om ond vilje fra turisternes side. Som regel ved de ikke, at der er tale om ulovlige souvenirs. Derfor prøver vi først og fremmest at skabe mere opmærksomhed om problemet,” siger Ida Thuesen, kommunikationschef i WWF Danmark, i artiklen ”Turister skal hjælpe truede dyr” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Artiklen handler om en kampagne, som WWF lavede i samarbejde med tre rejsebureauer, Skov- og Naturstyrelsen samt Danida, med henblik på at gøre turister opmærksomme på, at det er ulovligt at købe og indføre elfenben og andre dele af truede dyr og planter.