Hvad var holdningen til atomkraft før Tjernobyl-ulykken?
Gennem 1970’erne og 80’erne opførte mange lande – eksempelvis USA og Sovjet – et større antal atomreaktorer. På det tidspunkt troede man, at atomkraft ville blive billigere end de traditionelle energikilder olie og kul. Samtidig var man overbevist om atomkraftværkernes sikkerhed på trods af, at der allerede var sket adskillige større og mindre atomuheld i blandt andet Sovjet og USA – eksempelvis på Tremileøens atomkraftværk i Pennsylvania i 1979. De atomenergiproducerende lande var ifølge bogen “Tjernobyl 26. april 1986” (se kilder) dårlige til at dele erfaringer. Baggrunden for, at der ofte ikke blev offentliggjort detaljer omkring atomkraftuheld, var, at der på grund Den Kolde Krig herskede stor hemmelighed omkring den del af anlæggene, hvor der blev fremstillet materiale, der kunne bruges til atomvåben.
Hvordan har Tjernobyl-ulykken påvirket debatten om atomkraft og udviklingen heraf?
Tjernobyl-katastrofen satte for alvor gang i debatten om atomkraft. I mange lande kom folk på barrikaderne og demonstrerede mod atomkraft. Danmark havde allerede i 1985 taget stilling til atomkraft, da et flertal i folketinget den 29. marts 1985 besluttede at vælge a-kraft fra, men efter Tjernobyl-ulykken distancerede regeringer verden over sig også fra atomenergien og turde ikke tillade a-kraft på grund af befolkningernes modstand. Det betød eksempelvis, at det i Vesteuropa og USA mellem 1986 og 2002 ikke var en mulighed at oprette nye kernekraftværker.
Tjernobyl-ulykken betød dog også, at der er blevet gjort meget for at skærpe sikkerheden på a-kraftværkerne. Der er desuden langt større åbenhed landene imellem omkring erfaringerne med kerneenergi, så sandsynligheden for en ny stor katastrofe er væsentligt mindsket.
Der er da også siden årtusindskiftet kommet gang i byggeriet af atomkraftværker i bl.a. Frankrig, Finland og en del andre europæiske lande. Også i mange lande i Asien har investeret massivt i atomkraft. I dag leverer atomkraft knap 11% af verdens elektricitet, mens andelen i begyndelsen 1990’erne var 17%, fremgår det af en artikel i Zetland fra december 2018 (se kilder).
Hvordan har debatten om atomkraft udviklet sig de seneste år?
Debatten om atomkraft har de seneste år været præget af endnu en stor ulykke på et atomkraftværk, nemlig det japanske Fukushima-værk. Den 11. marts 2011 ramte et voldsomt jordskælv havbunden ud for Japans kyst og udløste voldsomme tsunamibølger. Over 15.000 mennesker døde i katastrofen. Tsunamibølgerne ramte også atomkraftværket Fukushima, hvor tre atomreaktorer nedsmeltede og udløste den værste atomkatastrofe siden Tjernobyl-ulykken. Ulykken i Fukushima var mindre omfattende end den i Tjernobyl, men den fik ikke desto mindre den tyske regering med kansler Angela Merkel i spidsen til at beslutte at udfase atomkraft i Tyskland og i stedet satse på andre energikilder, især fra vedvarende energi. Selv om Tyskland har satset massivt på grøn omstilling, har behovet for energi dog været så stort, at ”mens atomkraft i dag genererer halvt så meget strøm, som da Merkel kom til magten, bliver der stadig futtet cirka lige så meget brunkul af på kraftværkerne – på trods af at strømproduktionen fra vedvarende energikilder er mere end fordoblet i periode”, som det fremgår af Zetland-artiklen “Miljøaktivister kæmper for atomkraft. Jo, du læste rigtigt” (se kilder). I samme artikel beskrives det, hvordan nogle klimaforkæmpere argumenterer for, at atomkraft er nødvendig, hvis klimaforandringerne skal bremses. Et væsentligt argument er, at atomkraft ikke udleder CO2, og at det ikke er realistisk at dække verdens energiforbrug ved hjælp af vind-, sol- og vandenergi. Desuden, understregerne fortalerne for atomkraft, er sikkerheden på atomkraftværkerne øget betydeligt siden katastrofen i Tjernobyl. De peger også på, at afbrænding af fossile brændsler har slået langt flere mennesker ihjel end atomkraft-ulykker, fordi afbrændingen skaber luftforurening.
Hvordan har forholdene i Tjernobyl været i de seneste år?
Området i en radius af 30 kilometer fra atomkraftværket har siden 1986 været afspærret og lukket for offentligheden, og det ligger stadig øde hen. De eneste, der er kommet i området de senere år frem til februar 2022, er nogle få hundrede mennesker, der er vendt tilbage for at bo i deres gamle boliger, hvilket myndighederne har set gennem fingre med, samt nogle tusinde mennesker, som har arbejdet med at nedlægge værket, og omkring 1000 turister hver uge, der er kommet for at se det ødelagte område. Turisterne bliver udstyret med en geigertæller, der holder øje med det radioaktive niveau.
Indtil år 2000 var de tre ikke-nedsmeltede reaktorer på værket fortsat aktive. Siden blev der opført solcelleanlæg, som producerer strøm til tusindvis af boliger uden for området. Ifølge ukrainske myndigheder vil området omkring Tjernobyl være ubeboeligt i mindst 24.000 år på grund af den voldsomme stråling.
Chernobyl – What’s It Like Today.
Hvad skete der omkring Tjernobyl, da Rusland invaderede Ukraine i 2022?
Den 24. februar angreb russiske styrker Ukraine, og i den forbindelse indtog russiske militærenheder også Tjernobyl, der ganske vist ikke har produceret strøm, siden den sidste reaktor blev slukket i 2000, men huser det primære elnetværk for hele regionen. Hundredvis af teknikere og vagter blev fanget i området, og efter omkring to uger mistede Det Internationale Atomagentur (IAEA) kontakt med de radioaktive affaldsanlæg omkring det gamle atomkraftværk. I en periode herefter kunne IAEA ikke bekræfte, at strømforsyningen var blevet genetableret.
Hvilke risici er der ved krigsaktiviteterne omkring Tjernobyl og andre atomkraftværker i Ukraine?
Ukrainske myndigheder advarede om, at den russiske invasion kunne betyde, at strømmen til de anlæg, der nedkøler atomaffald, blev afbrudt, og at der så kunne udvikle sig øget radioaktiv stråling fra Tjernobyl-området. Chefen for nukleart beredskab i Beredskabsstyrelsen i Danmark, Steen Nordstrøm, manede dog til ro og sagde ifølge en artikel på TV2.dk den 9. marts 2022 (se kilder): ”Man skal ikke være bekymret. Der er ingen risiko for, at det, der er sket, kan føre til en ulykke, der kan medføre radiologiske konsekvenser for Danmark. Den nukleare risiko ved anlægget er, at man opbevarer noget brugt brændsel i nogle store vandbassiner, og det kan køle sig selv. Der er ikke behov for strøm for at sikre, at det bliver kølet.” Ifølge artiklen har Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) samme opfattelse.
En forsker fra University of South Carolina, der i mange år har arbejdet i Tjernobyl-området og forsket i konsekvenserne af atomulykken, vurderer til gengæld i et indlæg på Videnskab.dk den 9. marts 2022 (se kilder), at den russiske invasion af området omkring Tjernobyl udgør en miljømæssig trussel mod regionen, fordi militære aktiviteter kan øge risikoen for skovbrande, som vil medføre udledning til atmosfære af radionuklider, som er lagret i jord og planter. Han skriver bl.a.: ”Radioaktivt nedfald fra skovbrande kan meget vel repræsentere den største trussel fra Tjernobyl-området mod menneskelige populationer i regionen såvel som dyrelivet i eksklusionszonen (…). Selv uden kamphandlinger øger militær aktivitet - som tusindvis af tropper, der bevæger sig igennem, spiser, ryger og bygger lejrbål for at holde varmen - risikoen for skovbrande.”
Han tilføjer, at ”skulle den igangværende konflikt eskalere og beskadige faciliteterne, der begrænser strålingseksponeringen i Tjernobyl eller ved de 15 atomreaktorer 4 andre steder i Ukraine, vil det resultere i katastrofale skader på miljøet.”
Hvordan er Tjernobyl-ulykken blevet beskrevet i film og bøger?
Der er udgivet en lang række bøger om ulykken og dens konsekvenser. Blandt andet har den hviderussiske nobelprisvinder i litteratur Svetlana Aleksijevitj skrevet bogen ”Bøn for Tjernobyl”, hvor hun interviewer nogle af de mange mennesker, som var tæt på katastrofen i 1986, for at berette om, hvordan de oplevede ulykken, og hvad det har gjort ved deres livssyn og fremtidshåb.
Svetlana Aleksivitjs bog har været med til at inspirere til en mini-serie om ulykken, som streamingtjenesten HBO Nordic lancerede i 2019 under titlen ”Chernobyl”. Serien er blevet en kæmpe seersucces og har også fået mange gode anmeldelser. Kritikere mener imidlertid, at den fremstiller helte og skurke alt for unuanceret, og at den viser et fordrejet billede af stråleskader på mennesker og dermed skaber unødig frygt for nye atomulykker. Russiske myndigheder har kritiseret serien for at give et fordrejet billede af årsagerne til ulykken, og den russiske regering har nu givet en russisk tv-station støtte til at producere en tv-serie, som skal tegne et andet billede. Ifølge den russiske regering kommer tv-serien til at handle om en gruppe sovjetiske KGB-agenter, der skal afsløre en amerikansk CIA-agent, som har infiltreret Tjernobyl-værket for at skaffe information om det sovjetiske atomprogram.
Top 10 Things HBO’s Chernobyl Got Factually Right And Wrong