Hvorfor fascinerer superheltene?
Lige siden den første superhelteserie så dagens lys, har man fra mange sider betegnet dem som et flygtigt fænomen, der inden længe ville gå i sig selv igen. Det fortæller forfatteren og kulturjournalisten Bo Green Jensen i radioindslaget "Fra Pippi til Stephen King" (se kilder). Men i dag er superheltene meget populære - ikke mindst som biografstjerner.
Green Jensen peger på en mulig forklaring på superheltenes vedholdende succes: Serierne rummer nemlig mulighed for en stor portion læseridentifikation. Drenge i alle aldre har i superheltenes univers mulighed for at identificere sig med en stærk og retfærdig mand, der tager sagen i egen hånd og retter op på samfundets uretfærdigheder.
Superheltene bliver ved med at holde interessen fanget. Forstærket af superskurkenes mellemkomst rummer superheltens figur og aktivitet, ifølge Green Jensen, kimen til en moderne mytologi. Deres tilbagevendende konfrontationer med de faste superskurke bliver til kampe med et nærmest episk tilsnit. I seriernes skildring af det rigtig godes kamp mod det rigtige onde findes det stof, som moderne myter er gjort af.
Hvad er det særlige med superhelte på film
Ifølge artiklen ”Superhelte – den nye eskapisme” i Politiken fra 2004 (se kilder) har de senere års ændring fra seriehæfternes små firkanter til det store lærred været en kommerciel kæmpesucces for superheltene. Filmens mere traditionelle actionhelte som Bruce Willis, Arnold Schwarzenegger, og Vin Diesel, har fået hård konkurrence.
I samme artikel giver filmforskeren og superheltefilmelskeren Rikke Schubart sit syn på dagens tilsyneladende umættelige appetit på superhelte på celluloid. Schubart peger på, at ovenpå en tid med meget grumset realisme, eksempelvis i form af Dogmefilmene, søger biografpublikummet i dag tilbage mod en verden, der domineres af det eventyrlige og har klare og ukomplicerede skillelinjer mellem godt og ondt:
”Der er ingen tvivl. Det hele er meget enkelt og udtryk for en tryghedssøgen tilbage mod barndommens oprigtighed og en flugt fra voksenlivet. Det er et teenageunivers. Men det er en verden, som også folk, der har forladt barneværelset, sagtens kan identificere sig med. Moderne mennesker lever i en tid, hvor verdens problemer rykker tættere og tættere på. Tv bringer konflikterne ind i vores dagligstuer, og det udløser et behov for at trække sig tilbage til et mere simpelt liv, hvor man kan lade sig underholde uden at skulle tage stilling til komplicerede problemer”.
Samtidig mener Schubart, at tidens superheltefilm står i stærk kontrast til 1980’ernes actionfilm. Denne periodes ”Rambo”- og ”Rocky”-film tog nemlig afsæt i virkelighedens verden, nemlig i Vietnamkrigen og i konflikten mellem USA og Sovjetunionen:
”De var på en måde lige så banale som nutidens superheltefilm, men de skabte trods alt debat og blev endog forbudt i visse lande. Superheltefilmene er langt mere uforpligtende og skaber ikke samfundsdebat”.
Hvad er superheltenes funktion i dag?
Superhelte på film og i blade er typisk ikke kun samfundsrevsende. Ifølge Ekstra Bladets filmanmelder Jonna Gade spiller de en anden væsentlig rolle, idet nutidens bølge af superheltefilm udfylder en vigtig moralsk funktion. I artiklen ”Superhelte – den nye eskapisme” i Politiken fra 2004 (se kilder) fremhæver Gade Spiderman som et eksempel på et smukt idol og udtaler:
”Spiderman er jo en god helt, og moralen er i orden […] og især på det moralske område synes jeg nok, det halter gevaldigt i mange andre film”.
Ifølge Gade rammer superheltefilmene dermed en tone i tiden: ”Jeg tror, filmmagerne er nødt til at søge over i det eventyrlige, når verden omkring os er så brutal”.
Samtidig er Gade ikke bange for, at bølgen af film om superhelte luller publikum ind i en glansbilledagtig drømmeverden, hvor forholdet mellem godt og ondt er langt mere banalt og ukompliceret end i virkeligheden: ”Jeg har tiltro til, at folk sagtens kan finde vej gennem de eventyrlige overdrivelser og se de gode ting”.
Hvad er superskurkenes betydning?
Afgørende for en superhelts vedvarende popularitet og fascinationskraft er tilstedeværelsen af en eller flere superskurke, der kan matche superheltens styrke. I de første år kæmpede superhelte mod miljøsyndere og social uretfærdighed, men da disse ideer var opbrugte, og almindelige mennesker ikke gav nok modstand, opfandt man superskurke. Blandt de mest kendte og interessante superskurke er:
· Lex Luthor (Supermans ærkefjende)
· Jokeren, Pingvinen, Gækkeren (superskurke fra Batmans verden)
· Doktor Octopus, Den Grønne Goblin (to af Spider-Mans ærkefjender)
· Doktor Doom (superskurken fra Fantastic Fours verden)
Om superskurkenes afgørende betydning for hele superhelteuniverset udtaler Morten Søndergård i radioindslaget ”Den gode superskurk” (se kilder):
”Enhver helt har brug for en god skurk. En superhelt er ikke rigtig noget uden en god superskurk. De fleste superskurke er betydeligt mere interessante end heltene”.
Søndergård peger på Batman, der har et farvestrålende galleri af superskurke. Især er det Jokeren, der tiltrækker sig opmærksomhed. Jokeren er rablende psykopat og derfor indlagt på et sindssygehospital, hvorfra han indimellem flygter for at begå sine bestialske forbrydelser. Denne figur er fascinerende for læseren, da han rummer mange sider, som man tilsvarende kan genfinde i Batman. De er med deres mørke, forpinte og hævngerrige personligheder så at sige to sider af samme mønt. Tilfældet har betydet, at Batman befinder sig på det godes side, mens Jokeren er havnet på det ondes. Men måske kunne det ligeså godt være omvendt.
En anden dragende superskurk er, efter Søndergårds mening, Doktor Doom fra Fantastic Fours serie. Doktor Doom er diktator i det lille, østeuropæiske land Latveria, som han styrer med jernhånd. Ifølge Søndergård er han noget nær den ultimative superskurk: En livsfarlig, psykopatisk idealist, som vil tilrane sig verdensherredømmet – for verdens egen skyld! Verden har nemlig bedst af at blive regeret efter Dooms ubarmhjertige principper. Søndergård påpeger, at Doktor Doom-figuren tydeligvis har tjent som inspiration for instruktøren George Lucas, da han skulle skabe ”Star Wars”-universets egen superskurk, Darth Vader.
Journalisten Jakob Lisbjerg, der har produceret en række radioindslag om superhelte for DR P1 (se kilder), opsummerer superskurkenes vitale betydning for sammenhængen og fremdriften i superheltenes verden:
”De virker som det modstykke til superhelte, der dels giver historien action, dels giver den et skær af myte. De gode kræfter mod de onde kræfter”.