Hvem anvender tortur i krigen mod terror?
Krigen mod terror bruges som begrundelse for at anvende tortur i en lang række lande, som også tidligere har anvendt tortur. Det gælder for eksempel en række lande i Mellemøsten, som ifølge menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International anvender tortur mod modstandere af de siddende regeringer, herunder islamiske aktivister, som ofte udråbes til potentielle terrorister. Også Israel er der eksempler på tortur mod fanger, som anklages for at ville planlægge terror.
Også vestlige lande er begyndt at lempe på tolkningen af det absolutte torturforbud i konventionerne. I USA er der siden 11. september 2001 blevet åbnet for brug af afhøringsmetoder, som ifølge FN’s antitorturkomite falder ind under definitionen på tortur.
Hvilke eksempler er der på USA’s brug af tortur i krigen mod terror?
· USA begyndte allerede i november 2001 at overføre afghanske krigsfanger til sin militærbase på Cuba, Guantanamo, og supermagten meddelte officielt i februar 2002, at Geneve-konventionerne ikke gjaldt for disse krigsfanger. I december 2002 godkendte den amerikanske forsvarsminister brugen af en række nye forhørsteknikker på ’genstridige’ fanger på Guantanamo-basen i Cuba. Ministeren vurderede, at fangerne hverken var krigsfanger eller civile og derfor ikke var omfattet af det forbud mod tortur og nedværdigende behandling, der findes i Geneve-konventionerne. De særlige forhørsteknikker, som ministeren godkendte, var blandt andet: Stress-stillinger (fangen skal stå op i op til fire timer), langvarig isolation, fangenskab i mørke, ’lyd-påvirkning’, hætte over hovedet, afklædning af fangen, at skræmme fangen med hunde og at lave simuleret drukning, hvor fangen vha. våde håndklæder og dryppende vand narres til at tro, at han bliver kvalt. CIA’s direktør, Michael Hayden indrømmede i februar 2008, at simuleret drukning, også kaldet waterboarding, i 2002 og 2003 blev anvendt under forhør af tre al-Qaeda-medlemmer. Brugen af ovennævnte forhørsteknikker på Guantanamo-basen beskrives i artiklerne ”Undtagelser fra Geneve-konventionen muliggjorde tortur” i Information 21. december 2006, ”En bøddel og hans håndlangere” i Information den 9. februar 2008 og ”Middelalder-tortur retur” i Berlingske Tidende 18. december 2005 (se kilder).
· I april 2004 blev det afsløret, at amerikanske soldater og fangevogtere havde udøvet tortur mod fanger i det irakiske Abu Graib-fængsel i Bagdad. Ingen overordnede er blevet dømt for torturen, men en underofficer blev idømt ti års fængsel ved en militær domstol.
· I 2005 blev det afsløret, at den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, havde udleveret terrormistænkte muslimer til stater, der er kendt for at udøve tortur, og at de terrormistænkte var blevet interneret i hemmelige fængsler i disse lande, blandt andet Polen, Ægypten og Syrien.
· Senest i december 2014 blev det offentliggjort i en rapport udarbejdet af det amerikanske senats efterretningsudvalg, at CIA i en årrække har anvendt brutale og ulovlige torturmetoder over for en række terrormistænkte i et program, der blev lukket ned ved Obamas tiltrædelse som præsident.
Blandt de torterede fanger skønnes mere end en femtedel at være fejlagtigt tilbageholdt. CIA har under afhøringerne givet fanger lussinger og banket dem ind i vægge, tvunget dem til at være nøgne samt nægtet dem søvn i op til 180 timer ad gangen. Fangerne blev beordret til at stå i akavede stillinger ofte med hænderne lænket over hovedet, ligesom de blev overhældt med iskoldt vand. Flere blev desuden udsat for trusler om vold mod deres familiemedlemmer, og mange har ifølge rapporten været plaget af psykiske traumer både undervejs og efter forløbet. Dette er blandt andet blevet beskrevet i artiklen ”Rapport: CIA's metoder var langt mere brutale end oplyst” i Politiken (se kilder).
Hvordan er Danmark involveret i tortur i krigen mod terror?
Igennem de seneste år har en række sager sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt den danske stat er medansvarlig for tortur:
· Der er blevet rejst anklage om, at danske soldater har udleveret afghanske krigsfanger til amerikansk militær uden at sikre sig, at de ikke ville blive udsat for tortur i amerikanernes varetægt.
· Det er blevet afsløret, at hemmelige CIA-fly med terrormistænkte fanger formodentlig har foretaget mellemlandinger i Danmark – på vej til lande, hvor fangerne blev spærret inde i hemmelige fængsler og udsat for tortur.
Ovennævnte sager samt eksempler på overgreb mod fanger i Irak fik allerede i 2005 juraprofessor Ole Espersen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre til at vurdere, at Danmark er medskyldig i forbrydelserne, herunder tortur, så længe vi deltager i ’koalitionen af villige lande’, der gik i krig i Irak. ”Man kan ikke unddrage sig et medansvar, hvis man fortsætter medlemskaber, når andre parter i koalitionen ved gentagne lejligheder begår krigsforbrydelser og bryder konventionerne,” siger Ole Espersen i artiklen ”’Danmark medskyldig i tortur’” i Information 24. november 2005 (se kilder).
· I 2007 udtalte chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), at PET i krigen mod terror ikke ville afvise at samarbejde med efterretningstjenester i lande, der er kendt for at bruge tortur, og justitsministeren bakkede op om udtalelsen. Det fik en tidligere chef for PET til at anklage justitsministeren for at acceptere ’torturhæleri’, mens flere FN-eksperter i torturbekæmpelse og menneskerettigheder kritiserede den danske regering for at lægge op til et brud på det totale forbud mod tortur – og mod at bruge oplysninger fremkommet ved tortur.
· Udvisning af terrormistænkte og tilbagesending af asylsøgere til ’torturstater’: Den danske terrorlov giver mulighed for uden dom at udvise personer, der vurderes at udgøre en risiko for statens sikkerhed, af Danmark. Det gælder både personer uden dansk statsborgerskab, der har fast ophold i Danmark, og personer, der kommer til Danmark for at søge om asyl. Det er imidlertid ifølge internationale konventioner forbudt at udvise personer til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur. I en sag, hvor to muslimske mænd med tunesisk baggrund står til udvisning, fordi de ifølge Politiets Efterretningstjeneste havde planlagt et attentat mod en person, der havde tegnet en karikatur af profeten Muhammed, har det været diskuteret, om udvisningerne vil være et brud på internationale konventioner. Tunesien er nemlig kendt som et land, hvor tortur mod politiske fanger er udbredt. Sagen beskrives i artiklen ”Terrorudviste risikerer tortur i Tunesien” i Information 14. februar 2008 (se kilder). I artiklen udtaler Thomas Gammeltoft-Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier: ”Det er, uanset om vedkommende er bevist terrorist eller ej, forbudt at udsende folk til torturstater. Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3, og det er et absolut og ufravigeligt forbud.”
Hvilke argumenter fremføres for brug af tortur i krigen mod terror?
Tortur er acceptabelt, hvis det kan bruges til at forhindre et terrorangreb og dermed redde mange menneskeliv. Dette argument, der også er kendt som ’det tikkende bombe’-argumentet kan blandt andet formuleres således, som det gøres i artiklen ”Den tikkende bombe” i Information den 12. december 2007 (se kilder): ”Hvis tortur er den eneste måde at fremskaffe oplysninger, der kan forhindre en atombombe i at springe på Rådhuspladsen, skal – og vil vi – bruge tortur. Alt andet er uansvarligt.” Argumentet har været fremført gennem årtier, men er blevet et væsentligt element i diskussionen om tortur i krigen mod terror. Her er det blandt andet blevet fremført af den amerikanske jurist Alan Dershowitz, hvis holdninger refereres i ovennævnte artikel.
Hvilke argumenter fremføres imod tortur i krigen mod terror?
En række aktører har fremført både moralske, etiske og praktiske argumenter imod brug af tortur i krigen mod terror. Blandt de hyppigst fremførte argumenter er:
· Tortur giver ikke troværdige oplysninger. Tortur kan få hvem som helst til at indrømme hvad som helst, og de oplysninger, der fremkommer under tortur, er derfor ikke anvendelige i optrevling af terroristnetværk. Det er umuligt for efterforskerne at skelne mellem rigtige og urigtige oplysninger, og tortur kan derfor virke direkte mod hensigten ved at forsinke og forstyrre efterforsknings- og efterretningsarbejdet. Selv hvis de personer, der tortureres, er terrorister og ligger inde med oplysninger om planlagte angreb, er tortur en dårlig metode til at få troværdige oplysninger ud af dem. Det understreger den amerikanske forsker Darius Rejali i artiklen ”PET-samarbejde med torturstater skader terrorbekæmpelse” i Information 1. november 2007 (se kilder): ”Tortur skader især korttidshukommelsen, som netop er vigtig, når terrorhandlinger skal forhindres. Hvor er bomben, hvor er oplysninger om netværket gemt osv. Det er meget svært at genkalde sig præcist, når man har været udsat for tortur.”
Argumentet om tortur som et upålideligt og ineffektivt redskab i krigen mod terror blev for alvor cementeret i en rapport fra det amerikanske senats efterretningsudvalg om CIA’s brug af tortur fra december 2014, der ifølge analytiker og cand.mag. ved Forsvarsakademiet David Vestenskov afliver enhver diskussion om, hvorvidt tortur-metodernes virker. Det fremgår af Informations artikel ”Ekspert: Diskussionen er slut – tortur virker ikke” fra december 2014 (se kilder).
· Tortur skaber flere terrorister. Desuden vil personer, der har været udsat for tortur, samt deres eventuelle medsammensvorne, muligvis reagere med vrede og had mod myndighederne, og rygterne om tortur vil ikke nødvendigvis virke afskrækkende, men tværtimod bidrage til at danne grobund for terrorisme.
· Tortur virker ikke på selvmordsterrorister. Tortur i forhold til potentielle selvmordsterrorister er helt meningsløs, fordi ”de ønsker at blive martyrer. Og de ved, at kan de holde ud blot et par timer, vil de få så meget desto mere ære – og bomben vil nå at springe,” som en amerikansk brigadegeneral siger i artiklen ”Den tikkende bombe” i Information den 12. december 2007 (se kilder).
· Tortur er absolut forbudt ifølge en række internationale konventioner, og disse konventioner bør overholdes. Dette argument fremføres blandt andet på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside, hvor der i en tema-artikel om tortur står: ”Menneskerettighedskonventionen udtaler kort og klart, at tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ganske enkelt er forbudt mod borgere, der er i statens varetægt, i fængsler eller tvangsanbragt af andre grunde (f.eks. psykisk og fysisk handicappede, demente). For flere menneskerettigheder gælder der nogle undtagelser, f.eks. hensynet til statens sikkerhed, eller til den offentlige orden, men der er ingen undskyldning for tortur. Der findes ikke nogen som helst omstændighed – ikke engang krig eller trussel om krig, eller at statens eksistens er truet – som kan retfærdiggøre en stats brug af tortur” (se kilder).
Hvordan holdningen til tortur ændret sig under indtryk af krigen mod terror?
De seneste år har holdningen til tortur ændret sig i retning af, at flere mennesker på verdensplan accepterer brugen af tortur som et middel i kampen mod terror. Det viser flere meningsmålinger. Ifølge en rundspørge foretaget af BBC, refereret i en Ritzau-artikel 20. oktober 2006 (se kilder) mener næsten en tredjedel af verdens befolkning, at tortur i fængsler er acceptabelt under visse betingelser. Flest tilhængere af tortur findes i lande, hvor tortur er udbredt. Også i Danmark er accepten af tortur dog blevet større. Ifølge temahæftet ”Tortur” (se kilder) bifaldt blot 14 procent af danskerne i juli 2001 ’moderat fysisk pres’ som middel til at presse oplysninger ud af terrormistænkte. Efter terrorangrebet 11. september 2001 ændrede en del mennesker imidlertid holdning, og i 2002 viste en ny undersøgelse, at 40 % af danskerne gik ind for brugen af mild tortur. Og ifølge artiklen ”Middelalder-tortur retur” i Berlingske Tidende 18. december 2005 (se kilder) viste en meningsmåling fra 2004, at 58 % af amerikanerne støtter brugen af tortur, hvis det kan afværge et terrorangreb.
Hvordan har brugen af tortur ændret sig under indtryk af krigen mod terror?
Menneskerettighederne er kommet under pres, og visse brud på disse anses i stigende grad for legitime i kampen mod terror, hvilket øger risikoen for brug af tortur. Det er der bred enighed om blandt menneskerettighedsforskere og -aktivister. Den danske forsker Peter Kedel Vessing, der er ansat på Institut for Menneskerettigheder mener, at især ’usynlig tortur’, altså tortur, der ikke afsætter synlige fysiske mærker, er i stigning. Det vurderer Vessing i en artikel på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside i december 2007. Om torturen under afhøringer i hemmelige fængsler siger han: ”Da det var tilladt, kunne offentligheden se, hvad der foregik. I dag bliver det mere og mere hemmeligt og skjult, hvad der egentlig foregår i forhørslokalet.” Samme pointe fremgår af bogen ”Torture and Democracy” (se kilder), skrevet af den amerikanske forsker Darius Rejali. Også kommunikationskoordinator i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), Tue Magnussen, slår i en kronik i Information til lyd for (se kilder), at krigen mod terror underminerer kampen mod tortur: ”Gennem oprettelse af Guantanamo-fangelejren og CIA-flys overførsel af terrormistænkte til tortur i hemmelige fængsler er hovedtendensen (…), at både totalforbuddet mod tortur og FN's konvention mod tortur undermineres i den erklærede krig mod terror.”