Rockere - historisk baggrund

journalisterne Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2002
Main image
Rockerklubberne Bandidos og Hells Angels forhandler om fred.
Rockerklubberne Bandidos og Hells Angels forhandler om fred.
Arkivfoto fra 2001: Ernst van Norde / Scanpix

Indledning

Efter fem drab på rockere i 1996-1997 blev der i efteråret 1997 indgået en fredsaftale mellem rockergrupperne Bandidos og Hells Angels, de to altdominerende rockergrupper i Danmark. Fredsaftalen i 1997 var afslutningen på den såkaldte 'anden rockerkrig', og intet tyder på, at den vil blusse op igen. Til gengæld er der opstået en ny 'krig' - nemlig mellem rockergrupperne på den ene side og politi, politikere og almindelige borgere på den anden. Årsagen er ifølge politiet, at rockergrupperne og deres supportere har benyttet den interne fred til at hverve flere medlemmer og finde nye kriminelle indtægtskilder.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Rockere

Rockere på vej til stormøde i Helsingør 1.5.1999 mellem Hells Angels og Bandidos. Foto: Polfoto
Rockere på vej til stormøde i Helsingør 1.5.1999 mellem
Hells Angels og Bandidos. Foto: Polfoto

Efter fem drab på rockere i 1996-1997 blev der i efteråret 1997 indgået en fredsaftale mellem rockergrupperne Bandidos og Hells Angels, der er de to rockergrupper, der er altdominerende i Danmark. Fredsaftalen i 1997 var afslutningen på den såkaldte 'anden rockerkrig', og intet tyder på, at den vil blusse op igen.

Til gengæld er der opstået en ny 'krig' - nemlig mellem rockergrupperne på den ene side og politi, politikere og almindelige borgere på den anden. Årsagen er ifølge politiet, at rockergrupperne og deres supportere har benyttet den interne fred til at hverve flere medlemmer og finde nye kriminelle indtægtskilder: Dummebøder, afpresning og økonomisk kriminalitet. Lokalpolitikere mener, at rockerne i visse tilfælde terroriserer hele lokalsamfund, og de har iværksat nye initiativer for at bekæmpe rockernes indflydelse.

Hvad er en rocker?

Ordet 'rocker' betød oprindeligt en tilhænger af rockmusik, men betegnelsen erstattede i 1970'erne 'læderjakke' eller 'vild engel'. I dag bruges ordet rocker i Danmark, Tyskland og Frankrig om en international subkultur af motorcykelentusiaster, som er organiseret i grupper eller bander. Ofte forbindes ordet med kriminalitet og/eller et sæt af normer, der ikke stemmer overens med samfundets almindelige normer.

Rockerne selv kalder sig som regel 'bikere' eller 'outlaw bikere' og tager afstand fra den betydning af ordet rocker, som har med kriminalitet og vold at gøre. Der ligger som regel et negativt signal i at bruge ordet rocker, men det er blevet en så almindelig betegnelse, at de færreste overhovedet overvejer at bruge ordet biker i stedet, når de taler om medlemmer af motorcykelklubber, der bruger rygmærker. .

Hvad er en 'one percenter'?

Nogle rockere kalder sig også '1 %-er', hvilket hentyder til, at de tilhører den ene procent af motorcykelklubbernes medlemmer, der har sat sig selv uden for samfundet. Betegnelsen opstod i 1947 efter nogle voldsomme uroligheder i den californiske by Hollister. Her udviklede et motorcykeltræf sig til optøjer, hvor medlemmer af flere motorcykelklubber stormede den lokale politistation for at befri deres tilbageholdte kammerater. Bagefter fordømte den amerikanske motorcykelsammenslutning urolighederne og sagde, at 99 % af alle motorcyklister ved træffet i Hollister var fredelige og lovlydige, og at urolighederne alene skyldtes den sidste ene procent, der var ballademagere. Siden tog Hells Angels og andre klubber betegnelsen 'one percenter' til sig som en udmærkelse, og klubbernes medlemmer bærer et særligt emblem eller en tatovering med betegnelsen. De første, der tog betegnelsen til sig, var The Big Four, de fire største rockerklubber i USA, Hells Angels, Outlaws, Bandidos og Pagans.

Hvordan opstod rockergrupperne?

Grupperne opstod som et fællesskab for mænd, der følte sig til overs eller uden for samfundet og valgte at leve med friheden som væsentligste princip. De slog sig sammen i grupper og drønede rundt på de amerikanske veje på deres Harley Davidson-motorcykler. Det kan man læse om i Ambro Kraghs bog "Satans engle" (1,1).

Fra USA spredte fænomenet sig til Europa, først og fremmest England. I Danmark opstod de første rockergrupper mere eller mindre spontant i 1970'erne som efterfølgere til datidens læderjakker, 'de vilde engle', der holdt til på blandt andet Nørrebro i 1950'erne og 60'erne og foragtede datidens borgerdyr og de venstreorienterede hippier lige meget. Læderjakkerne var inspireret af engelske rockers og voksede i antal i løbet af 1970'erne, men fra omkring 1980 blev de nye motorcykelklubbers inspiration dog især hentet fra USA, og rockerne begyndte derfor at omtale sig selv som 'bikere', det amerikanske udtryk for motorcykelentusiast.

Samtidig var arbejdsløsheden stigende i Danmark, især ungdomsarbejdsløsheden eksploderede, og man begyndte at tale om 'den fortabte generation'. Den høje arbejdsløshed ser både Joi Bay i sin afhandling "Fra subkultur til subsamfund" (1,2) og Henrik Krüger i bogen "Action, mand!" (1,3) som en af forklaringerne på, at nogle af motorcykelklubberne med Krügers ord udviklede sig fra fritidsfællesskaber til "en fuldtidsbeskæftigelse med hård konkurrence". Og han fortsætter: "I Danmark, England, Vesttyskland, Holland og Frankrig gik udviklingen i retning af flere rockere, flere grupper, kriminalitet og territoriekamp. Cykelkæder og knojern blev udskiftet med knive og skydevåben". Samtidig blev rockerne ifølge Ambro Kraghs bog "Englenes gerninger" (1,4) bedre organiserede og forsøgte at lægge afstand til den rå og ukontrollerede vold. Til gengæld blev den velplanlagte kriminalitet ifølge Ambro Kragh (1,1),( 1,4) et nyt kendetegn for klubberne..

Hvilke rockergrupper findes der i Danmark?

Der findes en lang række motorcykelklubber i Danmark, hvoraf 100 er såkaldte rygmærkeklubber. Heraf er det dog ikke alle, der almindeligvis betegnes som rockere, og der findes heller ingen oversigt over medlemstallet i alle disse klubber. Til gengæld er der ifølge Rigspolitiets rapport "Rockerkriminalitetens omfang og intensiveret indsats medio 2002" (2,1) omkring 1.100 personer, der af politiet betegnes som tilhørende rockermiljøet. Det er personer, der enten er medlemmer af eller tilhængere af Hells Angels og Bandidos. Omkring 300 af disse er medlemmer af selve Hells Angels og Bandidos, 150 i hver, mens omkring 800 er medlemmer af de såkaldte 'supporter'-grupper, grupper der støtter enten den ene eller anden af de to hovedgrupper og eventuelt søger om optagelse heri. Hells Angels' støttegruppe hedder Red & White Support Crew og har cirka 450 fast tilknyttede personer i 35 afdelinger fordelt over det meste af landet. Bandidos' støttegruppe Support X Team har cirka 350 medlemmer fordelt på 25 afdelinger. Bullshit var tidligere en stor og magtfuld rockergruppe, men den blev opløst i 1987.

Hvad er Hells Angels?

Hells Angels er verdens største og mest berømte rocker- eller bikerklub. Den blev stiftet i Californien i USA i 1948 under mottoet "Fuck the world". Rockerne fastholder selv, at stifterne var veteraner fra en særlig modig bombeeskadrille, der deltog i 2. Verdenskrig, men der findes ingen sikker dokumentation for denne påstand. Det er dog sandsynligt, at navnet enten stammer fra en bestemt bombeeskadrille, der kæmpede mod tyskerne under 2. Verdenskrig, eller fra bombeeskadrillen med navnet Hells Angels, der deltog i 1. Verdenskrig, og så har rockerne fået deres inspiration fra filmen af samme navn, der blev instrueret af Howard Hughes i 1936.

Hells Angels begyndte fra 1961 at sprede sig ud over USAs grænser og har i dag omkring 100 afdelinger over hele den vestlige verden samt Sydafrika og Sydamerika. Den første danske afdeling blev optaget i Hells Angels 31. december 1980 efter to år som 'hangarounds' og to år som 'prospects' (prøvemedlemmer). I dag er der ifølge politiets skøn, som præsenteres i "Rockerkriminalitetens omfang og intensiveret indsats medio 2002" (2,1) omkring 150 medlemmer i selve Hells Angels' otte fuldgyldige afdelinger (chapters) og 450 medlemmer af Hells Angels' .

Hvad er Bandidos?

Bandidos er den tredjestørste af i alt fire store rockerklubber i USA og er i dag den hurtigst voksende rockerklub i USA. Klubben blev dannet i Texas i 1966 af hjemvendte veteraner fra Vietnamkrigen og under mottoet "Vi er præcis som de folk, vores forældre advarede os imod". De kunne ikke finde ro og leve et almindeligt liv og kastede sig derfor over motorcyklerne. Bandidos har spredt sig til hele den vestlige verden, og der er i dag omkring 85 afdelinger med i alt 1.000 fuldgyldige medlemmer i Europa. Heraf er der 150 i Danmark, som er fordelt på 10 såkaldte 'chapters' (afdelinger) (2,1).

Bandidos i Danmark blev skabt ved, at en række klubber slog sig sammen i vrede over ikke at være blevet optaget i Hells Angels. De fik det fælles navn Undertakers, og Undertakers blev i juni 1993 optaget i Bandidos International. Det tiltrak flere nye medlemmer, blandt andet tidligere medlemmer af Bullshit og personer, der enten var blevet ekskluderet af Hells Angels eller var gået fra klubben i vrede over organisations- og ledelsesstilen eller var blevet smidt ud. Siden har Bandidos udgjort en ligeværdig konkurrent til Hells Angels i Danmark. Bandidos' støttegruppe Support X Team, der blev etableret i Danmark i 1997, består af omkring 350 personer i 25 lokalafdelinger. Disse tal er politiets skøn (2,1)..

Hvilke kendte rockere findes der i Danmark?

De mest kendte rockere er de personer, der repræsenterer klubberne udadtil eller tidligere gjorde det, eller som har været indblandet i særligt voldsomme episoder, for eksempel drab. De tre mest kendte er den nu afdøde præsident for Bullshit Henning Norbert Knudsen, også kaldet Makrellen, hans drabsmand, Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels, og Jim Tinndahn fra Bandidos.

Hvem er Jørn 'Jønke' Nielsen?

Jørn 'Jønke' Nielsen er muligvis Danmarks mest kendte rocker. Den nu 42-årige mand er mangeårigt medlem af Hells Angels og var med til at stifte Hells Angels MC i Skandinavien. Hans karriere inden for bikermiljøet begyndte, da han som 14-15-årig blev medlem af en knallertbande. Siden blev han optaget i motorcykelklubben Nomads, der siden blev medlem af Unionen, som søgte optagelse i Hells Angels og blev anerkendt som dansk afdeling af klubben.

Jønke voksede op i et pænt middelklassehjem, men blev smidt ud af skolen, blandt andet fordi han havde sprængt kanonslag foran lærerværelset. Allerede som 15-årig kom han i konflikt med loven, og det gentog sig jævnligt i de næste år, selv om han forsøgte at tjene penge ved at have almindelige jobs, for eksempel i supermarkeder, ved siden af livet i klubben. I disse job var han afholdt af arbejdsgiverne.

Han blev landskendt under den første rockerkrig, da han den 25. maj 1984 med koldt blod skød og dræbte Bullshits daværende præsident, Henning Norbert Knudsen, også kaldet Makrellen. Efter drabet stak Jønke af til Frankrig og derefter Canada, hvorfra han udgav den første bog om sit liv, "Jønke - mit liv" (3,1). Fire år senere vendte han hjem og meldte sig til politiet. I den efterfølgende retssag blev han idømt 16 års fængsel. Han har i alt siddet 14 år i fængsel og har i løbet af sin tid i fængslet gjort sig bemærket på mange forskellige måder og været i mediernes søgelys flere gange. Blandt andet har han fungeret som fangernes fællestalsmand og har været udsat for et attentatforsøg, da en håndgranat blev kastet ind i hans celle i Jyderup Statsfængsel i juli 1996.

Sideløbende med sin karriere som forfatter har han en i en årrække haft en foredragsvirksomhed, som har skabt meget røre - blandt andet fordi der var eksempler på, at han holdt foredrag for unge mennesker, der kunne have svært ved at vurdere, at hans foredrag sandsynligvis kun giver én side af historien om rockerkriminalitet, drab og lignende. Der var bekymring for, at Jønke ville blive et idol for unge utilpassede drenge, og Jønke modtager da også ifølge et interview (4,1) "tusinder af breve om året; men de unge skal hellere se op til politimesteren og til borgmesteren, og det gør vi ikke i vores miljø - medmindre politimesteren eller borgmesteren laver noget godt". Foredragene fortsætter imidlertid, men på Hells Angels hjemmeside under menupunktet foredrag gøres der opmærksom på, at "specielt skoleklasser bør starte med at få en tilladelse fra deres lærer eller rektor".

Jønke deltager fortsat i debatten om rockernes forhold til politiet og resten af befolkningen, blandt andet ved at skrive i det skandinaviske motorcykelmagasin Scanbike, som han i nogle år har været chefredaktør for. Også dette foregår fra fængslet, hvor Jønke nu venter på afgørelsen i en sag om et drab, der fandt sted på et værtshus i Aalborg den 12. august 2002, og som han er mistænkt for at være indblandet i. Han er sigtet for grov vold.

Hvem er Jim Tinndahn?

Jim Tinndahn er talsmand for Bandidos i Danmark og i Europa. Han er 40 år, gift og far til tre børn. Han begyndte at komme i miljøet omkring motorcykelklubberne, da han var 17-18 år og blev medlem af og siden præsident for den klub, der hed 666, og som sammen med et par andre klubber søgte optagelse i Bandidos og blev anerkendt som dansk afdeling. Også hans lillebror blev medlem af Bandidos, selv om hans forældre forsøgte at tale dem begge fra at færdes i bikermiljøet. Jim Tinndahns forældre arbejdede under hans opvækst som fabriksarbejdere, og Jim Tinndahn kalder selv i Thorkild Høyers bog "Den Store Nordiske Rockerkrig" (1,5) på side 122 sin opvækst for "en helt almindelig arbejderopvækst". Han var ifølge et interview i Ekstra Bladet 6. juli 2002 (5,1) voldsomt ordblind i sin skoletid og var stille og tilbageholdende. I stedet brugte han sine kræfter på at rode med knallerter og være søspejder. Senere betalte hans forældre for et ophold på en ordblindeskole, og han blev uddannet mekaniker. Men han har siden arbejdet med meget forskelligt, og han holdt for længe siden op med at arbejde som mekaniker, da han fik gigt i ryggen.

I dag er hans fuldtidsbeskæftigelse at være talsmand for Bandidos, hvilket blandt andet indbefatter at være det, Tinndahn selv kalder en "socialrådgiver", en form for konfliktløser, der fungerer som koordinator og mellemled mellem de enkelte afdelinger. Desuden har han ansvar for at arrangere det årlige træf for Bandidos' 3.000 medlemmer og prøvemedlemmer i Europa og deres koner. Jim Tinndahn har i dag en ren straffeattest og har kun fået mindre domme for hæleri, ulovlig våbenbesiddelse og overtrædelse af færdselsloven. Han har aldrig siddet i fængsel. Under den anden rockerkrig var han en af initiativtagerne til den mæglingsproces, der førte til krigens afslutning. Disse oplysninger fremgår af Thorkild Høyers bog (1,5). Siden har han deltaget i tv-interview og møder med borgergrupper, der er bange for rockere og ønsker dem fjernet fra lokalmiljøet.

Hans image som demokratisk og pragmatisk skal dog ses i lyset af, at han ifølge Ambro Kraghs bog (1,4) bliver kaldt Solkongen blandt Bandidos-hangarounds - både på grund af sin hang til solarium, men også fordi han opfører sig som den franske solkonge.

Udgør rockerne en subkultur?

Subkultur kan - som det forklares i den akademiske opgave "Problemer med rockerne i Danmark" (1,6) - defineres som "en underkultur med kulturelle træk, der er særegne for en enkelt gruppe inden for et samfund". Ud fra denne definition kan rockergrupperne med god ret beskrives som en subkultur.

Det subkulturelle element bliver især tydeligt i de omkring 100 rygmærkeklubber i Danmark. Disse klubber er alle præget af fælles interesser, blandt andet ombygning af motorcykler, muskeltræning og tatovering, og deres omgangsform bærer præg af et sæt af normer, der adskiller sig fra det øvrige samfunds. Der bliver lagt stor vægt på personlig frihed, men samtidig på en stærk broderskabsfølelse, der medfører et næsten altomfattende ansvar for at hjælpe klubbens øvrige medlemmer, når de har brug for det. Desuden lægges der stor vægt på æresbegreber og maskulinitet, og rockerne har et meget traditionelt syn på kønsroller. Kvinderne har meget lidt at skulle have sagt.

Æresbegrebet og dets potentielle rolle i konflikter i æresbaserede kulturer forklares således: "det er karakteristisk at ære ikke følger fødsel, stilling og rigdom. Ære skal vindes eller tabes i konkurrence med ligemænd. Striden om ære er det ritualiserede spil, der indeholder en uendelig udveksling af udfordringer og genmæle, angreb og forsvar. Præstationen i udvekslingen afgør, om du tilegner dig ære eller skam og dikterer din position i statussystemet.(. . .) Hvis et medlem påfører sig selv skam bliver hele gruppen påvirket, og hvis et medlem ikke kan beskytte sin egen ære, er det gruppens ansvar at genoprette den kollektive ære" (1,6). Rockergrupperne kan derfor med udgangspunkt i denne forklaring på ære siges at være subkulturer, der holdes sammen af et fælles mål om at opretholde gruppens ære.

Udgør rockerne et subsamfund?

Rockernes subkultur kan siges at have udviklet sig til et subsamfund, forklarer Joi Bay (1,2). Han definerer subsamfund som "velafgrænsede, små sociale fællesskaber baseret på en fælles subkultur og et tæt socialt netværk; et fællesskab som har følgende karakteristika: fra deltagernes synsvinkel er subsamfundet veldefineret og forskelligt fra det 'store samfund', deltagerne oplever en særlig form for homogenitet og selvtilstrækkelighed, er i begrænset omfang selvforsynende, og er fælles om et ønske om at opnå en vis autonomi i forhold til de større samfunds myndigheder".

I subsamfundet findes der regler, som adskiller sig fra det øvrige samfunds, og disse regler kan i nogle tilfælde legitimere handlinger, der er ulovlige i det omgivende samfund. Det er også tilfældet for rockernes interne regler, som de dog ikke ønsker at fortælle udenforstående om. I det hele taget ønsker de ikke nogen ind i fællesskabet, før de har gennemgået en prøveperiode, hvor de har bevist, at de kan leve op til broderskabets regler og normer. Derfor er klubberne ofte omgivet af myter og rygter om, hvad der foregår i klubhusene og til medlemmernes fælles aktiviteter. Blandt nogle af de mest sejlivede rygter er formodningerne om, at rockerklubberne primært er en form for kriminelle fællesskaber.

Hvordan er rockerne organiseret?

Rockerne er organiseret i klubber, som er delt op i lokale afdelinger ('chapters'). De største klubber som Hells Angels og Bandidos bliver støttet af en række selvstændige rockerklubber, der kalder sig 'supportere'. Omkring de store klubber færdes desuden en flok af såkaldte 'hang-arounds', personer der ønsker optagelse i klubben og går til hånde i klubhuset og ved klubbens aktiviteter. Politiet mener desuden, at en del af disse 'hang-arounds' begår kriminalitet for at kvalificere sig til optagelse i klubben. Nogle 'hang-arounds' bliver optaget som 'prospects', det vil sige prøvemedlemmer, som bliver fuldgyldige medlemmer, hvis de i prøveperioden har vist sig som gode kammerater og har deltaget aktivt i klubbens aktiviteter.

Internt i den enkelte klub er de fuldgyldige medlemmer sandsynligvis ordnet i et vist hierarki, men det er uvist, hvor præcise kommandovejene og beslutningsprocesserne er. Der er dog som regel en præsident eller talsmand, der tegner klubben udadtil, og Hells Angels har desuden uddelt bestemte opgaver til enkeltpersoner. For eksempel har klubben en 'sergeant at arms', der styrer forholdet til støtteklubberne, og en 'treasurer', der som kassemester har ansvar for klubbens økonomi. 

Rockernes organisering beskrives i Ambro Kraghs bog (1,1).

Hvad skal der til for at blive medlem af en rockerklub?

  • Det væsentligste adgangskrav er, at ansøgeren har en motorcykel og er motorcykelentusiast (1,5).
  • Desuden skal vedkommende være hankøn, over 18 år og tale engelsk.
  • At være kendt som en person med forretningssans og have en ekspertise, som klubben har brug for.
  • Derudover kræves, at personen, der ønsker medlemskab, i en periode fungerer som 'hang-around', det vil ifølge et interview med Jim Tinndahn sige, at vedkommende "hænger med, både i klubhuset og når vi er ude" (5,1). Hvis klubmedlemmerne synes, at en 'hang-around' er en god kammerat, bliver han udnævnt til prøvemedlem, hos Hells Angels kaldet 'prospect' det vil sige et håb, og hos Bandidos kaldet 'probationary'. Prøvemedlemmet får lov til at bære klubbens farver, men først efter en længere periode som prøvemedlem bliver han fuldgyldigt medlem. Hele denne proces varer minimum to år, da det er vigtigt for klubbens opretholdelse, at man er sikker på, at alle medlemmer er loyale og parate til at deltage i det sociale liv.

Hvilke regler fungerer rockerklubberne efter?

Rockerklubbernes regelsæt er som udgangspunkt fuldstændig hemmelige, og det er derfor meget begrænset, hvad der er sluppet ud om disse regler. I forbindelse med interviews i pressen og retssager mod enkeltmedlemmer har både Bandidos, Hells Angels og nogle af supporterklubberne dog afsløret dele af deres regelsæt (1,1; 1,4; 1,5.).

  • Alle medlemmer skal have motorcyklen på gaden inden en bestemt dato hvert år, og går den i stykker, skal den laves i orden inden for en bestemt tidsfrist.
  • Hvis man besøger en anden af klubbens afdelinger, skal man respektere denne afdelings regler.
  • Hvis et medlem begår kriminalitet gentagne gange, får vedkommende en advarsel, og efter et vist antal advarsler bliver vedkommende smidt ud af klubben. Bliver et medlem opdaget med heroin på sig, bliver vedkommende smidt ud øjeblikkeligt, uanset om heroinen er til salg eller kun til eget forbrug.
  • Hvis et medlem misbruger klubbens navn og mærke ved for eksempel at gå i byen og slå nogen ned, får vedkommende en advarsel. Sker det tre gange, bliver medlemmet ekskluderet.
  • Medlemmer er forpligtet til at hjælpe hinanden og være loyale og trofaste. Lyver man over for et andet medlem af klubben, snyder nogle af de andre eller slås indbyrdes, bliver man smidt ud.
  • Et medlem må ikke tale med politiet om sine brødre eller om klubbens aktiviteter, og medlemmer må ikke indbyrdes diskutere eller signalere uenighed på et offentligt sted.
  • De eneste gyldige grunde til ikke at møde op til fællesaktiviteter er dødsfald eller sygdom.
  • Kvinder kan ikke være medlemmer og kan ikke deltage i beslutningsprocesserne.
  • Det er forbudt for et medlem at røre et andet medlems kone. Hvis et medlem er ude at rejse, er de andre medlemmer forpligtet til at passe på dennes kone imens.
  • Fængslede medlemmer har krav på økonomisk og praktisk støtte samt jævnlige besøg fra andre klubmedlemmer.
  • Et udmeldt medlem har ikke ret til at udtale sig om klubben, og hvis vedkommende gør det, vil han blive straffet hårdt.
  • Det kan besluttes, at et medlem skal afstraffes fysisk, og de medlemmer, der værgrer sig ved at deltage i afstraffelsen, kan blive pålagt at betale en bøde.
  • Overtrædelse af reglerne kan føre til suspension, eksklusion, fysisk afstraffelse og bøder.

Sammenfattende kan man sige, at "de normer, som de havde med hjem fra krigen, er de samme normer man i dag ser hos rockerne. De, for rockerne, normdannende begreber som frihed, ære og broderskab, er normer der også findes i forsvaret, militante grupper osv.", (1,6) og det er disse normer, der afspejles i reglerne.

Der er eksempler på, at medlemmer af rockerklubber er blevet tævet ihjel, fordi de har overtrådt klubbens regler. Det skete for eksempel for den 27-årige Sonny Højgaard Larsen, der blev tævet ihjel i Heathens MC i Roskilde i marts 1993 - angiveligt fordi han flere gange havde fravalgt klubaktiviteter for at være sammen med sin kone og sit barn. Omstændighederne omkring hans død beskrives i Ambro Kraghs bog (1,1).

Hvilken betydning har rockernes rygmærker?

Rygmærket er det vigtigste af rockernes symboler. Det fortæller, hvilken klub bæreren af rygmærket er medlem af, og hvor denne klub geografisk er placeret. Det er altid opbygget som et våbenskjold - med klubnavnet øverst og hjemstedet nederst og i midten klubbens symbol. Symbolet siger noget om, hvordan rockerklubben opfatter sig selv.

  • Hells Angels' rygmærke er 'Det flyvende kranium', der symboliserer den ophøjede død. Det består af et kranium med en ørnevinge og flammer ud fra kraniets pande.
  • Bandidos' rygmærke er en lille tyk mexicaner med en pistol, en gigantisk mexicanerhat og en stor sabel. Figuren blev lavet af klubbens stifter, Donald Eugene Chambers i 1966. 2 år efter kom Frito Bandito figuren på en pose med majschips.

    Rygmærkernes enorme betydning for rockerne viste sig især i 1970'erne, da det var almindeligt, at rockerne stjal rygmærker fra hinanden og hængte dem op i klubhuset som tegn på deres overmagt over andre klubber. Der er også en uskreven regel om, at nye klubber ikke vælger samme symbol som allerede eksisterende klubber benytter i deres rygmærke, og allerede i 1972 fik Hells Angels pantentregistreret deres rygmærke.

I løbet af 1990'erne har mange rockergrupper dog accepteret, at deres rygmærker kan virke så skræmmende og provokerende, at de ikke kan have dem på, når de går i byen. Men generelt er rockerne ikke glade for at lade rygmærket ligge derhjemme, for "en rocker uden rygmærke er som en snegl uden hus. Lille, sårbar og hjemløs", som kønsforsker Hans Bonde siger i Politiken (5,2). 

Hvem søger ind i rockergrupper?

Rockerne foretrækker at kalde sig selv bikere, blandt andet for at understrege at det centrale for klubbens medlemmer er interessen for motorcykler. Derfor er det rockernes påstand, at de personer, der søger optagelse, først og fremmest er motorcykelentusiaster - og de er desuden ifølge et interview med Jim Tinndahn, talsmand for Bandidos, i Ekstra Bladet (5,1) kendetegnet ved "stolthed, stædighed, og at man har en tendens til at gøre, hvad der passer én".

Repræsentanter for både Hells Angels og Bandidos erkender dog også, at medlemmerne af klubberne har andre fællestræk - blandt andet deres korte lunte i forbindelse med provokationer fra presse og politi. Blondie fra Hells Angels siger i artiklen "Interview med Hells Angels og Bandidos" (4,2), at "mennesker i vores subkultur er generelt meget emotionelle og impulsive", og Jim Tinndahn supplerer ved at sige: "Vi har simpelt hen instinkterne mere uden på skjorten end andre mennesker". Han forklarer desuden, at der i en minoritetsgruppe som rockermiljøet selvfølgelig også er "medlemmer med vild ungdom og grimme straffeattester bag sig".

Desuden erkendte begge klubber under Den Store Nordiske Rockerkrig fra 1996-1997, at konflikten havde tiltrukket personer, der først og fremmest var interesseret i ballade. Thorkild Høyer sammenfatter deres beskrivelser af disse personer således i sin bog side 49: "De nye medlemmer var for manges vedkommende blot ikke bikere. Det var ikke motorcyklen, der var det centrale for dem. Som det blev sagt på et møde med klubberne, så kender de ikke for eller bag på en Harly-Davidson" (1,5).

Det er en almindelig antagelse, at det især er svage unge med dårlig skolegang og eventuelt begyndende misbrugsproblemer, der søger ind i rockermiljøerne. De nyeste erfaringer fra kommunerne tyder dog på, at også unge uden særlige problemer eller kriminel fortid søger eller bliver lokket ind i de mange afdelinger af supportergrupperne for Hells Angels og Bandidos. Det fremgår blandt andet af Politiken (5,3).

Rockere og kriminalitet

Udgør rockerklubberne kriminelle fællesskaber?

Kun få af de omkring 100 rygmærkeklubber i Danmark bliver normalt forbundet med kriminalitet. Det gør de to dominerende klubber i Danmark, Hells Angels og Bandidos, derimod - og det gør deres støtteklubber også. Det er flere gange i pressen og fra politiets side blevet påstået, at selve klubberne Hells Angels og Bandidos står bag en række former for kriminalitet. Det har imidlertid hidtil ikke været muligt at bevise denne påstand, da der ikke er fundet beviser for, at de enkelte medlemmers kriminelle handlinger direkte har noget med medlemsskabet af rockerklubben at gøre. I rapporten "Rockerkriminalitetens omfang og intensiveret indsats medio 2002" (2,1) nøjes man da også med at konstatere: "Kriminalitet har tæt sammenhæng med rockermiljøet".

Det er nemlig til at påvise, at de individuelle medlemmer af de to rockerklubber gennemsnitligt er meget mere kriminelle end befolkningen som helhed. Af Politiken (5,4) fremgår det, at kun 44 personer ud af 1.064 i rockermiljøet ikke er belastet af straffesager. Endvidere fremgår det, at 570 personer med tilknytning til Hells Angels tegner sig for 3.934 straffelovsovertrædelser, mens 494 personer med tilknytning til Bandidos har stået for til sammen 3.438 straffesager. Omkring 150 personer fra rockermiljøet sidder konstant fængslet, oplyser politiet (2,1). Formanden for politimestrene i Danmark kalder i Politiken (5,5) ligefrem rockerne for "Danmarks største kriminalitetsproblem", og han mener, at "deres evne til at opbygge kriminelle netværk minder om mafiavirksomhed", og også rigspolitichef Torsten Hesselbjerg mener, at rockerne er Danmarks kriminalitetsproblem nr. 1, fremgår det af Berlingske Tidende (5,6). Rockerklubberne erkender da også, at en række af deres medlemmer har en kriminel fortid, og at nogle også begår kriminelle handlinger, mens de er medlem af klubberne. 

Hvad mener rockerne om deres kriminalitet?

Rockerne forsvarer sig mod politiets anklager med flere forskellige argumenter:
  • Mange af medlemmernes domme er faldet for kriminelle handlinger udført før optagelsen i rockerklubben. En opgørelse, der blev foretaget som en del af rigsadvokatens undersøgelse i 1997-1998 af muligheden for at forbyde rockerklubberne, tyder på, at rockerne har ret i denne påstand. Opgørelsen viste, som refereret i Thorhild Høyers bog (1,5), at 81 % af personer med relation til Hells Angels er straffede, men at 'kun' 35 % af dem har begået kriminalitet i medlemsperioden. De tilsvarende tal for Bandidos-medlemmer er henholdsvis 76 % og 32 %. Dette kan forklares med såkaldt 'stedfortræderkriminalitet' - det vil sige at de fuldgyldige medlemmer får andre til at begå de kriminelle handlinger for sig. Jim Tinndahn, Bandidos' talsmand, mener dog, at disse tal vidner om, at rockerklubberne har en resocialiserende effekt på personer med kriminel fortid: "Hvis de mennesker, der er medlemmer af vores klub, ikke var medlemmer, så ville kriminaliteten være meget højere for dem som personer. Det er mennesker, der kræver en vis spænding i deres liv, og der er nogle, der siger, at den eneste måde, de kan få den spænding på, er ved at træde over stregen. Vi kan tilbyde dem den spænding, uden at de træder over stregen. I klubben kan du udfolde dig på en helt anden måde. Bare det at køre på motorcykel", siger han på side 131 i Thorkild Høyers bog (1,5).
  • Politiets chikane af rockerklubbens medlemmer tvinger dem ud i kriminalitet. Jim Tinndahn siger for eksempel: "De prøver jo ligefrem at tvinge os ud i kriminalitet, når de kan se, at det går godt for os, at folk, som tidligere har været kriminelle, faktisk har fundet ud af at få sig et arbejde ved at blive selvstændige og f.eks. åbne en tatoo-forretning eller et værksted. Så render politiet rundt til naboer og leverandører og jager dem en skræk i livet med røverhistorier om, at vi er en mafia, som de ikke skal handle med eller komme i nærheden af. Til sidst går forretningen nedenom om hjem, og indehaveren må på bistandshjælp, hvor det er svært at finansiere et liv på motorcykel, og så er det måske, at han tænker, at det er nødvendigt at lave noget kriminelt" (4,2).
  • Den megen omtale af rockernes kriminalitet skyldes, at enhver kriminel handling, der begåes af en person med den ringeste tilknytning til rockermiljøet, kaldes rockerkriminalitet. Om dette siger Jim Tinndahn "Der er jo heller ingen grænser for, hvor meget politiet gør os ansvarlige for. Så snart de finder et eller andet kriminelt forhold hos en tilfældig person, der muligvis engang har talt med en fra klubberne, er han pludselig supporter og med i rockerregisteret" (4,2). Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels uddyber i samme artikel påstanden med følgende udtalelse: "Internt er de udmærket klar over, hvem vi er, men når de fortæller om os til retsudvalget, overdriver de uden videre tallene for medlemmerne og deres kriminalitet. For at komme i rockerregisteret var det tilstrækkeligt, at du f.eks. kom til gårdspladsen foran klubhuset i Titangade, og hver gang vi holdt fest, stod folk fra politiets specialenhed, Bravo-teamet, og registrerede alle og enhver (...)".

Står rockerne bag organiseret kriminalitet?

Politiet mener, at rockernes kriminalitet lever op til EU's kriterier for organiseret kriminalitet (2,1). Af samme rapport fremgår det, at 'outlaw motorcycle gangs' - for eksempel Bandidos og Hells Angels - i EU's årsrapporter hævdes at stå bag organiseret kriminalitet. Imidlertid er EU's kritierier for organiseret kriminalitet, der gennemgås i bilag 1 til "Situationsrapport om organiseret kriminalitet i Danmark i 2001" (2,2), omdiskuterede. For at der er tale om organiseret kriminalitet ifølge EU, skal følgende fire karakteristika foreligge:

  1. Samarbejde mellem flere end to personer
  2. I længere eller på forhånd ubestemt tid
  3. Mistanke om udøvelse af alvorlige forbrydelser
  4. Profit- eller magtmotiveret

Desuden skal kriminaliteten leve op til yderligere to kriterier på en liste med i alt syv for at kunne karakteriseres som 'organiseret'. I bogen "Fra subkultur til subsamfund" (1,2) kapitel 11 kritiserer Joi Bay denne definition på organiseret kriminalitet. Han mener, at det er en meget bred og upræcis definition, og han gør opmærksom på, at den ikke indgår i den danske straffelov. Mange former for kriminalitet - for eksempel økonomisk kriminalitet og bandekriminalitet - falder inden for definitionen ifølge Bay. Derfor burde man vælge en mere præcis definition, der lægger vægt på magtaspektet. Det vil sige, at kriminaliteten skulle udgøre en fysisk og økonomisk magtfaktor, der kunne true myndighederne, for at blive benævnt organiseret kriminalitet. Det gælder for eksempel for mafiaen. Hvis man valgte en sådan "mere afgrænset og præcis definition, ville grundlaget for at karakterisere Hells Angels MC og Bandidos MC som kriminelle organisationer forsvinde eller i hvert fald blive svækket væsentligt", (1,2). Bay stiller nu også spørgsmålstegn ved, om rockerkriminaliteten overhovedet falder ind under EU's kriterier i sin nuværende form. For eksempel mener han ikke, at det er blevet bevist, at kriminaliteten er profit- eller magtmotiveret.

Chefkriminalinspektør Per Larsen erkendte også ifølge Faklen nr. 5/97 (4,3) allerede i juli 1996, at politiet "ikke med nogen som helst vægt i vores dokumentation kan påstå, at rockergrupperne er del af et organiseret kriminalitetsmønster". Rigspolitiet mener dog ifølge Politiken (5,5), at have bevis for, at danske rockere samarbejder med kriminelle grupper i Polen og Baltikum og ser det som et tegn på, at der kan være tale om organiseret, international kriminalitet.

Hvilke typer kriminalitet udøver rockerne?

Forskningsassistent på Københavns Universitets juridiske fakultet, Joi Bay, der er ekspert i rockere, skriver i Lov & Ret nr. 8, 1992 (4,4): "Når bikere er involveret i kriminalitet, så er det især kriminalitet, som er tæt forbundet med deres subkultur. Det gælder således kriminalitet i forbindelse med deres motorcykler (ulovlige modificeringer, forfalskninger af papirer eller stelnumre, snyd med told og afgifter m.v.). Det gælder også volden og drabene, som er knyttet til subkulturens æresbegreber og symbolske territorier".

Ifølge Politiet er rockerne imidlertid dybt involveret i andre former for kriminalitet også. I Rigspolitiets rapport (2,1) står der blandt andet: "Personer med relation til rockermiljøet er således (fortsat) involveret i alle former for profitgivende kriminalitet, herunder blandt andet narkotikakriminalitet, røveri, smugling af kontrabande, tyveri, bedrageri, afpresning og rufferi (kvindehandel)". Endvidere fremgår det af rapporten, at "Den seneste udvikling inden for rockerkriminaliteten viser en stadig øget anvendelse af 'stedfortræder-kriminalitet', hvor personer, der ikke eller kun perifert har tilknytning til rockermiljøet, tilskyndes til at begå kriminalitet og aflevere (hovedparten af) udbyttet til rockerrelaterede personer. Der ses i denne forbindelse således i stigende omfang eksempler på røverier, kreditsvindel, indbrud o.l., der begås efter pres fra personer tilknyttet rockermiljøet". 

Kan man forbyde rockergrupper i Danmark?

Der har flere gange været forslag fremme om at forbyde rockergrupperne, og det har været diskuteret blandt jurister og i Folketinget, om det er juridisk muligt at forbyde Hells Angels og Bandidos. Der blev blandt andet henvist til, at Hells Angels er blevet forbudt i Hamborg. Debatten var særlig intens under Den Store Nordiske Rockerkrig fra 1996-1997.

Justistminister Frank Jensen (S) bad derfor den 12. december 1996 rigsadvokaten om at undersøge, om klubberne kunne forbydes med henvisning til Grundlovens § 78. Denne paragraf fastsætter grænserne for foreningsfriheden og lyder således: 

"Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller forsøger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom".

Det, som Rigsadvokaten skulle tage stilling til, var altså for det første, om rockergrupperne kunne siges at være en form for foreninger, og om de kunne siges at virke ved eller søge at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.

Rigsadvokaten brugte næsten 1,5 år på undersøgelsen, der kom til at omfatte cirka 8.500 bilag og mundede ud i en rapport på 434 sider. Konklusionen var, at der ikke er grundlag for at forsøge at forbyde klubberne efter Grundlovens § 78. Rigsadvokaten vurderede med andre ord, at det er meget svært - med den nuværende lovgivning - at forbyde rockerklubberne. Hans argumenter var blandt andet, at det er svært at afgøre, om rockerklubberne er egentlige foreninger, og desuden er det meget svært at bevise, at den kriminalitet og vold, som enkeltpersoner, der er medlem af en af klubberne, udfører, er udført på foreningens vegne. Desuden har begge klubber ved afslutningen på Den Store Nordiske Rockerkrig tilkendegivet, at de tager afstand fra enhver voldsudøvelse og vil udelukke medlemmer, der udøver vold eller truer hermed.

Flere jurister - blandt andet professor Gorm Toftegaard Nielsen - mener dog fortsat, at det bør være muligt at forbyde rockerklubberne, fremgår det af Thorkild Høyers bog (1,5). Så sent som i august 2002 foreslog Socialdemokratiet ifølge Politiken 15. august 2002 (5,7), at det igen skulle undersøges, om Bandidos og Hells Angels kan forbydes, men det har justitsminister Lene Espersen (K) afvist.

Hvad er risikoen ved at forbyde rockergrupper?

Mange blev lettede over, at planerne om et forbud indtil videre er henlagt, da de vurderede, at et forbud kan være med til at fremprovokere et endnu mere skjult kriminelt miljø. I artiklen "Bør rockere forbydes?" (4,5) hedder det blandt andet: "hvor rockerne som gruppe er lette at identificere, når de ifører sig rygmærker og holder til i klubhuse, kan andre former for organiserede kriminalitetsgrupper måske være sværere at identificere. (...) Ved at forbyde rockerne som gruppe får man udryddet de tegn på en gruppestruktur, som vi kan se udefra, men det netværk, som findes indadtil, kan man vel næppe komme til livs med et forbud. Hvis det var muligt, var mafiaen i f.eks. USA og Italien vel blevet forbudt for mange år siden".

Rockerklubberne selv har fremført stort set samme argument imod et forbud. Jim Tinndahn siger i Thorkild Høyers bog side 142 (1,5), at et forbud ville have betydet, at "bikermiljøet ville have ændret sig til en kriminel verden, tror jeg. Hen ad vejen ville det sociale fællesskab forandre sig. De fælles lovlige aktiviteter ville forsvinde. Det ville ændre sig til en kriminel hær". 

Rockerkrigene

Hvad skete der under den første rockerkrig?

Den første såkaldte rockerkrig i Danmark havde rod i konflikter i rockermiljøet i 1970'erne, hvor rockerne ikke bare var i konfrontation med politiet, men også i konflikt med hinanden indbyrdes. Striden blussede først for alvor op i 1983, da den nystiftede danske afdeling af Hells Angels blev rodet ind i striden. De næste år blev der udkæmpet en bitter kamp mellem de to rockergrupper Hells Angels og Bullshit, der begge havde som mål at blive den dominerende motorcykelklub i Danmark, særligt i København. Under krigen blev otte mennesker dræbt, alle enten medlemmer af eller med forbindelse til Bullshit, og der blev idømt over hundrede års fængselsstraf i sagen.

Den mest berømte begivenhed, som også blev den egentlige afslutning på krigen, var mordet på Bullshit-præsidenten Henning Norbert Knudsen, også kaldet Makrellen. Han blev skudt ned uden for sit hjem på Amager den 25. maj 1984. Morderen var Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels, som havde sat sig for at sætte en stopper for Makrellens provokerende opførsel. Blandt andet havde Makrellen som beskrevet i Ambro Kraghs bog (1,4) hånet og udfordret Hells Angels under et interview i tv i november 1983.

Konflikten mellem de to grupper sluttede endeligt, da det sidste medlem af Bullshit i juli 1987 ringede til Hells Angels' klubhus i Titangade i København med besked om, at Bullshit nu var nedlagt. Rygmærkerne var taget af og brændt.

Hvad skete der under den anden rockerkrig?

Allerede i 1994 udbrød der stridigheder mellem Hells Angels og Bandidos forskellige steder i Skandinavien. Flere ledende medlemmer af Bandidos' afdelinger i Sverige og Finland blev dræbt i løbet af 1994 og 1995, mens en række medlemmer af Hells Angels blev såret. I slutningen af december måned 1995 blev to medlemmer af Hells Angels i Danmark overfaldet af Bandidos-medlemmer på et værtshus i København, og det var det første tegn på, at krigen kunne være på vej til Danmark.

Krigen brød for alvor ud herhjemme den 10. marts 1996 i Københavns Lufthavn Kastrup, hvor en gruppe Bandidosmedlemmer blev beskudt af medlemmer af Hells Angels. En blev dræbt og tre blev såret. Den sidste episode i krigen fandt sted den 7. juni 1997 i Liseleje, hvor en blev dræbt og tre blev alvorligt såret. Alle var medlemmer af eller på anden måde tilknyttet Bandidos. Krigen blev formelt afsluttet 3,5 måned senere, da talsmanden for Bandidos i Danmark og Europa, Jim Tinndahn, og repræsentanten for Hells Angels, Blondie, i TV-avisen proklamerede, at de havde indgået en samarbejdsaftale. I løbet af de 18 måneder, krigen varede på dansk grund, blev fem personer dræbt, og der blev herudover ifølge politiet udført 40 drabsforsøg. Der blev affyret i alt 11 panserværnsraketter under konflikten, heraf seks i Danmark. Det alvorligste angreb med raketter fandt sted mod Hells Angels' klubhus i Titangade i København, mens 300 mennesker var til fest i huset. Raketten blev affyret fra et nærliggende tag, hvor det var lykkedes gerningsmændene at snige sig op på trods af, at politiet havde udstationeret i hvert fald 30 mænd til at bevogte området. Raketangrebet resulterede i to dræbte - et HA-prøvemedlem og en kvindelig gæst - og 19 hårdt sårede.

I hele Skandinavien blev der i perioden fra 1993-1997 udført 11 drab og 74 drabsforsøg på rockere. Disse og andre voldelige hændelser mellem rockergrupperne i Skandinavien blev tilsammen kaldt Den Store Nordiske Rockerkrig. Det er dog aldrig lykkedes politiet at finde nogen direkte sammenhæng mellem begivenhederne i de enkelte lande. 

Hvad var baggrunden for fjendskabet mellem Bandidos og Hells Angels?

En stor del af årsagen til udbruddet af den anden rockerkrig skal sandsynligvis findes i Bandidos’ forhistorie, som begynder, da de to klubber Morticians og 666-rockerne slår sig sammen - blandt andet i vrede over ikke at være blevet optaget i Hells Angels. De to klubber får det fælles navn Undertakers, og Undertakers og Hells Angels lever i såkaldt "væbnet fred" frem til 1992, hvor Undertakers fusionerer med en rockerklub fra Nykøbing Falster og dermed nærmer sig Hells Angels i medlemstal og styrkeniveau. Der finder flere sammenstød sted, og et medlem af Undertakers bliver hårdt såret i en skudepisode.

I juni 1993 bliver Undertakers så optaget i Bandidos international, og det tiltrækker flere nye medlemmer, blandt andet tidligere medlemmer af Bullshit og personer, der enten er blevet ekskluderet af Hells Angels eller er gået fra klubben i vrede over organisations- og ledelsesstilen. Bandidos udgør derfor flere år inden udbruddet af den anden rockerkrig en betydelig magtfaktor - både i Danmark og i det øvrige Skandinavien. Denne udvikling gennemgås i "Problemer med rockerne i Danmark" (1,6). 

Hvorfor bekrigede Bandidos og Hells Angels hinanden?

Repræsentanter for begge de to klubber fastholdt gennem hele den såkaldte krig og også bagefter, at der ikke var tale om en krig mellem Hells Angels og Bandidos. Derimod hævdede de, at 'krigen' var en konflikt, der var løbet løbsk, fordi enkelte medlemmer og tilhængere af de to klubber havde nogle personlige opgør, som efterhånden kom til at involvere en gruppe af personer omkring de to klubber. Desuden var det en medvirkende årsag til optrapningen af konflikten, at politiet bevidst satte de to grupper op imod hinanden. Jim Tinndahn siger således: "Det startede således med private uoverensstemmelser mellem enkelte medlemmer i Hells Angels og Undertakers - før vi blev Bandidos - men den væsentligste årsag til, at det udviklede sig til en konflikt var, at myndighederne, politiet og pressen gjorde alt for at skabe indbyrdes strid imellem os". Desuden forklarer Jørn 'Jønke' Nielsen i samme artikel, at den uklare struktur i klubberne gjorde det svært for ledelsen at stoppe konflikten: "Den struktur, klubberne altid har haft, har været uden egentlige love og regler til at styre medlemmernes adfærd, og derfor har der ikke være nogen central styring, der i tide kunne forhindre det i at eskalere".

Selve Bandidos' eksistens var på sin vis en voldsom antastelse af Hells Angels' status som ledende bikerklub og som et velfungerende broderskab. Mange medlemmer af Bandidos havde aktivt fravalgt Hells Angels og havde stiftet en rivaliserende klub, der ikke blot var ved at nå et medlemstal, der var lige så højt som Hells Angels', men også bevidst var organiseret anderledes. Mens Hells Angels er stærkt hierarkisk opbygget og med en meget ringe grad af medlemsindflydelse, har Bandidos en mere flad struktur, der giver det enkelte medlem mulighed for at få større indflydelse.

Der var altså ifølge de stridende parter selv i høj grad tale om en konflikt, der bundede i uenighed om værdier. Det var en kamp, der først og fremmest handlede om ære og ikke om penge, vurderer både forsvarsadvokat Thorkild Høyer og chefkriminalinspektør Per Larsen fra København, der begge var centrale personer i mæglingsprocessen. Det har ellers været nævnt mange gange både af politiet og andre, at krigen mellem de to grupper muligvis var udtryk for en kamp om et kriminelt marked, for eksempel narkomarkedet. Men det afviser Thorkild Høyer i sin bogpå side 55 at skrive: "Dertil er at sige, at jeg på intet tidspunkt konstaterede noget som helst, der underbyggede den opfattelse. Der blev på intet tidspunkt drøftet nogen form for kriminelle handlinger" (1,5). Chefkriminalinspektør Per Larsen udtaler til Jyllands-Posten 15. august 1997 (5,8), at "man ikke har beviser for eller indikationer af, at krigen handler om narko. (...) Mit indtryk er nok også, at der er tale om en krig på ære".

Hvad var politiets rolle i den anden rockerkrig?

Politiet gennemførte i løbet af konflikten det, man kalder en stram kontrolpolitik og en stressstrategi over for rockerne. Det vil sige, at der blev brugt mandsopdækning, ransagninger, telefon- og rumaflytning, skygninger og beslaglæggelse af store mængder våben. Politiets Efterretningstjeneste, PET, holdt øje med rockerne fra 1993. Forsvarsadvokat Thorkild Høyer skriver i sin bog på side 69: "Men klubberne lod sig ikke kontrollere. Fjendtlighederne fortsatte uanfægtet (...). Det var banalt at konstatere, at kontrolpolitikken ikke virkede. Måske havde den en beroligende virkning på borgerne, men kun indtil næste raket blev affyret eller drab blev begået" (1,5).

Politiet har ikke draget samme klare konklusion. Nogle højtstående medlemmer af politiet mener ligefrem, at det var kontrolpolitikken, der førte til konfliktens afslutning. Dette synspunkt fremføres af politimester og medlem af rigspolitichefens rockerstyregruppe Jens Henrik Højbjerg i tidsskriftet Dansk Politi 15. januar 1998: "Et af de mest betydningsfulde og succesfulde instrumenter mod rockerkriminaliteten har utvivlsomt været den intensive og dygtigt udførte overvågning af rockergruppernes tilholdssteder og af de enkelte medlemmer" (4,6).

Kriminalinspektør Per Larsen, der deltog i mæglingen mellem de to rockergrupper, er dog enig med Thorkild Høyer i, at kontrol- og stresstrategien ikke i sig selv var med til at løse konflikten. Dette stemmer til dels overens med rockernes generelle opfattelse af politiets rolle i rockerkrigen. De mener nemlig, at politiet var med til at få konflikten til at løbe løbsk, og at der bortset fra hos den del af politiet, der deltog i mæglingsprocessen, ikke var nogen forståelse for rockernes borgerrettigheder og generelle retssikkerhed. Dele af politiet forsøgte ligefrem ifølge rockerne at fremprovokere en krig mellem de to klubber. Jim Tinndahn fra Bandidos hævder i artiklen "Interview med Hells Angels og Bandidos" i Faklen nr. 7/1998 (4,2) at have oplevet følgende episode: "I begyndelsen af 1993 var der to politifolk, som aftalte et møde med mig på en rasteplads og sagde, at de havde en fuldstændig tegning over HA-klubhuset i Snoldelev, komplet med planer for vagtskifte og alt muligt. Vi kan jo lige så godt holde sammen og bekrige de svin der, sagde den ene. Jeg afslog det naturligvis, men han insisterede på, at jeg skulle kontakte ham". Og Blondie fra Hells Angels supplerer i samme artikel med denne vurdering: "Da så endelig konflikten brød ud, har det også været alt for let for politiet og pressen at manipulere medlemmerne af klubberne med løgne og løse rygter om 'hævntogter' og lister over, hvem der førte under konflikten, som om det var en sportsbegivenhed".

Thorkild Høyer vurderer, at rockerne har noget at have deres kritik i: "Jeg har ikke grund til at tvivle på de mange beretninger, jeg har hørt fra vidt forskellige kilder, om politifolk, der har forsøgt at sætte den ene gruppe op mod den anden, er korrekte. Del og hersk har altid været en anvendt metode. Lige netop over for bikerne var det en meget uheldig metode. Situationen kom ud af kontrol. De begyndte at dræbe hinanden med risiko for, at andre kom i farezonen" (1,5).

Repræsentanter for politiet deltog i den mæglingsproces, der førte til konfliktens afslutning, og rockerne anerkender deres betydning for konfliktens løsning. For eksempel siger Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels i artiklen "Interview med Hells Angels og Bandidos", at "chefkriminalinspektør Per Larsen har gjort et stort stykke arbejde for at få stoppet konflikten og har været forstående over for de særlige møder mellem klubberne" (4,2). 

Hvad var pressens rolle i rockerkrigen?

Pressen dækkede konflikten massivt og var dermed med til at oplyse befolkningen om dens udvikling, men sandsynligvis også til at skabe unødig skræk. Det er nemlig ifølge en artikel i Information 7. juni 2001 (se kilder) generelt et problem, at pressen beskæftiger sig forholdsvis meget med vold og anden form for grov kriminalitet, selv om der er meget lille risiko for, at almindelige borgere bliver ramt af det i hverdagen. Man kan også forestille sig, at den massive pressedækning har været medvirkende til at bane vej for lovmæssige indgreb, som ikke ville have opnået flertal i Folketinget, hvis pressens dækning havde været mindre dramatisk. Det vurderer blandt andet Thorkild Høyer (1,5).

Desuden hævder Bandidos og Hells Angels, at avisernes omtale af konflikten var med til at eskalere konflikten og forhindre den i at blive afsluttet. Jim Tinndahn fra Bandidos forklarer det således: "Samtidig er aviserne jo blevet ved med at påstå, at nu kan den ene part 'ikke tåle mere', og nu må den anden part 'gøre noget voldsomt' for at besvare 'angrebene' og for ikke at 'tabe ansigt' - og meget mere i den dur for at puste til ilden. Og så sidder de enkelte medlemmer og andre tilknyttede rundt omkring og lader sig ophidse af pressens manipulationer, der kun tænker i lette fjendebilleder og sensationer, og så er der altså nogle personer, der har reageret voldsomt" (4,2). I samme artikel siger Blondie fra Hells Angels: "Lang tid før, der virkelig var en konflikt, har politi og presse snakket om rockerkrig og rockerkrig. Og ordet 'krig' skal man jo ikke blive ved med at råbe, hvis man oprigtigt ønsker at få tingene ned på jorden.

Det er også derfor, pressen har været ude med alle de her sensationshungrende overskrifter om 'styrkeforhold' og 'generaler' og alle mulige militærtermer. Det er en bestemt sprogbrug, der fastholder en konflikt". Samme argument fremføres i artiklen "Ensidig pressedækning af rockerkrigen" i Faklen den 23. juni 1997 (4,7), hvor uddrag fra et par af de dramatiske avisartikler citeres. Politiken den 6. oktober 1996: "I øjeblikket kunne det se ud som om, at Bandidos er ved at fortrænge HA fra tronen i rockernes dunkle rige. HA har stort set ikke svaret igen på de mange angreb i årets løb. Men HA tåler ikke at tabe".

At i hvert fald dele af pressen ikke altid har fuld dækning for sine skriverier om rockermiljøet blev slået fast, da der i 1994 faldt dom i en sag, som to medlemmer af Hells Angels havde anlagt mod Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert i protest mod 25 påstande, der var rejst mod Hells Angels i en artikelserie i avisen. Over halvdelen af Ekstra Bladets påstande er ifølge dommeren uden tilstrækkeligt grundlag. Det drejer sig om samtlige beskyldninger om narkohandel, organiseret kriminalitet og registrering af politifolk. Sagen refereres i artiklen "Bikerne, rockerne og politiet" (4,1). 

Hvordan blev der sluttet fred?

Fredsslutningen mellem de to rockerklubber, der officielt fandt sted i TV-avisen den 25. september 1997, var resultatet af en lang og besværlig mæglingsproces. Mæglingen blev sat i gang i august 1996 af forsvarsadvokaten Thorkild Høyer på opfordring af en journalist fra Jyllands-Posten. Thorkild Høyer beskriver hele forløbet (1,5) og kalder blandt andet på side 10 processen for "et usædvanligt samvirke mellem myndigheder og privatpersoner med det formål at løse en alvorlig samfundsmæssig konflikt ud fra en erkendelse af, at sædvanlige løsningsmodeller var uden effekt".

Højtstående personer fra både politiet og Justitsministeriet bakkede mæglingsforsøget op og var mere eller mindre direkte involveret i forhandlingerne - blandt andet var det nødvendigt at beskytte mødedeltagerne mod eventuelle attentater fra de fraktioner i de to rockergrupper, der ikke ønskede, at krigen blev afsluttet. Men det var nødvendigt, at forhandlingerne blev foretaget på gruppernes egne præmisser og ikke var styret af politiets interesser, fordi "æresbaseret konflikter kan ikke løses af ordensmagten, da det er ydmygende ikke at kunne gengælde en udfordring" (1,6).

Helt fra begyndelsen var især Bandidos' talsmand i Danmark og Europa, Jim Tinndahn, meget positivt indstillet over for at finde en løsning på konflikten, mens Hells Angels’ præsident Christian Middelboe i begyndelsen var langt mere skeptisk, blandt andet fordi et flertal i hans gruppe anså en dialog med Bandidos for at være udsigtsløs. I øvrigt var han af den overbevisning, at det var Bandidos’ ansvar at afslutte konflikten ved at underordne sig Hells Angels og respektere deres position som den førende rockergruppe i Danmark. Den generelle holdning i Bandidos var derimod, at det var unødvendigt med stridigheder mellem de to klubber, som "burde kunne leve fredeligt side om side, med hver deres særpræg og holdning til, hvordan en klub skulle fungere", som Thorkild Høyer formulerer det i sin bog (1,5).

I flere måneder forsøgte Thorkild Høyer forgæves at sætte et møde i stand mellem repræsentanter for de to klubber, men processen så ud til at gå helt i stå den 6. oktober 1996. Den dag blev der nemlig affyret en panserværnsraket mod Hells Angels' klubhus i Titangade i København, hvor to personer blev dræbt. I løbet af de næste måneder skete der flere angreb mod fængslede rockere fra begge grupper, og først i maj 1997 besluttede en repræsentant for Hells Angels sig for at gå ind i mæglingsprocessen. Repræsentanterne for de to klubber deltog herefter i en lang række møder med advokat Thorkild Høyer, hvor forskellige løsningsmodeller blev diskuteret, herunder en sammenslutning af de to klubber. 

Hvad var indholdet i freds- eller samarbejdsaftalen mellem de to grupper?

Den aftale, der blev indgået mellem Bandidos og Hells Angels den 25. september 1997, blev af medierne kaldt en fredsaftale og af de to grupper selv benævnt samarbejdsaftalen. De fastholdt, at der ikke havde været tale om en egentlig krig, og at der derfor heller ikke kunne være tale om, at nogen sluttede fred. Uanset uenigheden om aftalens navn var der dog enighed om indholdet, der i Thorkild Høyers bog (1,5) beskrives således:

  • De to klubber afgav en skriftlig principerklæring om, at de ville forsøge at slutte sig sammen til en klub, der skulle have et helt nyt fælles navn. Der var dog ikke noget tidsperspektiv for denne sammenslutning.
  • Klubberne skulle arrangere fællesaktiviteter, for eksempel fælles køreture.
  • Medlemmer, der ikke kunne acceptere aftalen, eller modarbejdede den, skulle udelukkes.

Hvad skete der i klubberne efter konfliktens afslutning?

Der blev i henhold til den såkaldte samarbejdsaftale lavet et fælles råd, der skulle arbejde med planer om en fusion af de to klubber. Det er der dog tilsyneladende ikke kommet noget konkret ud af, men de to klubber har deltaget i flere fælles arrangementer. Desuden har klubberne ifølge et interview med Jim Tinndahn fra Bandidos i Thorkild Høyers bog (1,5) renset ud i egne rækker ved at ekskludere de medlemmer, der var kommet til under rockerkrigen alene for at deltage i balladen. Alene i de første to år efter krigen har Bandidos ifølge Tinndahn skilt sig af med omkring 40 medlemmer, prospects og hangarounds, som har været "adrenalinjunkier", der "ikke er interesseret i klubmiljøet (...), der har øjnet chancen for at få et rygmærke og så nyde magten, der følger med". Klubberne har i dialog med Københavns politi besluttet, at de indtil videre ikke går i byen med rygmærker, og at de højst går ud seks personer ad gangen.

Hvilke nye love og initiativer gav rockerkrigen anledning til?

  • I 1996 bliver det besluttet at lave en undersøgelse af rockergrupperns økonomiske forhold. Undersøgelsen bliver afsluttet i stilhed. Den kunne ikke sandsynliggøre, at rockerne havde adgang til store pengetanke, hvilket ellers var politiets hypotese.
  • 23. april 1996: Østre Landsret siger god for politiets praksis med at visitere alle 'rockermistænkte'. Dette er medvirkende til, at der i løbet af den anden rockerkrig bliver foretaget 10.000-20.000 visitationer, hvilket fremgår af Thorkild Høyers bog (1,5).
  • 15. oktober 1996 bliver Lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme - også kaldet "rockerloven" - (6,1) vedtaget. Loven vedtages for at sætte en stopper for rockerkrigen og herunder især angreb mod de af rockernes klubhuse, der lå placeret i tæt bebyggede områder. Loven blev vedtaget efter, at flere af klubhusene var blevet angrebet, hvilket havde bragt de omkringboende i fare. Hovedindholdet i loven er, at politiet kan nægte en person at opholde sig i en bestemt ejendom, såfremt "pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen" og "såfremt det angreb, der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes voldelige midler herunder skydevåben og sprængstoffer". Loven blev benyttet til at forbyde rockere ophold på over 600 adresser. Loven var i første omgang tænkt som en midlertidig foranstaltning, men et flertal i Folketinget besluttede i juni 1998 at gøre den permanent.
  • November 1996: Der bliver bevilget 38 millioner kroner til at løse de påståede problemer med rockerne i landets fængsler, og udgangsreglerne for rockere bliver strammet.
  • Maj-juni 1997: Den såkaldte "lovpakke mod rockerkriminalitet" vedtages og træder i kraft. Den indeholder følgende elementer:

A: Der bliver indført omvendt bevisbyrde ved konfiskation af formuegoder hos en person, der findes skyldig i grove strafbare handlinger. Politiet kan konfiskere formuegoder både hos den dømte og hos vedkommende ægtefælle eller samlever, hvis de ikke kan sandsynliggøre, at de har skaffet sig disse formuegoder på lovlig vis. Lovændringen er altså et brud med den grundregel i strafferetten, at anklagemyndigheden har bevisbyrden - altså princippet om, at den anklagede er skyldig, indtil det modsatte er bevist.

B: Politiet får mulighed for at udføre hemmelige ransagninger, det vil sige ransagninger uden tilkaldelse af vidner, der kan kontrollere, at politiet ikke lægger falske spor ud eller tager genstande med, der er irrelevante for efterforskningen af den aktuelle sag. Desuden bliver den person, som ransagningen foretages hos, heller ikke underrettet.

C: Politiet får mulighed for at lave telefon- og rumaflytninger i grove volds- og tyverisager.

D: En ændring af retsplejeloven gør det muligt at udelukke bandemedlemmer fra retsmøder, hvor en af deres 'brødre' er anklaget. Lovændringen betød, at retsformanden fik mulighed for at nægte bestemte personer eller grupper af personer adgang til et offentligt retsmøde, hvis han/hun skønner, at det er nødvendigt for at få vidnerne eller den anklagede til at afgive en sand forklaring. Denne lovændring blev gennemført for at forhindre, at rockerne ved deres tilstedeværelse kan skabe frygt hos vidner og dermed få dem til at ændre forklaring til fordel for en anklaget rocker. Ændringen er dog ifølge Thorkild Høyer besynderligt timet. Han skriver i sin bog (1,5): "det er flere år siden, at medlemmer af MC-grupper har overværet retssager mod kammerater. Forsvarerne i disse sager har for længst belært MC-grupperne om, at et fremmøde af kammerater under straffesager har en negativ virkning på retten".

E: Der blev gennemført skærpelser af straffen for vold, våbenbesiddelse og trusler mod vidner.

  • Danmark fik på baggrund af sine erfaringer med rockerkrigene en central rolle i det internationale politi- og efterretningssamarbejde om bekæmpelse af rockere. Politimester Jens Henrik Højbjerg fra Rigspolitiet er formand for den internationale styregruppe om bekæmpelse af rockerkriminalitet, og blandt andet i 1998 var der et stort internationalt politimøde i København om rockerproblematikken, hvilket fremgår af Berlingske Tidende 2. marts 1998 (se kilder). Desuden er er blevet dannet en fælles nordisk arbejdsgruppe, der skal vurdere truslen fra rockerne mod de nordiske landes sikkerhed.

Hvad var argumenterne for 'Rockerloven'?

  • Loven er en naturlig følge af et enkelt folkeligt krav om beskyttelse mod rockerkrigen. Det argumenterer daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen for i Information den 4. oktober 1996 ifølge Faklen nr. 4/1997 (4,8).
  • Loven er et klart signal om, hvad den danske stat vil acceptere, og hvor grænserne går for anormal adfærd. Dette argument fremføres af chefkriminalinspektør Per Larsen på en offentlig høring om særlove, fremgår det af artiklen "Rockerlov, rockerforbud og retssikkerhed" (4,3).
  • Loven er - selv om det ikke står i lovteksten - tænkt som et redskab til at ramme rockerne, men ikke befolkningen generelt. Den vil derfor ikke gå ud over almindelige menneskers retssikkerhed. Det argument fremførte justistminister Frank Jensen (S) i juni 1997 (4,3).

Hvad var argumenterne imod 'Rockerloven'?

  • Loven er på kant med Grundlovens frihedsparagraffer, herunder § 72 om boligens ukrænkelighed, § 78 om foreningsfriheden og § 79 om forsamlingsfriheden og er dermed en trussel mod lovlydige borgere. Dette vurderer Jakob Stensgaard (4,3), og det samme har Birthe Rønn Hornbech ifølge samme artikel givet udtryk for.
  • Loven giver politiet ret til at indskrænke personers frihedsrettigheder voldsomt alene ud fra skøn og antagelser. Sagen skal ikke afgøres af en dommer. Det giver politiet del i den dømmende magt, hvilket er i modstrid med retssamfundets grundlæggede princip om magtens tredeling. Dette argument fremføres af Jakob Stensgaard (4,3), og det samme vurderede Birthe Rønn Hornbech ved en offentlig høring om særlove, fremgår det af samme artikel.
  • Loven retter sig mod ofrene for en mulig forbrydelse (raketangreb og lign.) og ikke mod forbryderne. Dette argument fremføres af Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels i Scanbike nr. 2/97 (4,9).
  • Hovedformålet med loven er at give politiet mulighed for at stresse og chikanere rockerne, hvilket tidligere kun har ført til en forværrelse af konflikter i rockermiljøet og til øget kriminalitet. Dette argument fremføres af Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels(4,9).
  • Loven tvinger en række personer væk fra de huse, hvor de har drevet privat virksomhed. Det betyder, at disse personer bliver arbejdsløse og dermed nemmere vil blive fristet til kriminalitet. Dette argument fremføres af Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels(4,1).
  • Loven er vedtaget i panik og afmagt og under indflydelse af en oppisket folkestemning og er derfor ikke ordentligt gennemtænkt. Dette argument fremføres af Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels (4,9) og af Thorkild Høyer(1,5).
  • Loven vil muligvis blive brugt til at chikanere og undertrykke andre minoritetsgrupper end rockerne. Dette argument fremføres af Jim Tinndahn fra Bandidos (4,2) og af forsvarsadvokat Thorkild Høyer (1,5) samt af Jakob Stensgaard (4,3).

Aktulle rockerproblemer og indsatser

Hvorfor er rockerne et problem i dag?

Problemet med rockerne i dag er først og fremmest, at Bandidos og Hells Angels og ikke mindst deres såkaldte supportergrupper har spredt sig over hele Danmark. Der er således opstået over 55 supportergrupper i løbet af fem år (5,5). Supportergrupperne holder ofte til i mindre byer på Midtsjælland og Sydfyn og ved den jyske vestkyst. I de små byer er politiopbuddet forholdsvis småt, og derfor kan det være vanskeligt at dæmme op for den kriminalitet, der ofte følger i kølvandet på rockergrupperne.

Ifølge artiklen "Samarbejde skal knuse rockere" i Danske Kommuner nr. 33, 2002 (4,10) har hver tredje kommune i Danmark for nylig oplevet problemer med rockere, rocker-supportere eller gadebander, og i hver fjerde kommune er det især rockerne, der udgør et problem.

Det problem, der er mest markant især i mindre provinsbyer, er, at rockergruppernes medlemmer eller personer med tilknytning til rockermiljøer truer unge mennesker og deres familier og indirekte tvinger de unge ud i kriminalitet. Det foregår blandt andet ved, at rockerne tilbyder de unge gratis narko på byens diskoteker og derefter opsøger dem og tildeler dem en såkaldt 'dummebøde' - det vil sige indkræver et stort beløb i kontanter, fordi den unge efter rockernes mening har opført sig tåbeligt. 'Dummebøder' uddeles også i nogle tilfælde til unge, der slet ikke har haft noget med rockerne at gøre tidligere. Hvis de unge nægter at betale, kommer der renter på bøden.

Det er ifølge politimestrene flere steder i landet ikke ualmindeligt, at unge mennesker får tildelt bøder på et par tusinde kroner, der i løbet af ganske få dage kan stige til titusinder af kroner og i nogle tilfælde til over 100.000 kroner. Det har i nogle ekstreme tilfælde ført til, den unge, der har en 'dummebøde' hængende over hovedet, har valgt at begå kriminalitet, for eksempel indbrud, for at kunne betale bøden. Andre er direkte af rockerne blevet beordret til at udføre bestemte former for forbrydelser. Problemstillingen beskrives forskellige steder (5,10), (5,11), (4,10).

Der er dog også eksempler på, at kriminelle personer misbruger rockernes dårlige rygte til at undskylde deres forbrydelser, og alle sager, hvor den mistænkte undskylder sig med rockernes pres, kan altså ikke umiddelbart lægges rockerne til last.

I en del byer oplever lokalbefolkningen desuden rockernes blotte tilstedeværelse i byen som et problem, fordi de føler sig utrygge ved deres nærvær efter at have hørt om dem i andre byer. Der er altså tale om, at rockerne på sin vis er udsat for kollektiv afstraffelse på grund af de dårlige erfaringer, nogle lokalsamfund har haft med dem. 

Hvordan er rockerproblemerne anderledes end tidligere?

  • Der er ikke længere voldelige sammenstød eller noget, der kan ligne en krig, mellem Hells Angels og Bandidos. Der er snarere tale om, at de to grupper har vendt energien fra at bekrige hinanden til at hverve medlemmer og ifølge poitiet lave nye former for kriminalitet.
  • Rockernes kriminalitetsmønster har ændret sig fra at være præget af voldskriminalitet til især at være såkaldt profitkriminalitet, for eksempel narkohandel, smugling og kvindehandel. Samtidig udføres denne kriminalitet som såkaldt 'stedfortræder-kriminalitet', det vil sige, at personer i rockermiljøets udkant opfordres eller presses til at begå røverier, indbrud og svindel med kreditkort, mens bagmændene scorer hovedparten af udbyttet (2,1).
  • Det er ikke selve Hells Angels og Bandidos, der hverver medlemmer og spreder sig voldsomt, men derimod de to klubbers støttegrupper. Støttegrupperne for både Hells Angels og Bandidos er vokset betydeligt, og de rekrutterer unge fra en række forskellige miljøer, ikke kun belastede unge med kriminel fortid. Det betyder, at politi og andre har sværere ved at lave forebyggende arbejde.
  • Rockerne er søgt ud i provinsen til byer, der ikke er vant til at tackle rockerproblematikken.

Hvilke sager har tydeliggjort problemerne?

En række sager om 'dummebøder' og andre former for afpresning har været med til at sætte fokus på problemet. Den voldsomste af disse sager endte i et dobbeltdrab i juni 2002. Det var sagen om den 22-årige bagersvend Brian Buchholz, der havde en hastigt voksende narkogæld på 130.000 kroner, som han tilsyneladende skyldte Hells Angels-støttegruppen Red & White Support Crew. To medlemmer af supportgruppen havde ifølge Brian Buchholz' mor, Ilse Buchholz, forfulgt Brian og truet med at dræbe ham. Derfor så han til sidst ingen anden udvej end at dræbe sine forfølgere. Det gjorde han ved at skyde dem med et oversavet jagtgevær på en øde grusvej i nærheden af Åbenrå, hvor han havde aftalt at mødes med dem for at betale sin gæld. Baggrunden var, at den unge mand var kommet i kontakt med rockerne, da han begyndte at sælge narko. Efter at have afsonet en dom for narkosalg, kom han i marts 2002 ud af fængslet. Men her blev han mødt af to rockere, der kom for at indkræve en gammel gæld på 2200 kroner. Den 22-årige nægtede at have gæld til rockerne, men de lod i løbet af foråret og sommeren gælden vokse til 130.000 kroner.

Få dage efter dobbeltdrabet ved Åbenrå blev en 41-årig mand skudt ned under et bankrøveri i Ålsgårde i Nordsjælland. To fuldgyldige medlemmer af Bandidos er anholdt, sigtet for røveri og drab, og det har fået flere politikere til igen at tale om et forbud mod rockerklubber, fordi de anser røveriet og drabet for at være et eksempel på rockernes brutalitet.

Hvad gør politiet for at bekæmpe rockernes kriminalitet?

Rigspolitiet offentliggjorde i september 2002 sin nye plan for bekæmpelse af rockerkriminalitet (2,1). Målet med den er blandt andet at afsløre skattesnyd og socialt bedrageri blandt rockerne, og målet skal nås ved at stresse rockerne via overvågning af medlemmer af rockerklubberne, ransagninger i klubhuse og på medlemmernes privatadresser.

Desuden vil politiet anvende en "nul-tolerance-strategi", som rigspolitichef Torsten Hesselbjerg formulerer det i Berlingske Tidende 26. september 2002 (5,12). Det betyder blandt andet, at "de skal stoppes, når de kører for stærkt eller uden hjelm. Hvis de skylder en bøde, skal de tages med på stationen. Og kriminalpolitiet skal sætte ressourcer af i forhold til bagmændene, der sidder og trækker i trådene i det skjulte. Vi skal sige: Ham og ham går vi efter og så prøve at opbygge et mistankegrundlag". Desuden opfordrer politiet borgerne til at fortælle politiet om trusler og 'dummebøder', og politiet vil til gengæld i udstrakt grad benytte muligheden for at beskytte vidnerne.

I mange små byer har politiets nye rockerbekæmpelsesplan allerede betydet, at der er blevet sat massivt ind med overvågning af rockerne, ransagninger og registrering af alle gæster i klubhusene. Det gælder blandt andet i den lille himmerlandske by Simested, hvor et samarbejde mellem politi, lokalpolitikere og borgere resulterede i, at den lokale supportergruppe for Hells Angels forlod byen. Der blev også arrangeret møder i folkeskolens ældste klasser, gymnasier og handelsskoler, hvor politiet fortalte de unge og deres forældre om risikoen ved at være i kontakt med rockerne.

Hvad gør landspolitikerne?

Kommunalpolitikere har flere gange bedt justitsminister Lene Espersen (K) om hjælp til at bekæmpe rockerkriminaliteten, og hun har udtalt, at "Det er vores mål at stresse rockerne alt det, vi kan. De skal vide, at myndighederne altid er på lakridserne over for dem" (5,7). Der har også fra flere politikere været forslag fremme om, at rockerne selv skal kunne bevise, hvordan de er kommet til store pengebeløb, og at værdierne ellers kan beslaglægges, altså en form for omvendt bevisbyrde. Det er dog hidtil kun tilfældet i sager om narkokriminalitet.

Det mest konkrete tiltag fra landspolitikernes side i 2002 direkte rettet mod rockerkriminalitet har været vedtagelsen af en ny lov om forbedret vidnebeskyttelse, nemlig lov nr. L139 Lov om ændring af retsplejeloven (Forbedret vidnebeskyttelse) (6,2). Den blev vedtaget den 31. maj 2002 med 61 stemmer for (V, DF, K og KRF) og 48 stemmer imod (S, SF, R og Ø). Loven indebærer, at personer, der tilfældigt er blevet vidne til grove forbrydelser, kan afgive deres vidneforklaring anonymt, altså uden at den anklagede får kendskab til vedkommendes navn, adresse og stilling. Politiet skal derimod fortsat kende vidnets identitet. Ideen med loven er at sørge for, at vidner, der er bange for at blive truet eller forfulgt af for eksempel rockere, fortsat tør at vidne. Loven har dog mødt megen kritik både fra venstrefløjen i folketinget og fra Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater og Dommerforeningen. Kritikken går blandt andet på, at personer, der ønsker at skade den anklagede, kan lyve uden at den anklagede har mulighed for at forsvare sig imod det. Det vil nemlig være svært for politiet at afgøre, om vidnet og den anklagede kender hinanden eller ej. Loven og kritikken af den beskrives i Jyllands-Posten 4. februar 2002 (5,12).

Den såkaldte 'anti-terrorlov', der blev vedtaget 31. maj 2002, har dog også givet politiet nye redskaber i kampen mod rockerne. Politiet får nemlig mulighed for at foretage hemmelige ransagninger og telefonaflytninger i sager om grove overtrædelser af våbenloven, og politiet må også spionere på mistænktes computere. 

Hvad gør lokalpolitikerne og kommunerne?

Lokalpolitikere og kommuner er i høj grad begyndt at samarbejde. Blandt andet ved at udveksle erfaringer om rockerkriminalitet og ved at lave fælles forebyggende kampagner på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvis elever er i farezonen for at blive trukket ind i rockermiljøet. Det er især kommuner i Jylland, som alle er hårdt ramt af rockerkriminaliteten, der har indgået et sådant samarbejde. Det gælder blandt andet Kolding, Horsens, Esbjerg, Århus, Aalborg og Randers, fremgår det af Politiken 25. maj 2002 (5,14). Af samme artikel fremgår det, at kommunerne er begyndt i højere grad at samarbejde med Told & Skat. Ved at sammenligne opgørelser herfra med kommunens oplysninger kan kommunen finde frem til personer, der har en mistænkeligt dyr livsstil, samtidig med at de er på kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

Dette samarbejde er en konsekvens af en ny strategi fra Kommunernes Landsforening, der i forsommeren 2002 begyndte at planlægge en forstærket indsats mod rockergrupper i hele landet (5,15), (4,10). Her beskrives den såkaldte Al Capone-metode, som kommunerne har tænkt sig at arbejde efter. Metoden er opkaldt efter den amerikanske gangster Al Capone fra 1920'erne, som det aldrig lykkedes at dømme for mord, vold, bordeldrift og ulovlig handel med spiritus, som politiet mente, at han havde gjort sig skyldig i som mafialeder. Til gengæld lykkedes det via et samarbejde med myndighederne at få ham idømt 11 års fængsel for skattesvindel. Indtil videre har mindst tre personer fra rockermiljøet været indkaldt til en samtale hos kommunen, hvor de er blevet bedt om at forklare oplysninger om deres skatteforhold, blandt andet at nogle af dem hævder at have et negativt privatforbrug. Hvis de ikke kan give en tilfredsstillende forklaring, gives sagen videre til politiet, forklarer borgmesteren i Randers, Michael Aastrup Jensen (V).

I det hele taget er samarbejde mellem lokale aktører hovedindholdet i strategien fra Kommunernes Landsforening. Derfor er den himmerlandske by Simested af nogle blevet betegnet som et skoleeksempel på lokalt samarbejde. Lokalpolitikere har arbejdet tæt sammen med politiet om at slå ned på alt hos byens supportergruppe, der kunne forbydes. For eksempel vedtog byrådet en ny lokalplan alene med det formål at gøre det ulovligt for rockerne at have et skilt med teksten Red & White Support Crew på facaden af deres klubhus. Resultatet blev, at rockerne forlod byen og lod kommunen overtage klubhuset.

I Esbjerg har SSP (et samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi) oprettet en særlig telefonlinje, som unge mennesker kan ringe anonymt til, hvis de for eksempel har kendskab til, at nogle af deres kammerater bliver plaget af rockere eller forsøgt rekrutteret af dem til at udføre kriminalitet (5,16). Og i Pandrup Kommune har man valgt at bruge en stor del af midlerne til børne- og ungearbejdet i kommunen på at forebygge, at unge indlemmes i rockermiljøet.

I Frederiksborg Amt har formanden for kommuneforeningen ligefrem erklæret krig mod rockerne og deres supportere, som han vil bekæmpe med alle lovlige midler, og der er nedsat et 'krigsråd' bestående af amtets 19 borgmestre samt de tre politimestre fra politikredsene i området. 

Hvad gør privatpersoner?

Politimestre over hele landet vurderer, at flere og flere borgere vælger at gå til politiet, hvis de oplever, at rockere eller rockerrelaterede personer udsætter dem for trusler eller afpresning, for eksempel i form af 'dummebøder'. (15,5), (5,6). Desuden har forældre i flere byer holdt møder, hvor de har drøftet, hvordan de forhindrer deres teenagebørn i at komme i konflikt med rockerne og står sammen om at bryde rockernes dominans. Det har blandt andet været tilfældet i Pandrup Kommune i Vendsyssel, (5,3). En gruppe borgere i Højby i Odsherred har ligefrem stiftet foreningen Fredens Engle, der skal forsøge at give de unge i byen et alternativ til at søge ind i rockermiljøet, blandt andet ved at oprette et værested for unge med trang til fart og spænding, hvor de kan køre motocross og lignende. I Assens ved Mariager Fjord dannede en gruppe borgere et netværk af personer, hvoraf mindst et par stykker dukkede op, når rockersupporterne var i byen for at forsøge at sælge stoffer til byens unge på diskoteker og værtshuse. Det fik rockerne til at holde sig væk (5,16).

Det mest markante private initiativ er kommet fra en gruppe fædre i Nordsjælland, der i juni 2002 etablerede det såkaldte Dummebødekontoret. Ideen var, at folk, der var kommet i klemme med rockere, kunne få hjælp og vejledning, uden at politiet blev blandet ind i sagen i første omgang. Politiet var meget kritisk over for projektet (5,17). Men repræsentanter for både Hells Angels og Bandidos indgik et samarbejde med Dummebødekontoret, efter sigende både for at finde frem til brodne kar i egne rækker og personer, der gav sig ud for at være medlemmer af de to klubber og på den baggrund uddelte 'dummebøder'. Kontorets hjemmeside er dog i dag lukket, og det er uvist, om initiativet fortsætter.

Hvad gør pressen?

Foreningen for Undersøgende Journalistik har besluttet at skabe et samarbejde mellem journalister, der beskæftiger sig med rockere. Målet er at skabe et mere realistisk billede af rockerne og deres kriminelle aktiviteter end det, der fremkommer i dag. Om initiativet siger formanden for foreningen, Jørgen Flindt Pedersen, i Dansk Presse nr. 4, september 2002 (4,11): "Når vi lægger op til et samarbejde mellem forskellige medier, skal det ikke tolkes derhen, at vi ønsker drevet nogen heksejagt mod rockerne (...). Vi ønsker derimod afdækket, om rockerbanderne står bag organiseret kriminalitet, om de truer deres omgivelser og om de udøver ulovlig tvang mod egne medlemmer". Initiativet har hidtil ført til, at Foreningen for Undersøgende Journalistik har samlet en række oplysninger og links på sin hjemmeside.

Ambro Kragh har skrevet flere bøger om rockerne i Danmark, og et af hans erklærede mål er at få klubberne forbudt. I hans seneste bog "Englenes gerninger" (1,4) skriver han i indledningen: "Denne bogs budskab er blandt andet, at det fortsat er nødvendigt at forbyde rockerskabet ved lov og bekæmpe rockernes selvbestaltede ret til at slå ihjel". Han har modtaget trusler og har fået stjålet sin computer, der siden blev fundet under en ransagning hos en rocker, og han har valgt at gøre det til en dyd ikke at lade sig skræmme, men at stå frem og blive et kendt ansigt.

Hvad gør andre aktører?

LO i Esbjerg har valgt at deltage i indsatsen mod rockerne i byen ved at love at bakke op om medarbejdere, der bliver truet eller på anden måde forulempet af rockere. Organisationen er ved at opbygge kontaktpersonordninger på arbejdspladserne, så medarbejdere ikke behøver at gå alene med deres frygt. (5,18), (5,16). Af den første artikel fremgår det desuden, at flere ejendomsmæglere i byen har fulgt kommunens opfordring om, at alle borgere skal samarbejde om at forhindre rockerne i at etablere sig. Ejendomsmæglerne har henvendt sig til politiet for at forhøre sig om personer, som de mistænker for at være mellemmænd for rockere, der ønsker at købe ejendomme til brug for klubhuse.

Hvad mener rockergrupperne om situationen?

Rockerne mener generelt, at de bliver behandlet dårligere end alle andre borgere, og at både politi og presse fører en massiv kampagne imod dem. Det har været deres opfattelse lige siden den anden rockerkrig. Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels beskriver i artiklen "Med løgnen som våben" i Scanbike nr. 3/97 (4,12) politiets oplysninger til pressen og offentligheden i øvrigt som "overdrivelser, forvanskninger og organiserede løgnekampanger (...) viderefortalt af medierne for at skabe misundelse og 'rockerfrygt' hos borgerne og dermed sikre de arbejdsbetingelser, som man ønsker sig i politikorpset".

Jørn 'Jønke' Nielsen argumenterer for, at politiets og pressens kampagne mod rockerne gør det muligt for politiet at bruge forskellige former for overgreb på rockerne, for eksempel "visitationer på åben gade uden mulighed for erstatning. Ransagninger hos familie og venner. Afskedigelser fra arbejdspladser. Forbud mod at opholde sig i egne huse og forbud mod at komme offentlige steder". Jørn 'Jønke' Nielsen mener desuden, at politiet har skabt en "samfundsmæssig modgang for bikerne og presset dele af miljøet ud i alvorlig kriminalitet". Dette sker blandt andet, fordi den såkaldte "rockerlov", lov om forbud mod ophold i bestemte bygninger, ifølge Jørn 'Jønke' Nielsen (4,9) gør en lang række bikere hjem- og arbejdsløse og ikke engang giver økonomisk kompensation.

Desuden siger rockerne, at politiet flere steder i landet overtaler værtshusejere til at udelukke alle medlemmer af Hells Angels og Bandidos fra at komme på værtshusene, selv om der kun har været problemer med nogle få eller ingen af dem. Politiet truer værtshusejerne med at tage deres bevilling, hvis de lader rockere komme ind. Denne påstand fremføres i et interview med repræsentanter for Bandidos (4,8) og i Thorkild Høyers bog (1,5). 

Hvad gør rockerne for at ændre på situationen?

Rockerne er gået i kamp mod de påståede uretfærdigheder på flere planer. For eksempel lagde et medlem af Hells Angels i januar 1997 sag an mod det danske justitsministerium. Stævningen gik på, at Justitsministeriet havde brudt Grundloven med sin lov om forbud mod ophold i bestemte bygninger. Rockeren tabte sagen ved Højesteret.

Desuden har medlemmer af rockerklubberne holdt en lang række foredrag og afholdt bikeshows for at vise de positive sider af deres aktiviteter. Rockerne føler dog, at også dette er blevet meget negativt modtaget: "denne normaliserede tilstand mellem bikere og almindelige borgere var en torn i øjet på politiet, der hele tiden forsøgte at fremstille det som 'hvervekampagner'", siger Jim Tinndahn fra Bandidos (4,2).

Hells Angels og Bandidos forsøger desuden at imødegå det negative billede af rockermiljøet ved at skrive debatindlæg og deltage i tv-debatter. For eksempel var talsmanden for Bandidos, Jim Tinndahn, gæst i DR tv's Profilen 18. juni 2002 for at forsvare Bandidos mod påstande om, at klubbens medlemmer og supportere uddeler 'dummebøder' og truer unge mennesker til at betale store beløb eller begå kriminalitet for sig. Jim Tinndahns forklaring var, at bikerklubbernes egne medlemmer ikke udfører den slags, og at de gerne vil være med til at bekæmpe supportere og andre personers misbrug af klubbernes navn i forbindelse med afpresning og lign. Jim Tinndahn har (5,1) sat handling bag sine ord ved at indgå i et samarbejde med det såkaldte Dummebødekontor (se mere under afsnittet Hvad gør privatpersoner?), som dog siden er lukket.

I Randers har den lokale afdeling af Hells Angels (4,13) holdt åbent hus med hoppeborg og røde pølser til børnene. Hells Angels' afdeling på Svanevej i København har desuden inviteret medlemmerne af Folketingets Retsudvalg på besøg i deres klubhus for at vise politikerne "hvordan forholdene i og omkring vores klub er i virkeligheden", som rockerne (5,19) har skrevet i deres henvendelse til retsudvalget. Medlemmerne af retsudvalget har dog afslået invitationen.

Til gengæld resulterede et møde i Køge mellem restauratører, politi, kommune og den lokale afdeling af Bandidos i, at der blev indgået et kompromis, så Bandidos-medlemmer fortsat kunne få lov at komme på værtshusene i byen. Restauratørerne havde ellers truet med at forbyde alle medlemmer af klubben at komme ind. Kun enkeltpersoner er fortsat uønskede(5,20).

I andre europæiske lande har rockergrupperne valgt at gå ind i godgørenhed, blandt andet i Tyskland, hvor Jim Tinndahn i juli 2002 i sin egenskab af talsmand for Bandidos i Europa ledte en kortege på 1.300 Bandidos-medlemmer på en køretur gennem Berlin. Undervejs samlede rockerne penge ind til kræftsyge børn (5,21). Denne form for imagepleje har rockergrupperne dog ikke benyttet sig af i Danmark endnu.

Kilder

Love

Man kan finde den fulde lovtekst ved at søge på lovforslagets titel.

Rapporter

Dens officielle titel er 'Plan for intensiveret indsats mod den kriminalitet og de ordensmæssige problemer m.v., der udspringer af rockermiljøet'. Rigspolitichefen 25. september 2002.

Rockergrupper

Rockergruppen har deres egen hjemmeside, hvor de præsenterer klubbens historie og fremlægger argumenter imod politiets og pressens påstande om medlemmernes kriminelle aktiviteter.
Bandidos' internationale hjemmeside.

Aviser

(5,6) Harbo, Marianne:
Angst for rockere på retur, Berlingske Tidende, 2002-10-20.
(5,6) Harbo, Marianne:
Jagten er gået ind, Berlingske Tidende, 2002-10-20.
Ellegaard, Carsten:
Rockere anholdt for drab ved bank, Jyllands-Posten, 2002-10-03.
(5,4) Poulsen, P.C.; Benner, Torben:
Rockerindsats: Kriminalitet spænder vidt, Politiken, 2002-09-26.
(5,12) Weiss, Jakob:
Skærpet jagt på rockerne, Berlingske Tidende, 2002-09-26.
(5,21) Groes-Petersen, Henrik:
Rockere går ind i velgørenhed, Politiken, 2002-09-01.
(5,11) Nyland Christensen, Torben:
Rockere lokker unge med gratis narko, B.T., 2002-08-22.
(5,7) Egelund, Rikke; Steensbeck, Bjarne:
Rockerforbud i strid modvind, Politiken, 2002-08-15.
Politiken/Ritzau:
Borgere vil være fredens engle, 2002-08-15.
Poulsen, P.C.:
Mere politi på rockere, Politiken, 2002-08-15.
Jessen, Claus:
Telefonlinje mod rockere, Ekstra Bladet, 2002-07-08.
(5,16) Heidemann, Helen H.:
Politikere siger nej til rocker-invitation, Berlingske Tidende, 2002-07-06.
(5,1) Østergaard, Mogens:
Ikke for spejderdrenge, Ekstra Bladet, 2002-07-06.
(5,18) Ritzau:
Jyder mod rockere, Vejle Amts Folkeblad, 2002-06-26.
(5,17) Robdrup, Heidi:
Politiet imod forældreaktion, Politiken, 2002-06-19.
(5,16) Westberg, Niels:
Jog rockerne ud af landsby, Ekstra Bladet, 2002-06-18.
(5,10) Egesborg, Jan; Borg, Orla; Larsen, Jesper Stein:
Rockerne rykker nærmere, Jyllands-Posten, 2002-06-16.
Nøhr Mortensen, Morten:
Justitsministeren klar til rockeropgør, B.T., 2002-06-15.
Sønnichsen, Ole:
Min søn presset til dobbeltdrab, Jyllands-Posten, 2002-06-15.
(5,5) Elkjær, Jakob:
60 nye rocker-grupper på fem år, Politiken, 2002-06-14.
(5,20) Ritzau:
Rockerne fortsat velkomne på Køges diskoteker, Fredericia Dagblad, 2002-06-13.
(5,15) Egesborg Jan; Borg, Orla; Larsen, Jesper Stein:
Indgreb mod rockere på vej, Jyllands-Posten, 2002-06-11.
(5,14) Poulsen, P.C.:
Øget indsats mod rockergrupper, Politiken, 2002-05-25.
(5,13) Larsen, Jesper Stein:
Lov om anonyme vidner, Jyllands-Posten, 2002-02-04.
Christensen, Bo; Thrane, Mikkel:
Terrorpakke en gave til politiet, Berlingske Tidende, 2001-12-14.
(5,3) Poulsen, P.C.:
Pandrup - en opskræmt by, Politiken, 2001-10-21.
Hoffmann, Thomas:
Mediedækning af kriminalitet kan skabe frygt, Information, 2001-06-07.
(5,9) Thrane, Mikkel:
Internationalt politimøde om rockere, Berlingske Tidende, 1998-03-02.
(5,8) Andersen, Simon:
Politirapport med får beviser, Jyllands-Posten, 1997-08-15.
(5,2) Bøgeskov, Lars:
Rockerne fra ryggen, Politiken, 1996-10-20.
En helvedes engel, Berlingske Tidende, 1996-07-26.

Artikler fra magasiner og tidsskrifter

Kommuner erklærer rockerne krig. Nordholm Andersen, Peter; Gotfredsen, Kaare:
Danske Kommuner, nr. 33, 2002.
Randers bruger Al Capone-metoden. (4,13) Nordholm Andersen, Peter:
Danske Kommuner, nr. 33, 2002.
Samarbejde skal knuse rockere. (4,10) Nordholm, Peter; Gotfredsen, Kaare:
Danske Kommuner, nr. 33, 2002.
(4,6) Højbjerg, Jens Henrik:
Rockerkrigen - en udfordring for dansk politi, Dansk Politi, nr. 1, 15. januar 1998, s. 5-9.
(4,8) Stensgaard, Jakob og Engelbreth Larsen, Rune:
Faklen nr. 4, sommer 1997.
(4,2) Stensgaard, Jakob og Engelbreth Larsen, Rune:
Faklen nr. 7, forår 1998.
Stensgaard, Jakob og Engelbreth Larsen, Rune:
Faklen nr. 3, forår 1997.
(4,3) Stensgaard, Jakob:
Faklen nr. 5, efterår 1997.
(4,4) Bay, Joi:
Myter og virkelighed omkring rockerkriminalitet, Lov & Ret, nr. 8, 1992, s. 17-21.

Radio-indslag

Gregorius, Trine:
Kronsj - med Jørn 'Jønke' Nielsen og Jim Tinndahn i studiet, DR P3, 1998-04-05.
Hansen, Svend; Paaske, Torben:
Skarpe skud - om våben i rockermiljøet. Radiodokumentar, DR P1, 1996-11-04.

Tv-indslag

19 Direkte
den 16. juni 2002: Indslag om et dobbeltdrab sandsynligvis begået af den 22-årige Brian Buchholz, som var forfulgt af rockere, der mente, at han skyldte dem 130.000 kroner. Han valgte at skyde sine to plageånder. Drabsmandens mor Ilse Buchholz Petersen var i studiet.
Seidelin, Lars; Asmussen, Cathrine:
Engle eller Banditter (I): Fra motorbøller til statsfjender. Sendt 18. marts 1998 i DR. Første afsnit i en udsendelsesrække på tre om rockernes historie. Handler om rockerklubbernes opståen i USA.
Seidelin, Lars; Asmussen, Cathrine:
Engle eller Banditter (II): Det bevæbnede broderskab. Sendt 25. marts 1998 i DR. Andet afsnit i en udsendelsesrække på tre om rockernes historie. Beskriver de rivaliseringer, der prægede rocker- og bikermiljøet i Danmark i 1970'erne og -'80erne, og som kulminerede med drabet på præsidenten for Bullshit i 1984.
Seidelin, Lars; Asmussen, Cathrine:
Engle eller Banditter (III): Fordømt, forbandet og forbudt. Sendt 1. april 1998 i DR. Tredje afsnit i en udsendelsesrække på tre om rockernes historie. Fortæller om myndighedernes arbejde med at dæmme op for rockernes kriminalitet og indbyrdes rivalisering og om, hvordan dette arbejde kan true rockernes borgerrettigheder

Dokumentarfilm

Makwarth, Ib:
Hells Angels MC Denmark – en dokumentarfilm, hvor Hells Angels fortæller om sig selv. Prudentia, 1999. Produceret af Telefilm i 1987.

Relevant faglitteratur

(1,5) Høyer, Thorkild:
Den Store Nordiske Rockerkrig, Gyldendal, 1999.
(1,2) Bay, Joi:
Fortryk. Fra subkultur til subsamfund - elleve historier om rockere og bikere. s.n., 1998.
(1,4) Kragh, Ambro:
Englenes gerninger, Gyldendal, 1997.
Justitsministeriet:
Organiseret kriminalitet, rockerkriminalitet: en handlingsplan fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, 1995.
(1,1) Kragh, Ambro:
Satans engle, Gyldendal, 1994.
(1,3) Krüger, Henrik:
Action, mand! - rockere og engle i Danmark i tekst og billeder, Bogan, 1994.

Relevant skønlitteratur

Barger, Ralph 'Sonny' (m. Keith og Kent Zimmerman):
Hell's Angel, Tiderne Skifter, 2001.
Nielsen, Jørn 'Jønke':
Endnu et liv, Tiderne Skifter, 1998.
Nielsen, Jørn 'Jønke':
Mit andet liv, Tiderne Skifter, 1992
(3,1) Nielsen, Jørn 'Jønke':
Jønke - mit liv, Tiderne Skifter, 1985. I denne bog beskriver Hells Angels-medlemmet Jønke sit liv frem til dagen før mordet på rivalen 'Makrellen' fra Bullshit.
Thompson, Hunter S.:
På farten med Hells Angels, Breien, 1979.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Rockere'