Hvor længe har man forsket i rummet?

Main image kapitel
Hubble-teleskopet viser at rummet hele tiden bevæger sig. Her kikker børn i på Rådhuspladsen i København under Forskningens døgn i 2015.
Hubble-teleskopet viser at rummet hele tiden bevæger sig. Her kikker børn i på Rådhuspladsen i København under Forskningens døgn i 2015.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

I løbet af verdenshistorien har der været mange teorier om rummet. For mere end 2000 år siden mente den græske videnskabsmand Aristoteles, at Jorden var centrum i universet. Det var den polske astronom Nicolaus Kopernikus, som opdagede, at det ikke passede. Han mente, at planeterne i stedet kredsede om Solen.

En anden videnskabsmand, der har haft stor betydning for vores viden om rummet, er den tysk-schweiziske fysiker Albert Einstein. Hans arbejde og teorier som f.eks. relativitetsteorien er meget vigtig for, hvordan videnskabsmænd forstår sammenhængen mellem tid, rum, lys og tyngdekraft. 

Hvad er Hubble-teleskopet?

Det meste af det, vi ved om rummet, har vi fundet ud af ved at bruge teleskoper. Et teleskop er en kæmpe kikkert, der kan tage billeder af ting meget langt ude i rummet. I april 1990 blev Hubble-teleskopet sendt ud i rummet, og det har siden svævet i kredsløb omkring Jorden. Det har lavet mere end en million observationer af planeter, stjerner, galakser og andre ting i rummet, som vi ikke kan se med vores øjne. Teleskopet er opkaldt efter den amerikanske astronom Edwin Hubble. Han var i 1920’erne med til at bevise, at rummet hele tiden udvider sig: rummet bliver større og større.