Aktulle rockerproblemer og indsatser

Hvorfor er rockerne et problem i dag?

Problemet med rockerne i dag er først og fremmest, at Bandidos og Hells Angels og ikke mindst deres såkaldte supportergrupper har spredt sig over hele Danmark. Der er således opstået over 55 supportergrupper i løbet af fem år (5,5). Supportergrupperne holder ofte til i mindre byer på Midtsjælland og Sydfyn og ved den jyske vestkyst. I de små byer er politiopbuddet forholdsvis småt, og derfor kan det være vanskeligt at dæmme op for den kriminalitet, der ofte følger i kølvandet på rockergrupperne.

Ifølge artiklen "Samarbejde skal knuse rockere" i Danske Kommuner nr. 33, 2002 (4,10) har hver tredje kommune i Danmark for nylig oplevet problemer med rockere, rocker-supportere eller gadebander, og i hver fjerde kommune er det især rockerne, der udgør et problem.

Det problem, der er mest markant især i mindre provinsbyer, er, at rockergruppernes medlemmer eller personer med tilknytning til rockermiljøer truer unge mennesker og deres familier og indirekte tvinger de unge ud i kriminalitet. Det foregår blandt andet ved, at rockerne tilbyder de unge gratis narko på byens diskoteker og derefter opsøger dem og tildeler dem en såkaldt 'dummebøde' - det vil sige indkræver et stort beløb i kontanter, fordi den unge efter rockernes mening har opført sig tåbeligt. 'Dummebøder' uddeles også i nogle tilfælde til unge, der slet ikke har haft noget med rockerne at gøre tidligere. Hvis de unge nægter at betale, kommer der renter på bøden.

Det er ifølge politimestrene flere steder i landet ikke ualmindeligt, at unge mennesker får tildelt bøder på et par tusinde kroner, der i løbet af ganske få dage kan stige til titusinder af kroner og i nogle tilfælde til over 100.000 kroner. Det har i nogle ekstreme tilfælde ført til, den unge, der har en 'dummebøde' hængende over hovedet, har valgt at begå kriminalitet, for eksempel indbrud, for at kunne betale bøden. Andre er direkte af rockerne blevet beordret til at udføre bestemte former for forbrydelser. Problemstillingen beskrives forskellige steder (5,10), (5,11), (4,10).

Der er dog også eksempler på, at kriminelle personer misbruger rockernes dårlige rygte til at undskylde deres forbrydelser, og alle sager, hvor den mistænkte undskylder sig med rockernes pres, kan altså ikke umiddelbart lægges rockerne til last.

I en del byer oplever lokalbefolkningen desuden rockernes blotte tilstedeværelse i byen som et problem, fordi de føler sig utrygge ved deres nærvær efter at have hørt om dem i andre byer. Der er altså tale om, at rockerne på sin vis er udsat for kollektiv afstraffelse på grund af de dårlige erfaringer, nogle lokalsamfund har haft med dem. 

Hvordan er rockerproblemerne anderledes end tidligere?

  • Der er ikke længere voldelige sammenstød eller noget, der kan ligne en krig, mellem Hells Angels og Bandidos. Der er snarere tale om, at de to grupper har vendt energien fra at bekrige hinanden til at hverve medlemmer og ifølge poitiet lave nye former for kriminalitet.
  • Rockernes kriminalitetsmønster har ændret sig fra at være præget af voldskriminalitet til især at være såkaldt profitkriminalitet, for eksempel narkohandel, smugling og kvindehandel. Samtidig udføres denne kriminalitet som såkaldt 'stedfortræder-kriminalitet', det vil sige, at personer i rockermiljøets udkant opfordres eller presses til at begå røverier, indbrud og svindel med kreditkort, mens bagmændene scorer hovedparten af udbyttet (2,1).
  • Det er ikke selve Hells Angels og Bandidos, der hverver medlemmer og spreder sig voldsomt, men derimod de to klubbers støttegrupper. Støttegrupperne for både Hells Angels og Bandidos er vokset betydeligt, og de rekrutterer unge fra en række forskellige miljøer, ikke kun belastede unge med kriminel fortid. Det betyder, at politi og andre har sværere ved at lave forebyggende arbejde.
  • Rockerne er søgt ud i provinsen til byer, der ikke er vant til at tackle rockerproblematikken.

Hvilke sager har tydeliggjort problemerne?

En række sager om 'dummebøder' og andre former for afpresning har været med til at sætte fokus på problemet. Den voldsomste af disse sager endte i et dobbeltdrab i juni 2002. Det var sagen om den 22-årige bagersvend Brian Buchholz, der havde en hastigt voksende narkogæld på 130.000 kroner, som han tilsyneladende skyldte Hells Angels-støttegruppen Red & White Support Crew. To medlemmer af supportgruppen havde ifølge Brian Buchholz' mor, Ilse Buchholz, forfulgt Brian og truet med at dræbe ham. Derfor så han til sidst ingen anden udvej end at dræbe sine forfølgere. Det gjorde han ved at skyde dem med et oversavet jagtgevær på en øde grusvej i nærheden af Åbenrå, hvor han havde aftalt at mødes med dem for at betale sin gæld. Baggrunden var, at den unge mand var kommet i kontakt med rockerne, da han begyndte at sælge narko. Efter at have afsonet en dom for narkosalg, kom han i marts 2002 ud af fængslet. Men her blev han mødt af to rockere, der kom for at indkræve en gammel gæld på 2200 kroner. Den 22-årige nægtede at have gæld til rockerne, men de lod i løbet af foråret og sommeren gælden vokse til 130.000 kroner.

Få dage efter dobbeltdrabet ved Åbenrå blev en 41-årig mand skudt ned under et bankrøveri i Ålsgårde i Nordsjælland. To fuldgyldige medlemmer af Bandidos er anholdt, sigtet for røveri og drab, og det har fået flere politikere til igen at tale om et forbud mod rockerklubber, fordi de anser røveriet og drabet for at være et eksempel på rockernes brutalitet.

Hvad gør politiet for at bekæmpe rockernes kriminalitet?

Rigspolitiet offentliggjorde i september 2002 sin nye plan for bekæmpelse af rockerkriminalitet (2,1). Målet med den er blandt andet at afsløre skattesnyd og socialt bedrageri blandt rockerne, og målet skal nås ved at stresse rockerne via overvågning af medlemmer af rockerklubberne, ransagninger i klubhuse og på medlemmernes privatadresser.

Desuden vil politiet anvende en "nul-tolerance-strategi", som rigspolitichef Torsten Hesselbjerg formulerer det i Berlingske Tidende 26. september 2002 (5,12). Det betyder blandt andet, at "de skal stoppes, når de kører for stærkt eller uden hjelm. Hvis de skylder en bøde, skal de tages med på stationen. Og kriminalpolitiet skal sætte ressourcer af i forhold til bagmændene, der sidder og trækker i trådene i det skjulte. Vi skal sige: Ham og ham går vi efter og så prøve at opbygge et mistankegrundlag". Desuden opfordrer politiet borgerne til at fortælle politiet om trusler og 'dummebøder', og politiet vil til gengæld i udstrakt grad benytte muligheden for at beskytte vidnerne.

I mange små byer har politiets nye rockerbekæmpelsesplan allerede betydet, at der er blevet sat massivt ind med overvågning af rockerne, ransagninger og registrering af alle gæster i klubhusene. Det gælder blandt andet i den lille himmerlandske by Simested, hvor et samarbejde mellem politi, lokalpolitikere og borgere resulterede i, at den lokale supportergruppe for Hells Angels forlod byen. Der blev også arrangeret møder i folkeskolens ældste klasser, gymnasier og handelsskoler, hvor politiet fortalte de unge og deres forældre om risikoen ved at være i kontakt med rockerne.

Hvad gør landspolitikerne?

Kommunalpolitikere har flere gange bedt justitsminister Lene Espersen (K) om hjælp til at bekæmpe rockerkriminaliteten, og hun har udtalt, at "Det er vores mål at stresse rockerne alt det, vi kan. De skal vide, at myndighederne altid er på lakridserne over for dem" (5,7). Der har også fra flere politikere været forslag fremme om, at rockerne selv skal kunne bevise, hvordan de er kommet til store pengebeløb, og at værdierne ellers kan beslaglægges, altså en form for omvendt bevisbyrde. Det er dog hidtil kun tilfældet i sager om narkokriminalitet.

Det mest konkrete tiltag fra landspolitikernes side i 2002 direkte rettet mod rockerkriminalitet har været vedtagelsen af en ny lov om forbedret vidnebeskyttelse, nemlig lov nr. L139 Lov om ændring af retsplejeloven (Forbedret vidnebeskyttelse) (6,2). Den blev vedtaget den 31. maj 2002 med 61 stemmer for (V, DF, K og KRF) og 48 stemmer imod (S, SF, R og Ø). Loven indebærer, at personer, der tilfældigt er blevet vidne til grove forbrydelser, kan afgive deres vidneforklaring anonymt, altså uden at den anklagede får kendskab til vedkommendes navn, adresse og stilling. Politiet skal derimod fortsat kende vidnets identitet. Ideen med loven er at sørge for, at vidner, der er bange for at blive truet eller forfulgt af for eksempel rockere, fortsat tør at vidne. Loven har dog mødt megen kritik både fra venstrefløjen i folketinget og fra Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater og Dommerforeningen. Kritikken går blandt andet på, at personer, der ønsker at skade den anklagede, kan lyve uden at den anklagede har mulighed for at forsvare sig imod det. Det vil nemlig være svært for politiet at afgøre, om vidnet og den anklagede kender hinanden eller ej. Loven og kritikken af den beskrives i Jyllands-Posten 4. februar 2002 (5,12).

Den såkaldte 'anti-terrorlov', der blev vedtaget 31. maj 2002, har dog også givet politiet nye redskaber i kampen mod rockerne. Politiet får nemlig mulighed for at foretage hemmelige ransagninger og telefonaflytninger i sager om grove overtrædelser af våbenloven, og politiet må også spionere på mistænktes computere. 

Hvad gør lokalpolitikerne og kommunerne?

Lokalpolitikere og kommuner er i høj grad begyndt at samarbejde. Blandt andet ved at udveksle erfaringer om rockerkriminalitet og ved at lave fælles forebyggende kampagner på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvis elever er i farezonen for at blive trukket ind i rockermiljøet. Det er især kommuner i Jylland, som alle er hårdt ramt af rockerkriminaliteten, der har indgået et sådant samarbejde. Det gælder blandt andet Kolding, Horsens, Esbjerg, Århus, Aalborg og Randers, fremgår det af Politiken 25. maj 2002 (5,14). Af samme artikel fremgår det, at kommunerne er begyndt i højere grad at samarbejde med Told & Skat. Ved at sammenligne opgørelser herfra med kommunens oplysninger kan kommunen finde frem til personer, der har en mistænkeligt dyr livsstil, samtidig med at de er på kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

Dette samarbejde er en konsekvens af en ny strategi fra Kommunernes Landsforening, der i forsommeren 2002 begyndte at planlægge en forstærket indsats mod rockergrupper i hele landet (5,15), (4,10). Her beskrives den såkaldte Al Capone-metode, som kommunerne har tænkt sig at arbejde efter. Metoden er opkaldt efter den amerikanske gangster Al Capone fra 1920'erne, som det aldrig lykkedes at dømme for mord, vold, bordeldrift og ulovlig handel med spiritus, som politiet mente, at han havde gjort sig skyldig i som mafialeder. Til gengæld lykkedes det via et samarbejde med myndighederne at få ham idømt 11 års fængsel for skattesvindel. Indtil videre har mindst tre personer fra rockermiljøet været indkaldt til en samtale hos kommunen, hvor de er blevet bedt om at forklare oplysninger om deres skatteforhold, blandt andet at nogle af dem hævder at have et negativt privatforbrug. Hvis de ikke kan give en tilfredsstillende forklaring, gives sagen videre til politiet, forklarer borgmesteren i Randers, Michael Aastrup Jensen (V).

I det hele taget er samarbejde mellem lokale aktører hovedindholdet i strategien fra Kommunernes Landsforening. Derfor er den himmerlandske by Simested af nogle blevet betegnet som et skoleeksempel på lokalt samarbejde. Lokalpolitikere har arbejdet tæt sammen med politiet om at slå ned på alt hos byens supportergruppe, der kunne forbydes. For eksempel vedtog byrådet en ny lokalplan alene med det formål at gøre det ulovligt for rockerne at have et skilt med teksten Red & White Support Crew på facaden af deres klubhus. Resultatet blev, at rockerne forlod byen og lod kommunen overtage klubhuset.

I Esbjerg har SSP (et samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi) oprettet en særlig telefonlinje, som unge mennesker kan ringe anonymt til, hvis de for eksempel har kendskab til, at nogle af deres kammerater bliver plaget af rockere eller forsøgt rekrutteret af dem til at udføre kriminalitet (5,16). Og i Pandrup Kommune har man valgt at bruge en stor del af midlerne til børne- og ungearbejdet i kommunen på at forebygge, at unge indlemmes i rockermiljøet.

I Frederiksborg Amt har formanden for kommuneforeningen ligefrem erklæret krig mod rockerne og deres supportere, som han vil bekæmpe med alle lovlige midler, og der er nedsat et 'krigsråd' bestående af amtets 19 borgmestre samt de tre politimestre fra politikredsene i området. 

Hvad gør privatpersoner?

Politimestre over hele landet vurderer, at flere og flere borgere vælger at gå til politiet, hvis de oplever, at rockere eller rockerrelaterede personer udsætter dem for trusler eller afpresning, for eksempel i form af 'dummebøder'. (15,5), (5,6). Desuden har forældre i flere byer holdt møder, hvor de har drøftet, hvordan de forhindrer deres teenagebørn i at komme i konflikt med rockerne og står sammen om at bryde rockernes dominans. Det har blandt andet været tilfældet i Pandrup Kommune i Vendsyssel, (5,3). En gruppe borgere i Højby i Odsherred har ligefrem stiftet foreningen Fredens Engle, der skal forsøge at give de unge i byen et alternativ til at søge ind i rockermiljøet, blandt andet ved at oprette et værested for unge med trang til fart og spænding, hvor de kan køre motocross og lignende. I Assens ved Mariager Fjord dannede en gruppe borgere et netværk af personer, hvoraf mindst et par stykker dukkede op, når rockersupporterne var i byen for at forsøge at sælge stoffer til byens unge på diskoteker og værtshuse. Det fik rockerne til at holde sig væk (5,16).

Det mest markante private initiativ er kommet fra en gruppe fædre i Nordsjælland, der i juni 2002 etablerede det såkaldte Dummebødekontoret. Ideen var, at folk, der var kommet i klemme med rockere, kunne få hjælp og vejledning, uden at politiet blev blandet ind i sagen i første omgang. Politiet var meget kritisk over for projektet (5,17). Men repræsentanter for både Hells Angels og Bandidos indgik et samarbejde med Dummebødekontoret, efter sigende både for at finde frem til brodne kar i egne rækker og personer, der gav sig ud for at være medlemmer af de to klubber og på den baggrund uddelte 'dummebøder'. Kontorets hjemmeside er dog i dag lukket, og det er uvist, om initiativet fortsætter.

Hvad gør pressen?

Foreningen for Undersøgende Journalistik har besluttet at skabe et samarbejde mellem journalister, der beskæftiger sig med rockere. Målet er at skabe et mere realistisk billede af rockerne og deres kriminelle aktiviteter end det, der fremkommer i dag. Om initiativet siger formanden for foreningen, Jørgen Flindt Pedersen, i Dansk Presse nr. 4, september 2002 (4,11): "Når vi lægger op til et samarbejde mellem forskellige medier, skal det ikke tolkes derhen, at vi ønsker drevet nogen heksejagt mod rockerne (...). Vi ønsker derimod afdækket, om rockerbanderne står bag organiseret kriminalitet, om de truer deres omgivelser og om de udøver ulovlig tvang mod egne medlemmer". Initiativet har hidtil ført til, at Foreningen for Undersøgende Journalistik har samlet en række oplysninger og links på sin hjemmeside.

Ambro Kragh har skrevet flere bøger om rockerne i Danmark, og et af hans erklærede mål er at få klubberne forbudt. I hans seneste bog "Englenes gerninger" (1,4) skriver han i indledningen: "Denne bogs budskab er blandt andet, at det fortsat er nødvendigt at forbyde rockerskabet ved lov og bekæmpe rockernes selvbestaltede ret til at slå ihjel". Han har modtaget trusler og har fået stjålet sin computer, der siden blev fundet under en ransagning hos en rocker, og han har valgt at gøre det til en dyd ikke at lade sig skræmme, men at stå frem og blive et kendt ansigt.

Hvad gør andre aktører?

LO i Esbjerg har valgt at deltage i indsatsen mod rockerne i byen ved at love at bakke op om medarbejdere, der bliver truet eller på anden måde forulempet af rockere. Organisationen er ved at opbygge kontaktpersonordninger på arbejdspladserne, så medarbejdere ikke behøver at gå alene med deres frygt. (5,18), (5,16). Af den første artikel fremgår det desuden, at flere ejendomsmæglere i byen har fulgt kommunens opfordring om, at alle borgere skal samarbejde om at forhindre rockerne i at etablere sig. Ejendomsmæglerne har henvendt sig til politiet for at forhøre sig om personer, som de mistænker for at være mellemmænd for rockere, der ønsker at købe ejendomme til brug for klubhuse.

Hvad mener rockergrupperne om situationen?

Rockerne mener generelt, at de bliver behandlet dårligere end alle andre borgere, og at både politi og presse fører en massiv kampagne imod dem. Det har været deres opfattelse lige siden den anden rockerkrig. Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels beskriver i artiklen "Med løgnen som våben" i Scanbike nr. 3/97 (4,12) politiets oplysninger til pressen og offentligheden i øvrigt som "overdrivelser, forvanskninger og organiserede løgnekampanger (...) viderefortalt af medierne for at skabe misundelse og 'rockerfrygt' hos borgerne og dermed sikre de arbejdsbetingelser, som man ønsker sig i politikorpset".

Jørn 'Jønke' Nielsen argumenterer for, at politiets og pressens kampagne mod rockerne gør det muligt for politiet at bruge forskellige former for overgreb på rockerne, for eksempel "visitationer på åben gade uden mulighed for erstatning. Ransagninger hos familie og venner. Afskedigelser fra arbejdspladser. Forbud mod at opholde sig i egne huse og forbud mod at komme offentlige steder". Jørn 'Jønke' Nielsen mener desuden, at politiet har skabt en "samfundsmæssig modgang for bikerne og presset dele af miljøet ud i alvorlig kriminalitet". Dette sker blandt andet, fordi den såkaldte "rockerlov", lov om forbud mod ophold i bestemte bygninger, ifølge Jørn 'Jønke' Nielsen (4,9) gør en lang række bikere hjem- og arbejdsløse og ikke engang giver økonomisk kompensation.

Desuden siger rockerne, at politiet flere steder i landet overtaler værtshusejere til at udelukke alle medlemmer af Hells Angels og Bandidos fra at komme på værtshusene, selv om der kun har været problemer med nogle få eller ingen af dem. Politiet truer værtshusejerne med at tage deres bevilling, hvis de lader rockere komme ind. Denne påstand fremføres i et interview med repræsentanter for Bandidos (4,8) og i Thorkild Høyers bog (1,5). 

Hvad gør rockerne for at ændre på situationen?

Rockerne er gået i kamp mod de påståede uretfærdigheder på flere planer. For eksempel lagde et medlem af Hells Angels i januar 1997 sag an mod det danske justitsministerium. Stævningen gik på, at Justitsministeriet havde brudt Grundloven med sin lov om forbud mod ophold i bestemte bygninger. Rockeren tabte sagen ved Højesteret.

Desuden har medlemmer af rockerklubberne holdt en lang række foredrag og afholdt bikeshows for at vise de positive sider af deres aktiviteter. Rockerne føler dog, at også dette er blevet meget negativt modtaget: "denne normaliserede tilstand mellem bikere og almindelige borgere var en torn i øjet på politiet, der hele tiden forsøgte at fremstille det som 'hvervekampagner'", siger Jim Tinndahn fra Bandidos (4,2).

Hells Angels og Bandidos forsøger desuden at imødegå det negative billede af rockermiljøet ved at skrive debatindlæg og deltage i tv-debatter. For eksempel var talsmanden for Bandidos, Jim Tinndahn, gæst i DR tv's Profilen 18. juni 2002 for at forsvare Bandidos mod påstande om, at klubbens medlemmer og supportere uddeler 'dummebøder' og truer unge mennesker til at betale store beløb eller begå kriminalitet for sig. Jim Tinndahns forklaring var, at bikerklubbernes egne medlemmer ikke udfører den slags, og at de gerne vil være med til at bekæmpe supportere og andre personers misbrug af klubbernes navn i forbindelse med afpresning og lign. Jim Tinndahn har (5,1) sat handling bag sine ord ved at indgå i et samarbejde med det såkaldte Dummebødekontor (se mere under afsnittet Hvad gør privatpersoner?), som dog siden er lukket.

I Randers har den lokale afdeling af Hells Angels (4,13) holdt åbent hus med hoppeborg og røde pølser til børnene. Hells Angels' afdeling på Svanevej i København har desuden inviteret medlemmerne af Folketingets Retsudvalg på besøg i deres klubhus for at vise politikerne "hvordan forholdene i og omkring vores klub er i virkeligheden", som rockerne (5,19) har skrevet i deres henvendelse til retsudvalget. Medlemmerne af retsudvalget har dog afslået invitationen.

Til gengæld resulterede et møde i Køge mellem restauratører, politi, kommune og den lokale afdeling af Bandidos i, at der blev indgået et kompromis, så Bandidos-medlemmer fortsat kunne få lov at komme på værtshusene i byen. Restauratørerne havde ellers truet med at forbyde alle medlemmer af klubben at komme ind. Kun enkeltpersoner er fortsat uønskede(5,20).

I andre europæiske lande har rockergrupperne valgt at gå ind i godgørenhed, blandt andet i Tyskland, hvor Jim Tinndahn i juli 2002 i sin egenskab af talsmand for Bandidos i Europa ledte en kortege på 1.300 Bandidos-medlemmer på en køretur gennem Berlin. Undervejs samlede rockerne penge ind til kræftsyge børn (5,21). Denne form for imagepleje har rockergrupperne dog ikke benyttet sig af i Danmark endnu.