Hvilke nye overvågnings-teknologier er kommet i spil siden 2001?
Borgerne i USA og Europa bliver i dag overvåget i meget højere grad, end de gjorde før 2001. USA vedtog i 2001 den såkaldte Patriot Act, som gjorde det muligt at overvåge borgerne på en langt mere massiv måde end hidtil. Og i dag registrerer den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA systematisk, hvem der taler i telefon med hvem, og overvåger mails og mange andre former for internettrafik – ikke bare i USA, men over hele verden. Dette sker via gigantiske, intelligente computersystemer, som holder øje med mistænkelig adfærd.
Dagbladet Information beskrev i juni 2014, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark samarbejder med NSA. Og de europæiske lande har også – af egen kraft – sat omfattende former for monitorering af borgerne i gang. I 2006 vedtog EU for eksempel det omdiskuterede logningsdirektiv, der tvang teleselskaber i hele EU til at registrere og opbevare en hel masse data om EU-borgernes brug af telefoner og internettet. Direktivet har haft den konsekvens, at alle Danmarks tele- og internetudbydere – siden 2007 – har været tvunget til at gemme oplysninger om danskernes opkald, sms’er, internethistorik, og hvilke telemaster, de har været koblet på, i et år ad gangen. Dog blev logningsdirektivet erklæret ugyldigt af EU-Domstolen i 2014, med det argument at det strider mod retten til privatliv. Derfor er det uklart, hvordan og hvor meget EU’s borgere vil blive overvåget fremover.
Der er også kommet mere overvågning i lufthavnene, end der var inden 2001. Og mange nye teknologier bliver løbende testet og installeret. For eksempel er der i Københavns Lufthavn nu installeret omkring 900 overvågningskameraer, der kan zoome så meget ind, at de kan læse sms’er på passagerernes telefoner. Og i lufthavne i USA scannes passagererne i kropsscannere, der på intelligent vis kan detektere både metalliske og ikke-metalliske våben og sprængstoffer.
En anden ny trend er den hastige udvikling inden for biometri: Det vil sige elektronisk genkendelse af menneskelige karakteristika – for eksempel ansigtsgenkendelse ved hjælp af intelligente kameraer. I en rapport om biometri fra 2012 skriver den danske forsker Katja Jacobsen:
”Nogle anser ligefrem biometrisk teknologi for at være uundværlig i en tid, hvor fjendebilledet i international politik har ændret sig i en sådan grad, at identifikation af potentielle fjender kræver nye metoder. I en sådan kontekst er den biometriske teknologis løfte om usædvanlig præcis identifikation (af potentielle terrorister) en attribut, der har givet teknologien en helt særlig status i kampen mod terror.” (se kilder).
Biometri bliver dog ikke kun brugt til at forhindre terror. Politiet i lande som USA og England fanger i dag almindelige forbrydere ved hjælp af overvågningskameraer og kæmpestore databaser med billeder af ansigter. Og deres computere bliver bedre og bedre til at identificere mennesker.
Hvordan forholder Vesten sig til truslen om cyberkrig?
Cyberkrig fylder stadig mere i de vestlige landes sikkerhedspolitik. Og Vesten nøjes ikke med at forsvare sig mod cyber-angreb. Et af de mest berømte og vellykkede eksempler på cyber-angreb var angrebet på det iranske atomkraftværk Natanz i 2010. Det var Israel og USA, der stod bag angrebet. Våbnet var den yderst komplicerede Stuxnet-virus, der langsomt ødelagde en stor del af kraftværket, mens den indsamlede en masse hemmelige informationer.
I Danmark oprettede Folketinget i 2014 Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Centret har 70 ansatte og har til formål at varsle om cyber-angreb og at gøre Danmark mere modstandsdygtigt over for cyber-angreb.
Hvilke sikkerhedsteknologier vil blive brugt i fremtiden?
En af de nye overvågnings-teknologier, der lige nu vinder frem over hele verden, er droner. Politikorps bruger i stigende grad små, selvstyrende droner med propeller til at overvåge store folkemængder. Og dansk politi er også begyndt at eksperimentere med droner. Dronerne kan forsynes med mange forskellige former for kameraer, sensorer, kunstig intelligens og billedgenkendelse. De kan også bruges langs grænseovergange. Og som led i Krigen mod terror (hvad henviser dette til? Er det begrebet, en artikel?) bruger USA i rigt mål stadig mere intelligente og komplicerede droner i en række muslimske lande, hvor der ikke er krig, for at finde, overvåge og henrette mennesker, som, USA hævder, er dets fjender.
Samtidig er nye former for biometrisk teknologi på vej, der kan lyde som science fiction. Det gælder for eksempel genkendelse af folks gangarter og genkendelse af folks øjne på afstand. Den slags biometriske teknologier vil kunne bruges i fremtidens droner og overvågningskameraer.