Hvad betyder biodiversitet for danskerne?
En undersøgelse af Europas borgeres forhold til biodiversitet – mangfoldighed af arter – foretaget i 2013 viste, at danskerne lå helt i bund, kun undergået af slovakiske og ungarske borgere, når det kom til viden om og prioritering af biodiversitet. Det kan man læse i artiklen ”Ny dyster Rød Liste: 23.000 arter truet af uddøen” på Globalnyt.dk (se kilder). Et af FN’s 20 delmål for biologisk mangfoldighed frem mod 2020 (de såkaldte Nagoya-mål) har været, at den almene borger i EU får større viden om, hvad biologisk mangfoldighed er. Det er nemlig et globalt problem for sikringen af biodiversitet og arternes overlevelse, at for mange mennesker ikke forstår vigtigheden af naturhistorie, forklarer biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, i oven for nævnte artikel.
I en større undersøgelse fra 2019 foretaget af Eurobarometer er 27.643 EU-borgere blevet interviewet om deres viden om og holdninger til biodiversitet. Ifølge Ritzau-artiklen ”Danskeres viden om biodiversitet halter efter andre EU-lande” (se kilder) ved 41 % af EU-borgerne, hvad biodiversitet er. I Danmark gælder det kun 32 % og blandt de danske unge på mellem 15-24 år er det kun 1 ud af 5, der kender til biodiversitet. Svenskerne topper undersøgelsen, hvor 70 % af de svenske unge 15-24-årige der ved, hvad biodiversitet dækker over.
Der er de seneste år i kommet mere opmærksomhed på, hvordan insekterne har det i Danmark. Ifølge en undersøgelse foretaget af Dyrenes Beskyttelse i 2018 er en stor del af danskerne bekymrede for insekternes overlevelse. Det fremgår af pressemeddelelsen ”Danskerne bekymrede for insekter” (se kilder).
Hvad skal der ifølge forskningen til for at redde verdens truede dyr?
Et internationalt hold forskere har beregnet, at det vil koste 9,14 milliarder kroner at redde klodens mest udryddelsestruede dyr. Forskerne vurderede ifølge artiklen ”Pris for at bevare verdens mest truede dyr: 9,14 mia. kroner” på Videnskab.dk (se kilder), at verdenssamfundet med en årlig donation på den sum penge ville kunne redde 841 af klodens mest sårbare dyrearter fra at uddø. Forskerne har undersøgt mulighederne for at bevare de enkelte arter ud fra en række faktorer såsom økonomiske omkostninger ved at beskytte og forvalte dyrenes levesteder, landets politiske stabilitet og sandsynligheden for urbanisering i området. Til gengæld vurderede de, at 15 arter har meget lille eller ingen mulighed for at overleve. På Syddansk Universitet (SDU)’s hjemmeside findes en liste med navnene på disse (se kilder).
”Efter min mening giver resultaterne grobund for optimisme, fordi de viser, at der er meget gode muligheder for at hjælpe næsten 40 % af arterne, så de kan blive bevaret i deres naturlige leveområder,” siger mexicanske Dalia Amor Conde, adjunkt på Syddansk Universitet og leder af forskerholdet, i artiklen (se kilder).