Skoleskyderier

Artikel type
faktalink
cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum og stud.mag. Maria Høher-Larsen. Juni 2014
Main image
USA's våbenlobby er vanskelig at skyde ned. Trods skudmassakrer holder den amerikanske våbenlobbyorganisation National Rifle Association fast ved retten til at bære skydevåben.
USA's våbenlobby er vanskelig at skyde ned. Trods skudmassakrer holder den amerikanske våbenlobbyorganisation National Rifle Association fast ved retten til at bære skydevåben.
Foto: Saul Loeb / Scanpix

Det er uhyre vanskeligt at forstå, hvad der kan få et ungt menneske til at møde op på sin skole og begynde at skyde på lærere og medstuderende. Men det sker desværre jævnligt. Flere gange om året melder medierne om, at en frustreret elev er gået amok med pistoler, geværer, shotguns eller sprængstoffer og har forvandlet en undervisningsinstitution til et blodbad. Særligt USA har i årtier været ramt af stribevis af skyderier. Efter et skyderi på en skole i den amerikanske delstat Oregon den 10. juni 2014, hvor en mand skød og dræbte en elev og derefter sig selv, kritiserede Barack Obama i skarpe vendinger den amerikanske våbenlovgivning og udtalte, at han skammede sig over at være amerikaner.

Det er svært at få hold på årsagerne til skoleskyderierne. Skyldes det massiv mobning, en alt for løs våbenlovgivning eller det stigende forbrug af antidepressiv medicin? Og hvorfor sker det næsten altid i USA?

 

 

Introduktion til skoleskyderier

Hvad er et skoleskyderi?

Et skoleskyderi benyttes i artiklen som samlebetegnelse for alle situationer, hvor der er sket skudepisoder eller bombeeksplosioner på skoler, men i denne artikel bliver der alene fokuseret på de situationer, hvor det er studerende, ansatte eller forældre til elever, der er gerningsmænd.

Newtown, Connecticut, 2. januar 2013.
Foto: Carlo Allegri
Newtown, Connecticut,
2. januar 2013.

Foto: Carlo Allegri / Scanpix
 
 

Det betyder, at eksempelvis massakren på Bath Skole i Michigan i USA den 18. maj 1927, hvor en 55-årig gårdejer - formentlig på grund af økonomiske problemer - udførte bombeattentater på Bath Skole og slog 45 mennesker ihjel og sårede 58, ikke behandles her. Heller ikke de episoder, der fandt sted på forskellige amerikanske skoler i 1970 i forbindelse med studenteroprøret og demonstrationerne imod invasionen i Cambodja, racisme, sexisme m.m. uddybes nærmere. De episoder, der skrives om i artiklen, adskiller sig desuden fra mere dagligdags skoleproblematikker som slagsmål og bandekampe ved at være enkeltstående episoder, hvor studerende, lærere og forældre slår skoleelever og lærere ihjel.

Hvor mange skoleskyderier har der været i alt?

Det første skoleskyderi fandt sted i Texas, USA, i 1959, og siden har der været omkring 45 episoder i verden, heraf 30 i USA:

· 12 skoleskyderier i det, der svarer til folkeskolerne: i alt 66 døde.

· 22 i gymnasierne: i alt 108 døde.

· 11 på universiteterne: i alt 95 døde.

Da hovedparten af skoleskyderierne er sket i USA, lægges der i artiklen særlig vægt på gennemgangen af de amerikanske episoder.

Hvem er gerningsmændene?

Det er umuligt at tegne et entydigt billede af gerningsmændene, men som hovedregel er der tale om en hvid mandlig studerende, der klarer sig udmærket i skolen, og som oftest er lidt af en outsider. Vedkommende bliver tit mobbet med sin dygtighed, med at være splejset eller måske med at være homoseksuel - også selv om det sidste ikke nødvendigvis er tilfældet. Emnet behandles yderligere under Debatten om skoleskyderier.

Hvorfor går de amok?

Ligesom der ikke kan tegnes et entydigt billede af gerningsmændene, er det også vanskeligt at give en samlende forklaring på, hvorfor de begår skoleskyderier. I de følgende tre dele gives en beskrivelse af de mest markante skudepisoder, og hvor der er oplysninger om gerningsmandens baggrund eller tanker om handlingen, er det anført. Et af de væsentlige karakteristika, der tegner sig, er, at det er drenge og unge mænd, som tilsyneladende har været så desperate for at blive anerkendt af deres nærmiljø, at de ikke har set anden udvej end at ty til våben.

Skoleskyderier i amerikanske folkeskoler

Hvad er Edgar Allen Poe Elementary School-bombningen?

Angrebet på Poe Elementary School i Houston, Texas, fandt sted den 15. september 1959. Manden bag var fliseleverandør Poul Orgeron. Han forsøgte at indskrive sin søn Dusty på skolen, men blev afvist, da han ikke havde et fødselscertifikat på sønnen. Da Poul forlod skolen, sagde han, at han ville vende tilbage dagen efter med den nødvendige dokumentation. Den 15. september omkring klokken 10 vendte far og søn tilbage til skolen, faren med en brun kuffert i hånden. Her henvendte de sig til en lærer, som var på vej ind til undervisning, og gav hende to papirer og bad hende læse dem. Ifølge læreren var papirerne fuldstændig ulæselige. Imens hun prøvede at tyde dem, bad faren klassens elever samle sig i en rundkreds omkring ham. Læreren blev mistænksom, og Poul og Dusty blev bedt om at forlade skolen, men de nægtede. Læreren begyndte at lede børnene væk fra Poul, og kort efter detonerede han en bombe i kufferten, som bestod af seks stænger dynamit. Eksplosionen slog seks mennesker ihjel: Poul, Dusty, to elever, en kustode og en lærer. For mere information se www.texasranger.org (se kilder).

Hvad er Cleveland Elementary-skyderiet?

Den 16-årige Brenda Ann Spencer skød den 29. januar 1979 otte børn og en politibetjent og dræbte rektor og pedellen på Cleveland Elementary School i San Diego, Californien i USA. Skolen ligger lige overfor det hus, hvor hun boede med sin far, og hun benyttede et gevær, hun havde fået af sin far i julegave. Selve skudepisoden varede seks timer. Da hun senere blev spurgt, hvorfor hun gjorde det, svarede hun: “Jeg hader mandage. Dette liver dagen op. Jeg havde ingen grund til at gøre det, og det var bare en masse sjov. Det var som at skyde ænder i en dam.”

Under retssagen erkendte hun sig skyldig i to mord og voldeligt angreb med et dødbringende våben, og hun fik en dom på mellem 25 års fængsel og livstid. Brenda Ann Spencer led af epilepsi og depression. I 2005, hvor hun ansøgte om prøveløsladelse, forklarede hun, at hun var fuld og under indflydelse af rusmidlet PCP ved skoleskyderiet, ligesom hun sagde, at hendes adfærd skyldtes, at hun var blevet tævet og seksuelt misbrugt af sin far gennem sin opvækst. Hun har forgæves søgt om prøveløsladelse fire gange, senest i 2009, men har mulighed for at søge igen i 2019.

Informationerne er hentet på bandet Boomtown Rats hjemmeside (se kilder), hvor der ligger en række artikler om skuddramaet. Bandet er kendt for sangen “I Don’t Like Mondays”, som er inspireret af skoleskyderiet på Cleveland Elementary School.

Hvad er Parkway South Junior High School-skyderiet?

Sidst på eftermiddagen den 20. januar 1983 skød den 14-årige David F. Lawler to af sine klassekammerater fra 8. Klasse og begik derefter selvmord. Den ene klassekammerat blev skudt i maven og døde senere af sine kvæstelser, mens den anden blev hårdt såret af et skud i brystet. Det foregik på skolen Parkway South Junior High School i St. Louis County, Missouri, USA. Se artiklen “8th Grader Kills Youth, Then Himself at School” (se kilder). Det har ikke været muligt at finde yderligere oplysninger.

Hvad er Stockton-skyderiet?

Den 17. januar 1989 vendte den 26-årige Patrick Edward Purdy tilbage til den skole, han gik på 16 år tidligere, Cleveland Elementary School i Stockton, Californien. Han havde medbragt automatgeværet AK-47, hvorpå han havde skrevet ordene “frihed”, “sejr” og “Hezbollah”, og på hans jakke stod der “PLO”, “Libyen” og “Død over den store Satin”. Purdy tændte ild til sin bil, da han ankom til skolen og gik hen til skolegården, hvor mindst 300 elever holdt frokostpause. Purdy skød med sit gevær mod mængden og dræbte fem børn på mellem seks og ni år og sårede 29 elever og en lærer. Derefter placerede han en 9-mm pistol mod sit hoved og dræbte sig selv.

Se artiklen “Slaugther in A School Yard” (se kilder).

Hvad er Frontier Junior High-skyderiet?

Den 14-årige Barry Loukaitis var elev på Frontier Junior High i Moses Lake, Washington. Den 2. februar 1996 ankom han midt i en matematiktime, trak et gevær frem fra jakken og skød en elev, der sad nær døren. Drengen døde med det samme. Gennem de næste femten minutter skød han læreren og yderligere to klassekammerater, hvoraf den ene overlevede. Derefter tog Barry Loukaitis eleverne som gidsler men tillod den sårede at slippe ud af klasselokalet. En lærer fik talt Barry til ro, og selve arrestationen foregik fredeligt.

Ifølge klassekammeraterne blev Loukaitis ofte mobbet i skolen på grund af store fødder, ranglet bygning, cowboytøj, flid og dygtighed.

Barry Loukaitis blev dømt for to førstegrads mord og afsoner en dom på dobbelt livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Se artiklen “Bullying and Sexual Harassment in Schools”.

Hvad er Jonesboro-skyderiet?

Jonesboro-skyderiet skete den 24. marts 1998 i Craighead County, Arkansas i det nordvestlige Jonesboro. De to drenge, 13-årige Mitchell Johnson og 11-årige Andrew Golden, iklædte sig om morgenen militært camouflagetøj. Derefter stjal de en bil fra Johnsons hus, og efter at have fyldt den med mad og syv våben kørte de til skole. Da elever og lærere holdt frikvarter, begyndte de to drenge at beskyde dem. 13 studerende og to lærere blev ramt, heraf døde fire piger og en lærer. Efter skyderiet forsøgte de to drenge at stikke af. De løb ned til bilen, men blev overmandet af politiet.

Begge drenge kom fra kristne familier med tradition for at gå i kirke og at gå på vildtjagt. Begge Johnsons forældre var postbude, og Goldens tilhørte en middelklassefamilie, hvor begge forældre arbejdede.

De øvrige studerende beskrev Mitchell Johnson som en forstyrret dreng, der på det seneste var begyndt at prale med at være blevet medlem af en bande og som var vred over at være blevet forladt af sin kæreste.

Da de var under den kriminelle lavalder, blev de dømt efter ungdomslovgivningen. De blev begge idømt den længst mulige straf, nemlig indespærring indtil de blev 21. Det betyder, at Mitchell Johnson blev løsladt den 11. august 2005, mens Andrew Golden blev løsladt den 25. maj 2007.

Se artiklerne “Hearing today for 2 boys in Arkansas shooting” og “Judge orders boys held in Arkansas shooting” (se kilder).

Hvad er Buell Elementary School-skyderiet?

På folkeskolen Buell Elementary School i Michigan skød en 6-årig dreng sin klassekammerat, en jævnaldrende pige, den 29. februar 2000. Skuddet blev affyret under dagens første undervisningstime, hvor drengen sad og viste sit våben frem til et par klassekammerater.

Moderen til den skydende dreng udtalte i artiklen “Michigan school shooting: a tragic consequence of US welfare “reform”” til World Socialist Web Site (se kilder), at hun var alene med tre børn på fem, seks og otte år, og at de ofte måtte klare sig selv, fordi hun arbejdede fra tidlig morgen til sen aften for at få økonomien til at hænge sammen. Et par dage før skyderiet var hun og børnene blevet smidt ud af deres hjem, fordi hun ikke kunne betale huslejen. Den lille familie flyttede i mellemtiden over til morens bror, hvor den 6-årige fandt det ladte våben, som han bragte med i skole og skød pigen med.

Se “Student killing in Michigan elementary school shooting” og “Michigan school shooting: a tragic consequence of US welfare “reform” (se kilder).

Hvad er Sandy Hook Elementary School-skyderierne?

14. december 2012 mødte den 20-årige Adam Lanza op på Sandy Hook Elementary School i Newtown, Connecticut efter at have skudt sin mor i deres fælles hjem. På skolen, hvor hans mor var lærer, dræbte han 20 børn på 6-7 år og seks voksne, inden han skød sig selv. Gerningsmanden, der af to tidligere klassekammerater beskrives som en genert og usædvanlig klog mand, brugte to håndvåben og en halvautomatisk riffel, og våbnene havde hans mor købt legalt.

Præsident Barack Obama sagde i en mindetale afholdt på det lokale gymnasium i Newtown, at han vil bruge al den magt, hans embede medfører, til at stoppe masseskyderier. I talen sagde han videre: ”Vi kan acceptere, at begivenheder som denne bliver hverdag. Er vi virkelig parate til at sige, at vi er magtesløse overfor den slags blodbad? At det er for politisk besværligt? Er vi parate til at sige, at den slags vold begået mod vores børn år efter år på en eller anden måde er prisen for vores frihed (…) Der er ikke en enkelt lov eller lovpakke, der kan udrydde al ondskab fra verden. Men det må ikke være en undskyldning for ikke at gøre noget. Selvfølgelig kan vi gøre det bedre.” ifølge artiklen ”Obama i Newtown i nat: Disse tragedier må høre op” (se kilder).

Det forventes, at præsidenten vil stramme op på den liberale våbenlovgivning, der er indskrevet i den amerikanske forfatning. I dag skal man være godkendt af de føderale myndigheder for at kunne købe våben, men den lov omfatter kun registrerede våbenhandlere, våbenfabrikker og importører. Det vil sige, at de resterende 40 % af markedet ikke er omfattet af lov.

Dødstallet er det næsthøjeste nogensinde efter et skoleskyderi i USA. Kun skyderierne på Virginia Tech havde flere dræbte.