Beskrivelse af de Moskva-tro tjetjenere

Hvem er de Moskva-tro tjetjenere? 

Ramzan Kadyrov er Tjetjeniens præsident og søn af Akhmad Kadyrov, Tjetjeniens tidligere præsident, som blev dræbt ved et bombeangreb i 2004. Ramzan Kadyrov overtog præsidentembedet i februar 2007 efter Alu Alkhanov, kort tid efter at han fyldte 30 år, minimumsalderen som præsident. Ramzan Kadyrovs vej til magten er gået via hans far, Akhmad Kadyrov. Efter at Kreml i 2000 udpegede Akhmad Kadyrov til forvaltningschef i Tjetjenien, sørgede han for at befæste sin magt ved at opbygge en personlig livgarde under Ramzan Kadyrovs ledelse. Livgarden, der bestod af mellem 2.-4.000 mand - mange af dem tidligere separatister - var frygtet blandt civilbefolkningen for dens brutalitet. En række menneskerettighedsorganisationer, heriblandt russiske Memorial, anklager Ramzan Kadyrov for personligt at have torteret og myrdet fanger. Da Akhmad Kadyrov blev dræbt i 2004 overtog Ramzan Kadyrov posten som vice-premierminister, for senere at erobre premierministerposten. Kort tid efter at han fyldte 30 år, blev han udpeget af den russiske præsident Vladimir Putin til Tjetjeniens præsident. 

Akhmad Kadyrov var Moskvas mand i Tjetjenien. Kadyrov var præsident efter russernes indtog i Tjetjenien i 1999 til han blev dræbt ved et bombeattentat i 2004. Kadyrov blev efter et arrangeret valg den 15. oktober 2003, hvor alle anerkendte internationale valgobservatørkorps valgte at blive væk, udråbt som Tjetjeniens præsident. Akhmad-Hadsji Kadyrov blev født i Kasakhstan i 1951. Som følge af Stalins massedeportationer af de kaukasiske folkeslag under Anden Verdenskrig, var familien blevet tvangsforflyttet i 1944 og fik først i 1957 lov at vende tilbage til deres hjemstavn.

I 1980'erne fordybede Kadyrov sig i islam-studier i Sovjetrepublikken Usbekistan og blev i 1989 kendt som leder af det første islamiske institut i Nordkaukasus. I 1993 blev han vice-mufti for siden at avancere til mufti (religiøs, islamisk leder) i 1995. Under den første Tjetjenien-krig formåede han at afpasse sit religiøse virke til rollen som separatistleder under den daværende præsident Dsjokhar Dudajevs ledelse.

Da Aslan Maskhadov i 1997 blev valgt som Tjetjeniens præsident, var Kadyrov en af dem, der pressede hårdest på for at få indført islamisk Sharia-lovgivning i det tjetjenske retsvæsen. I løbet af 1999 rodede han sig imidlertid i stigende grad uklar med præsident Aslan Maskhadov, da han offentligt kritiserede, at Maskhadov ikke slog tilstrækkeligt hårdt ned på de klanledere og radikale islamiske kræfter, der havde forvandlet Tjetjenien til et kaos af lovløshed. Kadyrov fordømte også klanlederen Sjamil Basajevs forsøg på at oprette et transkaukasisk emirat med angrebet på nabo-republikken Dagestan i juli-august 1999. Og da russerne for anden gang gik ind i Tjetjenien i september 1999 opfordrede Kadyrov til, at man undlod at yde modstand. 

Hvad kæmper de Moskva-tro tjetjenere for?

Ramzan Kadyrov, Tjetjeniens Moskva-indsatte præsident kæmper mest af alt for at udvide og holde sin egen magt. Hans private garde har ry for at benytte særdeles hårdhændede metoder overfor civilbefolkningen. En del af medlemmerne af garden er endda tidligere separatister, som Kadyrov har formået at overtale til at arbejde for sig. Men i den (Moskva-indsatte) civile administration i Tjetjenien er der mange almindelige mennesker, der bare varetager deres job for at kunne brødføde deres familie. Og da arbejdsløsheden er enorm, er det meget svært at få et andet job. Samtidig er der mange, der er så trætte af krig og de konstante kampe mellem de russiske styrker og separatisterne, at de har fæstet lid til, at den eneste mulige måde at få fred i republikken er ved at samarbejde med Moskva.