Hvorfor hæver man ikke Titanic?
Der gik mere end 70 år fra Titanic forliste til havforskeren Robert Ballard i 1985 fandt vraget på ca. 3.700 meters dybde på bunden af det nordlige Atlanterhav. Der ligger skibet stadig. Der er flere årsager til, at man ikke har hævet Titanic, forklarer Marinarkæolog Jørgen Dencker i artiklen ”Hvorfor hæver man ikke bare Titanic?” til Videnskab.dk (se kilder). Han forklarer blandt andet, at det ikke er umuligt, men at det er dyrt og omfattende, og at man derfor har en generel politik om at bjærge så lidt som muligt. Han påpeger desuden, at marinarkæologer med undervandsrobotter kan få lige så meget information ud af skibsvrag på havets bund, som de kan på land, hvor de ydermere skal vedligeholdes. Et tredje argument for at lade Titanic hvile på havets bund er risikoen for at ødelægge det ved en bjærgning.
Hvad fortæller den nyeste forskning om Titanics forlis?
En teori som har holdt ved i mange år, er, at der i 1912 skulle have befundet sig ekstra mange isbjerge i området, hvor Titanic forliste. Men det er siden blevet afvist af et hold britiske miljøforskere, som hævder, at der i perioden 1991-2000 fem gange er blevet registreret flere isbjerge i området, end det var tilfældet i 1912 jf. Uffe Christensens artikel ”Endnu en Titanic-myte lider skibbrud” i Jyllands Posten (se kilder).
I Channel 4-dokumentaren ”The Sinking of The Titanic” fra 2017 (se kilder) fremlægger journalist og Titanic-forsker Senan Molony en teori om, at der hærgede en stor brand om bord, mens det stod på værft i Belfast. Ifølge Molonys teori gik der ild i et kullager om bord på skibet, hvorefter branden lå og ulmede i næsten tre uger. Resultatet af branden var et svækket skrog, som ikke havde nogen chance for at klare kollisionen med isbjerget. De sorte mærker på styrbordsside kan ifølge Molony ses på en række sjældne fotografier af Titanic den dag, det forlod værftet. Molony hæfter sig ifølge Jannik Petersens artikel ”Titanic sank efter en brand ombord” på Historienet.dk (se kilder) desuden ved, at Titanic ved sin ankomst til Southampton lagde til med bagbordsside ind mod kajen – angiveligt for at dække over de sorte mærker og det svækkede skrog, som branden forårsagede.
Filmoptagelser af Titanic-vraget på havets bund.
Hvorfor er fortællingen om Titanic blevet så berømt?
En af årsagerne til at fortællingen om Titanic er blevet så berømt, er, at skibet ifølge Den Store Danske (se kilder) blev anset for at være synkefrit. Derudover er forliset bl.a. blevet set som et symbol på teknologiens fejlbarlighed, som det fremgår af Lars Henriksens artikel ”En billet til verdenshistorien” i Kristeligt Dagblad (se kilder) og som et symbol på den vestlige civilisations krise og begyndende undergang, som det fremgår af Gads Historieleksikon (se kilder). Der er både blevet skrevet bøger og lavet film om Titanic – ikke mindst James Camerons storfilm ”Titanic” fra 1997 (se kilder). Den var nomineret til hele 14 Oscarstatuetter og indbragte 11 af slagsen og er en af de dyreste film, der nogensinde er produceret. Handlingen i det tre timer lange drama udspiller sig om bord på Titanic, hvor den fattige Jack (Leonardo DiCaprio) og overklassepigen Rose (Kate Winslet) forelsker sig i hinanden, inden katastrofen indtræffer, og tiden begynder at rinde ud.
Trailer fra James Camerons film “Titanic” fra 1997.
Titelsangen My Heart Will Go On med Celine Dion.
Hvor fatalt var Titanics forlis sammenlignet med andre skibsforlis?
Selvom Titanics forlis uden sammenligning er den mest eksponerede skibskatastrofe i historien, skal vi ifølge artiklen ”100-årsdagen for Titanic-forlis: Se århundredets 10 værste skibsforlis” af Ronja Ryde i Jyske Vestkysten (se kilder) ikke længere tilbage end til 2002 for at finde et forlis med flere omkomne end ved Titanics. Her kæntrede den senegalesiske færge MV Le Joola ud for den gambianske kyst på grund af for mange passagerer og dårligt vejr med mindst 1.863 omkomne til følge. Den værste skibskatastrofe i fredstid fandt dog sted i 1987, da den filippinske olietanker MT Vector, som havde 8.800 tønder benzin ombord, kolliderede med den filipinsk-registrerede passagerfærge MV Doña Paz. Sammenstødet medførte en voldsom brand, som bredte sig til MV Doña Paz. Det samlede dødstal anslås til ligge på ca. 4.375 personer. Det dødeligste skibsforlis i historien tegner det tyske krydstogtskib Wilhelm Gustloff sig imidlertid for. Det tyske skib fra 1937 blev inddraget af den tyske hær i starten af 2. Verdenskrig, og sejlede herefter som kaserneskib. I 1945 blev skibet ramt af tre missiler fra en russisk ubåd, hvilket medførte et tabstal i omegnen af 9.000 mennesker – hovedsageligt flygtninge, hvilket fremgår af Ronja Rydes artikel ”100-årsdagen for Titanic-forlis: Se århundredets 10 værste skibsforlis” (se kilder).