SMS - historisk baggrund

stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen, 2012.
Main image
50 Cent (Curtis James Jackson III) lancerer sin nye sms audio hovedtelefon ved The Gadget Show for firmaet Brian Note i New York den 10. april 2012.
50 Cent (Curtis James Jackson III) lancerer sin nye sms audio hovedtelefon ved The Gadget Show for firmaet Brian Note i New York den 10. april 2012.
Foto: Jules Annan / Scanpix

Den enorme udbredelse af sms har været med til at udfordre det normale sprog med udvikling af nye koder og forkortelser og har især stor betydning for venskaber og gruppedannelse blandt unge. I 2010 toppede antallet af sendte sms’er i Danmark med 6,6 milliarder, og nu ser det ud til, at især unge er begyndt at blive trætte af sende små tekstbeskeder til hinanden. Samtidig giver den store udbredelse af smartphones muligheder for hurtig adgang til nettet og de populære sociale medier.

Artikel type
faktalink

Udvikling og udbredelse af sms

Hvordan opstod sms?

Sms er en forkortelse af Short Message Service (kort besked service), som indebærer, at man kan afsende og modtage korte tekstbeskeder over mobiltelefonen. Verdens første sms-besked blev afsendt den 3. december 1992 af Neil Papworth fra den britiske teknologivirksomhed Sema til Vodafones direktør Richard Jarvis. Frem til 1996 var det primært professionelle erhvervsfolk, der gjorde brug af teknologien, og da man udviklede sms’en, var der ingen, der forestillede sig, hvor stort et hit den ville blive. Som det siges i artiklen ”sms: Mere end en sprogtrend” (se kilder): ”På mange måder var sms’en med dens kun 160 tegn og elendige brugerflade jo mangelfuld i forhold til de mange nye, smarte kommunikationsformer som for eksempel e-mail og chat.”

I slutningen af 1990’erne kom der imidlertid skub i udbredelsen af sms i takt med, at flere selskaber tilbød tjenesten, og abonnementsformerne blev mere fleksible for personer med lavere indkomst. I starten af 1997 tilbød teleselskaber i Finland servicen gratis, og fra januar til august 1998 blev antallet af sendte tekstbeskeder syvdoblet ifølge bogen ”The City in Your pocket: Birth of the Mobile Information Society” (se kilder). Inspireret af udviklingen i Finland tilbød man herhjemme gratis tekstbeskeder over nettet for at afprøve markedet. Snart var sms-teknologien også en succes i Danmark. 

Hvordan blev sms modtaget i Skandinavien?

I august 2001 blev det gjort lovligt for skandinaviske teleselskaber at taksere sms-beskeder, som de vil. Den frie konkurrence har betydet, at priserne presses i bund herhjemme. Men der er også andre grunde til, at Danmark og de andre nordiske lande har en førerposition inden for mobiltelefoni. Artiklen ”sms: Mere end en sprogtrend” (se kilder) beskriver blandt andet, at det skyldes, at vi i Norden har en relativt kort skoledag. Da forældre ofte er udearbejdende, tilbringer unge meget tid uden for hjemmet, hvor mobiltelefoner er praktiske i den daglige koordinering. Desuden bygger vores opdragelse på unges selvforvaltning, hvor man forventer, at de er i stand til at administrere deres eget forbrug. 

Hvem bruger sms?

Der hersker ingen tvivl om, at det er unge, der sender og modtager flest sms’er. Ifølge artiklen ”De unge har stadig sms-førertrøjen på” (se kilder) sendte de 13-19-årige danskere i 2008 gennemsnitligt 341 sms’er om ugen.

For nogle af de unge er tallet dog meget højere. Ifølge artiklen ”Unge i behandling for sms-narkomani” (se kilder) sender de mest sms-aktive unge i aldersgruppen 13-24 år op mod 300 sms-beskeder dagligt, et tal der månedligt løber op på næsten 10.000 sms’er. For disse brugere kan man tale om et decideret afhængighedsproblem, som har ført til, at flere har måttet gennemgå behandling. På behandlingscentret Udviklingshuset på Sjælland havde man i 2008 10-15 børn i behandling for sms-afhængighed, hvoraf nogle var helt ned til 12 års alderen. Behandlingshjemmets leder forklarer, at unges overdrevne brug af sms kan gå ud over deres motions- og fritidsinteresser, dernæst deres nattesøvn og lektielæsning. I værste fald kan det overdrevne sms-flow og en forventning om, at de unge er tilgængelige og svarer hurtigt tilbage, medføre, at de unge får stress. Men det er ikke kun psykiske konsekvenser, en overdreven brug af tjenesten kan medføre. Ifølge artiklen ”Unge sms’er sig til slidgigt” (se kilder) kan overdreven brug over flere år i værste fald få den konsekvens, at de unge får kronisk slidgigt, hvis de ikke respekterer kroppens faresignaler.  

Hvor mange sms’er sender vi?

Danskerne sendte i 2001 omkring fire millioner beskeder dagligt, og i 2003 var det tal steget til ikke mindre end 16 millioner beskeder. I første halvår i 2010 nåede antallet rekordhøjder, her blev der dagligt blev sendt lidt over 18 millioner sms’er i Danmark.

Ifølge tal fra artiklen ”Texting generation doesn’t share boomers taste for talk” (se kilder) kan man tilsvarende se en massiv stigning af brugen af sms i USA, og ligesom i Danmark var 2010 året, hvor amerikanerne sms’ede som aldrig før. Analyseinstituttet Nielsen lavede i 2010 en undersøgelse, som viste, at den øgede brug af sms blandt amerikanere var gået ud over den tid, de brugte på at tale i telefon. Den gennemsnitlige taletid for en amerikaner på alderstrinnet 18-34 år var i 2008 på 1.200 minutter, mens det tal i 2010 var faldet til 900 minutter. I samme periode steg brugen af sms for dette alderstrin fra 600 beskeder om måneden i 2008 til 1.400 beskeder om måneden i 2010.

Man kan i IT- og Telestyrelsens opgørelser (se kilder) se, hvor eksplosivt antallet af afsendte sms-beskeder er steget i Danmark inden for de seneste år: 

1. halvår af 2000: 287 millioner.

2. halvår af 2000: 465 millioner. 

1. halvår af 2001: 619 millioner.

2. halvår af 2001: 743 millioner. 

1. halvår af 2002: 871 millioner.

2. halvår af 2002: 1.141 millioner. 

1. halvår af 2003: 1.517 millioner.

2. halvår af 2003: 2.473 millioner. 

1. halvår af 2004: 2.981 millioner.

2. halvår af 2004: 3.570 millioner. 

1. halvår af 2005: 3.951 millioner.

2. halvår af 2005: 4.428 millioner. 

1. halvår af 2006: 4.902 millioner.

2. halvår af 2006: 5.256 millioner. 

1. halvår af 2007: 5.824 millioner.

2. halvår af 2007: 6.074 millioner. 

1. halvår af 2008: 6.478 millioner.

2. halvår af 2008: 6.348 millioner. 

1. halvår af 2009: 6.473 millioner.

2. halvår af 2009: 6.583 millioner. 

1. halvår af 2010: 6.621 millioner.

2. halvår af 2010: 6.408 millioner. 

1. halvår af 2011: 6.167 millioner.  

Hvilken rolle spiller smartphones for sms-forbruget?

IT og Telestyrelsens opgørelser viser en stigning i afsendelsen af sms-beskeder, men i 2010 nåede sms-trafikken sit højdepunkt, hvorefter brugen er stagneret. Forklaringen skal ifølge artiklen ”Smartphones giver mindre tid til sms-beskeder” (se kilder) findes i det faktum, at flere og flere danskere får smartphones, hvorfra de har mulighed for at gå på nettet. Den mobile adgang til nettet giver blandt andet brugeren mulighed for at kommunikere mobilt i sociale medier, og ydermere har brugeren konstant adgang til sin e-mailkonto. Derudover giver netadgangen adgang til et uendeligt udbud af spil og underholdningsfunktioner, som brugerne kan udfylde sin tid med. Og det kan tyde på, at der er noget om snakken. IT- og Telestyrelsens opgørelser (se kilder) for den mobile datatrafik viser nemlig, at mobildatatrafikken i Danmark er steget markant siden 2010. Det første halvår i 2010 brugte danskerne 6.533 millioner MB, et tal der allerede i første halvår af 2011 var oppe på 11.300 millioner MB, og ifølge undersøgelsen ”Andelen af smartphone-ejere er nu 51 pct.” (se kilder) fra 2012 er smartphonen da også for alvor ved at få fodfæste i Danmark. Andelen af danskere med en smartphone er vokset fra 33 pct. i april 2010 til 51 pct. i april 2012. Ifølge undersøgelsen spås smartphonen til at ville udgøre omkring 80 pct. af samtlige mobiltelefoner på det danske marked i 2013, hvis den nuværende vækst fortsætter. 

Hvad er sms-mediets tekniske begrænsning?

Som kommunikationsform har sms’en nogle begrænsninger. Sms-beskeden stiller eksempelvis kun et begrænset antal tegn til rådighed, typisk mellem 160 og 450 tegn. Derudover er det ikke muligt at bruge grafiske virkemidler som fed og kursiv. Skærmens størrelse gør, at det ikke er muligt at se særlig mange ord af gangen. Her har smartphonen dog tilført et større skærmbillede, som gør, at man kan se flere ord på sin skærm end på de tidligere mobiltelefoner. Smartphonen har ligeledes gjort det muligt at se SMS-udvekslingen som en sammenhængende samtale, hvilket er en tilføjelse, som ikke er mulig på de tidligere mobiltelefoner. Derudover er beskederne på de gamle mobiltelefoner ordnet ud fra den rækkefølge, de er modtaget i, modsat på smartphonen, hvor samtalerne er ordnet ud fra den person, man kommunikerer med.

 

Det særlige sms-sprog

Hvad er sms-sprog?

Sms-sproget er en blanding af talesprog og skriftsprog. Talesprog er i modsætning til skriftsprog beregnet til hurtig kommunikation. Man tænker ikke så meget over, hvordan ordene staves, bare det er forståeligt. Det skrevne sprog er forskelligt fra det talte. sms-sproget er karakteriseret ved, at ordene staves som de udtales og ved mange forkortelser, ofte angloficerede. Det er et kreativt sprog, hvor kan benytte sig af forkortede ord, bogstaver, tal, tegn og smileys. Brugerne finder hele tiden nye udtryk og symboler at udtrykke sig med. 

Hvad betyder sms-ord?

Der er typisk kun plads til 160 tegn i en sms-besked, hvilket er en af grundene til de mange forkortelser. Teleselskabet TDC Mobil (se kilder) har lagt en ordbog over sms-udtryk på nettet (se kilder). Af eksempler kan nævnes:  

Aftn = Aften

BJ = Bad joke

CUL8R = See you later

CS = Ses

Fåk = Fuck

JED = Jeg elsker dig

HGD = Hvordan går det 

Hvad er smileys/emoticons?

Et problem med tekstbeskederne er, at man ikke kan høre afsenderens tonefald og kan fortolke en besked forkert. Derfor kan man gøre brug af 'emoticons' eller 'smileys' for at signalere, at beskeden er ment i spøg og for i det hele taget at understrege en bestemt følelse. Eksempler: 

:-) = Glad

:-D = At grine

%-) = Forvirret eller munter

:´-D = At græde af grin

:´-( = At græde

%-( = Forvirret eller ulykkelig

>:-( = Sur eller ked af det

/:-I = Småsur

;-) = At blinke

:-x = Lille kys

:-X = Stort, vådt kys 

Der findes også alternative tegn, såsom: 

<3 = Et hjerte

@--^--- = En rose

*<I:o)> = Julemanden 

På en smartphone er det ikke nødvendigt at taste en kode for at tilføre smiley til en sms. De små udtryksfulde ansigter ligger allerede på telefonen som et muligt tegn. Med smartphonen er det yderligere også muligt at foretage køb af billedtjenester, med eksempelvis små madretter, mennesker i bevægelse eller vejskilte, som supplement til de små smileys.  

Hvad siger sprogforskere om sms-sproget?

Ifølge en engelsk undersøgelse, citeret på it-avisen.dk (se kilder) er personer, der anvender elektroniske medier til kommunikation, tilbøjelige til at udtrykke sig mindre formelt og gøre brug af slang. Tekstbeskeder afføder en såkaldt 'Globespeak', hvor udtryk fra forskellige sprog blandes. I stedet for at skrive 'Ses/Cs' vælger nogle at skrive 'Ciao' (italiensk), 'Au revoir' (fransk) eller 'Hasta la vista' (spansk). Et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet antyder af den grund, at sms-beskeder er med til at udvikle og udfordre unges sproglige fornemmelse og kreativitet. Folk, der er dårlige til at stave, bliver også stimuleret og får nogle succesoplevelser i det nye medie. Men ikke alle er lige begejstrede. Da der stilles færre krav til, at man staver korrekt, bliver det mere legitimt at lave fejl og bruge alternative stavemåder. Derfor frygter nogle, at den næste generation vil have problemer med at stave korrekt.  

Har sms-sproget en social betydning?

I artiklen ”Forkortelser skal trænge ind under huden” i Dagbladet Information (se kilder) bliver sms-sprogets symbolske betydning fremhævet: ”Forkortelser markerer forskellen mellem at være inde og ude af det kollegiale fællesskab.” Fordi sms-sproget er meget indforstået, kan folk, der ikke er en del af det kreative fællesskab, have problemer med at forstå sms-sproget og dets mange sproglige opfindelser. En af Danmarks førende teleanalytikere, John Strand, taler derfor i artiklen ”En ny slags analfabeter” i Dagbladet Information (se kilder) om en ny gruppe af outsidere. De folk, der ikke har en mobil, er ikke i stand til at afkode sms-sproget. Strand mener derfor, at man kan tale om en ny form for analfabetisme. 

Vil sms-sproget påvirke det danske sprog?

Alle sprog er konstant under forandring, men ifølge marketingsdirektøren for MSN i England, Tracy Blacher, sættes denne udvikling i vejret med de nye elektroniske medier. Den mulige negative påvirkning diskuteres til stadighed. Tidsskriftsartiklen ”SMS: Mere end en sprogtrend” (se kilder) indtager en udelukkende positiv holdning: ”Mediernes negative røster vil være forstummet, eftersom skrækhistorierne vil have vist sig at være enkelttilfælde. Og det danske sprog vil igen have demonstreret sig stærkt; nu med endnu en kommunikationsform og med skolebørn, der skriver mere, end de gjorde før.” Ifølge Teknologirådets onlineartikel ”Ting vi har set i fremtiden – Gomor1 & gnat =:)” (se kilder) bør voksne, der synes, det er begavet hjernegymnastik at gætte kryds og tværs, spørge sig selv, hvad der er mest sprogligt kreativt: At finde et korrekt stavet synonym på det rette antal bogstaver eller gøre sig forståelig og skabe nye meddelelser inden for maksimum 160 tegn med frit brug af tal, tegn, forkortelser, fonetik og fremmedsprog. 

Betydningen af sms

Hvorfor bruger man sms?

Der er forskel på, hvad de forskellige aldersgrupper bruger sms til. Ifølge sproget.dk: ”Årsager til man sms’er” (se kilder) er sms’ens hovedfunktion blandt de ældre at skabe tryghed, de anvender den for at komme i kontrakt med nogen. Blandt voksne er sms’ens hovedfunktionen i stedet et praktisk redskab, der primært bruges til at koordinere tidspunkter og mødesteder. For de unge har sms’en en social funktion, da det er en måde, hvorpå man kan smalltalke skriftligt.

Den norske samfundsforsker Berit Skog opstiller i ”Mobilprojektet” (se kilder) fire årsager til, at kommunikationsformen er blevet populær: 

1. Det er enkelt. Det er nemt og hurtigt, og man behøver ikke at føre en samtale.

2. Den sociale funktion. Man føler sig som en del af en gruppe.

3. Den kreative funktion. Man kan kombinere bogstaver, tal og tegn til smileys for at udtrykke sig.

4. Den digitale funktion. Man bliver en del af et digitalt netværk.  

Hvad er fordelene ved sms?

Sms-beskeder er som sagt nyttige, når det gælder om at viderebringe en kort meddelelse. Hvis man vil korrigere et møde eller aftaletidspunkt, kan man sende en hurtig og informativ besked. Tekstbeskederne har også en social funktion og kan være med til at uddybe venskaber. Derudover gør sms-teknologien det lettere at flirte og invitere en potentiel kæreste ud. I bogen ”The City in Your Pocket: Birth of the Mobile Information Society” (se kilder) lyder det: ”At invitere ud per SMS er mindre grænseoverskridende, og man undgår at tabe ansigt. Hvis man bliver afvist, gør det heller ikke så ondt.” I et interview i samme bog udtaler Lina på 21 år, at mange af hendes veninder skriver ting til fyre, som de aldrig ville turde sige ansigt til ansigt.

Det er også nemmere at fyre en hvid løgn af via en sms-besked. Ansigt til ansigt eller i telefonen kan kropssproget eller stemmen let komme til at afsløre, at der ikke er rent mel i posen.  

Hvad er ulemperne ved sms?

I medierne har det været fremme, at sms kan bruges til mobning, hvor flere sender ubehagelige beskeder til en person.

Ifølge bogen ”Perpetual Contact – Mobile Communication, Private Talk, Public Performance” (se kilder) kan kommunikationen mellem sms-brugere ses som en trussel mod hele den sociale orden. Mange foretrækker for eksempel at sende en besked til en ven frem for at henvende sig til et fremmed menneske på gaden eller i toget. Derfor kan mobiltelefonien være med til at skabe endnu større ensomhed i det moderne samfund.

Selvom mobilen tilsyneladende giver brugerne mere frihed, kan den også gå hen og fylde for meget i hverdagen. Afhængighedshistorier, som den om pigen, der sendte 400 sms’er om dagen, og drengen, hvis månedlige telefonregning lød på 8.000 kroner, har været forsidestof i aviserne. En af problemerne med sms-udvekslingen er, at man ikke rigtig kan lade beskederne strømme ind uden at besvare dem. Afsenderen afventer en respons. Fordi mobilen lægger op til at blive taget med alle steder, er der opstået et krav om at være tilgængelig hele tiden. Selv på arbejdet og i en uddannelsessituation forventes det, at man har sin mobil med.  

Se mere i artiklen At være på 

Er der uskrevne regler for brugen af mobiltelefoner?

Mobilen kan være et irritationsmoment for omgivelserne. Mange slukker den aldrig, men nøjes med at indstille lyden på 'diskret' eller 'stille' og lægger den foran sig på bordet, når de er på café eller restaurant. Men det kan virke forstyrrende og provokerende at svare på en besked eller et opkald midt i en anden social sammenhæng. Nogle steder er derfor omdannet til 'mobilfri-zoner'. I bogen ”Blærerøvens guide til moderne etiquette” (se kilder) opstilles 13 punkter for god opførsel, når det gælder mobiltelefoni. Her tilrådes det blandt andet at slukke mobilen i forbindelse med møder og ophold på restauranter, hoteller, kirker, teatre og biografer.

Ungdomsmagasinet Rundfunk Mag diskuterer desuden i artiklen ”Slå op med stil” fra 2004 (se kilder), hvorvidt det er i orden at slå op per sms. To drenge og to piger mellem 17 og 18 år interviewes. De to piger har slået op via sms, selvom den ene pige, Sasha, indrømmer: ”Så synes jeg, det er bedre i telefonen, for der kan man høre stemmen.” Drengen Rasmus supplerer: ”Der er mange, der bruger sms-mediet helt forkert. Før skulle man alligevel nosse sig lidt sammen, før man ringede til en pige. Nu sender man bare en sms. Der er folk, som har skænderier kørende over sms. Det synes jeg er helt forkert.” 

Hvilken social betydning har sms?

Når mobilen vibrerer og bipper i et tog, griber mange automatisk ned i tasken eller lommen for at tjekke beskeder. Hvis man sender eller modtager beskeder blandt fremmede, føler man sig ikke længere helt så alene. Man kan kommunikere med et fraværende netværk af venner og bekendte, hvilket mindsker behovet for at skabe kontakt med nye mennesker. Ifølge bogen ”The City in Your Pocket: Birth of the Mobile Information Society” (se kilder) fungerer sms’en som en tryghedsfaktor, man kan støtte sig til i en situation, hvor man føler sig usikker. Man kan for eksempel sende en besked før et jobinterview eller stævnemøde og modtage den fornødne støtte og anerkendelse fra sine venner. Artiklen ”Mere mås: mindre mormor” i Dagbladet Information fra 2004 (se kilder) erklærer: ”Pludselig vibrerer den som en kraftfuld og utrættelig muskel, den dirrer af forventning mod dit lår! Sig hallo til din kropsbevidsthed: mærk mobilen (…) At eje en mobiltelefon er som at stå med en nær og trofast ven i hånden.”  

Hvordan kan sms’en give social status?

Sms åbner for nye muligheder for at definere sig kulturelt og socialt. Mobilen er blevet hvermandseje, og da ejerskab ikke længere er ensbetydende med høj status, er det noget andet, der tæller. Kronikken ”Vibrér nu for helvede” i Dagbladet Information fra 2003 (se kilder) hævder, at mobilens status ligger i, at ”udyret aldrig holder sin kæft. Jo mere den bipper, ringer og vibrerer, des vigtigere er man.”

Udover mobilejerens valg af ringetone, cover og model spiller lyden af indkomne sms-beskeder en rolle i skabelsen af identitet. Lyden er et vigtigt signal i det offentlige rum, fordi den viser noget om ens sociale relationer. Den evindelige bippen fra indkommende sms-beskeder styrker brugernes sociale netværk. Kronikken taler også om en symbolsk betydning: ”Min telefon har ikke givet livstegn i over tre kvarter! Er der noget galt med mig? Hvor er mine venner? Hvorfor er der ikke nogen, der prøver at få fat i mig, fortælle mig noget, vil have noget at vide?”.

Sms'er kan ses som en bekræftende kommunikation og som et tegn på, at modtageren har et sundt socialt netværk. Sms'er bliver brugt til at holde hinanden underrettet om, hvor man er, hvad man tænker eller foretager sig. Ifølge tidsskriftsartiklen ”SMS: Mere end en sprogtrend” (se kilder) bruger kærester sms-beskeder til at bekræfte deres indbyrdes relation og uddybe venskabet. Også når venner er sammen, er sms'erne ofte i centrum. De unge læser op af fortrolige beskeder, samles om den nyeste animation og skriver beskeder i fællesskab. 

Vil sms ændre brugernes offentlige adfærd?

Ifølge Teknologirådets onlineartikel ”Ting vi har set i fremtiden -Gomor1 & gnat =:)” (se kilder) vil fremtidens arbejdsmarked opleve en generation med nye evner. Med sms-beskeder og mobiltelefoni lærer folk at foretage komplicerede parallelhandlinger. Brugerne sender ubesværet beskeder, mens de handler i supermarkedet eller sidder på café og er i gang med en anden samtale. Teknologirådet argumenterer derfor for, at generationen vil være ekstremt netværksbevidste, innovative og individuelle. Brugerne er i stand til at bevæge sig mellem mange sociale rum og flytte sig mellem fysiske og virtuelle fællesskaber. Artiklen ”Generation SMS” på kommunikationsforum.dk (se kilder) taler om 'Generation SMS', der består af unge opflasket med internet og mobiltelefoni. Denne generation er vant til at blive hørt og udfordret og ønsker at være unikke inden for fællesskabets rammer. Samtidig rejses der tvivl om de unges koncentrationsevner. Artiklen ”Ting vi har set i fremtiden – Gomor1 & gnat =:)” (se kilder) advarer: ”Måske vil det også være en forkælet generation, der føler sig nøgne uden at være på og del af synlige fællesskaber. Deres evne til hurtige skift vil måske gå ud over fordybelsen og koncentrationen.” 

Hvordan integreres sms i det offentlige liv?

Sms’en er ikke længere kun en kommunikationsform, man anvender i det private. Sms’en er med tiden også blevet et vigtigt redskab til at foretage kommunikation med offentlige instanser. Man kan bestille tid ved frisøren, ved tandlægen og på restauranten, man kan sågar foretage lån i banken over sms, og tager man toget eller bussen, kan man betale for sin billet over sms.

Når det kommer til at bruge sms’en til at betale for ydelser, er det de unge i aldersgruppen 16 til 19 år, der er de flittigste brugere, viser en undersøgelse fremlagt på Danmarks Statistiks hjemmeside i artiklen: ”Hver tiende betaler med mobilen” (se kilder). Lidt over hver femte fra dette alderstrin brugte i 2009 mobilen til at betale for en vare eller en tjeneste. De, der i 2009 gjorde mindst brug af muligheden, var de ældre på alderstrinnet 60-74 år, her havde kun hver 50. benyttet sig af muligheden for at betale med mobilen.

Også i udlandet oplever man, at sms’en i højere grad bliver en integreret del af kommunikationen mellem private og offentlige instanser. I England kan forældre, hvis børn pjækker fra skole, få direkte besked via sms, i Australien kan man fylde parkometret, og i Finland kan man betale sodavandsautomater ved hjælp af sms-funktionen. Bogen ”Perpetual Contact – Mobile Communication, Private Talk, Public Performance” (se kilder) argumenterer for, at mobiltelefoni radikalt har ændret måden, vi lever vores liv på, og at der derfor er tale om en revolutionær teknologi. Mobiltelefonen gør vores dagligdag mere fleksibel – det er for eksempel overflødigt at lægge en seddel, når man går ud. Med sms-beskeder kan man også nemmere undgå at møde op forgæves. På Aalborg Handelsskole meddeles de studerende om aflyste undervisningstimer via sms. Denne metode anses for at være hurtigere og sikrere end en telefonkæde. 

Hvad er sms’ens rolle i mediebilledet?

Sms’en har også fået en stor rolle i den mediekulturelle landskab, hvor man kan deltage i konkurrencer og afstemninger på tv og i radioen ved at indsende en sms-besked. Prisen for at afgive sin stemme til diverse underholdningsprogrammer på tv er oftest højere end den normale sms-takst, og derfor er tv-kanalerne blevet kritiseret for denne måde at tjene penge på. Men ifølge artiklen ”TV 2 forsvarer sine sms-indtægter” (se kilder) er det kun de privatejede tv-stationer, der tjener penge på sms-stemmer. DR’s public service kontrakt forbyder nemlig, at tv-stationen kræver penge for public service ydelser, og en undersøgelse foretaget af Radio- og tv-nævnet har da også vist, at DR ikke tjener penge på deres sms-afstemninger. TV 2 derimod er en privatejet virksomhed, og derfor er de i deres gode ret til at udnytte muligheden for at skabe indtægt via sms-stemmer. TV 2’s indtjening for de indsendte sms’er er dog langtfra tilsvarende det beløb, seeren betaler, det skyldes blandt andet, at halvdelen af beløbet går til programmets udviklere. Det betyder, at det ved en afstemning til et underholdningsprogram som ’Vild med dans’ er BBC, der modtager halvdelen af SMS-indtægten. Hertil kommer, at både DR og TV 2 begge har udgifter tilknyttet sms-afstemninger, både til operatører og til at sende en bekræftelse tilbage til seeren om, at deres stemme er registreret.  

Hvilken rolle har sms’en haft i litteraturen?

I 2003 udkom verdens første sms-novelle i Japan under titlen ”Deep love”. Efterfølgende er genren nået ud i et gigantisk oplag, hvilket skyldes, at formatet og distributionen imødekommer, at japanerne tilbringer store dele af deres tid i offentlig transport, hvor mobilen er det naturlige valg, når man skal fordrive tiden. I 2007 udkom den hidtil bedst sælgende sms-novelle ”Love sky” i Japan, og den er solgt i 20 millioner eksemplarer.

Herhjemme har vi også taget formen til os. I 2008 skrev Merete Pryds Helle kærlighedsromanen ”Jeg tror jeg elsker dig” som sms-roman. Romanen afspejler en tidstypisk sms-skildring mellem to storbysingler. Den består af i alt 27 sms’er. Læseren opnår en realtidsfornemmelse af kommunikationen mellem de to, da man over otte dage får tilsendt to til tre sms’er om dagen, på de tidspunkter hvor de fiktive personer skal forestille at have modtaget og sendt sms’erne. En sådan fortælling efterlader mange tomrum, der gør, at læseren selv må etablere kontekster og sammenhænge.

I kølvandet på Pryds Helles roman har en række forlag forsøgt at gøre hende kunsten efter. På smspress.dk udbydes der tyve sms-romaner, ti sms-digtsamlinger og en række sms-noveller. Forfatterne bag tæller blandt andet Kenneth Bøgh Andersen, Martin Glaz Serup og Andrea Hejlskov. Forlaget Alinea har sms-udgivelser fra forfattere som Jan Sonnergaard og Jens Blendstrup.  

Hvordan udnyttes SMS til politiske formål?

Den frie kommunikation via internettet har længe været et problem for lande, der ønsker at undertrykke kritiske røster og styre befolkningen gennem censur, og ligesom nettet vækker sms-teknologien også bekymring, fordi sms-teknologien på samme måde kan bruges til at sprede politiske budskaber. Et eksempel herpå var da den filippinske præsident Joseph Estrada i januar 2001 blev væltet. Det skete blandt andet, fordi unge demonstranter havde fået over en million mennesker på gaden til protestmarcher ved hjælp af sms-beskeder. Det samme var tilfældet, da over en million mennesker i 2003 protesterede i London imod Englands deltagelse i Irak-krigen, her blev møder mellem forskellige interessegrupper koordineret via sms. Også i mere lukkede lande er sms-teknologien blevet udnyttet til befolkningens fordel.

Det kinesiske mobilnetværk er nu så udbygget, at en meddelelse kan nå 100 millioner mennesker i løbet af en time. Ifølge IT-avisen.dk (se kilder) vidste den kinesiske befolkning allerede besked om den dødbringende virus SARS i februar 2003, trods myndighedernes forsøg på at tilbageholde disse oplysninger helt frem til april 2003. Det mest kendte eksempel på brugen af sms til politisk formål så man imidlertid i 2011, da unge egyptere gjorde oprør mod diktatoren Mubarak. Gennem kommunikation via nye sociale medier og på sms skabte de unge den revolution, som er kendt under navnet ’Det Arabiske Forår’.

Kilder til baggrund

Officielle kilder

Informationer om nyeste inden for teknologi. Indeholder nyheder og pressemeddelelser om, hvad der rører sig på internettet og indenfor sms.
På hjemmesiden er der en kronologi over mobiltelefonens udvikling fra 1982 til i dag.

Magasin- og tidsskriftsartikler

Oplyser om nye tiltag og tendenser inden for kommunikation og medieverden.

Dansk faglitteratur

Hjarvad, Stig:
Det selskabelige samfund: Essays om medier mellem mennesker. Samfundslitteratur, 2003.
Reinicke, Stig Erdmann:
Boogie Wonderland: Unges forhold til SMS-interaktivitet på tv. Speciale, Københavns Universitet, 2002.

Udenlandsk faglitteratur

Lindholm, Christian:
How Nokia Changed the Face of the Mobile Phone: Mobile Usability. McGraw-Hill, New York, 2003.

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på sms, sprog og betydning

Kilder citeret direkte i teksten

Analyse foretaget af analyseinstituttet Userneeds og webbureauet Dwart, 2012, på baggrund af en rundspørge blandt 2.000 danskere mellem 18 og 65 år.
Analyse foretaget af analysefirmaet Nielsen, december 2010.
Den norske sociolog Berit Skog har forsket i sms og mobiltelefoni blandt unge. Hendes forskergruppe på det Teknisk Naturvitenskapelige Universitet har hjemmesiden.

Andre kilder på nettet

Årsager til at man sms’er.
Indeholder nyheder om forskellige elektroniske teknologier og refererer undersøgelser foretaget i Danmark og i udlandet angående mobiltelefoni og sms-trafik.

Artikler

Birkelund, Lene:
Smartphones giver mindre tid til SMS-beskeder. Mobilsiden.dk, 2011-11-01.
Shapira, Ian:
Texting generation doesn’t share boomers taste for talk. Washington Post Staff Writer, 2010-08-10.
Tystrup, Anders:
Hver tiende betaler med mobilen. Danmarks statistik, 2010-01-22.
Bilenberg, Kristian:
De unge har fortsat sms-førertrøjen på. Netnyt TDC, 2009-02-25.
10.000 sms’er om måneden: skolebørn i behandling for sms-narkomani. BT, 2009-01-11.
Jely: Unge sms’er sig til slidgigt. TV2 Nyhederne, 2009-01-09.
Bennetsen, Daniel:
TV 2 forsvarer sine SMS-indtægter. Politiken, 2009-10-19.
Liebst, Asger:
Mere mås – mindre mormor. Dagbladet Information, 2004-01-26.
Køhler, Johan:
Vibrér nu for helvede. Dagbladet Information, 2003-09-16.
Olsen, Niels:
Forkortelser skal trænge ind under huden. Dagbladet Information, 2003-05-27.
Rasmussen, Ditte:
SMS – Mere end en sprogtrend. I tidsskriftet Vandfanget, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, 2002-05-01.
Lau, Filip:
Generation tekst – En ny slags analfabeter. Dagbladet Information, 2001-08-31.

Magasiner og tidsskrifter

Giese, Ditte:
Slå op med stil. I Rundfunk Mag. Egmont Serieforlaget, 2004-04-15.
Kommunikationsforum, 2003-11-14.

Dansk faglitteratur

Litteraturens veje, iBog, Systime A/s, 2010.
ti=litteraturens veje
Blærerøvens guide til moderne etiquette. Forlaget Møntergården, 1999.
fo=christensen og ti=blærerøvens

Udenlandsk faglitteratur

Perpetual Contact – Mobile Communication, Private Talk, Public Performance. Cambridge University Press, 2002. bibliotek.dk
fo=katz og ti=perpetual
The City in Your Pocket – Birth of the Mobile Information Society. Gaudeamus, 2000.
fo=kopomaa og ti=city in your