Rockere - historisk baggrund

Rockere på vej til stormøde i Helsingør 1.5.1999 mellem
Hells Angels og Bandidos. Foto: Polfoto

Efter fem drab på rockere i 1996-1997 blev der i efteråret 1997 indgået en fredsaftale mellem rockergrupperne Bandidos og Hells Angels, der er de to rockergrupper, der er altdominerende i Danmark. Fredsaftalen i 1997 var afslutningen på den såkaldte 'anden rockerkrig', og intet tyder på, at den vil blusse op igen.

Til gengæld er der opstået en ny 'krig' - nemlig mellem rockergrupperne på den ene side og politi, politikere og almindelige borgere på den anden. Årsagen er ifølge politiet, at rockergrupperne og deres supportere har benyttet den interne fred til at hverve flere medlemmer og finde nye kriminelle indtægtskilder: Dummebøder, afpresning og økonomisk kriminalitet. Lokalpolitikere mener, at rockerne i visse tilfælde terroriserer hele lokalsamfund, og de har iværksat nye initiativer for at bekæmpe rockernes indflydelse.

Hvad er en rocker?

Ordet 'rocker' betød oprindeligt en tilhænger af rockmusik, men betegnelsen erstattede i 1970'erne 'læderjakke' eller 'vild engel'. I dag bruges ordet rocker i Danmark, Tyskland og Frankrig om en international subkultur af motorcykelentusiaster, som er organiseret i grupper eller bander. Ofte forbindes ordet med kriminalitet og/eller et sæt af normer, der ikke stemmer overens med samfundets almindelige normer.

Rockerne selv kalder sig som regel 'bikere' eller 'outlaw bikere' og tager afstand fra den betydning af ordet rocker, som har med kriminalitet og vold at gøre. Der ligger som regel et negativt signal i at bruge ordet rocker, men det er blevet en så almindelig betegnelse, at de færreste overhovedet overvejer at bruge ordet biker i stedet, når de taler om medlemmer af motorcykelklubber, der bruger rygmærker. .

Hvad er en 'one percenter'?

Nogle rockere kalder sig også '1 %-er', hvilket hentyder til, at de tilhører den ene procent af motorcykelklubbernes medlemmer, der har sat sig selv uden for samfundet. Betegnelsen opstod i 1947 efter nogle voldsomme uroligheder i den californiske by Hollister. Her udviklede et motorcykeltræf sig til optøjer, hvor medlemmer af flere motorcykelklubber stormede den lokale politistation for at befri deres tilbageholdte kammerater. Bagefter fordømte den amerikanske motorcykelsammenslutning urolighederne og sagde, at 99 % af alle motorcyklister ved træffet i Hollister var fredelige og lovlydige, og at urolighederne alene skyldtes den sidste ene procent, der var ballademagere. Siden tog Hells Angels og andre klubber betegnelsen 'one percenter' til sig som en udmærkelse, og klubbernes medlemmer bærer et særligt emblem eller en tatovering med betegnelsen. De første, der tog betegnelsen til sig, var The Big Four, de fire største rockerklubber i USA, Hells Angels, Outlaws, Bandidos og Pagans.

Hvordan opstod rockergrupperne?

Grupperne opstod som et fællesskab for mænd, der følte sig til overs eller uden for samfundet og valgte at leve med friheden som væsentligste princip. De slog sig sammen i grupper og drønede rundt på de amerikanske veje på deres Harley Davidson-motorcykler. Det kan man læse om i Ambro Kraghs bog "Satans engle" (1,1).

Fra USA spredte fænomenet sig til Europa, først og fremmest England. I Danmark opstod de første rockergrupper mere eller mindre spontant i 1970'erne som efterfølgere til datidens læderjakker, 'de vilde engle', der holdt til på blandt andet Nørrebro i 1950'erne og 60'erne og foragtede datidens borgerdyr og de venstreorienterede hippier lige meget. Læderjakkerne var inspireret af engelske rockers og voksede i antal i løbet af 1970'erne, men fra omkring 1980 blev de nye motorcykelklubbers inspiration dog især hentet fra USA, og rockerne begyndte derfor at omtale sig selv som 'bikere', det amerikanske udtryk for motorcykelentusiast.

Samtidig var arbejdsløsheden stigende i Danmark, især ungdomsarbejdsløsheden eksploderede, og man begyndte at tale om 'den fortabte generation'. Den høje arbejdsløshed ser både Joi Bay i sin afhandling "Fra subkultur til subsamfund" (1,2) og Henrik Krüger i bogen "Action, mand!" (1,3) som en af forklaringerne på, at nogle af motorcykelklubberne med Krügers ord udviklede sig fra fritidsfællesskaber til "en fuldtidsbeskæftigelse med hård konkurrence". Og han fortsætter: "I Danmark, England, Vesttyskland, Holland og Frankrig gik udviklingen i retning af flere rockere, flere grupper, kriminalitet og territoriekamp. Cykelkæder og knojern blev udskiftet med knive og skydevåben". Samtidig blev rockerne ifølge Ambro Kraghs bog "Englenes gerninger" (1,4) bedre organiserede og forsøgte at lægge afstand til den rå og ukontrollerede vold. Til gengæld blev den velplanlagte kriminalitet ifølge Ambro Kragh (1,1),( 1,4) et nyt kendetegn for klubberne..

Hvilke rockergrupper findes der i Danmark?

Der findes en lang række motorcykelklubber i Danmark, hvoraf 100 er såkaldte rygmærkeklubber. Heraf er det dog ikke alle, der almindeligvis betegnes som rockere, og der findes heller ingen oversigt over medlemstallet i alle disse klubber. Til gengæld er der ifølge Rigspolitiets rapport "Rockerkriminalitetens omfang og intensiveret indsats medio 2002" (2,1) omkring 1.100 personer, der af politiet betegnes som tilhørende rockermiljøet. Det er personer, der enten er medlemmer af eller tilhængere af Hells Angels og Bandidos. Omkring 300 af disse er medlemmer af selve Hells Angels og Bandidos, 150 i hver, mens omkring 800 er medlemmer af de såkaldte 'supporter'-grupper, grupper der støtter enten den ene eller anden af de to hovedgrupper og eventuelt søger om optagelse heri. Hells Angels' støttegruppe hedder Red & White Support Crew og har cirka 450 fast tilknyttede personer i 35 afdelinger fordelt over det meste af landet. Bandidos' støttegruppe Support X Team har cirka 350 medlemmer fordelt på 25 afdelinger. Bullshit var tidligere en stor og magtfuld rockergruppe, men den blev opløst i 1987.

Hvad er Hells Angels?

Hells Angels er verdens største og mest berømte rocker- eller bikerklub. Den blev stiftet i Californien i USA i 1948 under mottoet "Fuck the world". Rockerne fastholder selv, at stifterne var veteraner fra en særlig modig bombeeskadrille, der deltog i 2. Verdenskrig, men der findes ingen sikker dokumentation for denne påstand. Det er dog sandsynligt, at navnet enten stammer fra en bestemt bombeeskadrille, der kæmpede mod tyskerne under 2. Verdenskrig, eller fra bombeeskadrillen med navnet Hells Angels, der deltog i 1. Verdenskrig, og så har rockerne fået deres inspiration fra filmen af samme navn, der blev instrueret af Howard Hughes i 1936.

Hells Angels begyndte fra 1961 at sprede sig ud over USAs grænser og har i dag omkring 100 afdelinger over hele den vestlige verden samt Sydafrika og Sydamerika. Den første danske afdeling blev optaget i Hells Angels 31. december 1980 efter to år som 'hangarounds' og to år som 'prospects' (prøvemedlemmer). I dag er der ifølge politiets skøn, som præsenteres i "Rockerkriminalitetens omfang og intensiveret indsats medio 2002" (2,1) omkring 150 medlemmer i selve Hells Angels' otte fuldgyldige afdelinger (chapters) og 450 medlemmer af Hells Angels' .

Hvad er Bandidos?

Bandidos er den tredjestørste af i alt fire store rockerklubber i USA og er i dag den hurtigst voksende rockerklub i USA. Klubben blev dannet i Texas i 1966 af hjemvendte veteraner fra Vietnamkrigen og under mottoet "Vi er præcis som de folk, vores forældre advarede os imod". De kunne ikke finde ro og leve et almindeligt liv og kastede sig derfor over motorcyklerne. Bandidos har spredt sig til hele den vestlige verden, og der er i dag omkring 85 afdelinger med i alt 1.000 fuldgyldige medlemmer i Europa. Heraf er der 150 i Danmark, som er fordelt på 10 såkaldte 'chapters' (afdelinger) (2,1).

Bandidos i Danmark blev skabt ved, at en række klubber slog sig sammen i vrede over ikke at være blevet optaget i Hells Angels. De fik det fælles navn Undertakers, og Undertakers blev i juni 1993 optaget i Bandidos International. Det tiltrak flere nye medlemmer, blandt andet tidligere medlemmer af Bullshit og personer, der enten var blevet ekskluderet af Hells Angels eller var gået fra klubben i vrede over organisations- og ledelsesstilen eller var blevet smidt ud. Siden har Bandidos udgjort en ligeværdig konkurrent til Hells Angels i Danmark. Bandidos' støttegruppe Support X Team, der blev etableret i Danmark i 1997, består af omkring 350 personer i 25 lokalafdelinger. Disse tal er politiets skøn (2,1)..

Hvilke kendte rockere findes der i Danmark?

De mest kendte rockere er de personer, der repræsenterer klubberne udadtil eller tidligere gjorde det, eller som har været indblandet i særligt voldsomme episoder, for eksempel drab. De tre mest kendte er den nu afdøde præsident for Bullshit Henning Norbert Knudsen, også kaldet Makrellen, hans drabsmand, Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels, og Jim Tinndahn fra Bandidos.

Hvem er Jørn 'Jønke' Nielsen?

Jørn 'Jønke' Nielsen er muligvis Danmarks mest kendte rocker. Den nu 42-årige mand er mangeårigt medlem af Hells Angels og var med til at stifte Hells Angels MC i Skandinavien. Hans karriere inden for bikermiljøet begyndte, da han som 14-15-årig blev medlem af en knallertbande. Siden blev han optaget i motorcykelklubben Nomads, der siden blev medlem af Unionen, som søgte optagelse i Hells Angels og blev anerkendt som dansk afdeling af klubben.

Jønke voksede op i et pænt middelklassehjem, men blev smidt ud af skolen, blandt andet fordi han havde sprængt kanonslag foran lærerværelset. Allerede som 15-årig kom han i konflikt med loven, og det gentog sig jævnligt i de næste år, selv om han forsøgte at tjene penge ved at have almindelige jobs, for eksempel i supermarkeder, ved siden af livet i klubben. I disse job var han afholdt af arbejdsgiverne.

Han blev landskendt under den første rockerkrig, da han den 25. maj 1984 med koldt blod skød og dræbte Bullshits daværende præsident, Henning Norbert Knudsen, også kaldet Makrellen. Efter drabet stak Jønke af til Frankrig og derefter Canada, hvorfra han udgav den første bog om sit liv, "Jønke - mit liv" (3,1). Fire år senere vendte han hjem og meldte sig til politiet. I den efterfølgende retssag blev han idømt 16 års fængsel. Han har i alt siddet 14 år i fængsel og har i løbet af sin tid i fængslet gjort sig bemærket på mange forskellige måder og været i mediernes søgelys flere gange. Blandt andet har han fungeret som fangernes fællestalsmand og har været udsat for et attentatforsøg, da en håndgranat blev kastet ind i hans celle i Jyderup Statsfængsel i juli 1996.

Sideløbende med sin karriere som forfatter har han en i en årrække haft en foredragsvirksomhed, som har skabt meget røre - blandt andet fordi der var eksempler på, at han holdt foredrag for unge mennesker, der kunne have svært ved at vurdere, at hans foredrag sandsynligvis kun giver én side af historien om rockerkriminalitet, drab og lignende. Der var bekymring for, at Jønke ville blive et idol for unge utilpassede drenge, og Jønke modtager da også ifølge et interview (4,1) "tusinder af breve om året; men de unge skal hellere se op til politimesteren og til borgmesteren, og det gør vi ikke i vores miljø - medmindre politimesteren eller borgmesteren laver noget godt". Foredragene fortsætter imidlertid, men på Hells Angels hjemmeside under menupunktet foredrag gøres der opmærksom på, at "specielt skoleklasser bør starte med at få en tilladelse fra deres lærer eller rektor".

Jønke deltager fortsat i debatten om rockernes forhold til politiet og resten af befolkningen, blandt andet ved at skrive i det skandinaviske motorcykelmagasin Scanbike, som han i nogle år har været chefredaktør for. Også dette foregår fra fængslet, hvor Jønke nu venter på afgørelsen i en sag om et drab, der fandt sted på et værtshus i Aalborg den 12. august 2002, og som han er mistænkt for at være indblandet i. Han er sigtet for grov vold.

Hvem er Jim Tinndahn?

Jim Tinndahn er talsmand for Bandidos i Danmark og i Europa. Han er 40 år, gift og far til tre børn. Han begyndte at komme i miljøet omkring motorcykelklubberne, da han var 17-18 år og blev medlem af og siden præsident for den klub, der hed 666, og som sammen med et par andre klubber søgte optagelse i Bandidos og blev anerkendt som dansk afdeling. Også hans lillebror blev medlem af Bandidos, selv om hans forældre forsøgte at tale dem begge fra at færdes i bikermiljøet. Jim Tinndahns forældre arbejdede under hans opvækst som fabriksarbejdere, og Jim Tinndahn kalder selv i Thorkild Høyers bog "Den Store Nordiske Rockerkrig" (1,5) på side 122 sin opvækst for "en helt almindelig arbejderopvækst". Han var ifølge et interview i Ekstra Bladet 6. juli 2002 (5,1) voldsomt ordblind i sin skoletid og var stille og tilbageholdende. I stedet brugte han sine kræfter på at rode med knallerter og være søspejder. Senere betalte hans forældre for et ophold på en ordblindeskole, og han blev uddannet mekaniker. Men han har siden arbejdet med meget forskelligt, og han holdt for længe siden op med at arbejde som mekaniker, da han fik gigt i ryggen.

I dag er hans fuldtidsbeskæftigelse at være talsmand for Bandidos, hvilket blandt andet indbefatter at være det, Tinndahn selv kalder en "socialrådgiver", en form for konfliktløser, der fungerer som koordinator og mellemled mellem de enkelte afdelinger. Desuden har han ansvar for at arrangere det årlige træf for Bandidos' 3.000 medlemmer og prøvemedlemmer i Europa og deres koner. Jim Tinndahn har i dag en ren straffeattest og har kun fået mindre domme for hæleri, ulovlig våbenbesiddelse og overtrædelse af færdselsloven. Han har aldrig siddet i fængsel. Under den anden rockerkrig var han en af initiativtagerne til den mæglingsproces, der førte til krigens afslutning. Disse oplysninger fremgår af Thorkild Høyers bog (1,5). Siden har han deltaget i tv-interview og møder med borgergrupper, der er bange for rockere og ønsker dem fjernet fra lokalmiljøet.

Hans image som demokratisk og pragmatisk skal dog ses i lyset af, at han ifølge Ambro Kraghs bog (1,4) bliver kaldt Solkongen blandt Bandidos-hangarounds - både på grund af sin hang til solarium, men også fordi han opfører sig som den franske solkonge.

Udgør rockerne en subkultur?

Subkultur kan - som det forklares i den akademiske opgave "Problemer med rockerne i Danmark" (1,6) - defineres som "en underkultur med kulturelle træk, der er særegne for en enkelt gruppe inden for et samfund". Ud fra denne definition kan rockergrupperne med god ret beskrives som en subkultur.

Det subkulturelle element bliver især tydeligt i de omkring 100 rygmærkeklubber i Danmark. Disse klubber er alle præget af fælles interesser, blandt andet ombygning af motorcykler, muskeltræning og tatovering, og deres omgangsform bærer præg af et sæt af normer, der adskiller sig fra det øvrige samfunds. Der bliver lagt stor vægt på personlig frihed, men samtidig på en stærk broderskabsfølelse, der medfører et næsten altomfattende ansvar for at hjælpe klubbens øvrige medlemmer, når de har brug for det. Desuden lægges der stor vægt på æresbegreber og maskulinitet, og rockerne har et meget traditionelt syn på kønsroller. Kvinderne har meget lidt at skulle have sagt.

Æresbegrebet og dets potentielle rolle i konflikter i æresbaserede kulturer forklares således: "det er karakteristisk at ære ikke følger fødsel, stilling og rigdom. Ære skal vindes eller tabes i konkurrence med ligemænd. Striden om ære er det ritualiserede spil, der indeholder en uendelig udveksling af udfordringer og genmæle, angreb og forsvar. Præstationen i udvekslingen afgør, om du tilegner dig ære eller skam og dikterer din position i statussystemet.(. . .) Hvis et medlem påfører sig selv skam bliver hele gruppen påvirket, og hvis et medlem ikke kan beskytte sin egen ære, er det gruppens ansvar at genoprette den kollektive ære" (1,6). Rockergrupperne kan derfor med udgangspunkt i denne forklaring på ære siges at være subkulturer, der holdes sammen af et fælles mål om at opretholde gruppens ære.

Udgør rockerne et subsamfund?

Rockernes subkultur kan siges at have udviklet sig til et subsamfund, forklarer Joi Bay (1,2). Han definerer subsamfund som "velafgrænsede, små sociale fællesskaber baseret på en fælles subkultur og et tæt socialt netværk; et fællesskab som har følgende karakteristika: fra deltagernes synsvinkel er subsamfundet veldefineret og forskelligt fra det 'store samfund', deltagerne oplever en særlig form for homogenitet og selvtilstrækkelighed, er i begrænset omfang selvforsynende, og er fælles om et ønske om at opnå en vis autonomi i forhold til de større samfunds myndigheder".

I subsamfundet findes der regler, som adskiller sig fra det øvrige samfunds, og disse regler kan i nogle tilfælde legitimere handlinger, der er ulovlige i det omgivende samfund. Det er også tilfældet for rockernes interne regler, som de dog ikke ønsker at fortælle udenforstående om. I det hele taget ønsker de ikke nogen ind i fællesskabet, før de har gennemgået en prøveperiode, hvor de har bevist, at de kan leve op til broderskabets regler og normer. Derfor er klubberne ofte omgivet af myter og rygter om, hvad der foregår i klubhusene og til medlemmernes fælles aktiviteter. Blandt nogle af de mest sejlivede rygter er formodningerne om, at rockerklubberne primært er en form for kriminelle fællesskaber.

Hvordan er rockerne organiseret?

Rockerne er organiseret i klubber, som er delt op i lokale afdelinger ('chapters'). De største klubber som Hells Angels og Bandidos bliver støttet af en række selvstændige rockerklubber, der kalder sig 'supportere'. Omkring de store klubber færdes desuden en flok af såkaldte 'hang-arounds', personer der ønsker optagelse i klubben og går til hånde i klubhuset og ved klubbens aktiviteter. Politiet mener desuden, at en del af disse 'hang-arounds' begår kriminalitet for at kvalificere sig til optagelse i klubben. Nogle 'hang-arounds' bliver optaget som 'prospects', det vil sige prøvemedlemmer, som bliver fuldgyldige medlemmer, hvis de i prøveperioden har vist sig som gode kammerater og har deltaget aktivt i klubbens aktiviteter.

Internt i den enkelte klub er de fuldgyldige medlemmer sandsynligvis ordnet i et vist hierarki, men det er uvist, hvor præcise kommandovejene og beslutningsprocesserne er. Der er dog som regel en præsident eller talsmand, der tegner klubben udadtil, og Hells Angels har desuden uddelt bestemte opgaver til enkeltpersoner. For eksempel har klubben en 'sergeant at arms', der styrer forholdet til støtteklubberne, og en 'treasurer', der som kassemester har ansvar for klubbens økonomi. 

Rockernes organisering beskrives i Ambro Kraghs bog (1,1).

Hvad skal der til for at blive medlem af en rockerklub?

• Det væsentligste adgangskrav er, at ansøgeren har en motorcykel og er motorcykelentusiast (1,5).
• Desuden skal vedkommende være hankøn, over 18 år og tale engelsk.
• At være kendt som en person med forretningssans og have en ekspertise, som klubben har brug for.
• Derudover kræves, at personen, der ønsker medlemskab, i en periode fungerer som 'hang-around', det vil ifølge et interview med Jim Tinndahn sige, at vedkommende "hænger med, både i klubhuset og når vi er ude" (5,1). Hvis klubmedlemmerne synes, at en 'hang-around' er en god kammerat, bliver han udnævnt til prøvemedlem, hos Hells Angels kaldet 'prospect' det vil sige et håb, og hos Bandidos kaldet 'probationary'. Prøvemedlemmet får lov til at bære klubbens farver, men først efter en længere periode som prøvemedlem bliver han fuldgyldigt medlem. Hele denne proces varer minimum to år, da det er vigtigt for klubbens opretholdelse, at man er sikker på, at alle medlemmer er loyale og parate til at deltage i det sociale liv.

Hvilke regler fungerer rockerklubberne efter?

Rockerklubbernes regelsæt er som udgangspunkt fuldstændig hemmelige, og det er derfor meget begrænset, hvad der er sluppet ud om disse regler. I forbindelse med interviews i pressen og retssager mod enkeltmedlemmer har både Bandidos, Hells Angels og nogle af supporterklubberne dog afsløret dele af deres regelsæt (1,1; 1,4; 1,5.).

• Alle medlemmer skal have motorcyklen på gaden inden en bestemt dato hvert år, og går den i stykker, skal den laves i orden inden for en bestemt tidsfrist.
• Hvis man besøger en anden af klubbens afdelinger, skal man respektere denne afdelings regler.
• Hvis et medlem begår kriminalitet gentagne gange, får vedkommende en advarsel, og efter et vist antal advarsler bliver vedkommende smidt ud af klubben. Bliver et medlem opdaget med heroin på sig, bliver vedkommende smidt ud øjeblikkeligt, uanset om heroinen er til salg eller kun til eget forbrug.
• Hvis et medlem misbruger klubbens navn og mærke ved for eksempel at gå i byen og slå nogen ned, får vedkommende en advarsel. Sker det tre gange, bliver medlemmet ekskluderet.
• Medlemmer er forpligtet til at hjælpe hinanden og være loyale og trofaste. Lyver man over for et andet medlem af klubben, snyder nogle af de andre eller slås indbyrdes, bliver man smidt ud.
• Et medlem må ikke tale med politiet om sine brødre eller om klubbens aktiviteter, og medlemmer må ikke indbyrdes diskutere eller signalere uenighed på et offentligt sted.
• De eneste gyldige grunde til ikke at møde op til fællesaktiviteter er dødsfald eller sygdom.
• Kvinder kan ikke være medlemmer og kan ikke deltage i beslutningsprocesserne.
• Det er forbudt for et medlem at røre et andet medlems kone. Hvis et medlem er ude at rejse, er de andre medlemmer forpligtet til at passe på dennes kone imens.
• Fængslede medlemmer har krav på økonomisk og praktisk støtte samt jævnlige besøg fra andre klubmedlemmer.
• Et udmeldt medlem har ikke ret til at udtale sig om klubben, og hvis vedkommende gør det, vil han blive straffet hårdt.
• Det kan besluttes, at et medlem skal afstraffes fysisk, og de medlemmer, der værgrer sig ved at deltage i afstraffelsen, kan blive pålagt at betale en bøde.
• Overtrædelse af reglerne kan føre til suspension, eksklusion, fysisk afstraffelse og bøder.

Sammenfattende kan man sige, at "de normer, som de havde med hjem fra krigen, er de samme normer man i dag ser hos rockerne. De, for rockerne, normdannende begreber som frihed, ære og broderskab, er normer der også findes i forsvaret, militante grupper osv.", (1,6) og det er disse normer, der afspejles i reglerne.

Der er eksempler på, at medlemmer af rockerklubber er blevet dræbt, fordi de har overtrådt klubbens regler. Det skete for eksempel for den 25-årige Sonny Højgaard Larsen, der blev slået ihjel i Heathens MC i Roskilde i marts 1992 - angiveligt fordi han flere gange havde fravalgt klubaktiviteter for at være sammen med sin kone og sit barn. Omstændighederne omkring hans død beskrives i Ambro Kraghs bog (1,1).

Hvilken betydning har rockernes rygmærker?

Rygmærket er det vigtigste af rockernes symboler. Det fortæller, hvilken klub bæreren af rygmærket er medlem af, og hvor denne klub geografisk er placeret. Det er altid opbygget som et våbenskjold - med klubnavnet øverst og hjemstedet nederst og i midten klubbens symbol. Symbolet siger noget om, hvordan rockerklubben opfatter sig selv.

• Hells Angels' rygmærke er 'Det flyvende kranium', der symboliserer den ophøjede død. Det består af et kranium med en ørnevinge og flammer ud fra kraniets pande.
• Bandidos' rygmærke er en lille tyk mexicaner med en pistol, en gigantisk mexicanerhat og en stor sabel. Figuren blev lavet af klubbens stifter, Donald Eugene Chambers i 1966. 2 år efter kom Frito Bandito figuren på en pose med majschips.
  
  Rygmærkernes enorme betydning for rockerne viste sig især i 1970'erne, da det var almindeligt, at rockerne stjal rygmærker fra hinanden og hængte dem op i klubhuset som tegn på deres overmagt over andre klubber. Der er også en uskreven regel om, at nye klubber ikke vælger samme symbol som allerede eksisterende klubber benytter i deres rygmærke, og allerede i 1972 fik Hells Angels pantentregistreret deres rygmærke.

I løbet af 1990'erne har mange rockergrupper dog accepteret, at deres rygmærker kan virke så skræmmende og provokerende, at de ikke kan have dem på, når de går i byen. Men generelt er rockerne ikke glade for at lade rygmærket ligge derhjemme, for "en rocker uden rygmærke er som en snegl uden hus. Lille, sårbar og hjemløs", som kønsforsker Hans Bonde siger i Politiken (5,2). 

Hvem søger ind i rockergrupper?

Rockerne foretrækker at kalde sig selv bikere, blandt andet for at understrege at det centrale for klubbens medlemmer er interessen for motorcykler. Derfor er det rockernes påstand, at de personer, der søger optagelse, først og fremmest er motorcykelentusiaster - og de er desuden ifølge et interview med Jim Tinndahn, talsmand for Bandidos, i Ekstra Bladet (5,1) kendetegnet ved "stolthed, stædighed, og at man har en tendens til at gøre, hvad der passer én".

Repræsentanter for både Hells Angels og Bandidos erkender dog også, at medlemmerne af klubberne har andre fællestræk - blandt andet deres korte lunte i forbindelse med provokationer fra presse og politi. Blondie fra Hells Angels siger i artiklen "Interview med Hells Angels og Bandidos" (4,2), at "mennesker i vores subkultur er generelt meget emotionelle og impulsive", og Jim Tinndahn supplerer ved at sige: "Vi har simpelt hen instinkterne mere uden på skjorten end andre mennesker". Han forklarer desuden, at der i en minoritetsgruppe som rockermiljøet selvfølgelig også er "medlemmer med vild ungdom og grimme straffeattester bag sig".

Desuden erkendte begge klubber under Den Store Nordiske Rockerkrig fra 1996-1997, at konflikten havde tiltrukket personer, der først og fremmest var interesseret i ballade. Thorkild Høyer sammenfatter deres beskrivelser af disse personer således i sin bog side 49: "De nye medlemmer var for manges vedkommende blot ikke bikere. Det var ikke motorcyklen, der var det centrale for dem. Som det blev sagt på et møde med klubberne, så kender de ikke for eller bag på en Harly-Davidson" (1,5).

Det er en almindelig antagelse, at det især er svage unge med dårlig skolegang og eventuelt begyndende misbrugsproblemer, der søger ind i rockermiljøerne. De nyeste erfaringer fra kommunerne tyder dog på, at også unge uden særlige problemer eller kriminel fortid søger eller bliver lokket ind i de mange afdelinger af supportergrupperne for Hells Angels og Bandidos. Det fremgår blandt andet af Politiken (5,3).

Udgør rockerklubberne kriminelle fællesskaber?

Kun få af de omkring 100 rygmærkeklubber i Danmark bliver normalt forbundet med kriminalitet. Det gør de to dominerende klubber i Danmark, Hells Angels og Bandidos, derimod - og det gør deres støtteklubber også. Det er flere gange i pressen og fra politiets side blevet påstået, at selve klubberne Hells Angels og Bandidos står bag en række former for kriminalitet. Det har imidlertid hidtil ikke været muligt at bevise denne påstand, da der ikke er fundet beviser for, at de enkelte medlemmers kriminelle handlinger direkte har noget med medlemsskabet af rockerklubben at gøre. I rapporten "Rockerkriminalitetens omfang og intensiveret indsats medio 2002" (2,1) nøjes man da også med at konstatere: "Kriminalitet har tæt sammenhæng med rockermiljøet".

Det er nemlig til at påvise, at de individuelle medlemmer af de to rockerklubber gennemsnitligt er meget mere kriminelle end befolkningen som helhed. Af Politiken (5,4) fremgår det, at kun 44 personer ud af 1.064 i rockermiljøet ikke er belastet af straffesager. Endvidere fremgår det, at 570 personer med tilknytning til Hells Angels tegner sig for 3.934 straffelovsovertrædelser, mens 494 personer med tilknytning til Bandidos har stået for til sammen 3.438 straffesager. Omkring 150 personer fra rockermiljøet sidder konstant fængslet, oplyser politiet (2,1). Formanden for politimestrene i Danmark kalder i Politiken (5,5) ligefrem rockerne for "Danmarks største kriminalitetsproblem", og han mener, at "deres evne til at opbygge kriminelle netværk minder om mafiavirksomhed", og også rigspolitichef Torsten Hesselbjerg mener, at rockerne er Danmarks kriminalitetsproblem nr. 1, fremgår det af Berlingske Tidende (5,6). Rockerklubberne erkender da også, at en række af deres medlemmer har en kriminel fortid, og at nogle også begår kriminelle handlinger, mens de er medlem af klubberne. 

Hvad mener rockerne om deres kriminalitet?

• Mange af medlemmernes domme er faldet for kriminelle handlinger udført før optagelsen i rockerklubben. En opgørelse, der blev foretaget som en del af rigsadvokatens undersøgelse i 1997-1998 af muligheden for at forbyde rockerklubberne, tyder på, at rockerne har ret i denne påstand. Opgørelsen viste, som refereret i Thorhild Høyers bog (1,5), at 81 % af personer med relation til Hells Angels er straffede, men at 'kun' 35 % af dem har begået kriminalitet i medlemsperioden. De tilsvarende tal for Bandidos-medlemmer er henholdsvis 76 % og 32 %. Dette kan forklares med såkaldt 'stedfortræderkriminalitet' - det vil sige at de fuldgyldige medlemmer får andre til at begå de kriminelle handlinger for sig. Jim Tinndahn, Bandidos' talsmand, mener dog, at disse tal vidner om, at rockerklubberne har en resocialiserende effekt på personer med kriminel fortid: "Hvis de mennesker, der er medlemmer af vores klub, ikke var medlemmer, så ville kriminaliteten være meget højere for dem som personer. Det er mennesker, der kræver en vis spænding i deres liv, og der er nogle, der siger, at den eneste måde, de kan få den spænding på, er ved at træde over stregen. Vi kan tilbyde dem den spænding, uden at de træder over stregen. I klubben kan du udfolde dig på en helt anden måde. Bare det at køre på motorcykel", siger han på side 131 i Thorkild Høyers bog (1,5).
• Politiets chikane af rockerklubbens medlemmer tvinger dem ud i kriminalitet. Jim Tinndahn siger for eksempel: "De prøver jo ligefrem at tvinge os ud i kriminalitet, når de kan se, at det går godt for os, at folk, som tidligere har været kriminelle, faktisk har fundet ud af at få sig et arbejde ved at blive selvstændige og f.eks. åbne en tatoo-forretning eller et værksted. Så render politiet rundt til naboer og leverandører og jager dem en skræk i livet med røverhistorier om, at vi er en mafia, som de ikke skal handle med eller komme i nærheden af. Til sidst går forretningen nedenom om hjem, og indehaveren må på bistandshjælp, hvor det er svært at finansiere et liv på motorcykel, og så er det måske, at han tænker, at det er nødvendigt at lave noget kriminelt" (4,2).
• Den megen omtale af rockernes kriminalitet skyldes, at enhver kriminel handling, der begåes af en person med den ringeste tilknytning til rockermiljøet, kaldes rockerkriminalitet. Om dette siger Jim Tinndahn "Der er jo heller ingen grænser for, hvor meget politiet gør os ansvarlige for. Så snart de finder et eller andet kriminelt forhold hos en tilfældig person, der muligvis engang har talt med en fra klubberne, er han pludselig supporter og med i rockerregisteret" (4,2). Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels uddyber i samme artikel påstanden med følgende udtalelse: "Internt er de udmærket klar over, hvem vi er, men når de fortæller om os til retsudvalget, overdriver de uden videre tallene for medlemmerne og deres kriminalitet. For at komme i rockerregisteret var det tilstrækkeligt, at du f.eks. kom til gårdspladsen foran klubhuset i Titangade, og hver gang vi holdt fest, stod folk fra politiets specialenhed, Bravo-teamet, og registrerede alle og enhver (...)".

Står rockerne bag organiseret kriminalitet?

Politiet mener, at rockernes kriminalitet lever op til EU's kriterier for organiseret kriminalitet (2,1). Af samme rapport fremgår det, at 'outlaw motorcycle gangs' - for eksempel Bandidos og Hells Angels - i EU's årsrapporter hævdes at stå bag organiseret kriminalitet. Imidlertid er EU's kritierier for organiseret kriminalitet, der gennemgås i bilag 1 til "Situationsrapport om organiseret kriminalitet i Danmark i 2001" (2,2), omdiskuterede. For at der er tale om organiseret kriminalitet ifølge EU, skal følgende fire karakteristika foreligge:

1. Samarbejde mellem flere end to personer
2. I længere eller på forhånd ubestemt tid
3. Mistanke om udøvelse af alvorlige forbrydelser
4. Profit- eller magtmotiveret

Desuden skal kriminaliteten leve op til yderligere to kriterier på en liste med i alt syv for at kunne karakteriseres som 'organiseret'. I bogen "Fra subkultur til subsamfund" (1,2) kapitel 11 kritiserer Joi Bay denne definition på organiseret kriminalitet. Han mener, at det er en meget bred og upræcis definition, og han gør opmærksom på, at den ikke indgår i den danske straffelov. Mange former for kriminalitet - for eksempel økonomisk kriminalitet og bandekriminalitet - falder inden for definitionen ifølge Bay. Derfor burde man vælge en mere præcis definition, der lægger vægt på magtaspektet. Det vil sige, at kriminaliteten skulle udgøre en fysisk og økonomisk magtfaktor, der kunne true myndighederne, for at blive benævnt organiseret kriminalitet. Det gælder for eksempel for mafiaen. Hvis man valgte en sådan "mere afgrænset og præcis definition, ville grundlaget for at karakterisere Hells Angels MC og Bandidos MC som kriminelle organisationer forsvinde eller i hvert fald blive svækket væsentligt", (1,2). Bay stiller nu også spørgsmålstegn ved, om rockerkriminaliteten overhovedet falder ind under EU's kriterier i sin nuværende form. For eksempel mener han ikke, at det er blevet bevist, at kriminaliteten er profit- eller magtmotiveret.

Chefkriminalinspektør Per Larsen erkendte også ifølge Faklen nr. 5/97 (4,3) allerede i juli 1996, at politiet "ikke med nogen som helst vægt i vores dokumentation kan påstå, at rockergrupperne er del af et organiseret kriminalitetsmønster". Rigspolitiet mener dog ifølge Politiken (5,5), at have bevis for, at danske rockere samarbejder med kriminelle grupper i Polen og Baltikum og ser det som et tegn på, at der kan være tale om organiseret, international kriminalitet.

Hvilke typer kriminalitet udøver rockerne?

Forskningsassistent på Københavns Universitets juridiske fakultet, Joi Bay, der er ekspert i rockere, skriver i Lov & Ret nr. 8, 1992 (4,4): "Når bikere er involveret i kriminalitet, så er det især kriminalitet, som er tæt forbundet med deres subkultur. Det gælder således kriminalitet i forbindelse med deres motorcykler (ulovlige modificeringer, forfalskninger af papirer eller stelnumre, snyd med told og afgifter m.v.). Det gælder også volden og drabene, som er knyttet til subkulturens æresbegreber og symbolske territorier".

Ifølge Politiet er rockerne imidlertid dybt involveret i andre former for kriminalitet også. I Rigspolitiets rapport (2,1) står der blandt andet: "Personer med relation til rockermiljøet er således (fortsat) involveret i alle former for profitgivende kriminalitet, herunder blandt andet narkotikakriminalitet, røveri, smugling af kontrabande, tyveri, bedrageri, afpresning og rufferi (kvindehandel)". Endvidere fremgår det af rapporten, at "Den seneste udvikling inden for rockerkriminaliteten viser en stadig øget anvendelse af 'stedfortræder-kriminalitet', hvor personer, der ikke eller kun perifert har tilknytning til rockermiljøet, tilskyndes til at begå kriminalitet og aflevere (hovedparten af) udbyttet til rockerrelaterede personer. Der ses i denne forbindelse således i stigende omfang eksempler på røverier, kreditsvindel, indbrud o.l., der begås efter pres fra personer tilknyttet rockermiljøet". 

Kan man forbyde rockergrupper i Danmark?

Der har flere gange været forslag fremme om at forbyde rockergrupperne, og det har været diskuteret blandt jurister og i Folketinget, om det er juridisk muligt at forbyde Hells Angels og Bandidos. Der blev blandt andet henvist til, at Hells Angels er blevet forbudt i Hamborg. Debatten var særlig intens under Den Store Nordiske Rockerkrig fra 1996-1997.

Justistminister Frank Jensen (S) bad derfor den 12. december 1996 rigsadvokaten om at undersøge, om klubberne kunne forbydes med henvisning til Grundlovens § 78. Denne paragraf fastsætter grænserne for foreningsfriheden og lyder således: 

"Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller forsøger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom".

Det, som Rigsadvokaten skulle tage stilling til, var altså for det første, om rockergrupperne kunne siges at være en form for foreninger, og om de kunne siges at virke ved eller søge at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.

Rigsadvokaten brugte næsten 1,5 år på undersøgelsen, der kom til at omfatte cirka 8.500 bilag og mundede ud i en rapport på 434 sider. Konklusionen var, at der ikke er grundlag for at forsøge at forbyde klubberne efter Grundlovens § 78. Rigsadvokaten vurderede med andre ord, at det er meget svært - med den nuværende lovgivning - at forbyde rockerklubberne. Hans argumenter var blandt andet, at det er svært at afgøre, om rockerklubberne er egentlige foreninger, og desuden er det meget svært at bevise, at den kriminalitet og vold, som enkeltpersoner, der er medlem af en af klubberne, udfører, er udført på foreningens vegne. Desuden har begge klubber ved afslutningen på Den Store Nordiske Rockerkrig tilkendegivet, at de tager afstand fra enhver voldsudøvelse og vil udelukke medlemmer, der udøver vold eller truer hermed.

Flere jurister - blandt andet professor Gorm Toftegaard Nielsen - mener dog fortsat, at det bør være muligt at forbyde rockerklubberne, fremgår det af Thorkild Høyers bog (1,5). Så sent som i august 2002 foreslog Socialdemokratiet ifølge Politiken 15. august 2002 (5,7), at det igen skulle undersøges, om Bandidos og Hells Angels kan forbydes, men det har justitsminister Lene Espersen (K) afvist.

Hvad er risikoen ved at forbyde rockergrupper?

Mange blev lettede over, at planerne om et forbud indtil videre er henlagt, da de vurderede, at et forbud kan være med til at fremprovokere et endnu mere skjult kriminelt miljø. I artiklen "Bør rockere forbydes?" (4,5) hedder det blandt andet: "hvor rockerne som gruppe er lette at identificere, når de ifører sig rygmærker og holder til i klubhuse, kan andre former for organiserede kriminalitetsgrupper måske være sværere at identificere. (...) Ved at forbyde rockerne som gruppe får man udryddet de tegn på en gruppestruktur, som vi kan se udefra, men det netværk, som findes indadtil, kan man vel næppe komme til livs med et forbud. Hvis det var muligt, var mafiaen i f.eks. USA og Italien vel blevet forbudt for mange år siden".

Rockerklubberne selv har fremført stort set samme argument imod et forbud. Jim Tinndahn siger i Thorkild Høyers bog side 142 (1,5), at et forbud ville have betydet, at "bikermiljøet ville have ændret sig til en kriminel verden, tror jeg. Hen ad vejen ville det sociale fællesskab forandre sig. De fælles lovlige aktiviteter ville forsvinde. Det ville ændre sig til en kriminel hær".