Hvad er en mafia?
En mafia er en kriminel organisation, der udover gangsterens almindelige virkemidler – korruption, trusler og vold – også benytter sig af forbindelser i finansverdenen, den politiske verden og den offentlige forvaltning, som det fremgår af Gyldendals Store Danske (se kilder). Ifølge Oxford Dictionary (se kilder) er det endvidere kendetegnende for mafiaen, at dens medlemmer har et ”komplekst og nådesløst adfærdskodeks”. Mafiaen stammer oprindeligt fra Sicilien i Italien, men lignende organisationer findes i Kina, Japan, Sydamerika og Rusland – mange af dem med afdelinger over hele verden. Mafia-organisationerne arbejder typisk med narkotikahandel, prostitution, pengeafpresning, våbenhandel og lejemord, som det beskrives i bogen ”Understanding Organized Crime” (se kilder).
Hvornår opstod den russiske mafia?
Den russiske mafia kan spores tilbage til Det Russiske Kejserrige, der blev grundlagt i 1720’erne. Det fremgår af kriminologen Joseph D. Serios bog ”Investigating the Russian Mafia” (se kilder). Dengang var størstedelen af befolkningen bønder, og for at slippe ud af fattigdommen opstod kriminelle grupper, som stjal fra staten og i ægte Robin Hood-stil gav fortjenesterne tilbage til folket. De kriminelle grupper blev derfor betragtet som de fattiges beskytter og folkets helte. Efterhånden blev kriminelle grupper mere organiserede og udviklede deres eget adfærdskodeks, der var baseret på høj loyalitet med gruppen og modstand mod staten, og det førte med tiden til dannelsen af den såkaldte ’Vorovskoy Mir’ (på dansk: ’Tyvenes verden’). Ifølge dokumentaren ”The Russian Mafia: A World History” fra History Channel (se kilder) var ‘Tyvenes Verden’ særdeles velorganiseret og aktiv, da Den Russiske Revolution brød ud i 1917. Kommunistlederen Vladimir Lenin forsøgte uden succes at bekæmpe de kriminelle grupper, og i tiden efter at Josef Stalin kom til magten i midten af 1920’erne, blev den russiske mafia for alvor en realitet. Ifølge førnævnte dokumentar skyldtes det bl.a., at den stærke russiske stat på trods af ihærdige forsøg herpå ikke kunne holde underskoven af kriminelle grupper nede.
Hvordan udviklede den russiske mafia sig i det 20. århundrede?
I et forsøg på at komme kriminaliteten til livs sørgede den kommunistiske diktator Josef Stalin for at sætte størstedelen af forbryderne i de særlige sovjetiske arbejdslejre, de såkaldte Gulag-lejre. Her organiserede forbryderne sig, og denne periode blev ifølge den mangeårige mafiaforsker Mark Galeottis bog ”The Vory” (se kilder) en kulørt tid – i bogstavelig forstand. Forbryderne var nemlig rigt tatoverede, og man kunne læse en hel kriminel karriere ved at studere billederne på deres krop. Som det fremgår af Politiken-artiklen ”Ny bog om den russiske mafia bidrager til forståelse af Putins Rusland” (se kilder), skabte forbryderne deres helt egen verden, hvor loyalitet mod gruppen var vigtigere end alt andet. Samarbejdede et af gruppens medlemmer med myndighederne, risikerede vedkommende at bøde med livet. Efter Hitlers invasion af Sovjetunionen under Anden Verdenskrig havde Stalin brug for mænd til at kæmpe i krigen, og han lovede fangerne frihed, hvis de sluttede sig til den sovjetiske hær. Mange af fangerne tog imod tilbuddet, hvilket førte til en voldsom konflikt i de kriminelles verden, fordi det at hjælpe regeringen ved at i krig blev betragtet som forræderi mod gruppen. Det skildres i Galeottis bog ”The Vory” (se kilder). Her beskrives det endvidere, hvordan ’forræderne’ blev kaldt for ”kællinger” og landede i bunden af det kriminelle hierarki. Resultatet var de såkaldte ”kællinge-krige” i det kriminelle miljø i perioden 1945-1953 med mange dræbte til følge (se kilder).
Hvad skete der med mafiaen efter Stalins død?
Efter Josef Stalins død i 1953 blev omkring otte millioner fanger løsladt fra Gulag-lejrene. Blandt de overlevende efter årene med fangenskab og ”kællinge-krige” udviklede sig en ny kriminel underverden, hvor det gamle kodeks fra ’Tyvenes verden’ blev skrottet. Nu gjaldt det ifølge mafiaforsker Mark Galeottis bog ”The Vory” (se kilder), at enhver kriminel var sin egen lykkes smed – også selvom det skulle kræve samarbejde med staten. Denne korruption og forbindelsen mellem mafia og politikere blev udbredt under Sovjetlederen Leonid Bresjnev i 1964-1982. Hans efterfølger som Sovjetunionens leder, Mikhail Gorbatjov, åbnede i løbet af 1980’erne samfundet for flere private virksomheder, og den hastigt gennemførte afregulering af økonomien gav flere muligheder for den russiske mafia, herunder sortbørshandel og pengeafpresning. I Politikens artikel ”Ny bog om den russiske mafia bidrager til forståelse af Putins Rusland” (se kilder), opsummeres det, at den russiske mafia i den periode var ”uhyre lydhør over for forandringer i samfundet og tilpassede sig lynhurtigt. Blandt andet tilbød mafiaen alle små nye private virksomheder ’et tag’ – beskyttelse – mod en pæn sum, der blev opkrævet med nødvendig brutalitet”.
Hvordan blev Sovjetunionens kollaps til gavn for underverdenen?
Det spørgsmål svarer mafiaforskeren Mark Galeotti direkte på i et interview med magasinet Vice (se kilder): ”Der var ingen af de gamle regler, som gjaldt længere. De gamle magtstrukturer var i krise. Der herskede kaos. Det var en kæmpestor mulighed for den organiserede kriminalitet”.
Galeotti uddyber, at de forskellige bander begyndte at kæmpe indbyrdes om territorium: ”Hele landet var klar til at blive erobret: industrien, aktiverne, ejendomme, nye territorier. Der var ingen grænser længere, og man var heller ikke sikker på, hvem der var mere magtfulde end andre, og derfor eksploderede volden. Alle de forskellige bander kæmpede om tronen. Det var alle mod alle”, siger Galeotti i interviewet med Vice (se kilder).
Ifølge Euromans artikel ”Den hårdtpumpede historie om mafiaen” (se kilder) åbnede Sovjetunionens opløsning enorme muligheder for den russiske mafia. De kriminelle grupper var blandt andet med til at gøre prostitutionsbranchen til en af de største industrier i den vestlige verden, og den indflydelsesrige Solntsevo-mafia i Moskva kontrollerede hvidvaskning samt narko- og sortbørshandel. Desuden begyndte flere russiske bander i løbet af 1990erne at samarbejde med kriminelle netværk i USA og Italien.
Hvordan er den russiske mafia opbygget?
Analysen ”Russian Organized Crime” (se kilder) anslår, at der i løbet af det 20. århundrede har været op mod 6.000 forskellige grupper i den russiske mafia, og flere end 200 af disse grupper har opereret uden for Rusland.
I løbet af de kaotiske 1990’ere i Rusland, hvor Boris Jeltsin var præsident, blev der dannet cirka 12 overordnede forbryderorganisationer, som det beskrives i Vice-artiklen ”Sådan blev Putins Rusland et slaraffenland for mafiaen” (se kilder): ”De var ikke ligesom andre mafiafamilier – det var ikke ligesom i New York, hvor hver organisation havde et overhoved – men mere ligesom alliancer bestående af adskillige mindre bander. Det var Moskvas bander mod resten af landets. De så sig selv som eliten og havde masser af magt og penge”. I 1998 anslog den russiske regering ifølge BBC-journalist Kevin Connollys artikel ”The rise and rise of the Russian mafia” (se kilder), at den russiske mafia kontrollerede 40% af de private virksomheder og 60% af de statsejede virksomheder. Uofficielle kilder anslog desuden ifølge BBC, at 80% af de russiske banker var enten direkte eller indirekte kontrolleret af kriminelle organisationer.
Hvordan arbejder den russiske mafia i dag?
I den russiske mafia er ’Vory’ (i flertal: ’Vory, på dansk: ’tyv’) en ærestitel, som ifølge historikeren Stephen L. Mallorys bog ”Understanding Organized Crime” (se kilder) kun gives til personer, som viser betydelige ledelsesmæssige færdigheder, klogskab og karisma. Det er de øverste ledere af mafiaen, der beslutter, om et nyligt rekrutteret medlem kan leve op til titlen. Og når vedkommende bliver medlem af ’Tyvenes verden’, skal han leve op til adfærdskodekset ’Vor v Zakone’ (på dansk: ’Tyv i loven’). I bogen skitseres det endvidere, at den russiske mafias forskellige grupper varierer i struktur, men forskere har forsøgt at udarbejde en model for, hvordan de typisk arbejder:
· Øverst i hierarkiet er en gruppe, styret af en Pakhan, en mafiaboss, som lægger organisationens strategi.
· Under denne gruppe er en sikkerhedsorganisation ledet af spioner, der indsamler efterretninger og varetager diplomatiske relationer til andre mafiagrupper og står for betalinger internt og eksternt.
· Derunder befinder sig en støttegruppe, som også består af spioner, der overvåger, at de nederste i hierarkiet passer deres opgaver. Støttegruppen planlægger også de konkrete kriminelle handlinger.
· Nederst i hierarkiet er en arbejdsenhed, hvis medlemmer udfører kriminalitet på gadeplan.
