Hvad har surrealismen betydet for eftertidens kunstnere?
Surrealisternes trang til konstant at overskride og forny kunstbegrebet er bestemt ikke en uvant tanke for nutidens kunstformer. Den modernistiske kunst i mellemkrigstiden var forud for sin tid, og den søgte nye udtryksformer, som kunne berette om de forandringer, mennesket og samfundet gennemgik. Avantgardens frigørende livssyn og udtryksformer har spillet en stor rolle for eftertidens kunstproduktion. Dadaismens og surrealismens spontanitet blev for eksempel videreført i beatgenerationens udtryk i de sene 1950ere og tidlige 1960ere, hvor forfattere som Jack Kerouac (1922-1969), Allen Ginsberg (1926-1997) og William S. Burrough (1914-1997) dyrkede det kaotiske udtryk i en spontan kreativitet. Beatgenerationen angreb som dadaisterne den elitære finkultur og fokuserede som surrealisterne på de ubevidste kræfter i mennesket. Både surrealisterne og beatgenerationen opstod som reaktion på den tankegang, der havde ført 1. og 2. Verdenskrig med sig.
Surrealismens aner var også at finde hos de abstrakte ekspressionister. Jackson Pollocks (1912-1956) spontane og kaotiske maleteknik ‘action painting’ var en tydelig parallel til surrealisternes automatskrift.
Surrealisternes brug af collage-teknik og absurde sammensætninger på billedfladen går igen i kunstretningen Pop Art, der var den dominerede kunstretning i 1960erne i USA. Pop Art afspejlede mere end nogen anden kunstretning det amerikanske samfund og kultur, og den var kendetegnet ved at gøre upersonlighed til en stil ud fra reklameverdenens og massemediernes billedsprog.
Avantgarde-bevægelsernes konstante søgen efter nye grænser har i høj grad været med til at forandre ikke bare kunstverdenen, men også samfundet fra mellemkrigstiden op til i dag. En nutidskunster som eksempelvis Damien Hirst (f. 1965) bruger kunsten som udfordrende fortolkninger af det omkringliggende samfund. Han skildrer livets håb og desperation ud fra provokerende og chokerende spørgsmål om forfald og skønhed, liv og død.
Surrealisternes radikale udvidelse af vores billedbevidsthed gør sig stadig gældende.