Sprogpolitik

Artikel type
faktalink
bibliotekar Karen Carlsson, DBC. 2000

Sprogpolitik er en bevidst styring af et samfunds sprogforhold. Påvirkningen fra især engelsk sprog er nu så stor, at mange lande forsøger at beskytte deres nationalsprog på forskellig måde. I visse lande er der indført love, der forbyder brug af fremmedord i offentlige dokumenter, i andre lande søger man systematisk at udskifte engelske ord med eksisterende eller nyskabte ord på nationalsproget.
Dette FaktaLink søger at belyse konsekvenserne af denne påvirkning fra engelsk, og især hvilken sprogpolitik de nordiske lande har valgt for at imødegå den engelsk-amerikanske sprogvirkning.

Introduktion til sprogpolitik

En sprogpolitik skal efter min mening slå fast, at sproget har lov at forandre sig, at vi endda skal tilskynde, at det forandrer sig, at det udvikler sig. Sproget er jo ikke kun et redskab til overførsel af informationer. Det er hele baggrunden for vores forståelse af den omliggende verden. Den verden forandrer sig, og det kan vi kun forstå, hvis vi får ord - også nye ord - til at beskrive det
Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen i sin åbningstale ved sprogkonferencen den 8. juni 2000 på Louisiana

Hvad er sprogpolitik?

Sprogpolitik er en bevidst styring af et samfunds sprogforhold. Påvirkningen fra især engelsk sprog er nu så stor, at mange lande forsøger at beskytte deres nationalsprog på forskellig måde. I visse lande er der indført love, der forbyder brug af fremmedord i offentlige dokumenter, i andre lande søger man systematisk at udskifte engelske ord med eksisterende eller nyskabte ord på nationalsproget (2)

Dette FaktaLink søger at belyse konsekvenserne af denne påvirkning fra engelsk, og især hvilken sprogpolitik de nordiske lande har valgt for at imødegå den engelsk-amerikanske sprogvirkning. FaktaLinket om sprogpolitik omfatter ikke spørgsmål om dialekters overlevelse eller spørgsmålet om, hvad multietnicitet, det vil sige et samfund bestående af mange nationaliteter, kan betyde for et samfunds sprogpolitik.

Hvilke holdninger præger den danske sprogdebat?

Med jævne mellemrum kommer debatten om det danske sprogs status og tilstand op i medierne. Deltagerne i debatten er sprogforskere, politikere og menigmand. Alle har en mening om sproget, fordi sproget er så centralt for det enkelte menneske. Debatindlæggene spænder fra irritation over de mange engelsk-amerikanske udtryk, der skæmmer modersmålet, til frygten for, at en stor del af befolkningen bliver funktionelle analfabeter, fordi de ikke mestrer det engelske sprog tilstrækkeligt. En anden bekymring går på, at dansk mister domæne, det vil sige at engelsk bliver næsten enerådende på bestemte områder. Der er langt fra enighed om nødvendigheden af at have en sprogpolitik. Nogle mener, at vi allerede har en sprogpolitik, nemlig den, som Dansk Sprognævn er ansvarlig for (3)

Hvad er baggrunden for Kulturministeriets sprogkonference?

Den 8. juni 2000 afholdt Kulturministeriets en konference på Louisiana om det danske sprog med deltagelse af en lang række fagfolk, lægmænd, politikere og embedsmænd. Formålet med konferencen var at få belyst, om det danske sprog er truet af globaliseringen og påvirkningen fra engelsk. Konferencen blev afholdt som optakt til formuleringen af en dansk sprogpolitik. Indlæggene på konferencen, der alle blev holdt på et velformuleret, sprudlende dansk, tydede dog ikke ligefrem på, at det danske sprog lider nogen nød, og kulturministeren konkluderede da også, at det danske sprog lever og har det godt. Ikke desto mindre skal der arbejdes videre med formuleringen af en dansk sprogpolitik (4)

Hvem har ansvaret for at formulere en dansk sprogpolitik?

Kulturministeriet er ministerium for sproget i den forstand, at Dansk Sprognævn, som er det normgivende organ for det danske sprog, hører under Kulturministeriet. Men i praksis er ansvaret spredt. Andre ministerier varetager også opgaver af betydning for det danske sprog. For eksempel har Undervisningsministeriet ansvaret for det danske sprogs stilling i uddannelsessektoren. Derfor skal formuleringen af en dansk sprogpolitik udarbejdes i samarbejde mellem Kulturministeriet og fire andre ministerier: Undervisningsministeriet, Forskningministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet (5)

Hvad er Dansk Sprognævns opgaver?

Dansk Sprognævn er den statsinstitution, der tager sig af reguleringen af det danske sprog. Sprognævnet blev oprettet i 1955. Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver:

  • At følge med i sprogets udvikling.
  • At svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug.
  • At fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog (6)

Sprognævnets medarbejdere følger sprogudviklingen ved at orientere sig i både elektroniske og trykte medier. Nye ord registreres og opbevares dels i et kortkartotek, dels i en database. Der er i alt cirka 265.000 forskellige ord i kartoteket, fordelt på cirka 900.000 kort. Kartoteket vokser med cirka 10.000 kort om året. Sprognævnet får årligt cirka 12.000 henvendelser vedrørende ords stavning, betydning og udtale. Sprognævnet redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Retskrivningsordbogen udkommer ikke særlig ofte. Den nyeste udgave fra 1996 er en revideret udgave af retskrivningsordbogen fra 1986 (6) 

Hvilke love findes der om dansk sprog?

Folketinget vedtog i 1997 to nye love om det danske sprog:

  • Lov nr. 320 af 14.5.1997 om Dansk Sprognævn.
  • Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning.

Forslaget til sprognævnsloven blev fremsat af daværende kulturminister Jytte Hilden, og forslaget til retskrivningsloven kom fra undervisningsminister Ole Vig Jensen. De to forslag blev udarbejdet i et tæt samarbejde mellem de to ministerier og blev behandlet samlet af Folketinget. Med de nye love blev der ryddet op i en uoverskuelig samling af gamle og delvis forældede bekendtgørelser og cirkulærer, der hidtil havde udgjort grundlaget for den officielle danske retskrivning. I tilknytning til Lov om Dansk Sprognævn findes desuden Bekendtgørelse nr. 707 af 4.9.1997 om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning (7) 

Hvem skal følge den officielle retskrivning?

Hensigten med oprindelige officielle danske retskrivning fra 1872 var at støtte undervisningen i skolen. Siden 1948 har også statslige organisationer skullet følge den officielle retskrivning. Med den gældende lov fra 1997 blev personer og organisationer, der er forpligtede til at bruge den officielle retskrivning, udvidet yderligere. Retskrivningen skal nu følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene (7)

Hvor foregår formidlingen af det danske sprog?

Nedenfor er opregnet de fokusområder, hvor dansk sprog anvendes og formidles og hvor det kunne være hensigtsmæssigt at sætte ind med en sprogpolitik. Formidlingen af det danske sprog foregår på mange niveauer:

  • Kunst og kultur
    Dansk litteratur, teater, film og radio- og tv-drama spiller en vigtig rolle for formidlingen og fornyelsen af det danske sprog (8)  
  • Massemedier
    De elektroniske medier, radio og tv og i stigende grad Internettet samt de trykte medier er en central påvirker og normdanner med hensyn til det danske sprog (8)
  • Undervisning
    Danskundervisning og anvendelsen af det danske sprog i folkeskolen og gymnasiet er sammen med læreruddannelserne af afgørende betydning for formidlingen af det danske sprog og udviklingen af en sproglig bevidsthed hos befolkningen (8)  
  • Informationsteknologi
    Det er vigtigt at bevare det danske sprog som bærende sprog på IT-området. Dansk Sprognævn er i gang med at udvikle en brugbar dansk terminologi for IT-sproget (8)
  • Den offentlige sektors kommunikation
    Offentlig kommunikation bør fungere som et sprogligt forbillede. Statens Information arbejder for at forbedre den sproglige kommunikation fra offentlige myndigheder til borgerne (8)  
  • Den private sektors kommunikation
    Private virksomheder er ikke forpligtet til at overholde en officiel sprogpolitik i deres informationsvirksomhed, ud over at brugsanvisninger og varedeklarationer skal være på dansk. Blandt de private virksomheder er der en stigende interesse for at formulere en sprogpolitik (8)  
  • Forskning
    På mange videregående uddannelser foregår en stor del af undervisningen på engelsk, ligesom mange forskere publicerer deres forskningsresultater på engelsk fremfor på dansk. Forskningsinstitutionernes forpligtelse til at formidle forskning og forskningsresultater på dansk er derfor et vigtigt fokusområde (8)

Hvad er Statens Information?

Statens Information hører under Forskningsministeriet og har som hovedopgave at medvirke til udvikling af det offentliges informationspolitik. Institutionen giver vejledning i at udforme offentlig information, så borgerne kan forstå den. Statens Information skal blandt andet sørge for, at de offentlige myndigheder ikke anvender kancellistil i deres henvendelser til borgerne. Statens Information står for udarbejdelsen af hjemmesiden danmark.dk, som giver en samlet indgang til offentlige myndigheder og information. Statens Information yder også hjælp til at lave gode hjemmesider (9)

Hvad er Modersmål-Selskabet?

Modersmål-Selskabet er en privat forening, der blev stiftet i 1979. Foreningen skal efter sin formålsparagraf "virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre". Baggrunden for stiftelsen af foreningen var en opfattelse af at det danske sprog var i krise. Modersmål-Selskabet har bidraget med mange indlæg i sprogdebatten, dels gennem selskabets årsbøger, dels artikler i dagspressen. Endelig uddeler selskabet hvert år Modersmål-Prisen (10)

Hvem har modtaget Modersmål-Prisen?

Følgende personer har modtaget Modersmål-Prisen:

Modtagere af Modersmål-Prisen
År Prismodtager År Prismodtager
1980 Poul Thomsen 1993 Herbert Pundik
1981 Mette Kofoed Bjørnsen 1994 Hans Jørgen Jensen
1982 Oluf Lauth 1995 Flensborg Avis
1983 Erik Kjersgaard 1996 Hanne Reintoft
1984 Asger Baunsbak Jensen 1997 Niels Hausgaard
1985 Benny Andersen 1998 Ghita Nørby
1986 Birgit Meister 1999 Frederik Dessau
1987 Rachel Rachlin 2000 Naser Khader
1988 Tage Mortensen 2001 Klaus Rifbjerg
1989 Dronning Margrethe II 2002 Ib Spang Olsen
1990 Erik Mørk 2003 Steffen Brandt
1991 Per Højholt 2004 Erik Hansen
1992 Tage Kaarsted 2005 Johannes Møllehave

Hvad er Danmarks Radios Sprogpris?

Danmarks Radio har også en sprogpris, kaldet Sprogprisen eller DR's Sprogpris. Prisen tildeles en medarbejder ved Danmarks Radio, der taler et smukt og forståeligt dansk efter indstilling fra et prisudvalg. I 1999 gik prisen til journalist Helge Baun Sørensen for den sproglige præsentation af musikudsendelser på P2 og for serien Danmark kort på P1. I år 2000 gik prisen til journalisten Ole Michelsen fra DR1s filmprogram Bogart (11,12)

Hvordan er det danske sprogs status i EU?

Dansk er et af EU's officielle sprog. Det betyder, at et EU-dokument på dansk har samme gyldighed som et dokument med samme indhold på et af de andre EU-landes sprog. Dansk kan i princippet anvendes som forhandlingssprog i alle EU-organer og institutioner. I forarbejdet med lovgivning og i lobbyvirksomhed er det dog hovedsagelig engelsk sprog, der benyttes. De fleste EU-dokumenter på dansk er et resultat af maskinelle oversættelser eller oversættelser, der har skullet laves meget hurtigt ud fra oprindeligt engelske eller franske dokumenter. Derfor virker de danske oversættelser ofte meget tunge og stive i forhold til dansk sprogbrug. De mest ekstreme eksempler findes blandt retsdokumenter, hvor oversættelsen bogstaveligt talt skal følge den originale tekst fra punkt til prikke (13)

Hvad er Det Europæiske Sprogår?

På undervisningsministrenes rådsmøde den 8. juni 2000 blev det besluttet at gøre 2001 til et europæisk sprogår. Sprogåret gennemføres af Europa-Kommissionen i samarbejde med Unesco og Europarådet. Formålet med Det Europæiske Sprogår er:

  • At skabe bevidsthed om den sproglige mangfoldigheds værdi i Europa.
  • At gøre befolkningen opmærksom på fordelene ved at kunne flere sprog.
  • At motivere befolkningen til at lære sprog.
  • At indsamle og formidle information om sprogundervisning og sprogindlæring.

Det Europæiske Sprogår indledes med en stor åbningskonference i Lund den 18.-20. februar 2001 (14)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bakmand, Bente: Grund til bekymring? dansk sprogpolitik på tapetet. - Sprogforum. - Årg. 5, nr. 18 (2000), side 4-7. Fuldtekst, dansk tekst.

Fra tid til anden: Dansk Sprognævn i 40 år. Redigeret af Erik Hansen. Kbh.: Gyldendal, 1995. 191 sider. Dansk Sprognævns skrifter; 23.
Antologi med artikler om Dansk Sprognævns historie fra 1955 til 1995.

Hansen, Erik: Styrk sproget. Erik Hansen, Iver Kjær og Jørn Lund. - Nyt fra Sprognævnet. - 2000, nr. 2, side 1-6. Fuldtekst, dansk tekst.
Indlæg i debatten om en eventuel dansk sprogpolitik af tre fremtrædende sprogforskere

Phillipson, Robert: En politik for sproget. - Politiken. - 2000-10-06, Sektion 2, side 5-6.
Indlæg i debatten om en dansk sprogpolitik.

Love om dansk sprog

Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning. Bekendtgørelse nr. 707 af 04/09/1997. Retsinformation. Fuldtekst, dansk tekst.
Bekendtgørelsen om Dansk Sprognævn.

Lov om Dansk Sprognævn. Lov nr. 320 af 14/05/1997. Retsinformation. Fuldtekst, dansk tekst.
Lov om Dansk Sprognævn.

Lov om dansk retskrivning. Lov nr. 332 af 14/05/1997. Retsinformation. Fuldtekst, dansk tekst.
Lov om dansk retskrivning.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Dansk Sprognævn. Dansk Sprognævn. Fuldtekst, dansk tekst. 
Hjemmeside for Dansk Sprognævn. Her kan man slå op i Retskrivningsordbogen, stille spørgsmål til retskrivning samt afprøve sin egen sprogviden og læse artikler i tidsskriftet Nyt fra Sprognævnet. Endvidere er der links til de øvrige sprognævn i Norden.

Kilder

  1. Gerner Nielsen, Elsebeth: Tale ved sprogkonferencen 8. juni 2000. Kulturministeriet, 2000. http://www.kum.dk/kum.asp?lang=1&color=2&file=/dk/2_STD_1555.asp
  2. Den store danske encyklopædi. Hovedredaktion Jørn Lund et al. Kbh.: Danmarks Nationalleksikon, 1994-.
    17. bind: Schrøder-stambrøk. 2000. 656 sider. Opslag på sprogpolitik.
  3. Juhl, Marianne: Dansk med engelsk syge. - Jyllands-posten. - 2000-06-06, Kunst og kultur, side 4.
  4. Pernille Bramming: Om sjollere, ho's og andet godtfolk. - Aktuelt. - 2000-06-14, Sektion 1, side 16.
  5. Bache, Poul: En kulturpolitik for det danske sprog. - Kulturkontakten. - Årg. 9, nr. 3 (2000).
    http://www.kum.dk/dk/con-34_PUB_1500_11343.htm
  6. Om Dansk Sprognævn. Dansk Sprognævn.
    http://www.dsn.dk/omdsn_da.htm
  7. Gallberg Jacobsen, Henrik: Nye love om retskrivningen. Dansk Sprognævn.
    http://www.dsn.dk/nyelove.htm
  8. Madsen, Monica C.: Fokus på formidlingen af sproget. - Kulturkontakten. - Årg. 9, nr. 3 (2000).
    http://www.kum.dk/dk/con-34_PUB_1500_11346.htm
  9. Informationspolitisk arbejde. Statens Information
    http://www.si.dk/service/ip.htm
  10. Emil: P1s månedsmagasin.
    http://www.dr.dk/p1/Emil/arkiv.htm
  11. Internationale og danske priser til DR i 1999.
    http://www.dr.dk/omdr/aarsberetning1999/DRpriser.htm
  12. Modersmål-Prisen 1996 gik til socialrådgiver Hanne Reintoft. Modersmål-Selskabet.
    http://www.modersmaal.dk/pris96.htm
  13. Hansen, Erik: Da lo hun så hjerteligt: seks læsestykker om vort sprogs nutid og fremtid. Kbh.: Fremad, op. 1989. 71 sider.
  14. Sprog åbner døre: Europæisk Sprogår. Undervisningsministeriet, 2000.
    http://www.europasprog.dk/

Teorier om sprog

Hvis udviklingen fortsætter, vil vi dræbe 90 procent af verdens talte sprog i de næste hundrede år ... Hvis vi tror på demokratiet, ytringsfriheden, den frie forsamlingsret og retten til liv, så må vi også give de truede sprog nogle rettigheder. Det bør være en menneskeret at tale og få undervisning på sit eget sprog. Vi kan ikke overlade det til markedskræfterne og den stærkeste magt at bestemme
Sprogforskeren Tove Skuttnabb-Kangas, aktuel med bogen Linguistic genocide in education - or worldwide diversity and human rights

Hvad er sprog?

Sprog defineres som de tegnsystemer, mennesker bruger for at kommunikere med hinanden gennem tale, skrift eller håndbevægelser og mimik. Sprog anvendes på mange forskellige måder som meddelelsessystem mellem mennesker. De tegn, mennesker benytter i sprog, er oftest symboler, mens tegn i dyresprog oftest er signaler. De sproglige tegn består ifølge den schweiziske sprogforsker Ferdinand Saussure af et fysisk udtryk og et begrebsindhold (2)

Hvordan er sprog opstået?

Der er to teorier om sprogs opståen:

  1. Den ene teori går ud på, at det menneskelige sprog er opstået som følge af en lang udvikling fra primitive lyde på niveau med spædbarnets pludren til højt sofistikerede sprog, som det nutidige menneske betjener sig af. Den amerikanske psykolog Peter Macneilage, der er fortaler for denne teori, mener at mennesket må have haft et sprog, før det forlod Afrika for at vandre til Europa, Asien og Amerika. Begrundelsen er, at alle verdens sprog er så ens på grundlæggende punkter, at de må have udviklet sig fra ét oprindeligt sprog, som forskerne kalder protosproget.
  2. Den anden teori, hvis fortaler er sprogforskeren Noam Chomsky, går ud på, at det menneskelige sprog kun har kunnet opstå, fordi mennesket som det eneste væsen på kloden er genetisk disponeret for at tale. Det vil sige, at menneskets evne til at tale skyldes et gen og ikke evolution. Selvom forskerne er uenige om, hvordan sproget er opstået, så er der dog enighed om, at mennesket ikke begyndte at tale i hele sætninger fra den ene dag til den anden, men at dette skete gradvist over tusinder af år (3)

Hvornår er sproget opstået?

Det er umuligt at datere sproget opståen med blot nogenlunde nøjagtighed. På baggrund af de første spor af begravelser, ofringer og hulemalerier, kan man datere eksistensen af sprog tilbage til for cirka 200.000 år siden. Sprog i nutidig forstand synes dog ikke at foreligge før mellem 50.000 og 40.000 før Kristi fødsel (2)

Er nyere sprog bedre end ældre sprog?

Alle sprog afspejler den kultur, hvor de tales og der kan ikke i historisk tid konstateres nogen kvalitativ udvikling, som gør nogen sprog bedre end andre. Det giver derfor ingen mening at betegne meget gamle sprog eller de få tilbageværende naturfolks sprog som primitive i forhold til moderne sprog, selvom disse sprog synes mere effektive, fordi de har et ordforråd, der afspejler det moderne samfund (2)

Hvad er forskellen på menneske- og dyresprog?

Forskellen mellem menneskers og dyrs sprogevne er stærkt omdiskuteret. Den største forskel er at de tegn, som mennesket bruger, er symboler, som kan beskrive ting og begreber uafhængig uden at være knyttet til en bestemt situation. De tegn, dyr anvender, er signaler, som er knyttet direkte til en situation, som for eksempel når en fugl med et bestemt skrig advarer om en fare. I den vestlige kulturtradition er menneskets evne til at tale blevet forklaret ved, at mennesket har en sjæl eller en fornuft i modsætning til et dyr. Også i antikkens filosofi anses menneskets evne til sproglig formulering som noget specifikt menneskeligt. Nyere forsøg på kommunikation mellem mennesker og chimpanser baseret på tegnsprog tyder imidlertid på, at chimpansers kommunikationsevne mindst svarer til et to-årigt barns (2)

Hvad er et sprogligt tegn?

Et sprogligt tegn kan bestå både af et fysisk udtryk og af et begrebsindhold, der kan være en forestilling om ting, egenskaber eller handlinger. Det er påfaldende, at mennesker overalt i verden har den samme evne til at tale, og at alle sprog i verden har nogenlunde samme grad af kompleksitet. Det skyldes, at mennesket overalt bruger taleorganer af samme fysiologiske udformning og samme principper for dannelse af tegn ud fra et begrænset antal fonemer. Et fonem er den mindste lydlige enhed. På alle menneskesprog dannes sproglige tegn ved en kombination af forskellige sproglyde eller fonemer. Fonemer har ikke nogen selvstændig betydning, men kan sættes sammen på mange forskellige måder for at danne ord, som igen kan danne sætninger. Den menneskelige sprogevne er derfor karakteriseret ved, at den med et uendeligt antal tegn kan danne et uendeligt antal udsagn (2)

Hvad er talesprog?

De fleste sprogforskere er enige om, at talesproget kom før skriftsproget. Der findes ingen folkeslag uden et talesprog. I modsætning hertil er der til mange talesprog først i nyere tid dannet et skriftsprog. Talesproget er betinget af udviklingen af menneskets taleorganer ligesom menneskets hørelse er udviklet til at kunne skelne mellem fonemerne, selvom de lydligt kan realiseres på mange forskellige måder af det samme menneske alt efter fonemets plads i ordet og sætningen (2)

Hvad er skriftsprog?

Alle kendte skriftsprog bygger over talesprogselementer, hvad enten det er fonemer som i europæiske sprog, stavelser som i sumerisk eller hele ord som i kinesisk, hvor tegn symboliserer sprogbegrebers indhold. Når et skriftsprog er udformet vil det have tendens til at afvige mere og mere fra det talte ord. De ældste kendte skriftsystemer. som for eksempel de egyptiske hieroglyffer, bestod af ideografiske tegn, det vil sige billeder af det, de forestillede. Efterhånden repræsenterede tegnene ikke længere begrebet, men den lydværdi begrebet havde fået. Da tegnene blev kombineret til mere komplekse tegn på basis af lydværdien opstod alfabetskriften (2)

Hvor mange sprog findes der?

Forskerne regner med, at der på verdensplan findes mellem 4.500 og 6.000 forskellige sprog, afhængigt af hvor man sætter skellet mellem sprog og dialekt. På trods af store forskelle mellem sprogene er der samtidig mange ligheder. Det skyldes sandsynligvis, at sprogene bygger på de samme grundlæggende principper, nemlig menneskers ensartede måde at opfatte sanseindtryk på (2,3)

Hvordan klassificeres sprog?

Sprog klassificeres på tre forskellige måder:

  • Genetisk efter sprogenes oprindelige slægtskab.
  • Typologisk efter sprogenes morfologiske og syntaktiske strukturer.
  • Geografisk efter de områder, hvor sproget tales.

Hvor den genetiske klassifikation forklarer ligheder mellem sprogene, søger den typologiske at fastlægge og forklare universielle lovmæssigheder, der definerer det menneskelige sprog uanset slægtskabsforhold. Den geografiske klassifikation tager udgangspunkt i de ligheder, der er mellem sprog inden for et afgrænset område. Sprog opdeles i:

  • Sproggrupper, som er en undergruppe inden for en sprogfamilie. For eksempel udgør de nordiske sprog en sproggruppe inden for den indogermanske sprogfamilie.
  • Sprogfamilier eller sprogstammer som er en undergruppe inden for en sprogæt. For eksempel udgør de germanske sprog en sprogfamilie inden for den indoeuropæiske sprogæt.
  • Sprogætter er en gruppe af sprog, som kan påvises eller må antages at være udviklet af ét fælles grundsprog. Eksempler på en sprogæt er de indoeuropæiske sprog, som blandt andet de nordiske sprog tilhører (2)

Hvad er sproglig identitet?

Sproget fortæller om et menneskes bevidste eller ubevidste tilhørsforhold til en nation, en region eller en gruppe. Gruppetilhørsforhold kan være til et fag, en interessegruppe, en institution eller en bestemt generation. Mennesker, der taler samme sprog, har meget tilfælles, men det behøver ikke at være ensbetydende med oplevelsen af et nationalt fællesskab. Et sprogs eksistens er både kulturelt og politisk betinget. Med Jugoslaviens opløsning i 1991-1992 ophørte eksistensen af det serbo-kroatiske sprog. Mange lande har mere end et officielt sprog, for eksempel Schweiz, som har fire officielle sprog. Alligevel har landet eksisteret i århundreder. I visse lande kan det dog medføre sprogkonflikter, hvilket man ser i Belgien og i Canada (2)

Hvad er kunstsprog?

I begyndelsen af 1900-tallet foregik der en del bestræbelser på at konstruere kunstsprog. Kunstsprog kaldes også plansprog. Eksempler på kunstsprog er volapük, interlingua og det mest kendte esperanto. Kunstsprog er alle konstrueret over allerede eksisterende sprog. Volapük betyder verdenssprog og er dannet af kunstsprogets egne ord for verden, nemlig vol og pük som betyder tale. Volapük blev skabt af den tyske præst J.M. Schleyer i 1879. Interlingua er et internationalt hjælpesprog på latinsk og romansk basis. Esperanto er et internationalt kunstsprog, som blev skabt af L.L. Zannenhof. Betegnelsen kommer af spansk og portugisisk esperar, som betyder at håbe (4) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Dalby, Andrew: Dictionary of languages: the definitive reference to more than 400 languages. London: Bloomsbury, 1999. XVI, 734 sider.

Loritz, Donald: How the brain evolved language. New York: Oxford University Press, 1999. 227 sider.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Donnaíle, Caoimhín Ó: European minority (or minoritized!) languages. Fuldtekst, engelsk, gælisk tekst.
Hjemmeside for minoritetssprog og truede sprog i Europa.

Terralingua: partnerships for linguistic and biological diversity. Terralingua. Fuldtekst, engelsk tekst.
Hjemmeside for Terralingua, en international organisation til beskyttelse af truede sprog.

Esperanto - det internationale sprog. Esperantoforeningen for Danmark. Fuldtekst, dansk, esperanto tekst.
Hjemmeside for Esperantoforeningen for Danmark.

Universiteters og andre højere læreanstalters sprogfakulteter:

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Københavns Universitet. Fuldtekst, dansk tekst.

Nordisk Institut. Aarhus Universitet. Fuldtekst, dansk tekst.

Institut for Sprog og Kommunikation. Odense Universitet. Fuldtekst, dansk tekst.

Institut for Kultur og Identitet. Roskilde Universitetscenter. Fuldtekst, dansk tekst.

Kilder

  1. Skutnabb-Kangas, Tove: Til forsvar for truede sprog. - Information. - 1999-11-22, side 3.
  2. Den store danske encyklopædi. Hovedredaktion Jørn Lund et al. Kbh.: Danmarks Nationalleksikon, 1994-.
    17. bind: Schrøder-stambrøk. 2000. 656 sider. Opslag på sprog.
  3. Svennevig, Birgitte: Vore forfædre talte babysprog. - Illustreret videnskab. - 2000, nr. 13, side 54-55.
  4. Den store danske encyklopædi. Hovedredaktion Jørn Lund et al. Kbh.: Danmarks Nationalleksikon, 1994-.
    11. bind: knob-Latinamerika. 1998. 640 sider. Opslag på kunstsprog.