Symbolismen i Danmark

Hvornår kom Symbolismen til Danmark?

Symbolismens bølger ramte Danmark i 1890’erne - altså ganske kort tid efter dens oprindelige udspring i Frankrig. Her blev en serie af strømningens vigtigste litterære personligheder introduceret og analyseret af journalisten, kunstkritikeren og digteren Johannes Jørgensen (1866-1956). I 1890’erne var Danmark således fuldt ud på højde med resten af Europa - landet tilhørte hermed den europæiske avantgarde. Dette var højst usædvanligt, idet Danmark historisk havde ligget i kølvandet på de store europæiske kulturstrømninger frem for selv at være med til at udstikke kursen.

Hvem tegnede den danske Symbolisme?

  • Sophus Claussen (1865-1931): Han skrev livskraftige og udfarende digte og romaner. Blandt de mest læste var romanen “Valfart” fra 1896 og digtsamlingen “Djævlerier” fra 1904. Claussen slog til sin store fortrydelse ikke igennem i sin samtid, og han blev først anerkendt af en række toneangivende digtere i det 20. århundrede, herunder af Karen Blixen.
  • Johannes Jørgensen: Han skrev digte i en mere melankolsk tone. Blandt de mest læste er samlingerne “Stemninger” fra 1892 og “Bekendelser” fra 1894. I det andet nummer af tidsskriftet “Taarnet” udsendte han en artikel ved navn “Symbolisme”, hvori han redegør for, hvad Symbolismen og dens livssyn indeholder. Teksten kritiserer Naturalismens videnskabelige virkelighedssyn og materialisme - denne verden betegnes som åndløs. I 1896 konverterede Jørgensen til den katolske kristendom.

Hvad var tidsskriftet “Taarnet”?

Det var de tre digtere og studenterkammerater Viggo Stuckenberg (1863-1905), Sophus Claussen og Johannes Jørgensen, der med tidsskriftet “Taarnet”, der udkom første gang i 1893, slog Symbolismen fast i Danmark. I dette toneangivende tidsskrift præsenterede de deres egen lyrik samt oversættelser af franske digtere som Baudelaire, Verlaine, Mallermé og andre. Bladet fik sit navn efter det tårnværelse på Frederiksberg, hvor Jørgensen havde indrettet sit arbejdsværelse, og hvor “Taarnet” blev redigeret.

Hvordan forholder den danske Symbolisme sig til Georg Brandes og Naturalismen?

Johannes Jørgensen blev - især gennem sine skrifter i “Taarnet” - en form for bannerfører for Symbolismen i Danmark. Ikke ulig den rolle, som den danske litteraturkritiker Georg Brandes (1842-1927) havde spillet i relation til ‘Det Moderne Gennembrud’ godt tyve år tidligere. Disse to skikkelser tegner to forskellige sider af den danske litteraturhistorie: Naturalismen og Symbolisme. Derfor hedder det i bogen “Litterære ismer”: “Den danske Symbolisme [er] blevet betegnet som et generations- og faderopgør med Georg Brandes og 1870’ernes og 80’ernes realistiske digtning og livssyn”.

De to strømninger - Naturalismen og Symbolismen - er på mange måder hinandens modpoler, men i Danmark findes der også lighedspunkter mellem de to. Således afslutter Jørgensen sin skelsættende tekst om Symbolismen med at citere den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900). Nietzsche var nærmest Georg Brandes’ opfindelse, da det var ham, der oprindeligt opdagede tyskerens talent og introducerede ham til Danmark. Men i Nietzsches væsentlige digt “Midnatssangen” fandt Jørgensen altså også inspiration til sin egen tekst om Symbolismen. Således lader han den slutte fyndigt og med polemisk fynd ved at låne fra Nietzsches digt: “Verden er dyb. Kun flade Aander fatter det ikke”. (Se endvidere Faktalinket om Naturalismen og Det Moderne Gennembrud).