Transkønnede

Artikel type
faktalink
journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Maj 2016
Main image
Cecillia Mundt og Isabel Storm blev det første danske transkønnede par som kunne holde bryllup i den danske folkekirke. De blev viet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted den 29. august 2015.
Cecillia Mundt og Isabel Storm blev det første danske transkønnede par som kunne holde bryllup i den danske folkekirke. De blev viet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted den 29. august 2015.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix

Transkønnede har de seneste år været mere synlige i medier og populærkultur end nogensinde før. Ved det europæiske Melodi Grand Prix Eurovision i 2014 kunne man opleve den transkønnede sangerinde Conchita Wurst som vinder. I foråret 2015 sprang den 65-årige amerikanske OL-stjerne Bruce Jenner ud som kvinde og skiftede navn til Caitlyn Jenner på forsiden af magasinet Vanity Fair, og i biografen kunne man i foråret 2016 se filmen The Danish Girl om den danske kunstmaler Lili Elbe, der i 1931 var den første mand i verden, der fik foretaget en kønsskifteoperation. Debatten om transkønnedes forhold har også fundet vej til Folketinget, og i maj 2016 meddelte Sunhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen ønsker at slette transkønnethed fra listen over psykisk lidelser ved årets udgang.

Definition og baggrund

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om udredning og behandling af transkønnede indeholder afsnit om børn og unge under 18 år.
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om udredning og behandling af transkønnede indeholder afsnit om børn og unge under 18 år.
Foto: Nanna Bisp Büchert / Scanpix

Hvad vil det sige at være transkønnet?

At være transkønnet eller transseksuel vil sige, at ens kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, man er blevet født med. Nogle bruger betegnelsen transseksuel, mens andre foretrækker fællesbetegnelsen transkønnet eller transperson for at understrege, at der er tale om en kønsidentitet, som ikke nødvendigvis eller alene har med seksualitet at gøre. Transkønnet er en direkte oversættelse fra det engelske 'transgender', som i engelsktalende lande netop anvendes som en fællesbetegnelse for alle transpersoner. 

Hvad dækker begrebet transition over?

Transition betyder overgang og er den oprindelige engelske betegnelse for den proces, transkønnede gennemgår for at komme til at fremstå som det køn, de oplever sig som. Processen indebærer for det første, at transpersonen erkender at have en anden kønsidentitet end normen. Dernæst vil processen ofte indebære at få ændret sit navn og få tildelt et cpr-nummer, der stemmer overens med den oplevede kønsidentitet. Det kalder man juridisk kønsskifte. Herudover indgår ofte hormonbehandlinger, som er med til at påvirke ændringen af fysisk udtryk, kønskorrigerende operationer, brystimplantater eller fjernelse af brystvæv og ændring i påklædning, frisure og andet. Begrebet bliver også ofte brugt i sammenhæng med dagen for en kønsskifteoperation som betegnelsen for en ’ny fødselsdag’. Det kan man læse i artiklen ’Om transition’ på hjemmesiden transperson.dk (se kilder). Men det er ikke alle transkønnede, der får kønskorrigerende operationer. For nogle er det tilstrækkeligt, at der er overensstemmelse mellem deres kønsidentitet og kønsudtryk og deres officielt registrerede køn.  

Hvad er transseksualisme?

Ifølge ordnet.dk henviser transseksualisme til personer med en kønsidentitet, der ikke stemmer overens med det biologiske køn, og som har et ønske om at leve fuldt ud som det modsatte køn. Den nyere betegnelse er transkønnethed, som transkønnede foretrækker, fordi det at være transkønnet ikke siger noget om seksualitet. Transseksuelle har lige så forskellig seksualitet som alle andre og kan være både hetero-, homo- og biseksuelle.
Det var den tyske sexolog Magnus Hirschfeld (1868-1935), der tidligt i 1900-tallet beskrev begrebet transseksualisme. Så at sige alle i det danske sundhedssystem har i dag erkendt, at transseksualisme ikke er en psykisk sygdom, og derfor er der stor enighed om, at transrelaterede diagnoser ikke hører hjemme i et psykiatrisk afsnit. Alligevel figurerer betegnelsen på Sundhedsstyrelsens liste over psykiatriske diagnoser. Fra samme liste blev homoseksualitet fjernet i 1981. I Danmark skal transkønnede have stillet diagnosen ”transseksuel” på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København for at komme i hormonbehandling. Det har rejst en udbredt kritik, både i transseksuelle kredse, blandt fagfolk og politikere, som peger på det nedværdigende i at betragte transkønnede som psykisk syge. Netop med ønsket om et så neutralt begreb som muligt, og fordi langt fra alle vælger at få foretaget en kønsskifteoperation, men blot ønsker et juridisk kønsskifte, er der mange transkønnede, der foretrækker betegnelsen ’transperson’. 

Tilnærmelsesvis alle lande har stadig transkønnethed placeret som en psykiatrisk diagnose.

Hvad er forskellen på at være transkønnet og transvestit?

Betegnelsen transvestit bruges ifølge Transvestitforeningen i Danmark (se kilder) om en person, der af og til udseendemæssigt og/eller adfærdsmæssigt udtrykker det modsatte køn. Det kan f.eks. være en mand, der nogle gange går i kjole eller bruger make up. Når man er transkønnet, identificerer man sig derimod konstant med det modsatte køn end ens biologiske køn. At være transperson dækker både over transkønnede og transvestitter. 

Hvad er juridisk kønsskifte?

Ved et juridisk kønsskifte ansøger en person om at få tildelt et personnummer, der matcher det køn, som vedkommende føler sig som. Dermed bliver det også muligt for ansøgeren at få et navn, der passer til det oplevede køn. I juni 2014 blev den danske lovgivning ændret, så det fra den 1. september 2014 blev markant lettere end hidtil for transkønnede at foretage juridisk kønsskifte i Danmark (se kilder). Før denne dato krævede et juridisk kønsskifte, at man forinden havde gennemgået en kønsskifteoperation, så det fysiske køn stemte overens med cpr-nummeret på sygesikringsbeviset.   

Hvad siger den danske lovgivning om juridisk kønsskifte?

En ny lov trådte i kraft den 1. september 2014, som gav alle ret til juridisk kønsskifte (se kilder). Det eneste krav er, at ansøgeren er fyldt 18 år og udfylder en standardformular, hvor vedkommende skriver under på, at han/hun føler sig som det modsatte køn, og indsender denne til CPR-kontoret. Et halvt år senere skal ansøgeren bekræfte, at han eller hun stadig identificerer sig som det ansøgte køn. Herefter får vedkommende tildelt et nyt cpr-nummer.    

Hvor udbredt er ønsket om juridisk kønsskifte blandt transkønnede i Danmark?

De første fem dage, efter at det blev muligt at skifte køn juridisk, modtog cpr-kontoret 123 ansøgninger om juridisk kønsskifte (se kilder). Et år efter lovændringen havde 386 danskere søgt om juridisk kønsskifte, altså i gennemsnit lidt flere end én om dagen. Blandt ansøgerne, der fik ansøgningen godkendt, var Linda Thor Pedersen, som er transpolitisk  talsperson hos LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (siden hen bare LGBT Danmark).

”Jeg synes, det bekræfter behovet for og betydningen af det juridiske kønsskifte. Man bruger sit cpr-nummer i utrolig mange sammenhænge, og det er rart at føle, at nummeret stemmer overens med den kønsidentitet, man har”, siger hun i artiklen "FN tøver med at anerkende transkønnede" i Kristeligt Dagblad (se kilder). 

Hvordan har det politiske fokus på transkønnede udviklet sig?

I takt med at transkønnede de seneste år er blevet mere synlige i populærkulturen og medierne, har transkønnedes rettigheder også i den politiske debat fået mere opmærksomhed. Af artiklen "Flere partier vil lægge pres på FN for anerkendelse af transkønnede" i Kristeligt Dagblad (se kilder) fremgår det, at samtlige partier i Folketinget er enige om, at transkønnede bør fjernes fra listen over psykiske lidelser i Danmark. Når politikerne alligevel tøver, er det med begrundelsen, at de afventer den endelige melding fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, som i flere år har varslet at ville klassificere transdiagnoser anderledes, så det ikke længere vil blive opfattet som en psykiatrisk lidelse.

Flere partier er de seneste år blevet åbne over for denne ændring. Men da Enhedslisten tilbage i sommeren 2013 stillede forslaget om at fjerne transkønnethed fra listen over psykiatriske lidelser blev det afvist af de andre partier ifølge artiklen "Transkønnede må finde sig i at blive betegnet som psykisk syge" (se kilder). Sammen med Alternativet rejste Enhedslisten i oktober 2015 endnu et forslag, der indebar fjernelse af transkønnethed fra de officielle sygdomslister. Forslaget (B7) er ifølge Folketingstidende blevet førstebehandlet i februar 2016 og er nu sendt til 2. behandling i Sundheds- og Ældreudvalget (se kilder).

Betydning og udbredelse

Den årlige og traditionelle Pride Parade markeres her i 2012. Formålet med Pride-ugen er at være med til at skabe ligestilling for homo-, biseksuelle og transkønnede.
Den årlige og traditionelle Pride Parade markeres her i 2012. Formålet med Pride-ugen er at være med til at skabe ligestilling for homo-, biseksuelle og transkønnede.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Hvor mange transkønnede personer er der i Danmark?

Det er usikkert, hvor mange transkønnede personer der er i Danmark, da det er vanskeligt at opgøre. LGBT Danmark mener, at cirka 1-2 % af danskerne, svarende til mellem 50.000 og 100.000 personer, er transkønnede (dvs. også transvestitter og transseksuelle). Men det tal er alt for højt, mener Ellids Kristensen, der er overlæge, klinisk lektor og leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Han mener ikke, at der er mere end max 6.000 transkønnede i Danmark. Christian Graugaard, læge, forsker i seksualitet og bestyrelsesformand i foreningen Sex & Samfund, finder også tallet fra LGBT i overkanten:
”Jeg er tilbøjelig til at tro, at Sexologisk Klinik undervurderer antallet, fordi de kun ser en lille del af de transkønnede, mens LGBT Danmark muligvis overvurderer det for at have et slagkraftigt argument. Umiddelbart synes jeg, at én % af befolkningen lyder af meget, men det kommer naturligvis helt an på, hvilke typer transfænomener man tæller med. Vi taler om et stort og broget spektrum”, siger han i artiklen "Debat om transkønnede hviler på forkerte tal" i Kristeligt Dagblad (se kilder). 

Hvor mange transkønnede får tilladelse til kønsskifteoperation i Danmark?

I Danmark gives der ifølge en faktaboks på Sex & Samfunds hjemmeside Sexlinien.dk mellem 5 og 10 tilladelser til kønsskifteoperationer om året. Danmark har ry for at være blandt de mest restriktive lande i Europa, når det drejer sig om at give tilladelse til kønsskifteoperation. Det bekræfter en sammenligning med Sverige i perioden 2005-2009. Mens Danmark i denne periode gav 24 tilladelser til kønsskifteoperation, gav Sverige 219 tilladelser. Det fremgår af artiklen "Flere kvinder bliver lavet om til mænd" i Politiken (se kilder), hvor man også kan læse, at Sundhedsstyrelsen i den nævnte periode gav 18 biologiske kvinder tilladelse til kønsskifteoperation, mens seks biologiske mænd fik tilladelse. 

Hvad siger loven om kønsskifteoperationer i Danmark?

Behandling og operation af transseksuelle hører under Sundhedslovens  Afsnit VIII om Sterilisation og kastration (se kilder). § 115 herunder lyder: ”En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf."  

Hvem har ansvaret for kønsskifteoperationer i Danmark?

Sexologisk Klinik på Rigshospitalet (SK) har i 30 år via Sundhedsstyrelsen  haft statsmonopol på behandlingen af transkønnede i Danmark siden klinikkens oprettelse i 1986. For at kunne blive taget i betragtning til en kønsskifteoperation skal man igennem et observationsforløb på Sexologisk Klinik, som i praksis vil sige, at man over en periode lever som det ønskede køn. Det er på baggrund af dette forløb, at Sexologisk Klinik tager stilling til, om man kan indstilles til en kønsskifteoperation. Deres indstilling sendes til Sundhedsstyrelsen, som også skal modtage en særskilt ansøgning fra personen, der ønsker kønsskiftet. Det fremgår af Rigshospitalets egen hjemmeside (se kilder).

Hvad indebærer medicinsk behandling af transkønnede?

Der findes en række forskellige medicinske behandlingsmuligheder for transkønnede. Ved hjælp af varig hormonbehandling kan man blokere kønshormoner med en uønsket effekt og skrue op for andre. F.eks. kan transkønnede mænd, der er født som piger, udvikle markant og fyldig skægvækst, øget kropsbehåring og dybere stemme ved at tage mandlige kønshormoner, mens kvinder, der er født som drenge, kan hæmme samme vækst ved at tage kunstige kvindelige kønshormoner.  Herudover indgår fjernelse af brystvæv, brystimplantater, feminiserende plastikkirurgi og fjernelse af uønsket hårvækst i den medicinske behandling. Det er dog ikke sådan, at kvindelige kønshormoner gør stemmen lysere, for er drenge først kommet igennem puberteten, har fysiske forandringer af stemmelæberne allerede gjort stemmen dyb. Dernæst laves kønskorrigerende operationer, hvor selve kønsorganet opereres om, og hvor man danner en ny vagina eller penis. Ved det kirurgiske kønsskifte forhindrer man, at en biologisk født kvinde i fremtiden kan producere østrogen ved at fjerne æggestokke og livmoder ved operation. Hos en biologisk født mand forhindrer man, at vedkommende kan producere testosteron ved at fjerne testiklerne. Hvis man får et kirurgisk kønsskifte, skal man tage hormoner resten af livet, da man ikke længere selv kan lave dem.

Hvad kræver det af transkønnede at blive medicinsk behandlet i Danmark?

Transkønnede, som ønsker at få lavet et kønsskifte ved hjælp af hormoner eller kønsskifteoperation i Danmark, skal igennem et cirka toårigt forløb med samtaler og observation hos et tværfagligt team på Sexologisk Klinik. Her vurderer læger og psykologer, om de kan stille diagnosen ’transseksuel’. Kun hvis man får stillet denne diagnose, kan man få adgang til behandling med hormoner og senere blive vurderet berettiget til kønsskifteoperation. Man skal være fyldt 18 år for både at kunne få en kønsskifte operation, men allerede inden man fylder 18 år er det muligt at få behandling, f.eks. med pubertetsforsinkende hormoner, forudsat, at man først er blevet udredt ved Sexologisk Klinik. 

Hvorfor vælger nogle at tage til udlandet for at få kønsskifteoperation?

En del transkønnede drager til udlandet for at blive opereret, enten fordi de ikke kan få tilladelse til det i Danmark, eller fordi de ikke ønsker at skulle  igennem det danske udredningssystem. Nogle føler sig stigmatiserede af det danske sundhedssystem. Det kan man blandt andet læse i rapporten "LGBT-Sundhed – Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner" (se kilder), som bygger på svar fra 122 transpersoner. Rapporten viser, at 40 % får kønskorrigerende behandling i udlandet, og at dem, der får behandlingen i udlandet er mere tilfredse med behandlingen, end dem, der har fået behandlingen i Danmark. Ifølge ph.d.-studerende Katrine Bindesbøl Johansen, som er en af forskerne bag rapporten, beskrev nogle transkønnede, at de havde sparet op til behandlingen i udlandet, fordi de ikke brød sig om den måde, behandlingen foregik på i Danmark (se kilder).

”I spørgeskemaets fritekstsvar skrev de blandt andet, at de tog til udlandet, fordi der var lang ventetid i Danmark, og at der i de danske udredningsforløb var særlige måder at opfatte køn på, som de ikke kunne genkende. En del beskrev, at de ikke følte sig anerkendt som den person, de var, og at de følte, at de skulle passe ind i særlig forståelse af køn for at få adgang til behandlingen,” siger Katrine Bindesbøl Johansen, ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i artiklen "Årelang ventetid sætter transkønnede under ekstremt pres" på Videnskab.dk (se kilder). 

Hvordan er modebranchen begyndt at portrættere transkønnede?

De seneste år har modebranchen i stigende grad taget transkønnede modeller til sig. Artiklen "Transkønnet er det nye sort" i Politiken (se kilder) beskriver, hvordan skuespillerinden Laverne Cox, der især er kendt for sin rolle i tv-serien "Orange Is the New Black" har optrådt på forsiden af Time Magazine, og at det danske modemagasin Cover i juli 2015 havde den 20-årige transkønnede model May Simón Lifschitz på forsiden. Den australske transkønnede model Andreja Pejic har tilsvarende været ansigtet på den store skønhedskampagne "Make Up For Ever". Realityshowet "America's Next Top Model" har haft en transkønnet deltager, og mærker som American Apparel og Acne har også brugt transkønnede i deres kampagner. Den transkønnede topmodel Lea T brød igennem med modehuset Givenchy, hvor hun lavede en stor kampagne for hårproduktgiganten Redken og gæstede Oprah Winfreys talkshow. 

Hvad kan modebranchens brug af transkønnede betyde for opfattelsen af køn?

Det øgede fokus på transkønnede i samfundet via blandt andet modebranchens brug af transkønnede modeller samt den lettere adgang til juridisk kønsskifte vil formodentlig ændre samfundets syn på køn rent biologisk, vurderer idéhistoriker og professor ved DPU Lars-Henrik Schmidt i artiklen "Transkønnet: Jeg ved, at jeg er en mand, men det er de andre, som skal se det" i Kristeligt Dagblad (se kilder): ”Det bliver mere kludret eller mangfoldigt, fordi det biologisk bliver vanskeligere at insistere på, at der findes to biologiske køn med x- og y-kromosomet. Reproduktionen bliver tilsidesat af en større grad af valgseksualitet. Simpelthen fordi det kan lade sig gøre.” Lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup er enig: ”Der er noget modefænomen i at bruge transkønnede modeller, men der er også noget progressivt i, at man ikke længere behøver at gå og putte med det, hvis man er transkønnet. Det er ikke pinligt. Og der kommer også flere fællesskaber for transkønnede,” siger hun. Efter hendes vurdering går vi generelt mod en udvikling inden for kønspolitik, hvor vi fjerner os mere fra kønsstereotyperne, og hvor det bliver mere almindeligt at eksperimentere med sit køn.