Hvad siger tilhængerne?
Så sent som i 1950’erne overvejede man ligefrem herhjemme et totalforbud mod tatovering af kvinder. Først i 1965 blev det af overlæge Torben Hvam dokumenteret, at tatoveringer ikke var et særligt tegn på forbrydermentalitet. Faktisk var det de mindst farlige kriminelle, tyverigruppen, der havde flest tatoveringer, mens gruppen af seksualkriminelle havde færrest.
I årtier har tatoveringer hverken signaleret en forbryderisk karakter eller været forbundet med særlige samfundsklasser, kulturelle eller etniske grupperinger, selvom de kan være mere eller mindre synlige for omverdenen. I dag går tatovører op i nålenes sterilitet, og kunder forventes høfligt at lægge depositum og bestille tid længe forinden. Som fotograf og forlægger Jon Nordstrøm siger i en artikel i Weekendavisen (se kilder), så ”ligner de fleste tatobutikker i dag på det nærmeste tandlægeklinikker. ”
Samlet har tatoveringens almindelige præg gjort, at tilhængerne sjældent behøver at forsvare brugen af tatoveringer. En almindelig begrundelse for tatoveringer er dog, at den tilvirkede og permanente ændring af kroppen kan virke berusende, som tatoveringskunde Luna Boldsen udtrykker det i en artikel i Berlingske (se kilder): ”Det er den fedeste følelse at se en færdig tatovering i spejlet. Tegningen på et stykke papir er også flot, men det er noget helt andet, når man ser den på sig selv. Så er det pludselig en del af den, man er. Især når man har brygget på motivet længe. ”
Også fra et professionelt perspektiv er de tatoveringer, der efterspørges i dag, langt mere fantasifulde end fortidens mere simple motiver, forklarer tatovør Uncle Allan i Politiken (se kilder): ”Folk er blevet mere modige. For nogle år siden var det meget små tatoveringer, som folk fik lavet. Ikke så meget farve, helst mønstre og simple ting. Nu er det mere specielle tatoveringer og gerne mange farver. Det er nu både slipsetypen og folk over 50 år, som får dem lavet.”
Hvad siger kritikerne?
Hvor tatoveringens tilhængere benytter æstetiske argumenter, henviser kritikerne især til de sundhedsmæssige farer ved at lade sig tatovere. Særligt er det udbredelsen af hjemmetatovører, der vækker bekymring. Her stikker mange for dybt og efterlader pigmentet i et forkert lag af huden, hvilket kan give kraftig smerte på grund af de fremmedlegemer, der kommer ind i kroppen.
De farvestoffer, som anvendes til tatovering, er ofte indkøbt på nettet, hvor der ingen kontrol er, og ingen ved, hvilke stoffer der er i. Det kan give anledning til allergiske reaktioner hos nogle mennesker, og man har tidligere set eksempler på overførelse af bakterielle infektioner i forbindelse med tatovering. I uheldige tilfælde kan der opstå blodoverførselssygdomme som hiv og leverbetændelse.
Læge Jørgen Serup forklarer risici i en artikel i Samvirke (se kilder):
”Jeg kalder tatoveringer for tikkende bomber i forhold til infektioner. Det kan være infektioner med streptokokker eller stafylokokker. De sidste kan være penicillinresistente. Sådan nogle stammer er meget hyppige i England og USA.”
Fra Dansk Tatovør Laug har man i en årrække efterspurgt en offentlig autorisationsordning, hvor man skal gennemgå kurser omkring hygiejne, infektioner og allergiske reaktioner samt brug af tatoveringsudstyr og farver. Her mener man ligesom en række læger, at uautoriseret hjemmetatovering skal forbydes.