Salmonella

Artikel type
faktalink
bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 1998
Main image
Lotte Rosendal blev i november 2012 smittet med salmonella efter hun havde spist en tomat fra Rema 1000.
Lotte Rosendal blev i november 2012 smittet med salmonella efter hun havde spist en tomat fra Rema 1000.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

Salmonella er en bakterie, der tilhører familien af enterobakterier, det vil sige tarmbakterier. Salmonella er for mange mennesker blevet synonymt med sygdomme, der kan overføres med maden, de såkaldte levnedsmiddelbårne sygdomme.
Levnedsmiddelbårne sygdomme er sygdomstilfælde, der skyldes bakterier i maden. I Danmark har der de senere år været et stigende antal sygdomstilfælde, der skyldes bakterier, der via maden er blevet overført fra dyr til mennesker.

Introduktion til salmonella

Salmonella. Navnet lyder flot og melodisk. Men bag den smukke titel gemmer der sig en farlig bakterie, der kan fremkalde tyfus, bacillær dysenteri samt mave- og tarminfektioner.
Artikel i Jyllands-posten den 28. september 1995

Hvad er Salmonella?

Salmonella er en bakterie, der tilhører familien af enterobakterier, det vil sige tarmbakterier. Salmonella er for mange mennesker blevet synonymt med sygdomme, der kan overføres med maden, de såkaldte levnedsmiddelbårne sygdomme (2)

Hvad er levnedsmiddelbårne sygdomme?

Levnedsmiddelbårne sygdomme er sygdomstilfælde, der skyldes bakterier i maden. I Danmark har der de senere år været et stigende antal sygdomstilfælde, der skyldes bakterier, der via maden er blevet overført fra dyr til mennesker. Sygdomme overført fra dyr til mennesker kaldes også zoonoser (3)

Hvilke bakterier i maden er det især vi bliver syge af?

De sygdomme, der er overført fra dyr via maden, skyldes hovedsagelig infektioner med tre tarmsygdomsfremkaldende bakterier: Salmonella, Campylobacter og Yersinia (3)

Hvor mange sygdomstilfælde er de forskellige bakterier skyld i?

Bakterie Antal sygdomstilfælde i 1997
Salmonella 5.016
Campylobacter 2.665
Yersinaia 430

Tallene angiver antal diagnosticerede tilfælde. Det reelle antal sygdomstilfælde anslås at være cirka 20 gange højere. Det skønnes således, at der reelt har været cirka 100.000 sygdomstilfælde salmonella-infektioner i Danmark i 1997. Først og fremmest fordi patienten ikke søger læge (2,4,5)

Hvor findes salmonellabakterierne?

Salmonellabakterier findes både hos vilde dyr i naturen og i husdyrbesætninger. De findes også i det fri, hvor de kan klare sig i adskellige måneder. Dyrs mavetarmkanal betragtes som deres naturlige levested. Her formerer salmonellabakterierne sig bedst og herfra spredes de med dyrenes gødning til omgivelserne. Salmonellabakterierne kan også formere sig uden for dyr, for eksempel på et kødstykke, der ikke er opbevaret korrekt (6)

Hvilke dyr får vi salmonellaen fra?

Der er blevet fundet salmonella i mave-tarmkanalen i stort set alle de dyrearter, hvor man har ledt efter dem. Som eksempler på dyrearter, hvor der er fundet salmonella kan nævnes: Hund, kat, mink, ræv, svin, kvæg, får, ged, hest, høne, kamel, kalkun, and, gås due, rotte, mus, måge, skildpadde, slange, kakerlak. Mennesker får især smitten fra æg, kyllinger og svin (6)

Bliver dyrene syge af salmonellabakterierne?

Det har vist sig, at dyr ikke nødvendigvis bliver syge af bakterierne. For nogle dyrearter sker det endog sjældent. Grise bliver for eksempel sjældent syge af de salmonellabakterier, vi har i Danmark. Der er mange flere sunde smittebærere end der er syge. Det gør det sværere at bekæmpe salmonellaen, fordi man ikke kan se på dyrene, at de er smittede (6)

Kilder

  1. Walton, Steffen: Den farlige bakterie / Steffen Walton, Mette Korsgaard. - Jyllands-posten. - 1995-09-28.
  2. Wegener, Henrik Casper: Salmonella - et jord til bord problem. - Naturens verden. - 1995, nr. 8, side 305-312.
  3. Poulsen, Sigrid: Levnedsmiddelbårne sygdomme 1995 / Sigrid Poulsen, Peter Gerner-Smidt. Statens Serumsinstitut. - EPI-nyt. - Uge 22, 1996.
  4. Gerner-Smidt, Peter: Bakterielle zoonoser 1997. Statens Serumsinstitut. - EPI-nyt. - Uge 14, 1998.
  5. Mølbak, Kåre: Aktuelt om salmonellasituationen / Kåre Mølbak, Peter Gerner-Smidt. Statens Serumsinstitut. - EPI-nyt. - Uge 42, 1997.
  6. Dahl, Jan: Salmonella-bekæmpelse i dansk svineproduktion. - Naturens verden. - 1997, nr. 10, side 382-389.

Salmonellabakterien

Den bakterie er simpelthen - set fra en bakteriologisk synsvinkel - en succeshistorie.
Forskningsleder lektor John Elmdal Olsen, Landbohøjskolen

Hvordan har salmonella fået sit navn?

Salmonella er opkaldt efter den amerikanske veterinær og bakteriolog Daniel Elmer Salmon (1850-1914). Salmon beskrev bakterien, som nu bærer hans navn, i 1886. Han kaldte den Hog-cholerabacillus - svinepestbacillen. Den kaldes nu Salmonella cholera suis, men er ikke den virkelige årsag til svinepest, som er en virussygdom.
Det var franskmanden M. Ligniéres, der i år 1900 foreslog, at hele den gruppe af bakterier, som svinepest bacillen hører ind under, skulle kaldes Salmonella til ære for Salmon.
I virkeligheden var det en af Salmons assistenter, Theobald Smith (1859-1934), der først opdagede svinepestbacillen. Forholdet mellem Smith og Salmon skulle ikke have været særlig hjertelig, fordi Salmon insisterede på at stå som eneste seniorforfatter på flere forskningsrapporter om svinepestbacillen (2). Så var retfærdigheden sket fyldest, skulle Salmonellabakterien måske have heddet Smithella.

Hvilken slags bakterie er salmonellabakterierne?

Salmonellabakterierne kan karakteriseres med en række betegnelser, som bliver forklaret i det efterfølgende.
Salmonellabakterierne er en gruppe af store, bevægelige, gramnegative stavbakterier, der tilhører familen Enterobacteriacae. Som andre bakterier har salmonellabakterierne ingen cellekerne. Salmonellabakterierne er ikke-sporedannende og ikke-indkapslede bakterier.
Salmonellabakterierne sammenfattes sammen med encellede organismer under betegnelsen mikroorganismer. Mikroorganismer er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, men kun ved hjælp af en lup eller et mikroskop (3,4) 

Hvor store er salmonellabakterierne?

Salmonellabakterierne er mellem 2 og 5 mikrometer lange og mellem 0,7 og 1,5 mikrometer brede. 1 mikrometer er 1/1000 milimeter (4)

Hvordan bevæger salmonellabakterierne sig?

På nær nogle sjældne ikke-bevægelige salmonella serotyper som Salmonella Gallinarum og Salmonella Pullorum er hovedparten af salmonellabakterierne bevægelige og bliver drevet frem af peritika flageller. Flageller er tynde svingtråde. Ved at rotere kan flagellerne give bakterierne bevægelse gennem væsker og "vifte" næringsstoffer til bakterien. Peritika betyder, at de tynde tråde kan sidde overalt på bakteriens overflade (3,4)

Hvad betyder det, at salmonellabakterierne er stavbakterier?

Bakterier opdeles efter deres ydre form i kokker, stave og skrueformede bakterier. Kokker er kuglerunde eller ovale bakterier, mens stavene, som salmonella tilhører, er cylinderformede (3)

Hvad betyder det, at salmonellabakterierne er gramnegative?

For at kunne opdage en bakterie, må man være i stand til at se den i et mikroskop. Det er som regel kun muligt, hvis man kan farve bakterien, så den adskiller sig fra omgivelserne.
Den danske botaniker, læge og bakteriolog Hans Christian Joachim Gram (1853-1938) opfandt i 1884 en farvemetode, som har fået stor betydning, når man har skullet adskille forskellige bakterier fra hinanden. Bakterierne inddeles i dem som farves - de grampositive - og dem som ikke farves - de gramnegative.
Eksempler på grampositive bakterier er streptokokker og stafylokokker, mens salmonella er gramnegativ (2) 

Hvordan er salmonellacellen opbygget?

Salmonellacellen består som alle celler af cellevæg og celleslim (cytoplasma), men cellen har ingen cellekerne.
Cellevæggen beskytter mod ydre påvirkninger og giver salmonellabakterien sin stavformede facon, da den er ueftergivelig. Cellevæggen er opbygget af kulhydrater og proteiner. Cellevæggen tillader næringsstoffer og affaldsstoffer at passere ud og ind af bakterien.
Indenfor og helt tæt mod cellevæggen ligger cytoplasmamembramem, der er en halvgennemtrængelig hinde, der omgiver cytoplasmaet. Cytoplasmamembranen er opbygget af fedtstoffer. Dens opgave er at regulere hvilke stoffer, der må trænge ind og ud af bakterien.
Bakteriens arveanlæg er knyttet til en lang ringformet dobbeltstreng, der ligger frit i cytoplasmaet. I cytoplasmaet oplagres næring og strukturer, der bestemmer bakteriens stofskifte (3,5) 

Hvor er salmonellabakterierne placeret i det biologiske system?

I det biologiske system inddeles de levende organismer efter deres indbyrdes slægtskab. Den grundlæggende enhed i dette system er arten (species). Arten omfatter alle individer med næsten samme arvemæssige indhold. Mikroorganismernes navne består af et slægtsnavn, som står forrest og skrives med stort, og et efterfølgende artsnavn - fx Salmonella enteritidis, hvor Salmonella er slægtsnavnet og enteritidis artsnavnet. Inden for en art kan der forekomme arvemæssigt betingede afvigelser, hvorefter arten underopdeles i typer.
Arter, som har et antal fælles egenskaber, samles i en slægt (genus), fx Salmonella. Slægter med fælles egenskaber samles i familier, fx. Enterobacteriacae. Familier samles i ordner, ordnerne i klasser og klasserne i riger (3)

Det biologiske system Navn Forklaring
Rige Protista Alle levende væsner er inddelt i 3 riger: dyreriget, planteriget og protisterne. Bakterier har ingen cellekerne og tilhører de lavere protister
Klasse Schizomycetes Samling af beslægtede ordner
Orden Samling af beslægtede familier
Familie Enterobacteriaceae Samling af slægter med fælles egenskaber
Slægt Salmonella Samling af arter med fælles egenskaber
Art Eks.: Salmonella enterica Samling af individer med næsten identiske arveegenskaber
Serotype Eks.: Salmonella Typhimurium Underdeling af art i henhold til mindre arvemæssige forskelle og antigene egenskaber

Salmonellabakterien indplaceret i det biologiske system.

Ny klassifikation af Salmonella

Der har de senere år været diskussion af klassifikationen af Salmonella, og der er sket nogle ændringer i den måde man inddeler og systematiserer Salmonella på.
Tidligere blev de forskellige Salmonella serotyper behandlet, som om hver var en art. I det nye klassifikationsskema bliver alle Salmonella ført tilbage til to arter, Salmonella enterica og Salmonella bongori. Salmonella enterica er yderligere opdelt i 6 underarter (subspecies) eller grupper. Hovedgruppen her er Salmonella enterica subspecies enterica, som repræsenterer cirka 99% af de salmonella, der forekommer hos praktiserende læger (4,6) 

Salmonella underarter efter ny klassifikation

Salmonella enterica subspecies enterica
Salmonella enterica subspecies salamae
Salmonella enterica subspecies arizonae
Salmonella enterica subspecies diarizonae
Salmonella enterica subspecies houtenae
Salmonella enterica subspecies tindica

Salmonella er opdelt i to arter, hvoraf den ene, Salmonella enterica yderligere er opdelt i ovenstående 6 underarter. 

Efter den nye klassifikation skrives serotyper i den videnskabelige litteratur efter følgende form, fx Salmonella typhimuriumSalmonella enterica serovar Typhimurium eller ganske enkelt som Salmonella Typhimurium, hvor Typhimurium starter med stort bogstav og ikke er kursiveret. Den fulde form vil være Salmonella enterica subspecies enterica serovar Typhimurium, men underarten - subspecies enterica - vil være underforstået (4,6)

Hvor mange slags salmonellabakterier findes der?

Alt efter om man anvender den gamle eller den nye måde at klassificere Salmonella på, bliver tallene i litteraturen opgivet på henholdsvis arter og typer. Nogle steder bliver der opgivet, at der findes over 2.400 Salmonella arter, andre steder over 2.400 Salmonella typer. Efter den nye klassifikation er der 2 salmonella arter, 6 underarter og over 2.400 Salmonella serotyper (4)

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Jensen, Klaus: Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi. (Lærebog for sygeplejeelever). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 11. reviderede udgave, 1995. 236 sider.
Bogen er en generel introduktion til de mikroorganismer, der kan fremkalde sygdomme hos mennesker, herunder bakterier, og gennemgår forsvar mod, reaktioner på, smittekilder til og behandling af infektionssygdomme.

Pallen, Mark: Internet Resources for Research on Bacterial Pathogenesis. Trykt i: In: Bacterial Pathogenesis / ed. Williams P, Ketley J, Salmond G. Academic Press, 1998: (Methods in Microbiology; Vol 27).
Eksemplarisk guide til hvor man kan finde oplysninger om sygdomsfremkaldende bakterier på Internettet. Under de enkelte links, for eksempel sekvensanalyser eller sekvensdatabaser med underliggende links, kan man søge videre på Salmonella.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Journals. American Society for Microbiology. Fuldtekst, engelsk tekst.
Den amerikanske organisation giver fuldtekst adgang til en række af sine videnskabelige tidsskrifter til udgangen af 1998. Artikler fra 1998 ligger i fuldtekst og abstrakts tilbage til 1992 for "Applied and Environmental Microbiology", "Infection and Immunity", "The Journal of Bacteriology", "The Journal of Virology" og "Molecular and Cellular Biology". Derudover vil der blive givet adgang til fem andre videnskabelige tidsskrifter i løbet af juni/juli 1998, med fuld adgang til udgangen af 1999.

Kilder

  1. Dannemand, Henrik: Salmonella: hvad er det med dig? - Berlingske tidende. - 1995-11-05.
  2. Enersen, Ole Daniel: Daniel Elmer Salmon (1850-1914). ODE. Medicinsk Historie. Fuldtekst, norsk tekst.
    http://home.sol.no/~oenersen/leger/salmon.html
  3. Jensen, Klaus: Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi. - 11. reviderede udgave. - Kbh.: Nyt Nordisk Forlag, 1995. - 236 sider. - (Lærebog for sygeplejestuderende).
  4. Axelsson, Frank: Transia Salmonella: Technical handbook 1997 / Frank Axelsson, Marie-Laurie Sorin. Diffchamb AB, Sverige. Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://www.diffchamb.com/news/news_PUBLICATIONS.htm
  5. Lund Mortensen, Grethe: Mikrobiologi og hygiejne / Grethe Lund Mortensen, Vibeke von der Lieth. Munksgaard, Kbh. 1990. 125 sider.
  6. Pallen, Mark: An investigation into the links between stationary phase genes and virolence in Salmonella enterica subsp. enterica. Department of Biochemistry. Imperial College of Science, Technology and medicine. London. Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://www.medmicro.mds.qmw.ac.uk/underground/reportintro.html