Introduktion til satanisme

Citat
Men satanismen er født af kristendommen, ligesom skyggen er født af lyset. Den er et oprør mod den kristne Gud og den kristne måde at leve på.
Forfatteren Jens Laigaard i forordet til sin bog om satanisme

Udtryk

"Satans også!", "For fanden da!", "Gå fanden i vold", "Fandens fødselsdag", "Med djævelens vold og magt", "djævleblændt", "diabolsk" "Nu skal jeg den onde lyne mig ... ".
Alle disse ord og udtryk stammer fra almindelig dansk sprogbrug, og mange af os bruger dem i flæng og per automatik, uden at tænke over hvad ordene egentlig refererer til.
Men de handler alle om det, der indenfor kristendommen omtales som djævelen, fanden, satan eller sagt på en anden måde, den kristne gode Guds diamentrale modsætning, det onde. 

Det onde i antikken

I antikken havde man mange forskellige guder til mange forskellige formål. Gode og onde guder eksisterede side om side i folks bevidsthed. Ofte kunne den samme gud være både god og ond, ligesom mennesket kunne være både godt og ondt.

Platon lader i "Timaios" Sokrates beskrive, hvorledes guderne ved menneskets skabelse opdelte menneskesjælen i tre:
  1. Fornuftssjælen, der bor i hovedet og og repræsenterer den udødelige sjæl.
  2. Viljesjælen, der bor i brystet sammen med mod og beslutsomhed.
  3. Begærsjælen, der bor "i bugen ved den sultne og tørstige mave og de lystne kønsorganer", og ofte driver mennesket ud på farlige afveje (2)

På denne måde var der afsat plads i menneskesjælen til at fejle, til at have lyster, og til at følge sine lyster.

Det onde i kristendommen

I kristendommen eliminerede man tanken om en ond helligdom, og eksistensen af flere sandheder. Der var kun én sandhed: den gode Gud på den ene side, og fortabelsen på den anden. I fortabelsen ligger også tanken om det onde, om Satan. Men i kristendommen er Satan mere defineret som alt det der ikke er Gud, end som en skikkelse, eller som en del af mennesket.

Hekse, troldmænd og andre myter

Under den katolske inkvisitions jagt på det onde, beskyldtes mange mænd og kvinder for at være i pagt med djævelen. Mange tilstod denne forbindelse, efter at kirkens mænd havde tortureret og pint dem tilstrækkelig længe. Men netop fra disse historier stammer en del af de forestillinger, vi i dag har om djævelen. En anklaget heks blev ikke spurgt: "Hvordan ser djævelen ud?", men " Er det ikke sandt, at djævelen har klove i stedet for fødder, horn i panden og en lang hale?". Under totur er der stor sandsynlighed for at den anklagede svarede positivt på spørgsmålet.
Nogle er endda af den opfattelse, at mange af de idéer om og billeder af djævelen vi har idag, simpelthen er skabt af den katolske inkvisition som et redskab mod vantroende (3). Men hekse, troldmænd og satanister har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre, hvis man betragter heksekult som tilhørende gamle hedenske traditioner, ligesom for eksempel frimureri også falder uden for satanismens i øvrigt meget vide rammer (4) 

Kan vi se satanismen?

Det er meget vanskeligt at bedømme satanismens udbredelse idag. Et af satanismens kendetegn er netop det skjulte, og blandt andet derfor foregår det meste satandyrkelse i hemmelighed. Ligesom frimurere og andre loger værner om deres ritualer, og på den måde gør sig selv til genstand for mytedannelser, er det umuligt at dokumentere sataniske ritualer.
Det vi kan se og følge med i via medierne, er når der finder hændelser sted, som kan kædes sammen med satanismen.
Det kan for eksempel være kirkeafbrændinger eller rituelle mord. De færreste satanister ønsker at stå frem med deres tro, og de der vælger at gøre det, er ofte ekstreme personer i forhold til de gældende samfundsmæssige normer for, hvad der er normalt.
I Danmark er det personer som musikeren King Diamond og forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff, der tegner satanismen udad til.
I udlandet har det blandt andre været dette århundredes to store kultfigurer inden for hver sin gren af satanismen: Aleister Crowley og Anton LaVey.

Satanisme i mange afskygninger

Helt sikkert er det , at satandyrkelsen findes i mange forskellige former. Kaj Moss giver i sin bog, "Rapport om satan", disse tre kategorier:

  1. Unge mennesker der har fået interesse for det okkulte gennem spil, horoskoper og spiritisme, og som reelt set kun har et løst forhold til satanismen.
  2. Mennesker der offentlig bekender sig til satanismen, som for eksempel Anton LaVey og Aleister Crowley.
  3. Mennesker der er organiseret i hemmelige grupper eller loger, og som udfører sataniske ritualer, der kan indebære kriminelle handlinger (5)

En anden udlægning af sataniske grupper giver Poul Hoffmann i Kristeligt Dagblad:

  1. Første niveau er sort magi - den virkelig hårde satanisme. Onskaben er i højsædet, og der vendes op og ned på godt og ondt.
  2. Andet niveau er hvid magi. Kirsten Andersen kalder i sin bog, "Satanisme", dette niveau for "butikken" (4). Her forsøger man at bruge de onde kræfter til gode formål som for eksempel helbredelser. Andet niveau er også karakteriseret ved at være tiltrukket af det okkulte som for eksempel astrologi, helbredelse ved hjælp af åndediagnoser og flyvende tallerkner og realisering af jeg'et.
  3. Tredje niveau handler om jeg-dyrkelse, og er nært forbundet med egoisme, og en frigørelse fra kristendommens tale om synd (6)

Tegn på satanisme

Kun når der foretages ekstreme handlinger bliver vi gjort opmærksomme på den eventuelle eksistens af satanismen. Tegn på satanisme kan for eksempel være kirkeafbrændinger, hærværk mod kirker og kirkegårde og de meget sjældne rituelle mord.
I 1993 blev indehaveren af en pladebutik i Oslo dræbt af sin ven, Greven. I kølvandet på dette mord fulgte en delvis opklaring på de mere end 30 kirkeafbrændinger, der havde fundet sted mellem 1991 og 1993 i Norge. Greven blev dømt for mordet på sin ven Euronymous og for otte kirkeafbrændinger.
Grevens udlægning af satanisme kom frem under retssagen, hvor han blandt andet sagde at:
"Mit største ønske ville være, at der blev sat ild på en fuldt besat kirke, eller at den blev sprængt i luften med dynamit" (7,8)
Et andet eksempel på ekstreme handlinger med tilknytning til sataniske miljøer, var Charles Mansons kult, "Familien", der i 1969 udførte flere rituelle mord, blandt andet dræbte de filminstruktøren Roman Polanskis højgravide hustru.
Selvom Charles Manson ikke var satanist, var han med til at skabe fornyet interesse omkring satanismen (1) 

Tegn på satanisme i Danmark

Fra 1973 og frem til 1980'erne, blev der på Anholt gjort adskillige fund, der kunne tyde på tilstedeværelsen af en satankult. Samtidig begyndte en række mennesker rundt omkring i Danmark, uden nogen tilknytning til hinanden, at modtage breve der opfordrede til rituelle handlinger, og alle var underskrevet en "Alice Mandragora", der hævdede at være ypperstepræstinde ved satankulten på Anholt.
Men man har aldrig fundet frem til brevskriveren, ligesom man heller ikke har været i stand til at bevise, at der er blevet afholdt sorte messer eller lignende på Anholt (9,10) 

Læsning om satanisme

Det er meget svært at fremskaffe litteratur om satanisme. For eksempel har det ikke være muligt at fremskaffe to af det 20. århundredes hovedværker om satanisme, nemlig "The satanic bible" af Anton LaVey og "The Book of the Law" af Alexander Crowley, i trykt form.
Disse findes dog begge på Internettet i deres fulde udstrækning, men der er ingen garanti for indholdets korrekte gengivelse i forhold til de trykte udgaver.
I det hele taget er det svært at dokumentere oprindelsen af Internet-kilder om satanisme. Der findes mange, men det er sjældent, at indehaveren af de pågældende sider står nævnt ved navn. Eftersom det skjulte og hemmelige er en del af satanismens tradition, er en del af denne type kilder dog medtaget i FaktaLinket om satanisme.

Kilder

  1. Laigaard, Jens: Satanisme. - Mystikserien 8. - Borgen. 1994.
  2. Thielst, Peter: man bør tvivle om alt - og tro på meget. Historien om filosofien. - Gyldendal. 1996.
  3. Andersen, Kirsten: Satanisme. - Tommeliden. 1997.
  4. Kjerrumgaard, Henrik: Mørkets mystiske mænd. - Euroman. - Nr. 38 (1995), side 24-27.
  5. Moos, Kaj: Rapport om satan. Havmågen. 1991.
  6. Christensen, Knud Simon: Al religion rummer en skygge. - Kristligt Dagblad. - 1993-02-08.
  7. Span, Michael Grundt: Satanistens hævn. - Nordisk kriminalreportage. - 1997, side 251-262.
  8. Andersen, Lars K.: Da satan steg ned fra fjeldet. - Levende billeder. - Årg. 10, nr. 98 (1994), side 26-27.
  9. Rysgaard, Thorsten: Hvem er Alice Mandragora?. - Den Nye Dialog, Nr. 68 (1997), side 13-14.
  10. Westbjerg, Niels: Okkult narrefisse. - Information. - 1985-05-17.