Sars

Artikel type
faktalink
journalist Ane Nordentoft, iBureauet/Dagbladet Information. 2003
Main image
Handlende bærer masker for at beskytte sig mod virussygdommen SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome)i Hong Kong.
Handlende bærer masker for at beskytte sig mod virussygdommen SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome)i Hong Kong.
Foto: Bobby Yip / Scanpix

En ny type lungesygdom blev opdaget i Kina i november 2002. Den første tids usikkerhed om hvordan sygdommen kunne bekæmpes samt hvilket type virus det drejede sig om gjorde det svært at begrænse den. I løbet af de følgende fem måneder bredte smitten sig fra Kina og videre til i alt 29 andre lande. Og i takt med smittens udbredelse steg også frygten for denne sygdom, som forskerne arbejdede på højtryk for at finde årsagen til. Især Sydøstasien var hårdt ramt af den ukendte sygdom, som Verdenssundhedsorganisationen WHO døbte Severe Acute Respiratory Syndrome, forkortet sars.

Baggrund om Sars

En ny type lungesygdom blev opdaget i Kina i november 2002. Den første tids usikkerhed om hvordan sygdommen kunne bekæmpes samt hvilket type virus det drejede sig om gjorde det svært at begrænse den. I løbet af de følgende fem måneder bredte smitten sig fra Kina og videre til i alt 29 andre lande.

I takt med smittens udbredelse steg også frygten for denne sygdom, som forskerne arbejdede på højtryk for at finde årsagen til. Især Sydøstasien var hårdt ramt af den ukendte sygdom, som Verdenssundhedsorganisationen WHO døbte Severe Acute Respiratory Syndrome, forkortet sars.

Situationens alvor blev slået fast, da WHO i marts 2003 udsendte en global sygdomsalarm og nedsatte et internationalt hold af forskere, der skulle opklare de mystiske dødsfald i Asien og Canada. Det var første gang i mere end ti år, at WHO slog alarm på grund af en sygdom, der truede med hastigt at sprede sig til hele verden. Indtil videre er det lykkedes at begrænse smitten, men WHO advarer om, at den kan opstå igen.

Hvilken type sygdom er sars?

Forskere fra US Center for Disease Control (se kilder) fastslog som de første, at sygdommen er opstået som følge af et såkaldt Corona virus, som normalt er årsag til øvre luftvejsinfektioner hos mennesker, mens andre Corona virus kan forårsage sygdom blandt dyr. Corona er et virus af den slags, vi kender fra eksempelvis forkølelse, men til forskel fra almindelige vira kan sars-virus være dødelig. Forskerne har en teori om, at dette nye virus er så meget mere farlig, fordi det har muteret. Selv om det tyder på, at dette virus er skyld i sygdommen, undersøger forskerne også andre muligheder.

Canadiske forskere fra Genome Sciences Centre (se kilder) meddelte den 16. april, at de havde kortlagt arvematerialet bag virusset.

Hvad er symptomerne på sars?

Sars er en influenzalignende sygdom, der på mange måder ikke kan skelnes fra andre forekommende luftvejsinfektioner. Patienterne oplever i vid udstrækning samme symptomer som ved en almindelig influenza:

  • Høj feber, det vil sige højere end 38 grader.
  • Tør hoste.
  • Ind imellem også stivhed i musklerne, diarré og hovedpine.
  • I nogle tilfælde oplever de smittede åndenød eller problemer med at trække vejret, og røntgenfotografier viser de samme tegn som ved en lungebetændelse.
  • I svære tilfælde er påvist alvorlig lungebetændelse, som har krævet behandling i respirator.

Inkubationsperioden, det vil sige den tid der går, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud, er mellem to og syv dage.

Omtrent hver tiende sars-patient er død som følge af sygdommen. 

Hvordan opstod sygdommen?

Verdenssundhedsorganisationen WHO opererer med den teori, at sygdommen er opstået ved smitte fra dyr til mennesker. Typen af virus, Corona virus, har typisk været forbundet med lungebetændelse blandt mennesker, men kan også forårsage alvorlig sygdom blandt dyr, herunder almindelige husdyr som katte, hunde, grise og fugle. En af de p.t. mest troværdige teorier om sygdommen er, at den har muteret denne vej.

Den 23. maj 2003 offentliggjorde forskere i Hong Kong og Kina, at de havde opdaget en sars-lignende virus hos desmerkatte og vaskebjørne. Disse to, og andre vilde dyr, sælges som delikatesser på markeder i det sydlige Kina, og forskerne mener derfor, at virussen kan have spredt sig denne vej..

Hvor opstod sygdommen?

Kinas sydligste provins, Guangdong, er fastslået som det sted, sars udspringer fra. I byen Foshan søgte de første sars-smittede lægehjælp i november 2002.

Rejsende, der kom fra Shanghai, døde i midten af marts på hospitaler i forskellige steder i Asien, blandt andet Hanoi, Vietnam og Hong Kong. Adskillige ansatte på hospitalerne i Hanoi og Hong Kong blev syge, og det fik allerede den 15. marts 2003.

Verdenssundhedsorganisationen WHO til at tage det dramatiske skridt og udsende en global advarsel om den nye sygdom og stemple det som en "verdensomspændende sundshedstrussel".

Sygdommen spredtes hurtigt til Hong Kong, Singapore og Vietnam, der mens sygdommen var på sit højeste, var blandt de hårdest ramte lande. Rejsende fra disse lande bragte sygdommen videre til blandt andet Taiwan og Canada, der snart efter oplevede de første par dødsfald som følge af sars. Desuden blev sygdommen via rejsende bragt til USA, Thailand og flere europæiske lande, men i disse lande er det lykkes myndighederne at isolere smittebærerne. 

Hvordan spredes sars?

Tilsyneladende smitter sars overvejende ved tæt personlig kontakt. I de fleste kendte tilfælde af sars er smitten opstået mellem mennesker, der har passet andre sars-syge, eller mennesker, der har haft direkte kontakt med smittebærende materiale, som for eksempel brugte lommetørklæder fra en smittet person. Det er endnu usikkert, men muligvis spredes sygdommen også ved berøring med smittede, hvis man derefter selv rører sine egne øjne, sin næse eller mund. Det er også muligt at sars kan spredes gennem luften eller gennem andre smitteveje, der endnu er ukendte for forskerne.

Sygdommen spredes tilsyneladende let via rejser og gennem luften. Men selv om virusset er luftbåren, og der er eksempler på folk der er blevet smittet af at sidde ved siden af en anden smittet, er der ikke meget der tyder på, at sars spredes lige så let gennem luften som en almindelig influenza gør.

Det faktum, at en hel boligblok i Hong Kong var ramt af smitten, har givet grobund til mistanker om, at virusset muligvis kan spredes gennem vandrør eller kloaksystemer. Mistanken understøttes af, at virus er fundet i smittede patienters afføring og derfor muligvis kan spredes gennem afløbsrør.

Hvem bliver smittet?

I princippet kan alle blive smittet af sars. Men en faktor, der har skabt bekymring blandt eksperter hos WHO er, at det i høj grad også er unge, i øvrigt fysisk sunde mennesker, der smittes. Mange af de sars-smittede patienter, der er døde af sygdommen, er mellem 20 og 40 år. Denne type smitte, der er i familie med en almindelig influenza, rammer ellers typisk mere svage patienter, for eksempel ældre mennesker hvis immunforsvar er svækket eller folk, der i forvejen har problemer med vejrtrækningen.

Hvilke personer har spredt sygdommen?

  • Den 16. november 2002 registreres den første sars-smittede - en 40-årig forretningsmand i Guandong-provinsen i Kina.
  • Den 21. februar 2003 tager Dr. Liu Jianlun, der har behandlet flere sars-patienter i Guandong, til et bryllup i Hong Kong. Han hoster og har feber og tager ind på Metropole Hotel, hvor han efter at have smittet 12 personer, selv dør den 4. marts.
  • Den 23. februar flyver den 78-årige bedstemor Kwan Sui-Chu hjem til Toronto efter sin ferie, som hun har tilbragt på Metropole Hotel i Hong Kong. Hun dør den 5. marts efter at have smittet sin søn, svigerdatter og flere andre.
  • Den amerikanske forretningsmand Johnny Cheng flyver til Vietnam efter at have boet på Metropole Hotel i Hong Kong. Der smitter han dele af personalet på sit kontor, og da han bliver indlagt på det lokale vietnamesiske hospital, smitter han 22 sygeplejersker.
  • Den 26-årige stewardesse Esther Mok tager til Hong Kong i februar for at shoppe. Hun bor på Metropole Hotel. Da hun rejser tilbage til Singapore, smitter hun mere end 100 mennesker med sars. Hun overlever selv.
  • En filippinsk sygeplejerske fra Toronto rejser til Manila på Filippinerne og smitter sin familie med sars, inden hun selv dør den 14. april.

Hvor mange tilfælde af sars har man registreret?

Pr. 29. juli 2003 havde WHO registreret 8.439 smittede personer i 30 lande og 812 dødsfald som følge af sygdommen (se kilder). Disse tal er bekræftede af WHO, men det virkelige tal ligger formentlig højere, fordi WHO i nogle tilfælde ikke får besked om antal smittede fra de enkelte regeringer.

Den 11. juli 2003, hvor myndighederne i de ramte lande begyndte at melde, at de ikke længere oplevede nye tilfælde af sars, foretog WHO den seneste opgørelse af antallet af smittede, fordelt på lande. De lande, der er ramt, inkluderer blandt andre:

  • Hong Kong, som har registreret 1.755 tilfælde og 298 dødsfald. I en enkelt boligblok var omkring 200 mennesker smittet og holdtes derfor isoleret.
  • I Kina har myndighederne registreret 5.327 tilfælde af sars, heraf 348 døde. Kritikere siger, at det virkelige tal er højere, men at den kommunistiske regering skjuler det reelle tal af politiske og økonomiske årsager. Se særskilt afsnit om Kina.
  • Canada steg dødstallet på blot en uge - i begyndelsen af april 2003 - fra tre til ti personer. Til dato har Canada haft 250 smittede og 38 døde.
  • I april 2003 meldte lande som Tyskland, Sverige, Spanien, Sydafrika og Australien om de første par tilfælde af sars, men også at de havde situationen under kontrol. Ingen sars-patienter er døde i de pågældende lande.

Fra 1. november 2002 til 11. juli 2003 opdaterede WHO flere gange ugentligt deres hjemmeside (se kilder). Hvis et nyt udbrud kommer, vil udviklingen igen kunne følges her.

Hvordan er situationen i Kina?

Især Kina, der er det største og folkerigeste land i Asien, var hårdt ramt af sars-smitten, men endnu er der usikkerhed om det virkelige antal smittede. Det skyldes dels, at mange af de smittede var indlagt på militærhospitaler, der ikke samarbejdede med de civile myndigheder, og dels, at de kinesiske myndigheder gennem længere tid forsøgte at skjule smittens reelle omfang, som viste sig at være langt værre end først antaget. Tallene blev skjult af frygt for, at turisterne - og dermed indtægterne - ville blive væk fra landet ved den traditionelle, ugelange majferie i maj 2003, der normalt betyder, at millioner af mennesker rejser på kryds og tværs internt i landet. Resultatet af den kinesiske fortielse var, at situationen var ude af myndighedernes kontrol, da smitten var på sit højeste. Kinas fortielser har medført højlydt kritik fra WHO og andre organisationer i resten af verden, og førte til sundhedsminister Zhang Wenkangs afgang, ligesom Beijings borgmester Meng Xuenong blev nødt til at gå af efter sagen kom frem.

Hvordan kan sygdommen behandles?

Man har endnu ikke fundet en effektiv behandling, selv om læger og forskere har forsøgt at bekæmpe sygdommen med alle kendte former for antibiotika og den type medicin, man normalt bruger til at bekæmpe virus og lungebetændelse med. Dog er der registreret bedring hos patienter, der har fået en såkaldt kombinationsbehandling, der består af stofferne ribavirin og steroider. I midten af april 2003 meddelte canadiske forskere, at de havde lokaliseret årsagen til smitten, og dermed er vejen åbnet for arbejdet med at finde en virksom vaccine mod sygdommen.

Hvilke øvrige konsekvenser har sars?

Dagligdagen i de smitteramte områder blev stærkt påvirket under sars-udbruddet. Mange virksomheder holdt lukket, antallet af biografgængere, restaurantgæster m.m. blev halveret, og ingen turde længere røre ved et dørhåndtag eller tage imod en pengeseddel uden at have gummihandsker på. Da frygten for sars var på sit højeste, var mange fly ud af de ramte områder overbookede, fordi turister, diplomatfamilier m.fl. flygtede fra sygdommen. Omvendt var flyene den anden vej mindre fyldte, fordi turister og forretningsrejsende holdt sig væk. Det betød en mærkbar nedgang i indtægterne fra de ramte landes turist- og serviceerhverv.

Flere internationale virksomheder overvejede at flytte deres afdelinger væk fra den smitteramte region, lige som internationale konferencer m.m. blev flyttet til andre steder. De påvirkede økonomien i såvel de ramte byer samt andre steder i Asien. Cheføkonom hos Morgan Stanley, Stephen Roach, vurderede den 7. april 2003, at sars globalt havde kostet 30 milliarder dollar (se kilder). Det sker overvejende på grund af tabte indtægter fra eksport og turisme samt i form af virksomheder, der til dels stadig holder sig væk fra regionen.

Hvad kan gøres for at forebygge sygdommens spredning?

Den 16. april 2003 meddelte canadiske forskere ved Genome Sciences Centre (se kilder), at de havde afdækket hele arvematerialet for sygdommen. Når forskerne kender til virussets genetiske sammensætning, er det lettere at udvikle en test, der med sikkerhed afgør, om en patient er smittet. På nuværende, tidlige tidspunkt i sars' historie, er der to hovedprioriteter:

  • At forsøge at forhindre smitten i at sprede sig.
  • At finde en sikker metode at teste for sars.

Eksperterne understreger vigtigheden af at lokalisere udbrud af sygdommen på et tidligt tidspunkt, så man kan forsøge at forebygge yderligere spredning. WHO vurderer, at et land har smittespredningen under kontrol, hvis der gennem en periode på 20 dage ikke er opdaget nye udbrud.

Eksperter fra WHO mener på nuværende tidspunkt ikke, at sygdommen er særlig smitsom, hvis et par enkle forholdsregler tages: vask hænder med flydende sæbe, brug papirservietter til at tørre dem, og sørg for at lufte ud i det lokale, du og andre opholder jer i. Corona virus kan overleve i omgivelserne i op til 3 timer, men kan slås ned ved hjælp af vand og sæbe, rengøringsmidler samt sollys. I Hong Kong gik en del af befolkningen med masker for ansigtet, da udbruddet var på sit højeste, men det er uvist, om maskerne beskytter mod sars-virus.

Hospitaler og praktiserende læger verden over er blevet bedt om at være ekstra opmærksomme, især over for patienter, der netop har været ude at rejse. Hvis en læge har mistanke om et tilfælde af sars, skal myndighederne straks alarmeres, så udviklingen af en eventuel smitte kan overvåges og forhåbentlig begrænses.

Flyselskaber er ligeledes blevet bedt om at være opmærksomme på passagerer, der ser ud til at være syge eller utilpasse, ligesom personalet i de ramte områder desinficerede hvert fly, inden nye passagerer kom ombord. 

Hvad er udsigterne for spredning fremover?

Eksperter fra WHO understreger, at så længe sygdomsudbruddene kun har været oplevet i større omfang i Hong Kong og andre steder i den tæt befolkede del af Asien, er der en plausibel forklaring på smittens spredning. WHO opererer med den teori, at hvis sars-virusset er i familie med influenzavirus, kan sars-smitten muligvis hænge sammen med faktorer som klima og befolkningstæthed. I eksempelvis Hong Kong er det - som et af de få steder i verden - normalt, at der er influenzasmitte året rundt, i modsætning til den nordlige halvkugle, hvor det kun forekommer om vinteren, og omvendt på den sydlige halvkugle, hvor man typisk oplever influenza-epidemier i juli og august.

Hvis smitten derimod breder sig til tyndere befolkede områder, som for eksempel Skandinavien eller andre tyndt befolkede og køligere verdensdele, vil det indikere, at virusset spredes nemmere end eksperterne hidtil har troet, og dermed er langt farligere end først antaget - men der er indtil videre ikke tegn på, at sygdommen vil bryde ud på de breddegrader. 

Hvad er risikoen for sars i Danmark?

Der var i august 2003 endnu ikke konstateret et eneste tilfælde af sars i Danmark. Men på grund af den store internationale rejseaktivitet er der risiko for, at sars også kommer til Danmark på et tidspunkt, hvis sygdommen spredes igen.

Hvis sars bliver konstateret i Danmark, skal patienten indlægges på en af de 30 hospitalsstuer med luftsluse og ventilation med undertryk, som er beregnet til farlige smitsomme sygdomme. Læger, ambulancefolk og plejepersonale skal beskytte sig mod luftbåren smitte og kontakt ved at bruge handsker, overtrækskittel, beskyttelsesbriller og maske med et filter, der er aktivt over for bakterier og virus. Så vidt muligt skal de bruge engangsudstyr. Alle overflader skal desinficeres, og der er strenge retningslinjer for behandling af for eksempel blodprøver og andet laboratoriearbejde. Personalet ved de 30 slusestuer - og de yderligere 60, der er i beredskab på Hvidovre Hospital - er uddannet til opgaven og ansat på vilkår, der gør det muligt at holde dem i karantæne, hvis det bliver nødvendigt.

Ved mistanke om sars skal patienten, ifølge direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg i Information 29. april 2003 (se kilder), forsynes med kirurgisk mundbind og isoleres i 10 dage, der går, fra de har været udsat for smitte, til man kan sige, at de ikke har udviklet sygdommen. Hvis man bliver syg indenfor 10 dage, skal man henvende sig til en vagtlæge, ikke til sin egen læge, da det ikke er hensigtsmæssigt at bringe sars ind i venteværelserne.

Kan sars bryde ud igen?

WHO understreger vigtigheden af at være på vagt over for en ny sars-epidemi og anbefaler, at sundhedspersonale verden over holder et ekstra vågent øje med symptomer på sars. WHO skriver i deres anbefaling, at det er velkendt at mange smitsomme sygdomme, der er forårsaget af en virus, dør ud når varmen og luftfugtigheden stiger, men vender tilbage når det bliver køligere i vejret.

I et interview i Politiken den 10. august 2003 (se kilder) vurderer overlæge ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, at der er en reel risiko for, at sygdommen kan bryde ud igen til efteråret. Han begrunder det med, at sygdommen kan være sæsonbestemt og kan optræde igen sammen med den almindelige influenza-sæson.

I den kinesiske Guangdong-provins, hvor første tilfælde af sars brød ud i november 2002, begynder en ny influenza-sæson igen i november. Den 5. juli 2003 stregede WHO Taiwan som det sidste land fra listen over lande, der har registreret nye tilfælde af sars. Dermed betragtes sygdommen - foreløbigt - som stort set udryddet, men lederen af WHO's afdeling for smitsomme sygdomme, David Heymann, advarede om, at den kan komme igen og at "en falsk følelse af tryghed kan blive vores værste fjende".

Kilder

Udenlandske forskningscentre

opdaterer løbende situationen og har en stor samling materiale om især det medicinske aspekt.<br />En kronologisk oversigt over sygdommens udvikling kan findes p&#229;:En kronologisk oversigt over sygdommens udvikling kan findes på:<br /><a href="http://www.who.int/csr/don/2003_07_04/en/">denne side</a>
Det amerikanske US Center for Disease Control informerer om sars på deres omfattende website.
Genome Sciences Centre ved British Columbia Cancer Agency i Vancouver forsker i døgndrift for at finde ud af mere om sygdommen. Læs deres foreløbige resultater her.

Dansk forskningscenter

opdaterer om udviklingen og informerer generelt om sygdommen.

Udenlandske nyhedssites

Time Magazine's Asien-udgave følger sygdommens udvikling grundigere end de fleste andre medier. Læs mere her.
Britiske BBC bringer nyheder og opdateringer om sars, ligesom en analyse af smitten og dens spredning, samt links til flere historier, kan findes her.
Amerikanske CNN har en særlig website om sars, blandt andet med fakta, analyser, nyheder, links og videoklip.
Den amerikanske virksomhed Morgan Stanley er velkonsolideret inden for økonomisk rådgivning. Firmaet har lavet en kompleks analyse af de økonomiske konsekvenser af sars.

Aviser

Tuxen, Laust:
Ekspert: SARS kan vende tilbage, Politiken, 2003-08-10.
Eaton, Dan:
SARS har ændret Østasien, Politiken, 2003-06-29.
Ansfield, Jonathan og Rutwitch, John:
Milepæl: WHO trækker sidste SARS-advarsel tilbage, Berlingske Tidende, 2003-06-25.
Aagaard, Lars Henrik:
Forsigtig optimisme omkring SARS, Berlingske Tidende, 2003-05-24.
Sønderriis, Ebbe:
Kuren mod sars er isolation, Information, 2003-04-29.
Voigt, Steen:
Maskernes tid, Berlingske Tidende, 2003-04-26.
Kjær Sørensen, Inge:
SARS ude af kontrol i Kina, Berlingske Tidende, 2003-04-21.
Gunnarsson, Bo:
Hele verdens virus, Information, 2003-04-19.
Kjær Sørensen, Inge:
SARS banker på hos Kinas fattige, Berlingske Tidende, 2003-04-18.
Tvilum, Poul:
Kina: SARS er ikke under kontrol, Jyllands-Posten, 2003-04-11.
Kjær Sørensen, Inge:
Kinesisk læge: SARS-løgn, Berlingske Tidende, 2003-04-09.
Kjær Sørensen, Inge:
Jagten på en mystisk dræber, Berlingske Tidende, 2003-04-04.
Gunnarsson, Bo:
WHO advarer mod "global epidemi", Information, 2003-04-04.
Skovmand, Kaare:
Mystisk virus indentificeret, Politiken, 2003-03-28.

Magasiner og tidsskrifter

Petersen, Eskild:
SARS - en ny lungeinfektion, Dansk Veterinærtidsskrift, nr. 12, 2003.
Terney, Ole:
SARS: alvorlig akut luftvejssyndrom, Bio-nyt, nr. 121, 2003.
Larsen, Klaus:
"Alt er under kontrol", Ugeskrift for læger, nr. 25, 2003.
Willumsen, Gitte:
Sars - virologernes skræk, Ingeniøren, nr. 16, 2003.
Gerstoft, Jan og Skinhøj, Peter:
SARS: severe acute respiratory syndrome, Ugeskrift for læger, nr. 19, 2003.

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'SARS'