Terrorismens forhistorie

Hvornår opstod begrebet terrorisme?

Begrebet opstod i sin moderne form under Robespierres rædselsregimente efter den franske revolution, nærmere bestemt perioden 1793-1794, hvor en form for kollektivt diktatur forfulgte, torterede og dræbte politiske, økonomiske og religiøse modstandere. Omkring 300.000 mennesker blev arresteret, og 17.000 blev henrettet, men magthaverne forsvarede deres metoder med, at det var nødvendigt for at opnå og sikre friheden for landets undertrykte. Begrebet terrorisme var således ikke negativt ladet til at begynde med. 

I 1798 blev ordet første gang nævnt i et leksikon. Først efter revolutionens afslutning i 1799 fik begrebet den entydigt negative betydning, som det har i dag, hvor stort set ingen terrorister ifølge forskeren Bruce Hoffmans bog “Inside terrorism” (se kilder) opfatter sig selv som terrorister. Det var også først sidenhen, at begrebet blev brugt på grupper og ikke på staters handlinger imod dets borgere. 

Hvor længe har der eksisteret terrorisme?

Terrorisme kan siges – ud fra ovenfor nævnte definitioner – at have eksisteret lige så længe, som der har været statslignende konstruktioner at udøve angreb imod eller at forsøge at påvirke med angreb på civile. Et par eksempler på tidlige terrorister – hentet fra Philip Steeles bog “Terrorisme” (se kilder), Jens Aage Poulsens bog “Voldens sprog” og “Leksikon for det 21. århundrede” (se kilder): 

· De jødiske fanatikere seloterne, der i 1. århundrede f.Kr. til 1. århundrede e.Kr. dræbte romerske civile i Palæstina, øvede sabotage imod vandforsyningen og nedbrændte kornlagre. 

· Medlemmerne af den shiamuslimske sekt assassinerne, der i 1000-1200-tallets Mellemøsten indtog hash, før de angreb civile og militære mål, herunder korsfarere og sunnimuslimer. 

· Den hinduistiske Thugee-kults medlemmer, der i 1300-1800-tallets Indien dræbte forbipasserende for at ofre dem til gudinden Kali. 

· En dominikanermunks politiske mord på den franske konge Henrik den 3. i 1589. 

Hvornår begyndte den moderne form for terrorisme?

Udviklingen af mere moderne former for terrorisme tidsfæstes normalt til slutningen af 1800-tallet, hvor den russiske anti-zar-gruppe Narodnaja Volja (Folkets vilje) opstod. Den betegnes af mange forskere som den første egentlige terrorgruppe, og dens aktiviteter – blandt andet mordet på den russiske zar Aleksandr den 2. i 1881 – satte en bølge af anarkistisk terrorisme i gang også i andre lande. 

Grupper, der var inspireret af Narodnaja Volja og af Den Franske Revolutions ideer om frihed og lighed, rettede angreb mod civile i form af bomber på markeder og andre store pladser. Desuden lavede de attentater mod verdens mest magtfulde herskere: Præsident Sadi-Carnot af Frankrig blev snigmyrdet i 1894, kejserinde Elisabeth af Østrig i 1898 og præsident McKinley af USA i 1901. Det mest berømte af denne bølge af terrorangreb var dog mordet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand, der blev skudt af en serbisk nationalist i Sarajevo i 1914. Mordet udløste 1. Verdenskrig. 

Hvordan udviklede den moderne form for terrorisme sig?

I årtierne efter 1. verdenskrig opstod der terrorgrupper i flere af de lande, som europæiske stormagter fortsat koloniserede trods lokale befolkningsgruppers ønske om selvstændighed. Nogle af de grupper, der kæmpede for uafhængighed, brugte terrorangreb som et af deres midler i kampen. Den første af sådanne grupper var den jødiske gruppe Irgun Zevari Leummi (Den nationale militærorganisation), der blev dannet i 1931 under det britiske herredømme i Palæstina. Gruppens mål var at kæmpe for en jødisk stat, og dens midler var blandt andet at udøve vold og massakrer mod den arabiske civilbefolkning i området og sende brevbomber til britiske myndigheder både i Mellemøsten og London. Siden blev den nationalistiske terrorisme fulgt op af religiøst baseret terrorisme både i Palæstina, i det øvrige Mellemøsten og i andre verdensdele. 

Hvornår kom terrorismen til Europa?

Den tidlige anarkistiske terrorisme opstod som ovenfor beskrevet i Rusland og Europa i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Herefter flyttede terrorens tyngde til de lande, som vestlige magter havde koloniseret, og terrorisme blev først for alvor et markant fænomen i Europa igen i slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne. Afgørende begivenheder var studenteroprøret i Frankrig 1968, hvor der blev dannet en del grupper, der kæmpede for kommunistisk revolution i Vesteuropa, samt Vietnam-krigen, som mange af de venstreorienterede grupper opfattede som det første eksempel på de undertrykte folks kamp mod den internationale kapitalisme. Nogle af de kommunistiske og socialistiske grupper i Vesteuropa valgte at bruge vold og terror mod staten som midler i kampen for en politisk omvæltning. Det gjaldt blandt andet den tyske Rote Armee Fraktion (Den Røde Hærs fraktion), som udførte mordaktioner, kidnapninger og sabotage. Gruppen samarbejdede med palæstinensiske grupper og deltog i flykapringer.

Det skal dog nævnes, at et af de voldsomste eksempler på statsterrorisme, nemlig Hitler-Tysklands forfølgelse af jøder og andre ikke-ariere samt alle ikke-nazister, fandt sted i Europa imellem de ovennævnte to bølger af terror.