Den danske debat om tørklæder

Hvilke argumenter fremføres imod muslimske kvinders brug af tørklæde?

  • Tørklædet er undertrykkende, fordi det signalerer, at kvinden skal dække sig til for mandens skyld. Det argument er bl.a. blevet fremført af flere politikere fra Dansk Folkeparti, men også af politikere fra andre partier på både højre- og venstrefløjen.
  • Tørklædet er en provokation og protest mod det danske samfund og det danske demokrati. Den holdning har blandt andre socialdemokraten Karen Jespersen givet udtryk for samt forfatter Helle Merete Brix, hvilket beskrives i artiklen “Håret frit” i Weekendavisen den 24. oktober 2003 (se kilder).

Hvilke argumenter fremføres for muslimske kvinders ret til at bære tørklæde?

  • At klæde sig, som man ønsker, bør være en del af den visuelle ytringsfrihed. Det er derfor udemokratisk at ville forbyde bestemte former for påklædning. Det argument fremfører ph.d.-studerende ved Akademiet for Migrationsstudier Camilla Elg i en kronik i Politiken (se kilder).
  • Undertrykkelsen af piger og kvinder kan bedst bekæmpes ved, at piger og kvinder får ret til at deltage i samfundslivet, uanset om de går med tørklæde eller ej. Det argument er bl.a. blevet fremført af ph.d.-studerende ved Akademiet for Migrationsstudier Camilla Elg i en kronik i Politiken (se kilder): “Piger og kvinder bliver ikke ligestillede af, at det danske samfund diskriminerer dem, når de har tørklæde på. Det er derimod uundgåeligt, at undertrykkelsen af piger og kvinder taber styrke, når de får mulighed for at deltage i, bidrage til og bruge mulighederne i et demokratisk samfund – bl.a. gennem uddannelse og arbejde – uanset hvordan de går klædt.”
  • Muslimske kvinder bør have frihed til at klæde sig, som de vil, og på den måde får de også frihed til at udvikle individuelle og nye måder at bære tørklæde på, ligesom tørklædet kan tillægges nye betydninger. Det fremhæver designskole-studerende Yasamin Zafar i et interview i Information i 2008 under overskriften “Tørklædet som tjekket hybrid” (se kilder). I interviewet beskriver hun, hvordan hun som designer arbejder med at skabe tørklæder inspireret af “på den ene side den traditionelt tildækkede kvinde og på den anden side den trendy bybo”.
  • Tørklæder eller burka er undertrykkende, men et alt for stærkt fokus på muslimske klædedragter risikerer at fjerne opmærksomheden fra andre former for kvindeundertrykkende beklædning og normer, fx de vestlige samfunds skønhedsidealer for selv ganske unge kvinder, som i stigende grad giver teenagepiger problemer med lavt selvværd, spiseproblemer og lign. Det synspunkt fremføres fx i kronikken “Vore piger i skønhedsburka” i Politiken (se kilder)

Hvilke argumenter er der for at forbyde tørklæder på arbejdsmarkedet?

  • Et tørklædeforbud på arbejdsmarkedet vil hjælpe muslimske kvinder med at frigøre sig, fordi forbuddet kan styrke dem over for deres mænd og andre, som ønsker, at de mod deres vilje skal gå med tørklæde.
  • Et forbud mod tørklæder vil, hvis det udformes som et generelt forbud mod religiøse symboler, medvirke til, at Danmark reelt bliver en religionsneutral stat, hvor det offentlige rum ikke misbruges til at missionere og drive propaganda for nogen religion, hverken kristendom eller islam. Dette argument fremføres af filosof Søren Gosvig Olesen i en kronik i Information under overskriften “Et første lille skridt mod et farvel til den religiøse stat” (se kilder).

Hvilke argumenter er der for at tillade tørklæde på arbejdsmarkedet?

Tørklædeforbud kan skade integrationen. Hvis muslimske kvinder ikke må bære tørklæde, vil det forhindre mange af dem i at få et arbejde. Nogle kvinder vil vælge at blive hjemme; andre vil af deres forældre blive afholdt fra at tage et arbejde, hvis det kræver, at de tager tørklædet af. Andre igen vil ikke orke at tage en uddannelse, hvis de ved, at de ikke kan bruge deres uddannelse uden at lægge tørklædet. Disse argumenter fremføres i artiklen “Håret frit” i Weekendavisen fra 2003 (se kilder). I artiklen “Tørklædet er vigtigere end job” i Politiken fra 2008 (se kilder) siger forsker i kultur- og sprogmødestudier Lise Paulsen Galal, at hvis der kommer flere forbud mod tørklæder på danske arbejdspladser, vil det blot få flere kvinder til at gå med tørklæde: “Kvinderne vil opfatte det som et angreb på deres værdier, og de vil derfor kæmpe for retten til at have andre værdier end majoritetsbefolkningen.”

Hvad mener danske muslimske kvinder om tørklædedebatten?

Der er delte meninger blandt muslimske kvinder, men de fleste, der har udtalt sig offentligt, bryder sig ikke om debatten og mener, at tørklædet bør være en privat sag, ligesom det er en privat sag, om en person fx bærer et kors om halsen. Også muslimske kvinder, der ikke selv bærer tørklæde, har forsvaret deres trosfællers ret til at bære tørklæde. En del unge muslimske kvinder har desuden givet udtryk for, at de føler, det er omsonst at tage en uddannelse, hvis de ikke kan få arbejde, så længe de bærer tørklæde. Det fremgår af artiklen “Håret frit” i Weekendavisen fra 2003 (se kilder).

Andre mener, at det er vigtigt, at de vestlige samfund siger fra over for tørklædet, som de opfatter som kvindeundertrykkende. Det er ofte kvinder, der har boet i islamiske samfund og har været tvunget til at gå med tørklædet, hvilket fremgår af artiklen “Sløret fra munden” i Weekendavisen (se kilder).

Hvilken holdning har danske arbejdsgivere til muslimske kvinder med tørklæde?

Mange arbejdsgivere skeler ikke til, om en ansøger bærer tørklæde eller ej, og en del supermarkedskæder har ændret politik og har besluttet, at deres ansatte gerne må bære tørklæde. Nogle arbejdsgivere har dog omvendt indført regler om beklædning, som betyder, at de ansatte med kundekontakt ikke må bære beklædning, som signalerer bestemte politiske eller religiøse overbevisninger. Ny forskning fra Københavns Universitet viser desuden, at chancerne for at blive indkaldt til jobsamtale, hvis man er en minoritetsetnisk kvinde med tørklæde, er betydeligt ringere, end hvis man er etnisk dansk kvinde uden tørklæde. Minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal således sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Det viser et felteksperiment, hvor der blev sendt 1.350 fiktive ansøgninger afsted som svar på en række stillingsopslag inden for et bredt udvalg af brancher (handel og service, industri og håndværk, salg og kommunikation, undervisning, kontor og økonomi, social og sundhed). Den eneste forskel på ansøgningerne var, om kvinden bag ansøgningen var etnisk dansk, havde etnisk minoritetsbaggrund eller havde etnisk minoritetsbaggrund og bar tørklæde. Det fremgår af rapporten Kvinder med tørklæde. Ti kvinders erfaringer med arbejdsmarkedet, som Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i 2020 (se kilder). Af rapporten fremgår det også, at de ti interviewede kvinder oplever, at de i visse situationer bliver fravalgt eller chikaneret pga. deres tørklæde.

Hvilken holdning har befolkningen i Danmark til brug af tørklæde?

Der er gennem tiden lavet en del undersøgelser, der viser, at mange danskere er skeptiske over muslimske kvinder med tørklæde. En undersøgelse fra 2019, foretaget af YouGov for Kristeligt Dagblad, viste, at flere end halvdelen af danskerne i større eller mindre grad oplever det muslimske tørklæde som en barriere for venskab. I undersøgelsen blev 1.102 danskere spurgt, i hvilken grad det er eller vil være en barriere for venskab, hvis en kvinde går med tørklæde. Respondenterne svarede således:

  • I meget høj grad: 10 procent.
  • I høj grad: 8 procent.
  • I nogen grad: 18 procent.
  • I mindre grad: 22 procent.
  • Slet ikke: 37 procent.
  • Ved ikke: fem procent.
  • De 1.102 personer var over 18 år og var født i Danmark eller i et andet vestligt land og havde forældre, der var født i Danmark eller et andet vestligt land. Det fremgår af artiklen “Tørklædet skiller ny- og gammeldanskere” i Kristeligt Dagblad (se kilder).