Sms - sprog og betydning

Artikel type
faktalink
stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen. 2012
Main image
50 Cent (Curtis James Jackson III) lancerer sin nye sms audio hovedtelefon ved The Gadget Show for firmaet Brian Note i New York den 10. april 2012.
50 Cent (Curtis James Jackson III) lancerer sin nye sms audio hovedtelefon ved The Gadget Show for firmaet Brian Note i New York den 10. april 2012.
Foto: Jules Annan / Scanpix

Den enorme udbredelse af sms har været med til at udfordre det normale sprog med udvikling af nye koder og forkortelser og har især stor betydning for venskaber og gruppedannelse blandt unge. I 2010 toppede antallet af sendte sms’er i Danmark med 6,6 milliarder, og nu ser det ud til, at især unge er begyndt at blive trætte af sende små tekstbeskeder til hinanden. Samtidig giver den store udbredelse af smartphones muligheder for hurtig adgang til nettet og de populære sociale medier.

Udvikling og udbredelse af sms

Hvordan opstod sms?

Sms er en forkortelse af Short Message Service (kort besked service), som indebærer, at man kan afsende og modtage korte tekstbeskeder over mobiltelefonen. Verdens første sms-besked blev afsendt den 3. december 1992 af Neil Papworth fra den britiske teknologivirksomhed Sema til Vodafones direktør Richard Jarvis. Frem til 1996 var det primært professionelle erhvervsfolk, der gjorde brug af teknologien, og da man udviklede sms’en, var der ingen, der forestillede sig, hvor stort et hit den ville blive. Som det siges i artiklen ”sms: Mere end en sprogtrend” (se kilder): ”På mange måder var sms’en med dens kun 160 tegn og elendige brugerflade jo mangelfuld i forhold til de mange nye, smarte kommunikationsformer som for eksempel e-mail og chat.”

I slutningen af 1990’erne kom der imidlertid skub i udbredelsen af sms i takt med, at flere selskaber tilbød tjenesten, og abonnementsformerne blev mere fleksible for personer med lavere indkomst. I starten af 1997 tilbød teleselskaber i Finland servicen gratis, og fra januar til august 1998 blev antallet af sendte tekstbeskeder syvdoblet ifølge bogen ”The City in Your pocket: Birth of the Mobile Information Society” (se kilder). Inspireret af udviklingen i Finland tilbød man herhjemme gratis tekstbeskeder over nettet for at afprøve markedet. Snart var sms-teknologien også en succes i Danmark. 

Hvordan blev sms modtaget i Skandinavien?

I august 2001 blev det gjort lovligt for skandinaviske teleselskaber at taksere sms-beskeder, som de vil. Den frie konkurrence har betydet, at priserne presses i bund herhjemme. Men der er også andre grunde til, at Danmark og de andre nordiske lande har en førerposition inden for mobiltelefoni. Artiklen ”sms: Mere end en sprogtrend” (se kilder) beskriver blandt andet, at det skyldes, at vi i Norden har en relativt kort skoledag. Da forældre ofte er udearbejdende, tilbringer unge meget tid uden for hjemmet, hvor mobiltelefoner er praktiske i den daglige koordinering. Desuden bygger vores opdragelse på unges selvforvaltning, hvor man forventer, at de er i stand til at administrere deres eget forbrug. 

Hvem bruger sms?

Der hersker ingen tvivl om, at det er unge, der sender og modtager flest sms’er. Ifølge artiklen ”De unge har stadig sms-førertrøjen på” (se kilder) sendte de 13-19-årige danskere i 2008 gennemsnitligt 341 sms’er om ugen.

For nogle af de unge er tallet dog meget højere. Ifølge artiklen ”Unge i behandling for sms-narkomani” (se kilder) sender de mest sms-aktive unge i aldersgruppen 13-24 år op mod 300 sms-beskeder dagligt, et tal der månedligt løber op på næsten 10.000 sms’er. For disse brugere kan man tale om et decideret afhængighedsproblem, som har ført til, at flere har måttet gennemgå behandling. På behandlingscentret Udviklingshuset på Sjælland havde man i 2008 10-15 børn i behandling for sms-afhængighed, hvoraf nogle var helt ned til 12 års alderen. Behandlingshjemmets leder forklarer, at unges overdrevne brug af sms kan gå ud over deres motions- og fritidsinteresser, dernæst deres nattesøvn og lektielæsning. I værste fald kan det overdrevne sms-flow og en forventning om, at de unge er tilgængelige og svarer hurtigt tilbage, medføre, at de unge får stress. Men det er ikke kun psykiske konsekvenser, en overdreven brug af tjenesten kan medføre. Ifølge artiklen ”Unge sms’er sig til slidgigt” (se kilder) kan overdreven brug over flere år i værste fald få den konsekvens, at de unge får kronisk slidgigt, hvis de ikke respekterer kroppens faresignaler.  

Hvor mange sms’er sender vi?

Danskerne sendte i 2001 omkring fire millioner beskeder dagligt, og i 2003 var det tal steget til ikke mindre end 16 millioner beskeder. I første halvår i 2010 nåede antallet rekordhøjder, her blev der dagligt blev sendt lidt over 18 millioner sms’er i Danmark.

Ifølge tal fra artiklen ”Texting generation doesn’t share boomers taste for talk” (se kilder) kan man tilsvarende se en massiv stigning af brugen af sms i USA, og ligesom i Danmark var 2010 året, hvor amerikanerne sms’ede som aldrig før. Analyseinstituttet Nielsen lavede i 2010 en undersøgelse, som viste, at den øgede brug af sms blandt amerikanere var gået ud over den tid, de brugte på at tale i telefon. Den gennemsnitlige taletid for en amerikaner på alderstrinnet 18-34 år var i 2008 på 1.200 minutter, mens det tal i 2010 var faldet til 900 minutter. I samme periode steg brugen af sms for dette alderstrin fra 600 beskeder om måneden i 2008 til 1.400 beskeder om måneden i 2010.

Man kan i IT- og Telestyrelsens opgørelser (se kilder) se, hvor eksplosivt antallet af afsendte sms-beskeder er steget i Danmark inden for de seneste år: 

1. halvår af 2000: 287 millioner.

2. halvår af 2000: 465 millioner. 

1. halvår af 2001: 619 millioner.

2. halvår af 2001: 743 millioner. 

1. halvår af 2002: 871 millioner.

2. halvår af 2002: 1.141 millioner. 

1. halvår af 2003: 1.517 millioner.

2. halvår af 2003: 2.473 millioner. 

1. halvår af 2004: 2.981 millioner.

2. halvår af 2004: 3.570 millioner. 

1. halvår af 2005: 3.951 millioner.

2. halvår af 2005: 4.428 millioner. 

1. halvår af 2006: 4.902 millioner.

2. halvår af 2006: 5.256 millioner. 

1. halvår af 2007: 5.824 millioner.

2. halvår af 2007: 6.074 millioner. 

1. halvår af 2008: 6.478 millioner.

2. halvår af 2008: 6.348 millioner. 

1. halvår af 2009: 6.473 millioner.

2. halvår af 2009: 6.583 millioner. 

1. halvår af 2010: 6.621 millioner.

2. halvår af 2010: 6.408 millioner. 

1. halvår af 2011: 6.167 millioner.  

Hvilken rolle spiller smartphones for sms-forbruget?

IT og Telestyrelsens opgørelser viser en stigning i afsendelsen af sms-beskeder, men i 2010 nåede sms-trafikken sit højdepunkt, hvorefter brugen er stagneret. Forklaringen skal ifølge artiklen ”Smartphones giver mindre tid til sms-beskeder” (se kilder) findes i det faktum, at flere og flere danskere får smartphones, hvorfra de har mulighed for at gå på nettet. Den mobile adgang til nettet giver blandt andet brugeren mulighed for at kommunikere mobilt i sociale medier, og ydermere har brugeren konstant adgang til sin e-mailkonto. Derudover giver netadgangen adgang til et uendeligt udbud af spil og underholdningsfunktioner, som brugerne kan udfylde sin tid med. Og det kan tyde på, at der er noget om snakken. IT- og Telestyrelsens opgørelser (se kilder) for den mobile datatrafik viser nemlig, at mobildatatrafikken i Danmark er steget markant siden 2010. Det første halvår i 2010 brugte danskerne 6.533 millioner MB, et tal der allerede i første halvår af 2011 var oppe på 11.300 millioner MB, og ifølge undersøgelsen ”Andelen af smartphone-ejere er nu 51 pct.” (se kilder) fra 2012 er smartphonen da også for alvor ved at få fodfæste i Danmark. Andelen af danskere med en smartphone er vokset fra 33 pct. i april 2010 til 51 pct. i april 2012. Ifølge undersøgelsen spås smartphonen til at ville udgøre omkring 80 pct. af samtlige mobiltelefoner på det danske marked i 2013, hvis den nuværende vækst fortsætter. 

Hvad er sms-mediets tekniske begrænsning?

Som kommunikationsform har sms’en nogle begrænsninger. Sms-beskeden stiller eksempelvis kun et begrænset antal tegn til rådighed, typisk mellem 160 og 450 tegn. Derudover er det ikke muligt at bruge grafiske virkemidler som fed og kursiv. Skærmens størrelse gør, at det ikke er muligt at se særlig mange ord af gangen. Her har smartphonen dog tilført et større skærmbillede, som gør, at man kan se flere ord på sin skærm end på de tidligere mobiltelefoner. Smartphonen har ligeledes gjort det muligt at se SMS-udvekslingen som en sammenhængende samtale, hvilket er en tilføjelse, som ikke er mulig på de tidligere mobiltelefoner. Derudover er beskederne på de gamle mobiltelefoner ordnet ud fra den rækkefølge, de er modtaget i, modsat på smartphonen, hvor samtalerne er ordnet ud fra den person, man kommunikerer med.

 

Det særlige sms-sprog

Hvad er sms-sprog?

Sms-sproget er en blanding af talesprog og skriftsprog. Talesprog er i modsætning til skriftsprog beregnet til hurtig kommunikation. Man tænker ikke så meget over, hvordan ordene staves, bare det er forståeligt. Det skrevne sprog er forskelligt fra det talte. sms-sproget er karakteriseret ved, at ordene staves som de udtales og ved mange forkortelser, ofte angloficerede. Det er et kreativt sprog, hvor kan benytte sig af forkortede ord, bogstaver, tal, tegn og smileys. Brugerne finder hele tiden nye udtryk og symboler at udtrykke sig med. 

Hvad betyder sms-ord?

Der er typisk kun plads til 160 tegn i en sms-besked, hvilket er en af grundene til de mange forkortelser. Teleselskabet TDC Mobil (se kilder) har lagt en ordbog over sms-udtryk på nettet (se kilder). Af eksempler kan nævnes:  

Aftn = Aften

BJ = Bad joke

CUL8R = See you later

CS = Ses

Fåk = Fuck

JED = Jeg elsker dig

HGD = Hvordan går det 

Hvad er smileys/emoticons?

Et problem med tekstbeskederne er, at man ikke kan høre afsenderens tonefald og kan fortolke en besked forkert. Derfor kan man gøre brug af 'emoticons' eller 'smileys' for at signalere, at beskeden er ment i spøg og for i det hele taget at understrege en bestemt følelse. Eksempler: 

:-) = Glad

:-D = At grine

%-) = Forvirret eller munter

:´-D = At græde af grin

:´-( = At græde

%-( = Forvirret eller ulykkelig

>:-( = Sur eller ked af det

/:-I = Småsur

;-) = At blinke

:-x = Lille kys

:-X = Stort, vådt kys 

Der findes også alternative tegn, såsom: 

<3 = Et hjerte

@--^--- = En rose

*<I:o)> = Julemanden 

På en smartphone er det ikke nødvendigt at taste en kode for at tilføre smiley til en sms. De små udtryksfulde ansigter ligger allerede på telefonen som et muligt tegn. Med smartphonen er det yderligere også muligt at foretage køb af billedtjenester, med eksempelvis små madretter, mennesker i bevægelse eller vejskilte, som supplement til de små smileys.  

Hvad siger sprogforskere om sms-sproget?

Ifølge en engelsk undersøgelse, citeret på it-avisen.dk (se kilder) er personer, der anvender elektroniske medier til kommunikation, tilbøjelige til at udtrykke sig mindre formelt og gøre brug af slang. Tekstbeskeder afføder en såkaldt 'Globespeak', hvor udtryk fra forskellige sprog blandes. I stedet for at skrive 'Ses/Cs' vælger nogle at skrive 'Ciao' (italiensk), 'Au revoir' (fransk) eller 'Hasta la vista' (spansk). Et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet antyder af den grund, at sms-beskeder er med til at udvikle og udfordre unges sproglige fornemmelse og kreativitet. Folk, der er dårlige til at stave, bliver også stimuleret og får nogle succesoplevelser i det nye medie. Men ikke alle er lige begejstrede. Da der stilles færre krav til, at man staver korrekt, bliver det mere legitimt at lave fejl og bruge alternative stavemåder. Derfor frygter nogle, at den næste generation vil have problemer med at stave korrekt.  

Har sms-sproget en social betydning?

I artiklen ”Forkortelser skal trænge ind under huden” i Dagbladet Information (se kilder) bliver sms-sprogets symbolske betydning fremhævet: ”Forkortelser markerer forskellen mellem at være inde og ude af det kollegiale fællesskab.” Fordi sms-sproget er meget indforstået, kan folk, der ikke er en del af det kreative fællesskab, have problemer med at forstå sms-sproget og dets mange sproglige opfindelser. En af Danmarks førende teleanalytikere, John Strand, taler derfor i artiklen ”En ny slags analfabeter” i Dagbladet Information (se kilder) om en ny gruppe af outsidere. De folk, der ikke har en mobil, er ikke i stand til at afkode sms-sproget. Strand mener derfor, at man kan tale om en ny form for analfabetisme. 

Vil sms-sproget påvirke det danske sprog?

Alle sprog er konstant under forandring, men ifølge marketingsdirektøren for MSN i England, Tracy Blacher, sættes denne udvikling i vejret med de nye elektroniske medier. Den mulige negative påvirkning diskuteres til stadighed. Tidsskriftsartiklen ”SMS: Mere end en sprogtrend” (se kilder) indtager en udelukkende positiv holdning: ”Mediernes negative røster vil være forstummet, eftersom skrækhistorierne vil have vist sig at være enkelttilfælde. Og det danske sprog vil igen have demonstreret sig stærkt; nu med endnu en kommunikationsform og med skolebørn, der skriver mere, end de gjorde før.” Ifølge Teknologirådets onlineartikel ”Ting vi har set i fremtiden – Gomor1 & gnat =:)” (se kilder) bør voksne, der synes, det er begavet hjernegymnastik at gætte kryds og tværs, spørge sig selv, hvad der er mest sprogligt kreativt: At finde et korrekt stavet synonym på det rette antal bogstaver eller gøre sig forståelig og skabe nye meddelelser inden for maksimum 160 tegn med frit brug af tal, tegn, forkortelser, fonetik og fremmedsprog.