Tørklædesager i Danmark

Hvilke markante sager om tørklæder har der været i Danmark?

Der har været en række sager, der involverer brug af tørklæde, både på arbejdsmarkedet og i skolen, og en del af dem har været omtalt i medierne. Nogle af de mest omdiskuterede sager beskrives herunder.

– Sagen fra Dalum:
1997: To lærere på folkeskolen Dalumskolen i Odense nægtede at undervise en somalisk pige, der bar tørklæde, fordi de mente, at tørklædet havde en undertrykkende funktion. De mente, at de ved at undervise pigen vil være med til at legitimere undertrykkelse af kvinder og børn, og at det derfor ville stride med deres samvittighed at undervise den somaliske pige. Lærerne blev afskediget. Sagen beskrives i artiklen “Tørklædet – skønhedens beskytter” i Folkeskolen, nr. 44/1997 (se kilder).

– Sagen fra Magasin:
2000: Magasin du Nord blev i Østre Landsret dømt til at betale 10.000 kroner i erstatning til en erhvervspraktikant, der i 1998 blev afvist pga. sit tørklæde. Landsretten vurderede, at stormagasinet overtrådte loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. En del firmaer har med henvisning til denne dom efterfølgende valgt at tillade kvinder at bære tørklæde på arbejdspladsen. Den pågældende praktikant var involveret i endnu en tørklædesag i 2010, som beskrives nedenfor (Sagen i Hjemmeværnet).

– Sagen mod FDB:
2001: Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC) anlagde sag mod FDB, efter at en kvinde ifm. jobsøgning to gange havde fået besked om, at SuperBrugsen ikke ville ansætte kvinder med tørklæde. FDB, nu Coop Danmark, besluttede at tillade tørklæder, og sagen blev opgivet.

– Sagen mod Føtex:
2003: I december faldt der dom i en sag ved Østre Landsret, hvor en 25-årig kvinde havde sagsøgt Dansk Supermarked A/S, fordi hun i 2001 blev fyret fra sit job som salgsassistent i et bageri i Føtex på Frederiksberg. Fyringen skete, da kvinden meddelte sin arbejdsgiver, at hun ville begynde at bære tørklæde i arbejdstiden. Dansk Supermarked, der ejer Føtex, mente, at det er tilladt at have et beklædningsreglement, der forbyder ansatte at bære religiøse, kulturelle eller politiske symboler, når de er i direkte kontakt med kunder. Et sådant reglement var indført, da kvinden blev ansat. De tre dommere frifandt enstemmigt Dansk Supermarked. HK ankede sagen til Højesteret, som i januar 2005 stadfæstede Byrettens afgørelse. Sagen beskrives i artiklen “Tørklædedom udløser kritik” i Kristeligt Dagblad (se kilder).

Dansk Supermarked ophævede dog forbuddet i 2013, efter at en række muslimske kvinder havde truet med at boykotte supermarkedskæden.

– Sagen om tørklæder i Folketinget:
Sagen om tørklæder i Folketinget opstod, efter at Enhedslistens kandidat Asmaa Abdol-Hamid til Folketingsvalget i november 2007 udtalte, at hun, hvis hun blev valgt ind, ville insistere på at bære tørklæde i Folketinget. Hun blev ikke valgt ind, men blev suppleant. Det fik medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Søren Espersen til at kræve, at Folketingets præsidium skulle tage stilling til, om det er tilladt at bære tørklæde på Folketingets talerstol. Desuden udtalte Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Søren Krarup, at tørklædet som symbol kunne sammenlignes med nazisternes hagekors. Folketingets præsidium besluttede i april 2008, at det er tilladt for medlemmer af Folketinget, der bærer tørklæder, at bære det på talerstolen. Klædedragter, som slører vedkommendes identitet, fx burka, eller provokerende beklædningsgenstande som klaphatte og nissehuer, er til gengæld ikke tilladt.

Asmaa Abdol-Hamid valgte siden at trække sig som folketingskandidat og blev i stedet byrådskandidat i Odense. I april 2009 blev hun som førstesuppleant indkaldt til et byrådsmøde og blev dermed den første muslimske kvinde med tørklæde i en folkevalgt politisk forsamling i Danmark.

I februar 2009 trådte en muslimsk kvinde med tørklæde for første gang op på talerstolen i Folketinget. Det var den 15-årige Faduma Ali Jama med somalisk baggrund, som var på besøg på Christiansborg for at deltage i en ungdomsparlamentsdag sammen med sin klasse. Hun stod på talerstolen i få sekunder for at stille et spørgsmål til de folkevalgte.

– Sagen om dagplejemoren i Odense:
I foråret 2007 søgte en muslimsk kvinde Odense Kommune om godkendelse til at fungere som dagplejemor. Hun ønskede at bære burka, mens hun passede børnene. Kommunen gav tilladelsen, hvilket forargede flere byrådsmedlemmer. Efterfølgende meddelte både Odense, København, Aarhus og Frederiksberg kommuner, at de fremover ville tage kontanthjælpen fra kvinder med burka, hvis kvinderne nægtede at tage den af ifm. aktivering eller arbejde, og i Aarhus var flere kvinder i kommunale jobfunktioner blevet fyret fra funktioner, der vurderedes ikke at være forenelige med at bære burka, fordi de nægtede at ændre påklædning. Daværende familieminister Carina Christensen afviste at lovgive på området, men opfordrede til, at kommunerne i deres afgørelser lagde vægt på, om dagplejerne kunne løse opgaven pædagogisk forsvarligt.

– Sagen om fodboldlandsholdet for piger under 16 år:
Sagen handlede om en 15-årig muslimsk pige, der blev udtaget til det danske fodboldlandshold for piger under 16 år. Zenab bar tørklæde, og Dansk Boldspil-Union (DBU) valgte at give dispensation fra sine generelle regler mod hovedbeklædning på banen. DBU tillod, at Zenab kunne spille med et specialdesignet tørklæde, der dækkede håret, men ikke gik ned om halsen og derfor ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko. DBU henviste desuden til, at forbundet følger de internationale retningslinjer fra FIFA og UEFA, som tillader piger og kvinder at spille med tørklæde, blot de er neutrale. Spillerne må nemlig ikke bære religiøse eller politiske budskaber under kampene. Så hvis dommeren vurderer, at et tørklæde funger som religiøst symbol, må spillerne ikke bære det på banen.

I flere andre sportsgrene er det blevet tilladt at deltage i konkurrencer iført tørklæde, så længe det ikke udgør en sikkerhedsrisiko.

– Miss Tørklæde-sagen fra DR:
I juni 2008 udskrev DR internet-univers for unge, Skum, en Miss Tørklæde 2008-konkurrence, som var en modekonkurrence, hvor alle piger og kvinder uanset religiøst tilhørsforhold kunne deltage. Konkurrencen skabte livlig debat på DR’s hjemmeside og udløste også politisk debat. Flere folketingsmedlemmer var forargede over konkurrencen, fordi de mente, at den forherligede tørklæder og dermed kvindeundertrykkelse, mens Det Islamiske Trossamfund i Danmark kritiserede initiativet, fordi det efter deres mening stred mod Koranens forbud mod, at kvinder udstiller deres skønhed. Vinderen, den 18-årige Huda Falah med irakisk baggrund, fremhævede, at hun deltog i konkurrencen i et forsøg på at nedbryde den afstand, hun syntes, at der er mellem muslimske og ikkemuslimske unge i Danmark.

– Hjemmeværnssagen:
I juli 2009 fik en muslimske kvinde besked om, at hun ikke var velkommen i Hjemmeværnet, fordi hun bar tørklæde. Det skete efter, at Hjemmeværnet havde portrætteret hende som en succeshistorie inden for integration.

En meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken viste, at et flertal af danskerne var enige i hjemmeværnets beslutning. 55 procent af de adspurgte svarede nej til spørgsmålet: “Mener du, at det skal være tilladt at bære tørklæde i hjemmeværnet?” 36 procent svarede “ja”, og 8 procent svarede “ved ikke”. Undersøgelsen refereres i artiklen “Danskerne afviser tørklæder i hjemmeværnet” i Politiken (se kilder).

– Sagen i forsvaret:
I februar 2020 blev en 19-årig muslimsk pige bedt om at forlade Forsvaret efter fire dage, fordi hun bar tørklæde. Pigen havde under Forsvarets Dag, hvor man kan melde sig som værnepligtig, forstået, at det var muligt at have tørklæde på i militæret. Efter fire dage på Varde Kaserne blev hun imidlertid bedt om at forlade stedet, fordi hun insisterede på at bære tørklæde sammen med uniformen. Forsvarets uniformsregler betyder imidlertid, at civile “beklædningsgenstande ikke må anvendes sammen med uniformsgenstande”, medmindre den civile beklædning ikke kan ses. Forsvarskommandoen beklagede misforståelsen, men mente ikke, at der var grund til at ændre reglerne. SF’s forsvarsordfører mente, at forsvarets uniformsbestemmelser bør opdateres, men det mente forsvarsminister Trine Bramsen (S) og Venstres forsvarsordfører ikke, at der var grund til. Det fremgår af en artikel på DR’s hjemmeside i februar 2020 (se kilder).