Twin Towers i flammer
Billedet er taget den 11. september 2001 og viser det kaprede fly på vej ind i The Twin Towers.
Foto: Seth Mcallister / Scanpix

11. september 2001

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2011
Top image group
Twin Towers i flammer
Billedet er taget den 11. september 2001 og viser det kaprede fly på vej ind i The Twin Towers.
Foto: Seth Mcallister / Scanpix
Main image
Fotomontage som viser angrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001.
Fotomontage som viser angrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001.
Foto: Seth McCallister / Scanpix

For mange mennesker står datoen den 11. september 2001 stærkt i erindringen. Den dag blev USA ramt af et terrorangreb med fire kaprede fly, der resulterede i flere tusinde døde og ødelæggelser for mange milliarder dollars. Aldrig har en så omfattende terroraktion kostet så mange mennesker livet. Verden over kunne man følge med på tv-skærmene, der viste billeder af bygningerne World Trade Center og Pentagon, hvor flyene havde ramt.

 

Se filmene:

Just like the MoviesFilmcentralen - Undervisning eller Filmstriben - Lån film fra biblioteket

På sporet af den hellige krig 1:3 Ideologien

På sporet af den hellige krig 2:3 Krigerne

På sporet af den hellige krig 3:3 Netværket

Filmcentralen - Undervisning eller Filmstriben - Lån film på biblioteket

Reflextion 2001 Filmcentralen - Undervisning

Fahrenheit 9/11 Filmstriben - Lån film på biblioteket 

Indledning

For mange mennesker står datoen den 11. september 2001 stærkt i erindringen. Den dag blev USA ramt af et terrorangreb med fire kaprede fly, der resulterede i flere tusinde døde og ødelæggelser for mange milliarder dollars. Aldrig har en så omfattende terroraktion kostet så mange mennesker livet. Verden over kunne man følge med på tv-skærmene, der viste billeder af bygningerne World Trade Center og Pentagon, hvor flyene havde ramt.

Amerikanerne var i chok, og terrorhandlingen blev opfattet som en krigserklæring. Den amerikanske regering var overbevist om, at det var Osama bin Laden og hans terrororganisation al-Qaeda, der stod bag. Præsident George W. Bush mobiliserede straks de væbnede styrker og fik moralsk støtte fra mange lande og ledere, herunder NATO. Siden fulgte USA’s angreb på Afghanistan, invasionen i Irak, kampen mod ”ondskabens akse” og ”krigen mod terror”.

 

Introduktion til 11. september 2001

Hvad er 11. september?

Den 11. september 2001 er den dato, hvor de amerikanske storbyer New York og Washington blev udsat for terrorangreb med fire kaprede indenrigsfly: 

· To fly ramte ind i World Trade Centers tvillingetårne midt i New York

· Et fly ramte det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i Washington

· Et fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania 

Mange har set aktionen som et angreb mod både den økonomiske magt (World Trade Center), den militære magt (Pentagon) og den politiske magt i USA, da det formodes, at det sidste fly, som styrtede ned på en mark, var på vej mod Det Hvide Hus eller Kongressen i Washington. 

“11. september” er siden blevet et fast begreb, der dækker over hændelserne på den pågældende dag i 2001. Amerikanere og andre refererer til datoen som “9/11” (nine-eleven eller September 11th), da man på engelsk nævner måneden før dagen. 

En grundig beskrivelse af 11. september-angrebet mod New York findes bl.a. i opslaget ”11. september” i Gyldendals elektroniske opslagsværk Den Store Danske (se kilder). 

 

Hvad er det særlige ved målet for terroraktionen?

Med over 3.000 døde mennesker er terroraktionen det mest massive angreb på USA siden 1941. Dengang bombede Japan den amerikanske flådebase Pearl Harbor i Stillehavet, og 2.403 mennesker mistede livet. Ud over et større antal omkomne er forskellen fra angrebet på Pearl Harbor desuden, at det primært var civile mål, der blev ramt den 11. september 2001. Den danske historiker Erling Bjøl beskriver forskellen således i en prolog til bogen ”11. september - internationale konsekvenser og perspektiver” (se kilder): “Pearl Harbor kom efter en lang periode af stigende spænding i forhold til Aksemagterne. Der var tale om et massivt militært overraskelsesangreb på militære mål. Det betød krig mod ens stat og dens militære apparat. (…) Chokket var endnu større 11. september. Slaget kom ikke mod en fjern ø i Stillehavet, men lige i USA’s økonomiske hjerte i World Trade Center på Manhattan i New York og mod dets militære hjerne i Pentagon i Washington. Ofrene i New York var sagesløse civile og endnu flere end i Pearl Harbor. Men hvor var fjenden? Flykaprerne havde dræbt sig selv og kun efterladt få spor.” 

En af USA’s fremtrædende intellektuelle Noam Chomsky forklarer det særlige ved angrebet i bogen “11. september” (se kilder) på denne måde: “11. septembers forfærdende grusomhed er noget ganske nyt i international sammenhæng, ikke i omfang og karakter, men når det gælder målet. For første gang siden krigen i 1812 angribes og trues USA’s nationale territorium.” 

 

Hvad var det særlige ved angrebets form?

For det første var den type terrorisme, hvor civile passagerfly bliver brugt som bomber, aldrig praktiseret før den 11. september 2001. Kun få - om overhovedet nogen - havde forestillet sig, at 19 terrorister ville overtage civile passagerfly og bruge dem som flyvende sprængladninger. Angrebet kom derfor bag på det amerikanske militær, som er trænet til at forsvare landets kyster og luftrum mod fjendtlige skibe, bombefly og missiler. Angrebet var netop sat ind på en måde, som gjorde det muligt at skabe ødelæggelse, skræk og rædsel imod et land, hvis militær er verdens stærkeste. Historikeren Erling Bjøl beskriver det særlige ved angrebet og den efterfølgende kamp mod terrorismen i prologen til bogen “11. september - internationale konsekvenser og perspektiver” (se kilder): “Asymmetrien i denne konflikt er ekstrem. På den ene side verdens eneste tilbageblevne supermagt med et mægtigt højteknologisk militærapparat. På den anden side nogle flykaprere, der kun havde været udrustet med menneskets ældste og mest primitive våben, en kniv. På den ene side en moderne industristat, der prøvede at udvikle så perfekt en krigsmaskine, at den kunne sejre uden tab af menneskeliv. På den anden side en fjende, hvis farligste våben var mænd, der var parate til at dø for en sag, de troede på, en sag, der forekom modstanderen ikke bare absurd, men uforståelig.” 

 

Hvilken symbolsk betydning havde terroraktionen?

I artiklen “Global krig mod terror” i Berlingske Tidende den 13. september 2001 (se kilder) udtalte den tidligere CIA-direktør, James Woolsey, kort efter angrebet: “Vi er i krig, men vi ved endnu ikke hvem, vi er i krig mod.” I artiklen fastslår journalisterne, at dette ikke er en krig på landområder og befæstninger, men en krig på symboler og antallet af ofre. Det symbolske i aktionen blev også fremhævet af Dagbladet Informations USA-korrespondent i en leder den 22. december 2001 (se kilder): “Det fjerde fly havde formodentlig kurs mod Det Hvide Hus eller Kongressen, inden det styrtede ned i Pennsylvania. Så man kan ikke fortænke det politiske lederskab, forsvarets øverstbefalende og Wall Streets magnater i at tolke denne spektakulære form for terrorisme som en regulær krigshandling rettet mod supermagten.” 

Den danske udenrigsminister, Per Stig Møller, der opholdt sig i Washington under angrebene, udtrykte det på følgende måde i artiklen ”Verden hænger sammen”, trykt i Politiken den 15. september 2001: “Denne gang faldt det nådesløse slag midt i USA’s to centre, det økonomiske i New York og det politiske i Washington. Og med ét blev USA’s fornyede tendens til isolationisme blæst væk. Det er ikke længere beskyttet af to verdenshave og store afstande til verdens brændpunkter” (se kilder). 

 

Hvilken symbolsk betydning havde tvillingetårnene?

World Trade Center eller tvillingetårnene (Twin Towers), som det også blev kaldt, var to bygninger, der fungerede som verdenshandlens finansielle centrum. Blandt de firmaer, der lejede sig ind i bygningerne var for eksempel CNN, Delta Airlines, Bank of America, Fuji Bank og SUN Microsystems. Til daglig var World Trade Center arbejdsplads for cirka 50.000 mennesker fordelt på de mange etager. I artiklen “Terrorangreb på USA: USA’s vartegn i ruiner” fra Politiken den 12. september 2001 (se kilder), vurderer journalisten Marcus Rubin, at omkring 130.000 besøgende dagligt passerede igennem bygningerne. Den skæbnesvangre dag var der dog endnu kun cirka 14.000 mennesker inde i selve bygningerne, da angrebet kom. 

Tårnene var et markant vartegn for byen New York i kraft af deres særlige udseende. Centeret blev tegnet af arkitekten Minoru Yamasaki, opførelsen af tårnene blev påbegyndt i 1966, og de stod færdige i 1977. De to tårne var begge 412 meter høje og indeholdt 110 etager hver. De var dermed de højeste bygninger i New York. I ovenstående artikel skriver journalisten Marcus Rubin: “Med sine to kæmpemæssige identiske tårne dominerede centret fra alle vinkler byens skyline, som et konkret bevis på USA’s verdensherredømme og den menneskelige himmelstræben.” Information om World Trade Center og foto af tårnene både før, under og efter sammenstyrtningen findes på hjemmesiden Globalsecurity.org (se kilder). 

Det sted, hvor de to tårne stod, er er efterfølgende blevet kaldt ’Ground Zero’. 

 

Hvilken symbolsk betydning har Pentagon?

Som hovedkvarter for det amerikanske forsvarsministerium har Pentagon kolossal stor symbolsk betydning for USA’s verdensdominans og muskelkraft. Det er herfra, at hele det amerikanske, militære system styres. Selve bygningen er formet som en femkant deraf navnet Pentagon). Den særprægede bygning er tegnet af arkitekten George Bergstrom og blev bygget under Anden Verdenskrig i årene 1941-43. Opførelsen kostede 83 millioner dollars. Der er 24.000 mennesker, der dagligt arbejder og har deres gang i Pentagon, og bygningen af en af verdens største kontorbygninger. Den indeholder 131 trapper, 19 elevatorer og har et kontorareal på 3.705.793 kvadratmeter. I det store kompleks er der i alt 4.200 ure, og stedets restaurant har 230 ansatte. Hver dag bliver der lavet 200.000 telefonopkald til og fra Pentagon.

Flere oplysninger om Pentagon findes på det amerikanske forsvarsministeriums hjemmeside (se kilder).