Rockere og kriminalitet

Udgør rockerklubberne kriminelle fællesskaber?

Kun få af de omkring 100 rygmærkeklubber i Danmark bliver normalt forbundet med kriminalitet. Det gør de to dominerende klubber i Danmark, Hells Angels og Bandidos, derimod - og det gør deres støtteklubber også. Det er flere gange i pressen og fra politiets side blevet påstået, at selve klubberne Hells Angels og Bandidos står bag en række former for kriminalitet. Det har imidlertid hidtil ikke været muligt at bevise denne påstand, da der ikke er fundet beviser for, at de enkelte medlemmers kriminelle handlinger direkte har noget med medlemsskabet af rockerklubben at gøre. I rapporten "Rockerkriminalitetens omfang og intensiveret indsats medio 2002" (2,1) nøjes man da også med at konstatere: "Kriminalitet har tæt sammenhæng med rockermiljøet".

Det er nemlig til at påvise, at de individuelle medlemmer af de to rockerklubber gennemsnitligt er meget mere kriminelle end befolkningen som helhed. Af Politiken (5,4) fremgår det, at kun 44 personer ud af 1.064 i rockermiljøet ikke er belastet af straffesager. Endvidere fremgår det, at 570 personer med tilknytning til Hells Angels tegner sig for 3.934 straffelovsovertrædelser, mens 494 personer med tilknytning til Bandidos har stået for til sammen 3.438 straffesager. Omkring 150 personer fra rockermiljøet sidder konstant fængslet, oplyser politiet (2,1). Formanden for politimestrene i Danmark kalder i Politiken (5,5) ligefrem rockerne for "Danmarks største kriminalitetsproblem", og han mener, at "deres evne til at opbygge kriminelle netværk minder om mafiavirksomhed", og også rigspolitichef Torsten Hesselbjerg mener, at rockerne er Danmarks kriminalitetsproblem nr. 1, fremgår det af Berlingske Tidende (5,6). Rockerklubberne erkender da også, at en række af deres medlemmer har en kriminel fortid, og at nogle også begår kriminelle handlinger, mens de er medlem af klubberne. 

Hvad mener rockerne om deres kriminalitet?

Rockerne forsvarer sig mod politiets anklager med flere forskellige argumenter:
  • Mange af medlemmernes domme er faldet for kriminelle handlinger udført før optagelsen i rockerklubben. En opgørelse, der blev foretaget som en del af rigsadvokatens undersøgelse i 1997-1998 af muligheden for at forbyde rockerklubberne, tyder på, at rockerne har ret i denne påstand. Opgørelsen viste, som refereret i Thorhild Høyers bog (1,5), at 81 % af personer med relation til Hells Angels er straffede, men at 'kun' 35 % af dem har begået kriminalitet i medlemsperioden. De tilsvarende tal for Bandidos-medlemmer er henholdsvis 76 % og 32 %. Dette kan forklares med såkaldt 'stedfortræderkriminalitet' - det vil sige at de fuldgyldige medlemmer får andre til at begå de kriminelle handlinger for sig. Jim Tinndahn, Bandidos' talsmand, mener dog, at disse tal vidner om, at rockerklubberne har en resocialiserende effekt på personer med kriminel fortid: "Hvis de mennesker, der er medlemmer af vores klub, ikke var medlemmer, så ville kriminaliteten være meget højere for dem som personer. Det er mennesker, der kræver en vis spænding i deres liv, og der er nogle, der siger, at den eneste måde, de kan få den spænding på, er ved at træde over stregen. Vi kan tilbyde dem den spænding, uden at de træder over stregen. I klubben kan du udfolde dig på en helt anden måde. Bare det at køre på motorcykel", siger han på side 131 i Thorkild Høyers bog (1,5).
  • Politiets chikane af rockerklubbens medlemmer tvinger dem ud i kriminalitet. Jim Tinndahn siger for eksempel: "De prøver jo ligefrem at tvinge os ud i kriminalitet, når de kan se, at det går godt for os, at folk, som tidligere har været kriminelle, faktisk har fundet ud af at få sig et arbejde ved at blive selvstændige og f.eks. åbne en tatoo-forretning eller et værksted. Så render politiet rundt til naboer og leverandører og jager dem en skræk i livet med røverhistorier om, at vi er en mafia, som de ikke skal handle med eller komme i nærheden af. Til sidst går forretningen nedenom om hjem, og indehaveren må på bistandshjælp, hvor det er svært at finansiere et liv på motorcykel, og så er det måske, at han tænker, at det er nødvendigt at lave noget kriminelt" (4,2).
  • Den megen omtale af rockernes kriminalitet skyldes, at enhver kriminel handling, der begåes af en person med den ringeste tilknytning til rockermiljøet, kaldes rockerkriminalitet. Om dette siger Jim Tinndahn "Der er jo heller ingen grænser for, hvor meget politiet gør os ansvarlige for. Så snart de finder et eller andet kriminelt forhold hos en tilfældig person, der muligvis engang har talt med en fra klubberne, er han pludselig supporter og med i rockerregisteret" (4,2). Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels uddyber i samme artikel påstanden med følgende udtalelse: "Internt er de udmærket klar over, hvem vi er, men når de fortæller om os til retsudvalget, overdriver de uden videre tallene for medlemmerne og deres kriminalitet. For at komme i rockerregisteret var det tilstrækkeligt, at du f.eks. kom til gårdspladsen foran klubhuset i Titangade, og hver gang vi holdt fest, stod folk fra politiets specialenhed, Bravo-teamet, og registrerede alle og enhver (...)".

Står rockerne bag organiseret kriminalitet?

Politiet mener, at rockernes kriminalitet lever op til EU's kriterier for organiseret kriminalitet (2,1). Af samme rapport fremgår det, at 'outlaw motorcycle gangs' - for eksempel Bandidos og Hells Angels - i EU's årsrapporter hævdes at stå bag organiseret kriminalitet. Imidlertid er EU's kritierier for organiseret kriminalitet, der gennemgås i bilag 1 til "Situationsrapport om organiseret kriminalitet i Danmark i 2001" (2,2), omdiskuterede. For at der er tale om organiseret kriminalitet ifølge EU, skal følgende fire karakteristika foreligge:

  1. Samarbejde mellem flere end to personer
  2. I længere eller på forhånd ubestemt tid
  3. Mistanke om udøvelse af alvorlige forbrydelser
  4. Profit- eller magtmotiveret

Desuden skal kriminaliteten leve op til yderligere to kriterier på en liste med i alt syv for at kunne karakteriseres som 'organiseret'. I bogen "Fra subkultur til subsamfund" (1,2) kapitel 11 kritiserer Joi Bay denne definition på organiseret kriminalitet. Han mener, at det er en meget bred og upræcis definition, og han gør opmærksom på, at den ikke indgår i den danske straffelov. Mange former for kriminalitet - for eksempel økonomisk kriminalitet og bandekriminalitet - falder inden for definitionen ifølge Bay. Derfor burde man vælge en mere præcis definition, der lægger vægt på magtaspektet. Det vil sige, at kriminaliteten skulle udgøre en fysisk og økonomisk magtfaktor, der kunne true myndighederne, for at blive benævnt organiseret kriminalitet. Det gælder for eksempel for mafiaen. Hvis man valgte en sådan "mere afgrænset og præcis definition, ville grundlaget for at karakterisere Hells Angels MC og Bandidos MC som kriminelle organisationer forsvinde eller i hvert fald blive svækket væsentligt", (1,2). Bay stiller nu også spørgsmålstegn ved, om rockerkriminaliteten overhovedet falder ind under EU's kriterier i sin nuværende form. For eksempel mener han ikke, at det er blevet bevist, at kriminaliteten er profit- eller magtmotiveret.

Chefkriminalinspektør Per Larsen erkendte også ifølge Faklen nr. 5/97 (4,3) allerede i juli 1996, at politiet "ikke med nogen som helst vægt i vores dokumentation kan påstå, at rockergrupperne er del af et organiseret kriminalitetsmønster". Rigspolitiet mener dog ifølge Politiken (5,5), at have bevis for, at danske rockere samarbejder med kriminelle grupper i Polen og Baltikum og ser det som et tegn på, at der kan være tale om organiseret, international kriminalitet.

Hvilke typer kriminalitet udøver rockerne?

Forskningsassistent på Københavns Universitets juridiske fakultet, Joi Bay, der er ekspert i rockere, skriver i Lov & Ret nr. 8, 1992 (4,4): "Når bikere er involveret i kriminalitet, så er det især kriminalitet, som er tæt forbundet med deres subkultur. Det gælder således kriminalitet i forbindelse med deres motorcykler (ulovlige modificeringer, forfalskninger af papirer eller stelnumre, snyd med told og afgifter m.v.). Det gælder også volden og drabene, som er knyttet til subkulturens æresbegreber og symbolske territorier".

Ifølge Politiet er rockerne imidlertid dybt involveret i andre former for kriminalitet også. I Rigspolitiets rapport (2,1) står der blandt andet: "Personer med relation til rockermiljøet er således (fortsat) involveret i alle former for profitgivende kriminalitet, herunder blandt andet narkotikakriminalitet, røveri, smugling af kontrabande, tyveri, bedrageri, afpresning og rufferi (kvindehandel)". Endvidere fremgår det af rapporten, at "Den seneste udvikling inden for rockerkriminaliteten viser en stadig øget anvendelse af 'stedfortræder-kriminalitet', hvor personer, der ikke eller kun perifert har tilknytning til rockermiljøet, tilskyndes til at begå kriminalitet og aflevere (hovedparten af) udbyttet til rockerrelaterede personer. Der ses i denne forbindelse således i stigende omfang eksempler på røverier, kreditsvindel, indbrud o.l., der begås efter pres fra personer tilknyttet rockermiljøet". 

Kan man forbyde rockergrupper i Danmark?

Der har flere gange været forslag fremme om at forbyde rockergrupperne, og det har været diskuteret blandt jurister og i Folketinget, om det er juridisk muligt at forbyde Hells Angels og Bandidos. Der blev blandt andet henvist til, at Hells Angels er blevet forbudt i Hamborg. Debatten var særlig intens under Den Store Nordiske Rockerkrig fra 1996-1997.

Justistminister Frank Jensen (S) bad derfor den 12. december 1996 rigsadvokaten om at undersøge, om klubberne kunne forbydes med henvisning til Grundlovens § 78. Denne paragraf fastsætter grænserne for foreningsfriheden og lyder således: 

"Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller forsøger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom".

Det, som Rigsadvokaten skulle tage stilling til, var altså for det første, om rockergrupperne kunne siges at være en form for foreninger, og om de kunne siges at virke ved eller søge at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.

Rigsadvokaten brugte næsten 1,5 år på undersøgelsen, der kom til at omfatte cirka 8.500 bilag og mundede ud i en rapport på 434 sider. Konklusionen var, at der ikke er grundlag for at forsøge at forbyde klubberne efter Grundlovens § 78. Rigsadvokaten vurderede med andre ord, at det er meget svært - med den nuværende lovgivning - at forbyde rockerklubberne. Hans argumenter var blandt andet, at det er svært at afgøre, om rockerklubberne er egentlige foreninger, og desuden er det meget svært at bevise, at den kriminalitet og vold, som enkeltpersoner, der er medlem af en af klubberne, udfører, er udført på foreningens vegne. Desuden har begge klubber ved afslutningen på Den Store Nordiske Rockerkrig tilkendegivet, at de tager afstand fra enhver voldsudøvelse og vil udelukke medlemmer, der udøver vold eller truer hermed.

Flere jurister - blandt andet professor Gorm Toftegaard Nielsen - mener dog fortsat, at det bør være muligt at forbyde rockerklubberne, fremgår det af Thorkild Høyers bog (1,5). Så sent som i august 2002 foreslog Socialdemokratiet ifølge Politiken 15. august 2002 (5,7), at det igen skulle undersøges, om Bandidos og Hells Angels kan forbydes, men det har justitsminister Lene Espersen (K) afvist.

Hvad er risikoen ved at forbyde rockergrupper?

Mange blev lettede over, at planerne om et forbud indtil videre er henlagt, da de vurderede, at et forbud kan være med til at fremprovokere et endnu mere skjult kriminelt miljø. I artiklen "Bør rockere forbydes?" (4,5) hedder det blandt andet: "hvor rockerne som gruppe er lette at identificere, når de ifører sig rygmærker og holder til i klubhuse, kan andre former for organiserede kriminalitetsgrupper måske være sværere at identificere. (...) Ved at forbyde rockerne som gruppe får man udryddet de tegn på en gruppestruktur, som vi kan se udefra, men det netværk, som findes indadtil, kan man vel næppe komme til livs med et forbud. Hvis det var muligt, var mafiaen i f.eks. USA og Italien vel blevet forbudt for mange år siden".

Rockerklubberne selv har fremført stort set samme argument imod et forbud. Jim Tinndahn siger i Thorkild Høyers bog side 142 (1,5), at et forbud ville have betydet, at "bikermiljøet ville have ændret sig til en kriminel verden, tror jeg. Hen ad vejen ville det sociale fællesskab forandre sig. De fælles lovlige aktiviteter ville forsvinde. Det ville ændre sig til en kriminel hær".