Skoleskyderier

Artikel type
faktalink
cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum og stud.mag. Maria Høher-Larsen. Juni 2014
Main image
USA's våbenlobby er vanskelig at skyde ned. Trods skudmassakrer holder den amerikanske våbenlobbyorganisation National Rifle Association fast ved retten til at bære skydevåben.
USA's våbenlobby er vanskelig at skyde ned. Trods skudmassakrer holder den amerikanske våbenlobbyorganisation National Rifle Association fast ved retten til at bære skydevåben.
Foto: Saul Loeb / Scanpix

Det er uhyre vanskeligt at forstå, hvad der kan få et ungt menneske til at møde op på sin skole og begynde at skyde på lærere og medstuderende. Men det sker desværre jævnligt. Flere gange om året melder medierne om, at en frustreret elev er gået amok med pistoler, geværer, shotguns eller sprængstoffer og har forvandlet en undervisningsinstitution til et blodbad. Særligt USA har i årtier været ramt af stribevis af skyderier. Efter et skyderi på en skole i den amerikanske delstat Oregon den 10. juni 2014, hvor en mand skød og dræbte en elev og derefter sig selv, kritiserede Barack Obama i skarpe vendinger den amerikanske våbenlovgivning og udtalte, at han skammede sig over at være amerikaner.

Det er svært at få hold på årsagerne til skoleskyderierne. Skyldes det massiv mobning, en alt for løs våbenlovgivning eller det stigende forbrug af antidepressiv medicin? Og hvorfor sker det næsten altid i USA?