Hvordan forholder FN sig til sexturisme?
FN mener, at sexturisme er skadeligt af sociale, kulturelle og helbredsmæssige årsager for både turistens hjemland og for de lande, hvor sexturismen udspiller sig – specielt i situationer, hvor der foregår udnyttelse af køn, alder, sociale eller økonomiske uligheder mellem sexturisten og sexarbejderne på destinationen.
Hvad siger internationale love om børnesexturisme?
FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder (se kilder) fastslår blandt andet, at:
- børn har ret til beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som kan være farligt, gribe ind i barnets uddannelse, eller skade barnets sundhed eller dets fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling (Artikel 32)
- deltagerstaterne skal beskytte barnet mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Med henblik herpå skal deltagerstaterne især tage alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler for at forhindre:
(a) at et barn overtales eller tvinges til at deltage i nogen form for ulovlig seksuel aktivitet;
(b) at børn udnyttes til prostitution eller andre former for ulovlig seksuel aktivitet;
(c) at børn udnyttes i pornografiske forestillinger og materialer (Artikel 34) - deltagerstaterne skal træffe alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler med henblik på at forebygge bortførelse, salg eller handel med børn til noget formål og i nogen form (Artikel 35)
- deltagerstaterne skal beskytte barnet mod alle andre former for udnyttelse, der på nogen måde kan skade barnet (Artikel 36)
I 2000 vedtog FN yderligere en tillægsprotokol (se kilder) til børnekonventionen: den valgfri protokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. Protokollen pålægger staterne at retsforfølge seksuelle krænkere, uanset om den seksuelle udnyttelse er foregået i hjemlandet eller udlandet. Det betyder, at en sexturist kan retsforfølges i sit hjemland for seksuel udnyttelse af børn et andet sted i verden.
FNs konvention om grænseoverskridende, organiseret kriminalitet fik i 2000 en tillægsprotokol (se kilder) om at forebygge, bekæmpe og straffe menneskehandel, især handel med kvinder og børn. Den pålægger staterne at yde hinanden mest mulig hjælp til at efterforske og retsforfølge handel med mennesker og at sørge for, at et barn, der har været udsat for sexhandel, får hjælp til rådgivning, bolig, uddannelse og retshjælp.
Hvordan forsøger EU at bekæmpe børnesexturisme via lovgivning?
I pressemeddelelsen "Parlamentet godkender hårde straffe for seksuelt misbrug af børn og sletning af hjemmesider med børneporno" på Europaparlamentets hjemmeside (se kilder) kan man læse, at Europaparlamentet i 2011 indførte en ny strammere lovgivning med hårdere straffe til personer, som misbruger børn seksuelt. Stramninger medførte, at forsøg på at tvinge et barn til en seksuel handling eller at tvinge et barn til prostitution fremover kan straffes med mindst 10 års fængsel og indebærer, at såkaldt ’grooming’, dvs. forsøg på at blive ven med børn over nettet med henblik på at misbruge dem seksuelt, kriminaliseres i hele EU. Det samme gælder børnesexturisme, hvad enten forbrydelsen begås i et EU-land eller af en EU-borger uden for EU. Medlemsstaterne havde herefter to år til at implementere de nye regler i deres nationale lovgivning. Danmark er undtaget denne pligt på grund af det danske retsforbehold (se kilder), men ifølge Straffelovens § 216 og § 222 er den danske strafferamme for seksuelt misbrug af børn op til 12 års fængsel, hvis det krænkede barn er under 12 år, og 8 år, hvis barnet er under 15 år (se kilder).
Hvordan arbejder organisationer for at bekæmpe børnesexturisme?
En række organisationer, både lokale, nationale og internationale, arbejder på at bekæmpe børnesexturisme og årsagerne til, at det opstår. Det gælder blandt andre:ECPAT (End Child Prostitution, Child Pornography and Traficking in Children for Sexual Purposes): arbejder på at bekæmpe alle former for sexturisme og handel med børn med henblik på prostitution.
Red Barnet: arbejder på at sætte en stopper for alle former for sexturisme. Med kampagnen Stop Child Sex Tourism, et samarbejde mellem Danmarks Rejsebureau Forening, Justitsministeriet og Rigspolitiet, har organisationen sat fokus på omfanget og konsekvenserne af sexturisme og opfordret turister til at anmelde børnesexturister (se kilder).
UNICEF (FNs børneorganisation): har blandt andet i samarbejde med myndighederne rundt om i verden udviklet et sæt etiske regler, som alle turistvirksomheder opfordres til at underskrive. Det kan man læse i artiklen "Gambia kæmper mod børnesexturisme" i Kristeligt Dagblad (se kilder).
Hvordan samarbejder organisationer og myndigheder globalt om at bekæmpe børnesexturisme?
Organisationen World Tourism Organizations (WTO) har etableret et globalt samarbejde mellem turistbranchen, regeringer, medier og organisationer i form af en såkaldt "Task Force to Protect Children from Sexual Exploitation in Tourism" (se kilder). Formålet er "at forebygge, afsløre, isolere og udrydde seksuel udnyttelse af børn i turisme". På flyafgange til steder, hvor børnesexturisme er et voksende problem, bliver der spillet korte videoer for flypassagererne, der gør opmærksom på, at seksuel udnyttelse af børn vil blive straffet. Samtidig er der blevet udarbejdet et adfærdskodeks, der skal følges af rejsearrangører, hotelejere og andre i rejsebranchen.
Hvordan forsøger danske myndigheder at komme børnesexturisme til livs?
I 2006 vedtog Folketinget en lov, der gør det muligt at retsforfølge en person for seksuel udnyttelse af børn i udlandet – også selv om handlingen ikke er strafbar i det land, hvor den er begået. Men hverken Justitsministeriet, Rigsadvokaten eller Rigspolitiet kan svare på, om loven nogensinde er blevet anvendt. Det fremgår af artiklen "Flere børn end nogensinde bliver sexmisbrugt af rejsende" i Politiken (se kilder), som også beskriver, hvordan politiet siden 2008 har haft en døgnbemandet hotline, hvor man kan anmelde danskere, hvis man har kendskab til, at de har misbrugt børn i udlandet. Anmeldelsen kan også ske skriftligt på politiets hjemmeside. Politiet lavede i november 2015 den seneste opgørelse, som viste, at politiet i alt havde fået 35 anmeldelser.
Hvordan har Sveriges forbud mod prostitution påvirket sexturismen i nabolandene?
Siden Sverige i 1999 indførte forbud mod alle former for køb og salg af sex, har de omkringliggende lande, herunder de baltiske lande og Danmark, oplevet stigende tilstrømning af sexturister. Det kan man blandt andet læse i artiklerne "Det er kun i Sverige, Iran og Nordkorea, at sex er ulovligt" i Information (se kilder) og "Forbud mod sexkøb flytter problemet til Estland" i Kristeligt Dagblad (se kilder). I sidstnævnte artikel siger Juri Kalikov, talsmand for organisationen Tugikeskus, der hjælper prostituerede i den estiske hovedstad, Tallinn:
"Da Sverige indførte sit forbud i 1999 steg antallet af sexturister her i Estland. Et forbud mod køb af sex, løser ikke det problem, at mænd går til prostituerede. Efter min mening er det en lidt egoistisk løsning. Det betyder, at problemet flytter videre til andre lande, for det er er naivt at tro, at alle lande i Europa vil kunne vedtage en lov om forbud mod køb af sex."
Hvad er perspektiverne for bekæmpelse af børnesexturisme?
Selvom forskellige koordinerede internationale såvel som nationale indsatser vil kunne dæmme op for noget af børnesexturismen, vil fænomenet formodentlig ikke kunne udryddes. Fordi der er store økonomiske interesser forbundet med børnesexturisme. Da skellet mellem rig og fattig i dag bliver større og større globalt, vil der i fremtiden stadig findes børn og unge, som er villige til at sælge sex til turister, ligesom der vil findes mellemmænd, alfonser og andre, der ønsker at profitere af at promovere kommerciel sex med børn. Dernæst fordi globaliseringen, informationsteknologien og den stadigt større mobilitet over grænser vil flytte børnesexturismen nye steder hen i takt med, at de lokale myndigheder retter deres opmærksomhed mod denne form for turisme.