elever
Vrede elever kræver strammere våbenlove i USA.
Foto: POOL / ritzau/scanpix

Skoleskyderier

journalist Mikkel Danielsen, Bureauet. Marts 2018.
Top image group
elever
Vrede elever kræver strammere våbenlove i USA.
Foto: POOL / ritzau/scanpix
Main image
USA's våbenlobby er vanskelig at skyde ned. Trods skudmassakrer holder den amerikanske våbenlobbyorganisation National Rifle Association fast ved retten til at bære skydevåben.
USA's våbenlobby er vanskelig at skyde ned. Trods skudmassakrer holder den amerikanske våbenlobbyorganisation National Rifle Association fast ved retten til at bære skydevåben.
Foto: Saul Loeb / Scanpix

Indledning

Hvad får et ungt menneske til at troppe op på en skole og gå amok med et skydevåben? Det spørgsmål stilles igen og igen, når et nyt såkaldt skoleskyderi har forårsaget rædsel. Særligt i USA finder der jævnligt skoleskyderier sted, hvor unge mennesker nedskyder medstuderende og lærere. De voldsomme angreb i skolerne sætter gang i ophedede debatter – bl.a. om våbenlovgivningen, der i USA gør det muligt for unge forholdsvis let at få adgang til skydevåben. Især det seneste skoleskyderi på et gymnasium i Florida i februar 2018, hvor 17 personer blev skudt og dræbt, har ført til krav om en skærpelse af våbenlovgivningen, men også til forsvar for den nuværende lovgivning.

 

 

17-årige Emma Gonzalez tordner mod den amerikanske våbenlobby, efter en skoleskyder dræbte 17 personer på hendes skole i Florida, USA.

Artikel type
faktalink

Baggrund om skoleskyderier

 

Newtown, Connecticut, 2. januar 2013.
Foto: Carlo Allegri
Newtown, 2. januar 2013.
Foto: Carlo Allegri / Scanpix
 
 

Hvad er et skoleskyderi?

Der findes flere definitioner på, hvad et skoleskyderi er. Fælles for de fleste definitioner er:

· Mindst en person er blevet såret eller dræbt.

· Gerningsmanden er enten nuværende eller tidligere studerende eller lærer.

· Skyderiet finder sted på en skoles ejendom.

I denne artikel citeres undersøgelser og rapporter, der betegner skoleskyderier forskelligt. Artiklen tydeliggør de enkelte undersøgelsers definitioner undervejs.

Hvor mange skoleskyderier har fundet sted i USA?

Der findes ikke en samlet opgørelse over skoleskyderier i USAs historie. Men siden 2013 har organisationen Everytown dokumenteret 290 episoder, hvor der er blevet affyret flere skud i eller på en skole i USA (se kilder). Der er dermed i gennemsnit et skoleskyderi om ugen i USA. Alene i de første to måneder af 2018 var der 18 skoleskyderier.

USAs problem med skoleskyderier er langt større end i resten af verden. Forskere fra Academy for Critical Incident Analysis, der analyserer ulykker, katastrofer og krisesituationer, har regnet sig frem til, at der i perioden 2000-2010 i 36 vestlige lande var 56 skoleskyderier med mere end to døde. Halvdelen af dem fandt sted i USA, skriver Washington Post (se kilder).

Det store antal skoleskyderier i USA hænger sammen med det høje antal masseskyderier i USA, som berøres senere i artiklen.

Hvilke skoleskyderier er de mest omtalte?

En række skoleskyderier i USA i nyere tid har tiltrukket sig særlig megen opmærksomhed, fordi de har været ekstraordinært brutale eller har medført øget debat om USAs våbenlovgivning.

· Columbine High School, 1999: To studerende dræbte 12 elever og én lærer. Skoleskyderiet var det første store skoleskyderi i nyere historie. Desuden har dokumentaristen Michael Moore lavet dokumentarfilmen ”Bowling for Columbine” (se kilder), som undersøger bagrunden for, hvorfor det kunne ske.

· Virginia Tech, 2007: 23-årige Cho Seung-hui skød og dræbte 32 personer på universitetet Virginia Tech, inden han umiddelbart efter begik selvmord. Det er det mest dødbringende skoleskyderi i USAs historie, fremgår det af en oversigt i Politiken (se kilder).

· Sandy Hook, 2012: Dette skoleskyderi på grundskolen Sandy Hook i Connecticut vakte enorm opsigt og medførte stor selvransagelse. 20 børn i 6-7årsalderen og seks lærere blev skudt og dræbt, inden gerningsmanden, Adam Lanza, begik selvmord. Massakren startede en fornyet debat om amerikanernes lette adgang til våben, og daværende præsident Barack Obama sagde i en tale til nationen, at våbenlovningen skulle strammes. Et lovforslag om at indføre baggrundstjek af alle, der ønskede at købe våben, blev nedstemt i Senatet, men flere amerikanske delstater vedtog et sådant baggrundstjek, skriver ABC News (se kilder).

· Stoneman Douglas High School, 2018: Den 14. februar 2018 blev 17 personer skudt og dræbt i et skoleskyderi på et gymnasium i Florida. Skyderiet fik flere af skolens elever til at kræve handling fra præsident Trump og USAs øvrige politikere. De unge har bl.a. arrangeret en landsdækkende demonstration under navnet ”March For Our Lives” 24. marts 2018 (se kilder).

 

Barack Obamas tale til nationen efter skoleskyderiet på Sandy Hook Elementary School.

 

Hvilke skoleskyderier har fundet sted uden for USA?

Selvom langt de fleste skoleskyderier foregår i USA, har der også fundet skoleskyderier sted andre steder i verden, blandt andet disse to:

· Århus Universitet, 1994: En 35-årig studerende dræbte to og sårede to, da han skød i kantinen på Nordisk Institut på Århus Universitet. Kort efter begik han selvmord, skriver TV2 (se kilder). Det er det eneste registrerede skoleskyderi i Danmark.

· Dunblane-massakren, 1996: I Skotland dræbte Thomas Hamilton 16 børn og én lærer på sin tidligere skole. Det var det mest dødbringende skoleskyderi i Storbritanniens historie. Efterfølgende blev det forbudt for britiske privatpersoner at eje en lang række våben, skriver BBC (se kilder).

Baggrund og årsager

Hvad er årsagen til skoleskyderierne?

Selvom USA har oplevet mange skoleskyderier, er det vigtigt at huske, at det stadig er et meget lille antal unge mennesker, der ender med at begå så voldsomme handlinger. Det er derfor vanskeligt at pege på en bestemt årsag til, at de sker. Alligevel er der en række fællestræk.
Den danske forfatter Lene Rikke Bresson har skrevet romanen Den Gule Plet om skoleskyderier (se kilder) og har i sin research fundet frem til tre faktorer, der kan være afgørende for, at menneske begår en skolemassakre, skriver hun i en kronik i Berlingske (se kilder). De tre faktorer er:

1. Had mod samfundet

2. Ensomhedsfølelse

3. Adgang til våben

Studieleder ved instituttet for psykologi ved KU, Torben Bechmann Jensen, peger i et interview med P1 også på, at det er kombinationen af stort psykisk pres og let adgang til skydevåben, der i ekstreme tilfælde kan føre til skoleskyderi. Våbenadgangen er helt afgørende for, at så mange skoleskyderier finder sted i USA, mens de er langt mindre hyppige i Danmark og Europa.

”Jeg er meget glad for, at vi ikke har en våbenlov som i USA. Hvis vi havde haft det, så ville vi også have haft et skoleskyderi om ikke i morgen, så i en nær fremtid,” sagde Torben Bechmann Jensen til P1. Se en del af interviewet her:

Hvad har gerningsmændene til fælles?

I virkeligheden ikke ret meget. De kommer fra forskellige baggrunde, deres mentale helbred er vidt forskelligt, og nogle har en lang kriminel forhistorie, mens andre slet ingen har. Der er dog den lighed, at næsten samtlige skoleskydere er mænd, skriver New York Times i artiklen ”Mass Shooters Are All Different. Except for One Thing: Most Are Men” (se kilder).

I 2003 undersøgte to forskere fra State University of New York fællestræk blandt skoleskydere fra 1982 til 2001. De fandt blandt andet frem til, at mange skoleskydere havde følt sig mobbet, chikaneret og uden for fællesskabet (se kilder).

Hvorfor er masseskyderier så stort et problem i USA?

Det er umuligt at adskille de mange skoleskyderier fra det generelt høje antal masseskyderier (et skyderi med mere end fire sårede eller dræbte) i USA. I perioden 1966-2012 foregik 31 % af verdens masseskyderier i USA, selvom landet kun har 5 % af verdens befolkning, viser en undersøgelse fra University of Alabama (se kilder).

Den kedelige statistik har ført til selvransagelse i USA. Skyldes det den store ulighed? Voldsomme computerspil? Eller en sundhedssektor, som har svært ved at hjælpe mentalt ustabile? Disse faktorer er dog også til stede i andre lande, hvor antallet af masseskyderier er langt lavere. Det må altså være det unikt høje antal våben, der bedst forklarer de mange masseskyderier, vurderer forskere som blandt andre Adam Lankford, der har lavet undersøgelsen for University of Alabama: ”Adgang til skydevåben er en helt afgørende forklaring på dette fænomen,” siger han til CNN i artiklen ”Why the US has the most mass shootings” (se kilder).

En anden – dog formentlig mindre væsentlig – forklaring på de mange masseskyderier er det såkaldte copycat-fænomen: Et masseskyderi kan føre til, at andre bliver inspirerede og udfører lignende angreb. En undersøgelse fra Arizona State University (se kilder) viser, at 20-30 % af alle gerningsmænd bag masseskyderier er direkte inspireret af andre, nylige masseskydere.

Hvordan kan skoleskyderier forebygges?

Når skoleskyderier indtræffer i USA, følger ofte krav om, at skolerne skal beskyttes bedre, at der skal flere vagter på skolerne, eller at lærerne bør bære våben. Men der er ikke evidens for, at de foranstaltninger virker, skriver tre amerikanske forskere i en artikel hos videnskab.dk (se kilder).

De tre forskere mener, at man i stedet bør gå omvendt til værks: ”Hvis vi fylder skolerne med metaldetektorer, overvågningskameraer, politibetjente og pistolbærende lærere, fortæller vi eleverne, at skolen er skræmmende, farlig og voldelig; et sted, hvor vi forventer, at vold finder sted,” skriver de.

Forskerne mener ikke, at de har det endegyldige svar på, hvordan man hindrer skoleskyderier. Men de anbefaler, at den amerikanske skolekultur ses efter i sømmene. Mobning, konkurrencesport og høj grad af tvang og kontrol kan muligvis føre til, at skolen bliver et sted, hvor vold trives, vurderer de.

En stor del af forskningen i, hvordan man kan forebygge skoleskyderier, handler også om at begrænse amerikanerens lette adgang til våben. Det ser de kommende afsnit nærmere på.

Hvorfor er debatten om skoleskyderier i høj grad en debat om våbenlovgivning?

USA er med afstand det land i verden, hvor der er flest våben per indbygger, vurderer Small Arms Survey (se kilder). Hver gang et skoleskyderi finder sted, rejses derfor det samme spørgsmål: Skal det virkelig være så nemt for amerikanere at anskaffe sig våben?

Pårørende, aktivister, politikere og almindelige amerikanere har gang på gang forsøgt at lægge pres på landets magthavere for at gøre adgangen til våben vanskeligere. En undersøgelse fra New York Times i 2017 viste, at 86 % af alle amerikanere mener, at alle, der køber et våben, skal gennemgå et lovpligtigt baggrundstjek, hvilket ikke altid er nødvendigt i dag.

Andre amerikanerne mener modsat, at skoleskyderier kan undgås ved, at flere bærer våben, således at de kan bekæmpe og stoppe gerningsmændene.

Våbenlovgivningen er et meget følsomt emne i USA. Forfatningens ”Second Amendment” (Anden Forfatningsændring) fra 1791 (se kilder) beskytter amerikanernes ret til at bære våben, og for mange amerikanere opfattes denne ret som en vigtig del af deres identitet som amerikanere.

Hvorfor har unge skoleskydere så let adgang til våben?

Ifølge statslig amerikansk lovgivning skal man kun være 18 år gammel for at købe automatrifler, mens man skal være 21, for at købe pistoler, skriver New York Times (se kilder).

En 18-årig, der ønsker at købe en semiautomatisk riffel i en våbenbutik, skal blot gennemgå et hurtigt baggrundstjek. Hvis man ikke er tidligere straffet, har registrerede mentale problemer eller har været indlagt på et psykiatrisk hospital, kan man få udleveret våbnet med det samme.

Baggrundstjekket er desuden kun lovpligtigt, hvis våbnet købes hos en registreret våbenhandler. Købes det eksempelvis brugt af en privatperson, er et baggrundstjek ikke nødvendigt i langt de fleste stater, skriver Giffords Law Center (se kilder).

Hvad er der blevet gjort for at undgå skoleskyderier i USA?

På trods af flere forsøg er det ikke lykkedes den amerikanske kongres at få flertal for større stramninger af våbenloven siden 1994, hvor en række automatvåben blev gjort ulovlige, skriver Los Angeles Times i artiklen ”It's been a generation since Congress passed a gun control law” (se kilder). Særligt Republikanerne er imod stramninger af våbenloven.

Efter skoleskyderiet i Sandy Hook i 2012 lovede daværende præsident Barack Obama at stramme adgangen til våben, men lovforslagene blev nedstemt. Obama gennemførte dog et præsidentielt dekret, der fastslog, at omtrent 75.000 amerikanere med psykiske problemer skulle fratages deres ret til at købe våben. Den beslutning blev imidlertid rullet tilbage af den nuværende præsident, Donald Trump, i 2017, skriver blandt andre TV2 (se kilder).

De høje antal skoleskyderier de seneste år har medført en række tiltag på mange skoler. I en del stater har skoler ansat bevæbnede sikkerhedsvagter, skriver NPR (se kilder). Ni ud af ti amerikanske skoler afholder desuden øvelser, der forbereder eleverne på, hvordan de skal forholde sig, hvis en skoleskyder bryder ind på skolen, skriver VOX (se kilder).

Efter skoleskyderiet i Florida i februar 2018 sagde Donald Trump, at han støttede en idé om, at lærere, der har gennemført en særlig træning, skal have lov til at bære våben på skolerne, så de kan bekæmpe eventuelle skoleskydere.

I kølvandet på skoleskyderiet i Florida besluttede USA's største våbenforhandler Walmart samt sportsforretningen Dick’s Sporting Goods at hæve aldersgrænsen for at kunne købe våben og ammunition fra 18 år til 21 år. ”Vi tager vores forpligtelse om at være en ansvarlig forhandler af skydevåben seriøst og går længere end den føderale lovgivning ved at kræve, at vores kunder består et baggrundstjek, før de køber skydevåben,” skriver Walmart i en pressemeddelelse ifølge DR.dk (se kilder).

Hvad gør man for at undgå skoleskyderier i Danmark?

Selvom der kun har været ét skoleskyderi i Danmark (i 1994), er det en risiko, som myndighederne tager alvorligt. I oktober 2016 udsendte Undervisningsministeriet en opdateret sikkerhedsvejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner (se kilder).

Vejledningen forholder sig både til, hvordan man kan forebygge et skoleskyderi, og hvordan skolerne bør beskytte sig mod et potentielt skyderi. Blandt andet lister vejledningen en række adfærdsmønstre, som lærerne bør være opmærksomme på, hvis en elev begynder at udvise, blandt andet:

· Den pågældende opleves som ensom, indelukket, anderledes, umoden, aggressiv, narcissistisk eller psykisk uligevægtig.

· Udtryk for had og foragt for en eller flere personer, navnlig nuværende eller tidligere skolekammerater og/eller undervisere, samt hadefulde udtalelser over for bestemte grupper på grund af f.eks. race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro, politisk observans eller seksuel orientering.

· Vedkommende har tidligere givet udtryk for at ville begå eller har forsøgt at begå selvmord. Selvmord er særligt bekymrende, hvis den pågældende har trang til udadvendt destruktion og virker som indestængt aggressiv.

Det anbefales også, at skolens ledelse udpeger et eller flere lokaler, hvor lærere og elever kan barrikadere sig i tilfælde af et skoleskyderi. Barrikaderingen skal være stærk nok til, at en skoleskyder ikke kan tiltvinge sig adgang.

Ifølge fagbladet Folkeskolen er det uvist, hvor mange danske skoler, der følger vejledningen (se kilder).