Terrornetværket al-Qaeda

Hvad er al-Qaeda-netværket?

Al-Qaeda betyder 'Basen' på arabisk og kan både forstås helt konkret som en (militær)base eller i mere overført betydning som et (ideologisk) grundlag eller en folkelig forankring. Det er et netværk af måske 5.000-10.000 muslimske fundamentalister over hele verden - muligvis flere. Netværkets valg af navn analyseres i artiklen ”Al-Qaida som politisk-religiøst brand” i Mellemøstinformation nr. 8/9 2005 (se kilder), hvor det nævnes, at ordet ’qaida’ har samme rod som et verbum, der betyder ’at være beredt’ eller ’at være opvagt’. Desuden har det den abstrakte betydning ’lov’ eller ’fundamentalt princip’ samt en metaforisk betydning som ’hovedstad’.

Netværkets mission er at udrydde den vestlige indflydelse i den muslimske verden og danne en islamisk stat bestående af alle muslimske lande. Netværket er hierarkisk opbygget, og indtil sin død i 2011 var Osama bin Laden netværkets øverste leder. Under lederen er der et rådgivende organ og nederst en række såkaldte 'celler'. Cellerne er små grupper af mennesker, der kun kender medlemmerne af deres egen gruppe, men ikke ret meget til deres overordnede ledere eller til de andre celler. Antallet af celler skifter hele tiden, hvilket gør det svært at få et klart billede af netværkets størrelse. Desuden opstår der også celler, som er inspireret af, men ikke nødvendigvis står i direkte forbindelse med netværket.

Al-Qaeda-netværkets opbygning og ideologi beskrives i bøgerne ”Den globale terrorisme” af Jens Nauntofte og ”Den afghanske forbindelse” af Jan Aagaard og Lars Erslev Andersen (se kilder). I nyhedsanalysen ”al-Qaeda er en idé, ikke en organisation” i Politiken den 7. august 2005 (se kilder) beskrives det, hvordan lederne af al-Qaeda blot behøver at udstede opfordringer til terror for at inspirere og motivere grupper uden egentlig tilknytning til ledelsen til at udføre terrorangreb: ”Vi har nu en situation, hvor autonome celler udfører angreb på mål, de selv vælger, og på tidspunkter, de selv vælger, og derefter lovprises angrebene af al-Qaedas ledere”, skriver analysens forfattere, Jason Burke.

Hvornår blev al-Qaeda grundlagt?

Al-Qaeda blev grundlagt i 1988 eller 1989 som en udbrydergruppe af modstandsbevægelsen Maktab al-Khidamat (MAK), der kæmpede mod den sovjetiske invasion af Afghanistan i 1979. Den oprindelige gruppe var etableret af de såkaldte mujahedinere - i begyndelsen af 1980'erne med hjælp og militærstøtte fra den amerikanske efterretningstjeneste, CIA.

Da de sovjetiske styrker trak sig ud af Afghanistan, og krigen sluttede, ville de to daværende ledere af MAK, palæstinenseren Abdallah Azzam og saudiaraberen Osama bin Laden, fortsætte i hver deres retning. Azzam ville fortsat kæmpe for muslimerne i Afghanistan, mens bin Laden ville udbrede det, han kaldte 'en hellig krig' (jihad) til andre lande. Abdallah Azzam døde senere i 1989 af en bilbombe. Grundlæggelsen af al-Qaeda beskrives i bøgerne ”Den afghanske forbindelse”, ”I Osama bin Ladens navn” og ”Al-Qaida - vejen til 11. september” (se kilder). 

Hvordan blev al-Qaeda-netværket oprettet?

Al-Qaeda blev grundlagt ved, at Osama bin Laden tog kontakt til en masse af de krigere, han havde rekrutteret til kampen mod de sovjetiske styrker i Afghanistan. Nogle af dem opholdt sig stadig i Afghanistan eller i nabolandet Pakistan, og det var i første omgang dem, der udgjorde al-Qaeda-netværket. Det var altså en videreførelse af det netværk, som Osama bin Laden og Abdallah Azzam havde bygget op sammen. Netværket voksede herefter til andre dele af kloden. Osama bin Laden tog i 1990 kontakt til en række af de Afghanistan-veteraner, der var taget tilbage til lande i Mellemøsten, Europa og Sydøstasien, og en del af dem tilsluttede sig det nye netværk. 

Det betød, at der hurtigt kunne dannes et internationalt netværk. Samtidig blev der spredt mindst 250.000 bånd med taler af Osama bin Laden, og siden kunne netværket organiseres ved hjælp af moderne teknologi som satellittelefoner, midlertidige chatrooms på internettet og lignende. 

Osama bin Laden holdt desuden kontakt med Afghanistan-veteraner, der var blevet ledere af islamiske bevægelser i for eksempel Mellemøsten. Efterhånden blev ikke kun veteranerne, men også unge muslimer, der havde levet hele deres liv i Europa, rekrutteret. Det skete blandt andet gennem moskeer, hvor ekstremistiske udgaver af islam blev prædiket, fremgår det af bogen ”Den afghanske forbindelse” (se kilder).

Hvad er al-Qaedas syn på verden?

Al-Qaeda er først og fremmest modstander af den vestlige livsstil og den påvirkning, som vestlig kultur har på de muslimske lande og på muslimer over hele verden. Al-Qaeda deler verden skarpt op i de gode, de rettroende muslimer, der har fulgt terroristlederen Osama bin Ladens påbud, og de onde, som er alle, der er imod al-Qaedas målsætning: at etablere en islamisk stat. Al-Qaeda lægger ikke vægt på etnisk baggrund; alle, der har fulgt Osama bin Ladens udlægning af islam, opfattes som gode muslimer. 

For al-Qaeda er især USA og supermagtens form for kapitalisme et symbol på den vestlige kultur. Al-Qaeda ønsker, at alle muslimske lande indfører en streng udgave af sharia, islamisk lov, der minder om den, som Taleban-styret praktiserede, da det havde magten i Afghanistan. 

Dernæst er al-Qaeda også kraftig modstander af de diktatoriske statsledere, der styrer de fleste arabiske lande. Efter al-Qaedas opfattelse er lederne både korrupte og dårlige muslimer, fordi de ikke er troende på den måde, som al-Qaeda mener, at en leder af et muslimsk land bør være. 

Således er al-Qaeda modstander af både muslimske og ikke-muslimske landes styreformer, og ifølge artiklen ”Ekspert: Ingen sammenhæng med London” i Politiken den 24. juli 2005 (se kilder) er der intern uenighed i al-Qaeda om, hvorvidt man især skal satse på at ramme muslimske eller ikke-muslimske lande og deres ledere. Generelt bruger al-Qaedas top dog mest energi på at kritisere Vesten og hævder, at det især er de vestlige lande, der er skyld i verdens tilstand. For eksempel mener al-Qaeda, at det er de vestlige lande, der har en stor del af ansvaret for korruptionen og de diktatoriske styreformer i Mellemøsten, fordi vestlige lande koloniserede store dele af Mellemøsten i 1900-tallet og længe derefter har støttet ledere i disse lande. 

Kampen mod Vesten er derfor det centrale i al-Qaedas ideologi. Dette fremgår klart af følgende citat fra Osama bin Laden, som er gengivet i bogen ”Den globale terrorisme” (se kilder): ”Når vi køber amerikanske varer, tager vi del i det palæstinensiske folkemord. Amerikanske firmaer tjener millioner i den arabiske verden, der i form af skatter sendes videre til USA's regering. Af disse penge sender den amerikanske regering hvert år tre milliarder dollars videre til Israel, der bruger pengene til at myrde palæstinenserne.” 

Hvem opfatter al-Qaeda som sine hovedfjender?

Efter at det i 1989 lykkedes mujahedin-krigerne i Afghanistan at drive de sovjetiske styrker ud af landet, vendte netværket og dets leder, Osama bin Laden, opmærksomheden mod andre lande og konflikter: 

1. Israel på grund af dets besættelse af Palæstina og behandling af palæstinenserne. 

2. USA på grund af dets store militære, økonomiske og politiske støtte til Israel. Israel er USA's vigtigste allierede i Mellemøsten, og Israel ville formentlig ikke kunne have overlevet som stat, hvis ikke det var for USA's store opbakning, siden landet blev grundlagt i 1948. USA er derfor i al-Qaedas optik som medskyldig i det palæstinensiske folks lidelser.

En anden grund til vreden mod USA er de amerikanske militærbaser i en række arabiske lande. Værst er det med Saudi-Arabien, der huser muslimernes to helligste byer, Mekka og Medina. De amerikanske soldater befinder sig langt fra helligdommene, men bare det at de opholder sig i samme land, opfattes af al-Qaeda som en besudling af de hellige steder.

Osama bin Laden var i stærkt modsætningsforhold til den saudiske kongefamilie, der tvang ham til at forlade landet i 1993. Han tilbød tilbage i 1990 at lade sine al-Qaeda-krigere beskytte Saudi-Arabien mod Saddam Hussein, som havde invaderet Kuwait og også truede med at invadere Saudi-Arabien. Den saudiske kongefamilie afslog tilbuddet og lod i stedet amerikanske soldater - heriblandt kvinder - tage opgaven. Det fik Osama bin Laden til at tordne imod, at 'kristne og jødiske' soldater fik lov at tilsmudse muslimernes hellige land.

Også USA's invasion af Afghanistan og Irak er ifølge al-Qaeda store forbrydelser, og det har lige siden invasionerne været al-Qaedas mål at få de amerikanske og andre vestlige besættelsestropper til at forlade de to lande. Kampen mod de irakiske besættelsesstyrker har i løbet af de senere år optaget mere og mere plads i al-Qaedas offentlige udmeldinger, ligesom en lang række af terrorangreb i Irak er blevet tilskrevet al-Qaeda-netværket eller dets sympatisører. 

3. Lederne af den arabiske verden, fordi de har godkendt og accepteret tilstedeværelsen af amerikanske militærbaser i arabiske lande, og fordi de ikke indfører islamisk sharia efter al-Qaedas idealer i deres respektive lande. 

Hvad er al-Qaedas mål?

Al-Qaeda beskæftiger sig ikke med sociale forhold, sådan som for eksempel islamiske grupper som Hamas og Hizbollah gør. Helt konkret ønsker al-Qaeda at smide jøderne ud af Israel og gøre hele landet til en palæstinensisk stat. Desuden er målet at få USA og andre vestlige lande til at trække alle deres tropper tilbage fra muslimske lande. Al-Qaeda ønsker, at de arabiske ledere bliver afsat og erstattet med islamiske ledere, som indfører sharia, islamisk lov.  

I 1998 udstedte Osama bin Laden en fatwa, en religiøs erklæring, hvor han opfordrede alle muslimer til at føre total krig mod USA og dets allierede. Han opfordrede til drab på amerikanere og deres allierede i et hvilket som helst land. Han sagde blandt andet: ”I vore dage er der ingen moral, amerikanerne ribber os for vores velfærd, vore ressourcer og vores olie. Vores religion er under angreb, de dræber og myrder vores brødre, de krænker vor værdighed, og hvis vi vover at ytre et ord i protest mod uretfærdigheden, så bliver vi stemplet som terrorister.” Citatet er gengivet i bogen ”Den globale terrorisme” (se kilder).